Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 1 Bangladesh-Danmark Partnerskab - Strategi for udviklingssamarbejdet 2005-2009

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 2 Indholdsfortegnelse    1 Indledning 4 1.1     Danmarks udviklingspolitik    4 1.2     Bangladesh som programsamarbejdsland      4 2 Udvikling og udfordringer i Bangladesh 5 2.1     Fattigdomsanalyse 5 2.2     Den politiske, sociale og økonomiske situation 6 2.3     Den nationale fattigdomsreduktionsstrategi   11 2.4     Donorstøtte og erfaringer 13 3 Rammerne for samarbejdet 16 3.1    Overordnede formål og målsætninger 16 3.2     Strategier og prioriterede sektorer 16 3.3     Partnerskabsforpligtelser og risikofaktorer    20 3.4     Tværgående og andre prioriterede hensyn     21 3.5     Implementering 24 4 Det dansk-bangladeshiske samarbejdsprogram 2005-09 25 4.1     Landbrug 25 4.2     Vand og sanitet 27 4.3     Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse 28 4.4     Chittagong Hill Tracts (CHT) 30 5 Anden bilateral bistand      31 5.1      Privatsektorprogrammet 31 5.2      Programmet for Blandede Kreditter 32 6 Monitorering af landeprogrammet      32 Bilag 1: Økonomiske og sociale nøgletal for Bangladesh 33 Bilag 2: PRSP-målsætninger og benchmarks 34

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 3 Bangladesh

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 4 1. Indledning 1.1   Danmarks udviklingspolitik Fattigdomsbekæmpelse  er  det  overordnede  formål  med  dansk  udviklingspolitik. Dansk udviklingssamarbejde er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved  at  sikre  vigtige  investeringer  i  mennesker  og  fremme  bæredygtig  udvikling gennem  fattigdomsorienteret  økonomisk  vækst.  Danmark  vil  søge  at  fremme demokratiseringen   yderligere.   Kvinders   deltagelse   i   udviklingsprocessen,   et bæredygtigt  miljø  samt  fremme  af  menneskerettigheder  og  demokrati  er  vigtige hensyn   for   dansk   udviklingssamarbejde.   Det   er   et   fundamentalt   princip   i Danmarks   udviklingspolitik   at   levere   effektiv   bistand   gennem   strategiske resultatorienterede    indsatser    med    sektorprogramstøtten    som    det    centrale omdrejningspunkt. Danmarks   bilaterale   udviklingssamarbejde   kanaliseres   primært   til   en   udvalgt gruppe af programsamarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bæredygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, lider under alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denne udfordring ved at formulere og udføre langsigtede  nationale  fattigdomsstrategier,  samtidig  med  at  de  stræber  efter  at konsolidere    demokratiet,    respekten    for    menneskerettighederne    og    god regeringsførelse. Partnerskab   er   en   hjørnesten   i   Danmarks   udviklingssamarbejde.   Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front såvel   med   de   nationale   og   internationale   aktører,   som   er   involverede   i udarbejdelse, udførelse og monitorering af programmerne, som med  partnerne i udviklingssamarbejdet  og  andre  aktører,  som  påvirkes  af  indsatsen  –  regeringer, den  private  sektor,  civilsamfundet,  herunder  fattige  og  marginaliserede.  Det  er desuden et fundamentalt princip for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på samarbejdslandets egne strategier og politikker. Denne landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejde med  Bangladesh  over  en  5-års  periode  (2005-2009)  og  udgør  samtidig  den strategiske ramme for det langsigtede partnerskab med Bangladesh. 1.1    Bangladesh som programsamarbejdsland Bangladesh er et af verdens fattigste lande – med et BNP pr. indbygger på USD 380   det   næstfattigste   i   Asien   –   og   landet   står   overfor   kæmpemæssige udviklingsudfordringer. Landet har mere end 140 mio. indbyggere og er dermed det  ottende  mest  folkerige  land  i  verden,  med  en  meget  høj  befolkningstæthed. Halvdelen   af   befolkningen   lever   under   fattigdomsgrænsen.   Med   en   årlig befolkningstilvækst på næsten 1,5 pct. bliver indbyggerantallet forøget med næsten

