14. september 2005 Udenrigsministeriet Det internationale G8-gældslettelsesinitiativ G8-landene traf under topmødet i Gleneagles en principbeslutning om at yde multilateral gældslettelse ud over HIPC. Initiativet skal ses på baggrund af mere end et års internationale forhandlinger om en opfølgning på HIPC initiativet.   Det vil indebære, at de lande, som er kommet igennem HIPC processen vil få eftergivet resten af deres gæld til IMF, Verdensbanken og Afrikabanken¹. Mens IMF forventes at finansiere sine egne omkostninger (i hvert fald i en første fase), har G8-landene givet tilsagn om at kompensere Verdensbanken og Afrikabanken for en del af de tilbagebetalinger, som bliver eftergivet. Ved at begrænse kredsen til de lande, der er kommet igennem HIPC, sikres det, at den yderligere gældseftergivelse gives til lande², som fører en ansvarlig politik og som har et etableret samarbejde med IMF og Verdensbanken. Indtil videre drejer det sig om 18 lande. Andre 9 lande vil komme til inden for de næste to år. Men herudover er der lande som Sudan, Somalia m.fl. som kan komme på tale på et senere tidspunkt, når disse lande har fundet en løsning på deres interne konflikter og normaliseret deres forhold til IMF og Verdensbanken, herunder indfriet deres restancer. G8-forslaget drøftes for øjeblikket i bestyrelserne i hhv. IMF og Verdensbanken med henblik på et resultat, som kan vedtages under IMF og Verdensbankens årsmøder i slutningen af september 2005. Der udestår endnu en række spørgsmål af mere eller mindre teknisk karakter, som må afklares, inden forslaget er klar til formel vedtagelse. Det drejer sig bl.a. om en mekanisme, der kan sikre finansieringen, uden at underminere de pågældende finansielle institutioners rolle på længere sigt. Netop dette spørgsmål er afgørende for Danmark, som i øvrigt med det samme har stillet sig positiv til forslaget. Det er regeringens holdning, at de fattigste lande bør have nedbragt deres gæld til et bæredygtigt niveau, og det erkendes, at der er behov for en gældslettelse ud over HIPC for at løse disse landes gældsproblemer.    Afhængigt af den endelige udformning af initiativet, skønnes det at kunne koste op til godt USD 61 mia. over de næste 40-50 år, heraf USD ca. 52 mia. for Verdensbanken og Afrikabanken i form af eftergivne tilbagebetalinger. Der forfalder en større del af disse tilbagebetalinger i slutningen end i begyndelsen af perioden. Baseret på en dansk bidragsandel til Verdensbanken, vil der kunne forudses en støtte til initiativet fra Danmark på 50 mio. kr. om året frem til 2009. Regeringen har afsat midler hertil i Finanslovsforslaget. På længere sigt må det årlige bidrag forventes at stige. ¹Der er tale om lån ydet fra Verdensbankens koncessionelle vindue, IDA, og  Den afrikanske Udviklingsfond. ²Det er hensigten, at gældseftergivelserne reguleres over nettooverførslerne fra de enkelte institutioner, således at de enkelte lande ikke får tilført flere ressourcer på grund af gældseftergivelsen. Den kompensation, som donorlandene erlægger for de manglende fremtidige indbetalinger, vil i stedet for blive fordelt til alle de fattigste lande på grundlag af vurdering af deres regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse etc.