Medlemmer og suppleanter af Folketingets Udenrigsudvalg og Udlændinge   - og Integrationspolitik           København, den 7. juni 2005 Amnesty  International  henvender  sig  til  Folketinget  for  at  gøre  opmærksom  på  vores  seneste  rapport vedrørende  sit uationen  i  Afghanistan:  “Afghanistan:  Women  still  under  attack    -  a  systematic  failure  to protect”   (AI Index ASA 11/007/2005) fra maj 2005. Rapporten kan endvidere findes på følgende link:   http://web.amnesty.org/library/eng-afg/index I  rapporten  sættes  der  fokus  på  den  afghanske  regerings  manglende  succes  med  at  respektere  og  beskytte pigers   og   kvinders   rettigheder.   Der   sker  et   utal   af   overgreb   mod   kvinder  og   piger,   i   form   af   vold, tvangsægteska  ber,  voldtægter,  bortførelser,  tortur  og  drab.  Endvidere  diskrimineres  kvinder  og  piger  i retssystemet, de skyldige bliver sjældent retsforfulgt og krænkelser og vold mod kvinder accepteres bredt af samfundet. Kvinders og pigers rettigheder  kan ikke sikres af den  afghanske regering alene. Derfor opfordrer Amnesty International  det  internationale  samfund,  herunder  Danmark,  til  at  støtte  den  afghanske  regering  og  styrke reformer af straffesystemet, sikre at kønsmainstreaming og menneskerettigheder ses som i ntegrerede dele af alle stadier i genopbygningsprocessen, og fordømme alle former for vold mod piger og kvinder. På grund af den stadig  kritiske  situation i Afghanistan vurderer Amnesty  International, at ingen afghanske flygtninge  skal  sendes  tilbage  med  tvang,  eftersom  sikkerhedssituationen  i  Afghanistan  ikke  er  blevet forbedret   og   afghanernes   tilbagevenden   ikke   kan   betragtes   som   sikker.   Derfor   opfordrer   Amnesty International de danske myndigheder til, at afghanere på nuværende tidspunkt kun vender tilba   ge frivilligt til Afghanistan, og  at  UNHCR  involveres  i  en sådan  tilbagevenden.  Ingen  afvist  afghaner bør  opfordres  eller tvinges til at udrejse til Afghanistan før personens sikkerhed kan garanteres og Amnesty International anser det  for  problematisk,  at  Danmark  på  nuværende tidspunkt  udsender  afviste  asylansøgere tvangsmæssigt  til Afghanistan. Det er Amnesty Internationals forhåbning, at rapporten vil blive brugt i dit politiske arbejde. Med venlig hilsen, AMNESTY INTERNATIONAL, dansk afdeling Lisa Blinkenberg Flygtningekoordinator