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 5 2  mio.  hvert  år.  Landets  skiftende  regeringer  har  understreget,  at  Bangladesh  er ude  af  stand  til  at  håndtere  og  overvinde  disse  udviklingsudfordringer  uden bistand fra eksterne donorer. På  denne  baggrund  har  Bangladesh  været  en  af  hovedmodtagerne  af  dansk bistandshjælp,  siden  landet  opnåede  uafhængighed  i  1971.  Det  overordnede princip for dette langsigtede samarbejde har været fattigdomsbekæmpelse. Inden for   det   seneste   årti   er   der   tilføjet   endnu   en   målsætning   om   fremme   af menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse.   Bangladesh   vil   også   i   fremtiden   være   programsamarbejdsland   for   dansk udviklingsbistand. Dette skyldes, at der fortsat er behov for ekstern bistand til at håndtere  de  store  udfordringer  i  landet  relateret  til  bekæmpelse  af  fattigdom, forbedring  af  regeringsførelse  og  fremme  af  respekt  for  menneskerettigheder. Trods  disse  udfordringer  har   Bangladesh  de  seneste  år   oplevet   en  gunstig økonomisk vækst, som først og fremmest er resultat af en positiv udvikling i den private  sektor,  ikke  mindst  i  landbrugssektoren.  Regeringen  arbejder  desuden aktivt på at fjerne hindringer for vækst og fattigdomsbekæmpelse og lægger stor vægt  på  fattigdomsbekæmpelse  i  forbindelse  med  gennemførelsen  af  nationale politikker. Landestrategien  bygger  på    de  erfaringer,  der  er  opnået  gennem  det  langvarige udviklingssamarbejde mellem Danmark og Bangladesh, og er blevet til gennem en konsultationsproces  baseret  på  Bangladesh’s  udviklingsprioriteter  og  Danmarks politik for udviklingssamarbejde. 2 Udvikling og udfordringer i Bangladesh 2.1    Fattigdomsanalyse I  1990’erne  opnåede  Bangladesh  en  sund  økonomisk  vækst  og  lav  inflation.  I gennemsnit voksede BNP pr. indbygger med ca. 3 pct. årligt, og i løbet af de sidste fem år nåede væksten pr. år helt op på 5 pct. Denne gunstige situation har gjort Bangladesh  i  stand  til  at  gøre  fremskridt  mht.  fattigdomsbekæmpelse.  Mellem 1991-92    og    2000    faldt    den    andel    af    befolkningen,    der    lever    under fattigdomsgrænsen (2.122 kalorier) med ét procentpoint om året fra 59 til 50 pct., og stærkest i byerne. Den dybe fattigdom blev dog reduceret forholdsvis mere i landdistrikterne end i byerne. Til  trods  for  denne  positive  udvikling  er  antallet  af  fattige,  som  lever  under fattigdomsgrænsen  steget.  Arbejdsløsheden  er  tillige  steget  med  3,3  pct.  årligt gennem    de    sidste    ti    år.    Ca.    65    mio.   mennesker    lever    i    dag    under fattigdomsgrænsen, heraf 55 mio. på landet. Den hastige urbanisering vil betyde, at der i år 2015 bor yderligere 20-25 mio. mennesker i byerne. Heraf forventes ca. 20  mio.  at  være  fattige,  hvilket  vil  bringe  det  samlede  antal  fattige  mennesker  i byerne op på mindst 30 mio.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 6 Kvinder  og  børn  rammes  hårdere  af  fattigdommen  end  mænd.  Når  mændene søger ind til byerne, kommer arbejdsstyrken i landdistrikterne hovedsageligt til at bestå af kvinder. Næsten alle (95 pct.) husstande med en kvindelig hovedforsørger skønnes  at  leve  under  fattigdomsgrænsen  og  heraf  klassificeres  40  pct.  som ekstremt  fattige.  