Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
Bilag 23, URU Alm.del Bilag 110
Offentligt
176747_0001.png
176747_0002.png
1

Danmarks Permanente Mission ved FN i New York

Nyhedsbrev nr. 9 om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd

Den 19. maj 2005

Følg med på www.sikkerhedsraadet.um.dk
Nedenfor følger en gennemgang af sagerne på Sikkerhedsrådets dagsorden i den første halvdelaf maj under dansk formandskab.Den 4. maj vedtog Rådet at forlænge FN’s operation i

Elfenbenskysten

(UNOCI) med énmåned (resolution 1600) med henblik på at drøfte et revideret mandat for operationen i løbet afmaj. Hensigten er at give UNOCI et bredere mandat med en FN-rolle i opfølgningen af aftalenmellem konfliktens parter indgået efter mægling fra Sydafrikas præsident (Pretoria-aftalen).Endvidere har FN’s generalsekretær anbefalet flere tropper til UNOCI. Der har siden Pretoria-aftalens indgåelse været fremdrift i fredsprocessen, men situationen er fortsat skrøbelig.Den 4. maj drøftede Rådet situationen i

Libanon

og den syriske tilbagetrækning. Drøftelsenvar en opfølgning på den redegørelse, Rådet modtog den 29. april fra Generalsekretærenssærlige repræsentant, Terje Rød-Larsen. Rådet vedtog en formandsudtalelse (PRST/2005/17),som fastholder presset på parterne og som bekræfter Sikkerhedsrådets linie i forhold tilLibanon med krav om tilbagetrækning af alle udenlandske tropper fra Libanon, afvæbning ogopløsning af alle libanesiske og ikke-libanesiske militser og udvidelse af den libanesiskeregerings kontrol over hele Libanons territorium, herunder Sydlibanon. Rådet opfordrer delibanesiske og syriske myndigheder til at samarbejde med det verifikationshold, som FN’sgeneralsekretær har sendt til Libanon for at bekræfte den syriske efterlevelse af kravet om fuldtilbagetrækning. Sikkerhedsrådet vil drøfte sagen igen, når rapporten fra verifikationsholdetforeligger.Den 4. maj modtog Rådet en kvartalsorientering om situationen i

Georgien

og dengeorgisk/abkhasiske konflikt. I forbindelse med mødet talte den georgiske præsidents særligeudsending vedr. konflikten i Abkhasien og gengav den georgiske forhandlingsposition. Tonenvar kompromissøgende og vægten lagt på tillidsskabende foranstaltninger. Rådets formandudtalte i en pressemeddelelse opbakning til FN’s mission i området (UNOMIG) ogbestræbelserne på at skabe fortsat dialog mellem parterne. Efter mødet i Geneve i april mellemparterne og vennegruppen bestående af USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Tysklandspores der en vis optimisme for fremdrift.Den 10. maj havde Rådet konsultationer om den

humanitære situation i Afrika.

FN’sundergeneralsekretær for humanitære anliggender, Jan Egeland orienterede Rådet omsituationen i nogle af de hårdest ramte områder i Afrika. Hans fokus var på Nordlige Uganda,Sudan, Chad, Togo, Afrikas Horn og det sydlige Afrika med særlig omtale af situationen iZimbabwe. Egeland appellerede til flere ressourcer også til de ”glemte” kriser og mindede om,at humanitære kriser kan udvikle sig til voldelige konflikter og dermed ende på Sikkerhedsrådetsdagsorden. Der var i Rådet enighed om at appellere til regeringen i Uganda om at finde enpolitisk løsning samtidig med kraftig fordømmelse af aktiviteterne fra oprørsbevægelsen, LRA.Indsatsen fra de regionale organisationer i Afrika, både politisk og militært, blev værdsat iforhold til situationerne i bl.a. Darfur og i Togo. Det internationale samfund måtte følge opmed midler til at afhjælpe den humanitære situation i alle dele af Afrika.
2
Den 12. maj modtog Rådet en orientering om situationen i

Sudan

med særlig vægt på Darfur.Det var første gang siden vedtagelsen af de tre resolutioner i slutningen af marts, at Rådetdrøftede Sudan. Fredsforhandlingerne mellem parterne i konflikten i Darfur var fortsat i etdødvande. Der var ikke tegn på nedsat aktivitet fra militserne, og der var flere rapporter omangreb på civile og nødhjælpsarbejdere. Den Afrikanske Unions indsats i Darfur (AMIS) blevtillagt stor vægt og forhandlinger var i gang med internationale organisationer og institutionerom bistand til AU for at øge tilstedeværelsen. Den 26. maj afholdes en donorkonference iAddis Ababa vedr. AMIS. AU har i første omgang besluttet at sigte mod at nå op på 7.731afrikanske tropper i Darfur til september, men det forudsætter øget planlægningskapacitet samtlogistisk og materiel bistand udefra. FN’s operation UNMIS, som skal overvågegennemførelsen af Nord-Syd fredaftalen, vil kunne forestå en begrænset del af støtten til AU.Med få opstartproblemer er deployeringen af UNMIS nu godt i gang.Den 13. maj holdt Rådet et offentligt møde om situationen i

Haiti.

Baggrunden for mødet varafrapportering fra den Sikkerhedsrådsmission, der i april besøgte Haiti. Rådet udtalte generelbekymring for situationen i Haiti og var indstillet på en langsigtet FN-indsats. En af deforestående udfordringer for FN-styrken, MINUSTAH, er at bidrage til sikkerheden omkringde parlamentsvalgene planlagt til senere i år. Udfordringerne i Haiti er mangfoldige både medhensyn til genopbygning og reform af landets institutioner og juridiske system og med hensyntil sikkerheden gennem afvæbning og reintegrering af militsgrupper. Der er ligeledes brug for enstørre langsigtet, økonomisk udviklingsindsats fra donorerne.Den 16. maj holdt Rådet et offentligt møde om situationen i

Østtimor.

Rådet besluttede i aprilat videreføre FN’s hidtidige fredsbevarende operation, UNMISET, i en overvejende politiskmission ved udløbet af mandatet den 20. maj 2005. Bevæggrunden for afviklingen af denmilitære tilstedeværelse har været den positive udvikling og det forbedrede forhold tilIndonesien. Der var i rådet enighed om nødvendigheden af yderligere international støtte tilØsttimor gennem langsigtet udviklingsbistand og bistand til opbygningen afsamfundsinstitutioner, bl.a. restsektoren.Den 17. maj holdt Rådet konsultationer om situationen i

Sierra Leone.

Mens densikkerhedsmæssige situation i Sierra Leone er relativ god, udestår der fortsat et stort arbejdemed at genopbygge landet og takle de grundlæggende årsager til konflikt. Bekæmpelse afkorruption, økonomisk udvikling og reform af retssektoren er blandt udfordringerne. Mandatetfor FN’s fredsbevarende operation i landet, UNAMSIL, udløber i juni. Det er forventningen, atmandatet vil blive forlænget til udgangen af 2005, hvorefter operationen vil overgå til enpolitisk og udviklingsorienteret mission. Rådet hæftede sig ved vigtigheden af et regionaltperspektiv i Vestafrika.Den 17. maj udtrykte Sikkerhedsrådet i en pressemeddelelse dyb bekymring over den politiskesituation i

Guinea-Bissau.

Det skete efter, at den tidligere præsident Kumba Yala trak sinerklæring om magtovergivelse fra 2003 tilbage. Rådet udtrykte støtte til landets nationalemyndigheder, navnlig præsidenten i den nuværende overgangsperiode, Henriques Rosa.