Folketingets Finansudvalg
Bilag
Journalnummer
Kontor
104.Irak.2./46.Irak.5.b.
MELA/HUM
1. juni 2005
a.
Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansudvalgets
tilslutning til, at der i finansårene 2005-2008 ydes 250 mio. kr. til genopbyg-
nings- og humanitær bistand i Irak.
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til de beløb, som allerede er
bevilget på finansloven til udviklingslandene, eller som er opført på de føl-
gende års budgetoverslag.
b.
Baggrund
Iraks bruttonationalindkomst pr. indbygger forventes i 2004 at være USD
630-810. Indbyggertallet skønnedes i 2002 at være 24,2 mio., og den årlige
befolkningstilvækst for perioden 1980-2002 var i gennemsnit 2,8 pct. Den
langfristede offentlige udlandsgæld opgjordes i 2002 til USD 125 mia.
I Iraks midlertidige grundlov, der trådte i kraft ved overdragelsen af suve-
rænitet den 28. juni 2004, sikres alle irakere de grundlæggende menneskeret-
tigheder. Der stemmes om en ny grundlov den 15. oktober 2005. Der er
endvidere oprettet et menneskerettighedsministerium.
Økonomisk er der tegn på, at genopbygningen af Irak begynder at give re-
sultater, ikke mindst gennem en forbedring af de økonomiske rammebetin-
gelser, men den ustabile sikkerhedssituation har forsinket udviklingen. De
fleste internationale organisationer og NGOer har fortsat en begrænset til-
stedeværelse i Irak, og istandsættelsen af olie- og gasindustrien har været
langsommere end forventet.
Formålet med den danske bistandsindsats er at bidrage til udviklingen af et
stabilt og demokratisk Irak, som er i stand til at sikre økonomisk og social
udvikling for landets befolkning samt fremme menneskerettigheder og god
regeringsførelse. På lang sigt skaber de irakiske oliereserver og landets rela-
tivt veluddannede befolkning et godt fundament for den videre udvikling,
men i en overgangsfase er der behov for international støtte for at fremme
de igangværende politiske og økonomiske reformer.
Projektbeskrivelse
Regeringen fremlagde sin samlede analyse af Danmarks indsats i Irak den