Omkring  en  fjerdedel  af  befolkningen  med  en  indkomst  over fattigdomsgrænsen  er  også  i  fare  for  at  synke  tilbage  i  fattigdom  som  følge  af pludselige    indkomsttab    eller    andre    eksterne    påvirkninger,    som    f.eks. sæsonbetonede   underskud,   naturkatastrofer   eller   sygdom   hos   husstandens forsørger.  Mange  husstande  på  landet  mangler  hvert  år  mad  fra  september  til november, hvor udgifterne relateret til sygdomme topper. Overlevelsesstrategierne bliver  stadig  mere  komplekse.  Landbefolkningen  er  ofte  afhængig  af  arbejde udenfor  landbruget  og  søger  derfor  ind  mod  byerne  for  at  forbedre  deres tilværelse.   Desuden findes enklaver med udbredt fattigdom, hvor landbrugsmulighederne er begrænsede, f.eks. i lavtliggende regioner udsat for floderosion, samt i Chittagong Hill Tracts (CHT). 2.2   Den politiske, sociale og økonomiske situation   Demokratisering, regeringsførelse og menneskerettigheder Efter 16 års militærdiktatur blev parlamentarisk demokrati genindført i 1991, og der har  siden været gennemført flerpartivalg  med regelmæssige  mellemrum.  Det politiske miljø domineres imidlertid af konfrontationer mellem de større politiske partier. Som følge heraf møder oppositionen  ofte ikke  op i parlamentet, hvilket reelt  hindrer  demokratiet  i  at  fungere  mellem  valgene.  Landets  grundlov  sikrer respekt for menneskerettighederne, og der er vedtaget lovgivning om dannelse af en  antikorruptionskommission  samt  en  ombudsmandsinstitution.  Den  politiske vilje til at føre lovgivningen ud i livet er dog meget begrænset.   Svag regeringsførelse og ineffektivitet i den offentlige forvaltning er fortsat kilde til  bekymring  og  udgør  en  af  de  vigtigste  hindringer  for  vækst.  Uforudsigelige politiske, institutionelle og retlige forhold forårsager høje transaktionsomkostninger    og    hæmmer    privat    initiativ    og    dermed    højere vækstrater. Verdensbanken skønner, at de årlige vækstrater ligger 2-4 pct. under   potentialet  på grund af den omfattende korruption.   Den   mangelfulde   demokratiske   proces har   en   direkte   negativ   effekt   på embedsmændenes  ansvarlighed,  de  offentlige  institutioners  gennemsigtighed  og den folkelige medbestemmelse, som er nødvendig for at sikre en rimelig fordeling og  effektiv    ressourceanvendelse.  Regeringen  erkender,  at  korruption  er  en afgørende  hindring  for  god  regeringsførelse,  og  at  landet  ikke  uden  bedre regeringsførelse kan få  fuldt udbytte af strukturreformer eller  opnå en væsentlig reduktion af fattigdommen. Der er taget vigtige initiativer til at stramme op på den økonomiske  styring  og  de  offentlige  udbudsregler,  ligesom  der  nu  finder  en adskillelse sted mellem regnskabsførelse og revision. Vedtagelsen i parlamentet af

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 7 den  nødvendige  lovgivning  for  etableringen  af  en  antikorruptionskommission  i november 2004 er yderligere en positiv udvikling, om end det stadig i høj grad er uklart, hvorvidt kommissionen vil komme til at fungere uafhængigt af regeringen.   Regeringen  har  iværksat  adskillige  reformer  med  henblik  på  at  forbedre  den offentlige   sektors   effektivitet,   herunder   et   præstationsbaseret   forfremmelses- system, en tilpasning af antallet af offentligt ansatte, en personalerationaliserings- plan og samordning af ministerier for at minimere overlapning af funktioner og for at sikre en effektiv anvendelse af personaleressourcerne. Der er også tegn på, at beskedne, men vigtige reformer er ved at vinde fodfæste på andre områder. For eksempel  har  mediedækningen  af  problemer  relateret  til  regeringsførelse  og civilsamfundsorganisationers   arbejde   for   samfundsoplysning   bidraget   til   den offentlige   debat   om   normerne   for   god   regeringsførelse   og   dermed   øget befolkningens forventninger. Det går dog stadig langsomt med reformerne i den offentlige sektor, bl.a. på grund af   skiftende   regeringers   og   centraladministrationens   manglende   vilje   til   at gennemføre reformer med beslutsomhed samt en tilbøjelighed hos nye regeringer til  drastisk  at  ændre,  eller  helt  opgive,  programmer  iværksat    af  den  foregående regering.  