Folketingets Finansudvalg
Bilag
Journalnummer
Kontor
46.Kenya.5.b.1
HUM
31. maj 2005
a.
Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansudvalgets
tilslutning til, at der i finansårene 2005-2007 ydes 66 mio. kr. i nærområde-
bistand i Kenya, Somalia og Sudan.
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til de beløb, som allerede er
bevilget på finansloven til udviklingslandene, eller som er opført på de føl-
gende års budgetoverslag.
b.
Baggrund
Kenya er vært for mere end 200.000 flygtninge, der næsten udelukkende er
bosat i to store flygtningelejre i de nordlige (Kakuma) og nordøstlige (Da-
daab) dele af landet. Flygtningene kommer primært fra Kenyas nabolande,
som i årtier har været præget af interne konflikter. Det drejer sig især om
Etiopien, Somalia og Sudan. I begyndelsen af 1990erne oplevede Kenya en
voldsom stigning i antallet af tilstrømmende flygtninge fra de konfliktramte
nabolande, og de kenyanske myndigheder så sig ikke i stand til at håndtere
opgaven. Derfor overtog FNs flygtningehøjkommissariat (UNHCR) ansva-
ret for at registrere, afgøre status og yde beskyttelse til flygtninge i Kenya.
Samtidig indførte Kenya en lejrpolitik, der betyder, at flygtninge anerkendt
under UNHCRs mandat udelukkende kan bosætte sig i de store lejre i Ka-
kuma og Dadaab.
Det nordlige og nordøstlige Kenya, hvor flygtningelejrene er placeret, huser
Kenyas fattigste befolkningsgrupper primært pastoralnomader, hvis livs-
stil er tilpasset de barske klimatiske forhold og de sparsomme naturressour-
cer. Det anslås, at 60 -70 pct. af befolkningen i de to områder lever i absolut
fattigdom. Regionerne er dårligt servicerede og lokalbefolkningen nyder ik-
ke adgang til sociale serviceydelser på lige fod med andre kenyanere. Indika-
torer for underernæring, spædbørnsdødelighed, børnedødelighed og forven-
tet levetid ved fødslen er de absolut dårligste i Kenya.
Tilstedeværelsen af de mange flygtninge har ofte ført til voldelige sammen-
stød mellem værtsbefolkningen og flygtningene. UNHCR og dens partnere
bidrager til at løse konflikter, især ved at give lokalbefolkningen adgang til
de samme sociale ydelser, som man tilbyder flygtningene.