Folketingets Finansudvalg
Bilag
Journalnummer
Kontor
SBK/104.O.30
ERH
23. februar 2005
a. Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansud-
valgets tilslutning til, at dispositionsgrundlaget for blandede kreditter
til udviklingslande tiltrådt af Finansudvalget ved Akt 141 4/2-1998 og
Akt 137 2/5-2002 revideres med henblik på administrativt at forenkle
og tilpasse ordningen for blandede kreditter til den internationale glo-
balisering og erhvervsudvikling. Ordningen er opført på § 06.32.06.
Blandede kreditter.
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til de beløb, som alle-
rede er bevilget på finansloven til udviklingslandene, eller som er op-
ført på de følgende års budgetoverslag.
b. Baggrund
Ordningen for blandede kreditter blev tiltrådt af Finansudvalget ved
Akt 406 7/9-1993. Ved Akt 260 25/5-1994 ændredes dispositions-
grundlaget således, at der indførtes en hensættelsesordning, og det
blev muligt, udover rentestøtte, også at udbetale en supplerende kon-
tantgave. Med henblik på en administrativ forenkling og tilpasning til
udviklingen i internationale regler og praksis ændredes dispositions-
grundlaget for ordningen ved Akt 141 4/2-1998. De to foregående
aktstykker bortfaldt dermed. Med Akt 137 2/5-2002 blev en ubunden
ordning introduceret for Danidas programsamarbejdslande og Sydaf-
rika. Udgifter til ordningen afholdes under § 06.32.06. Blandede kre-
ditter.
Den eksisterende ordning formidler rentestøtte og eventuelt kontant
tilskud ved midler fra bistandsrammen til almindelige eksportkredit-
ter, således at lånevilkårene bliver mere fordelagtige for modtagerlan-
det. Under ordningen kan der finansieres danske leverancer i forbin-
delse med gennemførelse af udviklingsprojekter i udviklingslande