Derfor  får  reforminitiativer  sjældent  tilstrækkelig  tid  til  at  slå  rod. Situationen  forværres  af  den  uvilje  mod  forandring  man  finder  blandt  offentligt ansatte, på grund af en generel utryghed ved ændringer og manglende viden om disse,  begrænsede    institutionelle  og  menneskelige  ressourcer  samt    politisk indblanding.    Dertil    kommer    ikke    mindst    fraværet    af        organiserede civilsamfundsgrupper som nedefra kan øve et konstant pres for gennemførelse af reformer.   Bangladesh   har   en   stærkt   centraliseret   offentlig   forvaltningsstruktur.   Dette fremhæves  ofte  som  en  af  hovedårsagerne  til  det  dårlige  serviceniveau  overfor befolkningen  og  den  offentlige  sektors  og  politikernes  mangel  på  lydhørhed overfor  fattigdomsproblemerne.  Til  trods  for  adskillige  politiske  løfter  om  at fremme  decentralisering  er  der  ikke  taget    afgørende  skridt  i  denne  retning. Oplagte  initiativer  kunne  være  støtte  til  en  deltagerorienteret  styring  af  skoler, vandforsyning og sanitet i lokalsamfundene. Bangladesh    har    ratificeret    de    fleste    internationale    menneskerettigheds- konventioner,  og  grundloven  garanterer  de  fundamentale  menneskerettigheder. Men  i  praksis  er  respekten  for  og  sikringen  af  menneskerettighederne  ringe. Borgerlige og politiske rettigheder bliver ofte krænket, og økonomiske og sociale rettigheder bliver for en stor del ikke opfyldt. Manglende lov og orden udgør et stadig mere alvorligt problem, og magtmisbrug udøvet  af  embedsmænd,  politi  og  lokale  eliter  eller  grupper  af  organiserede kriminelle  breder  sig  uhæmmet.  Denne  situation  skader  specielt  de  fattige,  især kvinderne, idet den hæmmer deres bevægelsesfrihed og dermed deres muligheder   på arbejdsmarkedet. Der forekommer fortsat udbredte krænkelser af menneskers sikkerhed. Politisk motiverede angreb, arrestation og tortur af

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 8 menneskerettighedsaktivister,    journalister    og    oppositionspolitikere,    dødsfald blandt varetægtsfængslede, vold overfor minoriteter, tilskyndelse til sekterisk vold og  religiøs  ekstremisme  florerer  stadig.  Regeringen  har  for  nylig  nedlagt  forbud mod   alle   Ahmadiyya   Muslim   Jamaats   publikationer,   hvilket   strider   mod menneskerettighederne  og  denne  religiøse  gruppes  grundlovssikrede  ret  til  at praktisere  deres  religion  frit  og  uden  indblanding.  De  seneste  måneder  er  den politiske   vold   taget   til   med   –   endnu   uopklarede   -   bombeattentater   mod oppositionen. Der  er  dog  taget  visse  skridt  til  at  styrke  lov  og  orden  og  forbedre  menneskers sikkerhed.  En  landsdækkende  kampagne  mod  kriminalitet  ledet  af  hæren  fra oktober 2002 til januar 2003 har vist, at kriminalitet kan bremses. Men en lov om fritagelse for strafansvar, som beskytter militært og andet sikkerhedspersonel mod retsforfølgelse  ved  civile  domstole    har  givet  anledning  til  stærk  international kritik. Den  fattige  del  af  befolkningen  har  særdeles  vanskeligt  ved  at  forsvare  deres rettigheder.  Retssystemet  er  ineffektivt,  korrupt  og  overbebyrdet,  domstolene  er underbemandede og forudindtagede, procedurerne er besværlige, og det er svært at  få  adgang  til  domstolene.  Den  omfattende  korruption,  aftalt  spil  mellem embedsmænd og kriminelle, manglende ansvarlighed og en meget lav kapacitet i de  institutioner,  som  skal  håndhæve  loven,  reducerer  retssikkerheden  yderligere. Regeringen   har   foreløbig   ikke   etableret   en   menneskerettighedskommission, selvom den har afgivet valgløfter herom. Den forværrede situation inden for lov og orden, menneskerettighedskrænkelser, konfrontationspolitik,  en  ineffektiv  offentlig  sektor  og  den  udbredte  korruption udgør betydelige hindringer for udviklingen. Det er således i høj grad påkrævet, at regeringen gør en hurtig og målrettet indsats for at fremme god regeringsførelse og tage hånd om de mange problemer. Den sociale  udvikling ”Human  development”  indikatorerne  for  Bangladesh    viser  store  fremskridt, selvom der stadig er enorme udfordringer. På UNDPs ”Human Poverty Index” (HPI) faldt Bangladesh fra 47 pct. i 1993-94  til 36 pct. i 2000. Der er også sket en imponerende   reduktion   af   spædbørnsdødelighed   og   underernæring   af   børn, selvom  begge  dele  stadig  ligger  på  et  alt  for  højt  niveau.  Antallet  af  børn,  som indskrives  i  grundskolen,  er  steget  betydeligt,  og  der  er  større  lighed  mellem antallet af indskrevne piger og drenge såvel i grundskolen som i de højere klasser. Disse forbedringer er vigtige skridt hen mod en opfyldelse af visse af 2015 Målene (MDGs). Det er nu blandt de væsentligste udfordringer at øge adgangen til rent vand, især i kystbæltet og i Chittagong Hill Tracts, som er ringere stillet end resten af landet. Visse  steder  må  flere  end  200-300  mennesker  deles  om  en  enkelt  vandkilde. Installationsomkostningerne er høje, og det er ofte nødvendigt at rense vandet, på grund af stor saltholdighed og høje koncentrationer af arsenik og andre skadelige

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 9 stoffer.  Desuden  er  adgangen  til  sanitet  stadig  på  et  lavt  niveau.  Kendskabet  til sammenhængen  mellem  vand,  sanitet,  god  hygiejne  og  godt  helbred  er  generelt begrænset.    Utilstrækkelig    sanitet    og    hygiejne    udgør    fortsat    et    alvorligt sundhedsproblem, som er skyld i næsten 25 pct. af dødsfaldene blandt børn under fem år. Derudover er den generelle fattigdom, som allerede nævnt, stadig meget høj, og Bangladesh rangerer i 2004 som nummer 138 ud af 177 lande på UNDP’s Human Development Index. Visse geografiske områder og etniske minoriteter har særligt vanskelige forhold og  specielle udviklingsbehov, heriblandt de oprindelige folk i Chittagong Hill Tracts. Chittagong Hill Tracts Situationen   i   Chittagong   Hill   Tracts   (CHT)   udgør   et   særligt   problem. Fattigdommen  blandt  de  oprindelige  folk  er  større  end  i  andre  dele  af  landet. Befolkningen lider under menneskerettighedskrænkelser og diskrimination, og kun enkelte punkter i fredsaftalen for området fra 1997 er opfyldt. En fortsat indsats for at sikre fred og fremme stabilitet er en forudsætning for den socioøkonomiske udvikling   i   området.   Det   er   afgørende   at   fremskynde   gennemførelsen   af fredsaftalen og få løst de mest presserende problemer, som f.eks. spørgsmålet om jordrettigheder.  Desuden må adgangen til de serviceydelser, som er til rådighed i resten af landet, udbredes til CHT. Det gælder både uddannelse, sundhedsvæsen, rent vand og sanitet.   Den økonomiske udvikling De økonomiske fremskridt i Bangladesh har været omfattende i de senere år. En fortsat  stabil  vækst  i  produktion  og  effektivitet,  især  i  landbrug  og  industri forventes at føre til en vækstrate på 5,5 pct. af BNI i 2004. Årsagen til den store vækst     er     udviklingen     indenfor     fremstillingsindustrien,     især     tøj-     og tekstilproduktion, samt landbrugets rekordhøst gennem en årrække. Vækstraterne for  2004  kan  imidlertid  blive  nedjusteret  på  grund  af  alvorlige  oversvømmelser. Generelt er økonomien stabil. Til  trods for  et  voksende handelsunderskud viser betalingsbalancen  stadig  overskud,  ikke  mindst  på  grund  af  store  og  voksende overførsler  fra  bangladeshiske  emigranter.  Underskuddet  på  statsbudgettet  er generelt    stabilt    og    noget    lavere    end    forventet    ,    fordi    utilstrækkelig implementeringskapacitet    har    vanskeliggjort    gennemførelsen    af    det    årlige udviklingsprogram.  Den  eksportorienterede  produktion  viser  fortsat  tegn  på ekspansion,  men  ophøret  af  kvotesystemet  under  den  såkaldte  Multi-fiber  aftale kan forventes at pårvirke væskten negativt. Fremover vil Bangladesh imidlertid få told-  og  kvotefri  adgang  til  EU’s  marked  gennem  EU’s  Everything  but  Arms- initiativ (EBA) for verdens ca. 50 mindst udviklede lande. De  makroøkonomiske  resultater  kan  tilskrives  den  række  af  reformer,  som  blev indført i begyndelsen af 1990’erne for at forbedre den finanspolitiske situation på længere sigt og for at stabilisere økonomien: i) indsats for forøget skatteprovenu, ii) forhøjede priser på gas, elektricitet og brændstof, iii) yderligere lukninger eller privatiseringer   af   statsejede   virksomheder,   og   iv)   en   omstrukturering   af

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 10 banksektoren.    Reformerne  har  skabt  et  solidt  grundlag  for  en    intensivering  af   fattigdomsbekæmpelsen.   Bangladesh  vil  have  behov  for  vedvarende  årlige  vækstrater  på  mindst  7  pct.  af BNP  over  de  næste  ti  år,  hvis  landet  skal  blive  i  stand  til  at  afhjælpe  sine udviklingsproblemer   og   opfylde   PRSP’ens   målsætninger   for   bekæmpelse   af fattigdommen.  I  juni  2003  vedtog  regeringen  for  første  gang  en  økonomisk udviklingsplan   for   de   kommende   år.   Planen,   som   underbygger   regeringens fattigdomsbekæmpelsesstrategi,  er  baseret  på  en  forøgelse  af  væksten  i  BNP  fra 5,3 pct. i 2003 til 6,0 pct. i 2006. Skønt dette er muligt, må det forudsættes, at der sættes  mere  fart  på  strukturreformerne  og  at  den  makroøkonomiske  situation forbliver   stabil.   Udover   allerede   iværksatte   initiativer,   må   også   den   globale integration fremmes, ikke mindst ved hjælp af handelsreformer og tiltrækning af udenlandske   direkte   investeringer,   styrkelse   af   uddannelse   og   udvikling   af infrastrukturen,  forbedring  af  regeringsførelsen  og  styrkelse  af  retssikkerheden samt skabelse af et gunstigt miljø for udviklingen af den private sektor. Desuden vil  fortsat  ekstern  støtte  være  afgørende  for  at  kunne  konsolidere  og  fremme reformprocessen og hjælpe økonomien frem mod bedre vækstmuligheder. Erhvervsklimaet i Bangladesh Siden   begyndelsen   af   1990’erne   har   regeringen   vedtaget   en   række   policy- foranstaltninger for at fremme udviklingen af den private sektor og øge tilgangen af udenlandske direkte investeringer (FDI) i landet. Bangladesh tilbyder den måske mest  liberale  FDI-ordning  i  Sydasien  uden  krav  om  forhåndsgodkendelse  eller grænser  for  ejerskab  eller  restriktioner  for  hjemtagelse  af    profit  og  indtægter. Regeringsinitiativet ”Export Processing Zone” (EPZ)  har tiltrukket udenlandske investorer med henblik på etablering af arbejdskraftintensive  eksportorienterede industrier.  Syv  lande,  herunder  Japan,  Korea,  Taiwan  og  Malaysia,  har  flyttet arbejdskraftintensive industrier til disse EPZ’er. Ikke  desto  mindre  har  landet  haltet  bagefter  de  omkringliggende  lande,  når  det drejer sig om at tiltrække FDI. Hovedårsagerne til den lave investeringsrate skal findes   i      landets   dårlige   image,   bureaukrati   og   korruption,   underudviklet infrastruktur,  dårlige  ledelse  af  havnene,  mangelfuldt  retssystem,   mangel  på faglærte arbejdere, politisk uro og den utilfredsstillende lov-og-orden situation. Bangladesh  har  brug  for  et  erhvervsklima,  der  kan  tilskynde  iværksættere  til  at skabe  arbejdspladser  og  øge  væksten  i  den  private  sektor.  Halvdelen  af  landets BNP  genereres  i  øjeblikket  i  servicesektoren,  selvom  næsten  to  tredjedele  af landets arbejdsstyrke er beskæftiget i landbrugssektoren. Men Bangladesh har i de senere  år  påbegyndt  bevægelsen  fra  en  landbrugsbaseret  til  en  industribaseret økonomi, og de politiske partier er enige om, at den private sektor er drivkraften for fremtidig vækst.   I  Verdensbankens  opgørelser  over  vanskelighederne  ved  at  starte  virksomhed klarer  Bangladesh  sig  godt  sammenlignet  med  andre  såkaldt  mindst  udviklede lande. Officielt kræver det otte procedurer, i gennemsnit 35 dage og koster 91 pct.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 11 af BNP per indbygger  for en iværksætter at  starte en virksomhed.  Der er ingen krav  om,  at  en  iværksætter  skal  deponere  kapital  i  en  bank,  før  registreringen starter, og hvad angår effektiv håndhævelse af kontrakter placerer Verdensbanken Bangladesh relativt godt. Der  er  imidlertid  også  alvorlige  hindringer  for  et  godt  erhvervsklima.  Ifølge Verdensbankens  indikatorer  er  det  forholdsvis  vanskeligt  at  opnå  kredit  og renterne  er  meget  høje,    ligesom  beskyttelsen  af  investorer  (udtrykt  ved  de lovmæssige  krav  til  offentliggørelse  af  informationer  over  for  investorer)  er forholdsvis  dårlig.  Såfremt  Bangladesh  retter  op  på  dette  og  får    forbedret  den politiske  stabilitet,    lov-og-orden  situationen  samt    begrænset  korruptionen  og bureaukratiet,   kan   landet   blive   en   interessant   destination   for   udenlandske investorer. 2.3   Den nationale fattigdomsreduktionsstrategi En  foreløbig  fattigdomsreduktionsstrategi  (i-PRSP)  –  ”A  National  Strategy  for Economic Growth, Poverty Reduction and Social Development” – blev efter en konsultationsproces    offentliggjort    af    regeringen        i    marts    2003.    Efter offentliggørelsen  af  i-PRSP’en  blev  fire  strategier  fastlagt  for  at  udbrede  det politiske ejerskab i den videre formulering af PRSP’en. Strategierne omfattede (i) etablering    af    en    ”National    Steering    Committee”    under    forsæde    af premierministerens kontor, (ii) etablering af et ”National Poverty Focal Point” til at   fungere   som   sekretariat   i   formuleringsprocessen,   (iii)   nedsættelse   af   12 tematiske  arbejdsgrupper  til  forberedelse  af  input  til  formuleringsprocessen,  og (iv)  gennemførelse  af  regionale  konsultationer  med  repræsentanter  fra  et  bredt udsnit  af  samfundet,  herunder  lokale  valgte  ledere  og  græsrodsorganisationer. Udkastet til den egentlige PRSP blev offentliggjort den 10. januar 2005. Det er endnu for tidligt at vurdere graden af ejerskab til fattigdomsreduktionsstrategien.   PRSP’en   har   endnu   ikke   været   behandlet   i Parlamentet,  og  det  er  usikkert,  i  hvor  høj  grad  regeringsledelsen  føler  sig forpligtet  af  strategien.  Der  udestår  således  at  sikre  national  konsensus  bag strategien samt en forpligtelse til at prioritere og gennemføre de reformer, som er centrale for effektiv fattigdomsbekæmpelse.    PRSP-udkastet    er    baseret    på    2015    Målene    og    udstikker    en    tre-årig makroøkonomisk plan, der med offentlige midler skal søge at opnå følgende mål senest    i    2015:    (i)    halvere    antallet    af    mennesker,    som    lever    under fattigdomsgrænsen;  (ii)  sikre  grunduddannelse  til  alle;  (iii)  eliminere  uligheden mellem kønnene både indenfor grunduddannelse og den højere skoleuddannelse; (iv) reducere dødeligheden blandt spædbørn og børn under fem år med 65 pct.; (v) halvere gruppen af underernærede og fjerne uligheden mellem piger og drenge for så vidt angår underernæring samt (vi) reducere dødelighed i forbindelse med fødsel med 55 pct.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 12 PRSP’ens målsætninger er mere ambitiøse end 2015 Målene, idet år 2002 sættes som udgangspunkt for udviklingsmålene, frem for 1990. Strategien forudsætter, at hvis  antallet  af  mennesker,  der  lever  i  ekstrem  fattigdom,  skal  halveres  mellem 2002 og 2015, skal økonomien fortsat udvise en BNP-realvækstrate på mindst 7 pct. pr. år. Samtidig skal tempoet for fattigdomsreduktionen sættes op fra 1,5 pct. pr. år, som det var tilfældet i 1990’erne, til 3,3 pct. pr. år i denne periode. PRSP-udkastet    erkender,    at    årsagerne    til    fattigdom    er    komplekse    og flerdimensionale,  hvorfor  der  også  er  brug  for  en  flerdimensionel  strategi  til fattigdomsbekæmpelse: ”All routes to achieving poverty reduction matter”. For at indfri visionen om fattigdomsbekæmpelse, identificeres fire strategiske blokke: (i) Forstærket   fattigdomsorienteret   vækst;   (ii)   styrkelse   af   økonomiske   sektorer centrale   for   den   fattigdomsorienterede   vækst;   (iii)   indførelse   af   effektive sikkerhedsnet  og  målrettede  programmer  til  beskyttelse  af  de  fattige,  samt  (iv) styrkelse af den menneskelige udvikling gennem uddannelse, sundhed, sanitet og rent   drikkevand,   ernæring   og   social   omsorg.   I   tillæg   hertil   defineres   fire prioritetsområder til understøttelse af disse strategiske blokke, nemlig: (i) sikring af deltagelse,  social  inklusion  og  adgang  til  indflydelse  for  alle  grupper  og  klasser  i samfundet;   (ii)   fremme   af   god   regeringsførelse   gennem   gennemsigtighed, ansvarlighed og retssikkerhed; (iii) fremme en effektiv levering af serviceydelser, specielt til den fattige del af befolkningen; samt (iv) hensyn til miljøet og langsigtet bæredygtig udvikling.   For at sætte regeringen i stand til at monitorere udviklingen hen imod opfyldelsen af  de  nationalt  bestemte  mål  for  fattigdomsbekæmpelse,  har  man  udarbejdet detaljerede rammer for fattigdomsmonitorering og evaluering. Monitoreringsfunktionerne  omfatter  dels  en  årlig  landerapport  om  udviklingen  i UNDP’s  ”Human  Development  Index”  udarbejdet  af  Bangladesh  Institute  of Development  Studies  (BIDS)  siden  2000,  og  dels  oversigter  over  husstands- levestandarden/-fattigdomsniveauet,  udarbejdet    hvert  andet  år  af  det  nationale statistiske bureau. Det forventes, at de eksisterende statistiske undersøgelsesinstrumenter   vil   blive   yderligere   forbedret   med   henblik   på   en periodisk  frembringelse  af  data,  og  at  disse  vil  blive  revideret  så  de  tilpasses monitoreringen af de nationale målsætninger under PRSP’en. For   at   fremskynde   implementeringen   af   fatigdomsreduktionsstrategien   er udarbejdet  et  ”Mid-Term  Macro-economic  Framework”  for  finansårene  2004- 2007 (juli 2004-juni 2008). Indenfor en kortere årrække forudses en acceleration af BNP-realvæksten til 6,0 pct. i finansåret 2006 (juli 2006-juni 2007) og siden til 6,5 pct. i finansåret 2007 (juli 2007-juni 2008). Desuden må regeringen markant øge statens indtægter som andel af BNP for at kunne finansiere den stigende del af de offentlige investeringer via indenlandske ressourcer. For at kunne nå vækstmålene, er de indenlandske brutto-investeringer forudset til at stige fra 24,2 pct. af BNP i finansåret  2004  (juli  2004-juni  2005)  til  27,5  pct.  i  finansåret  2007.  Et  tre-årigt rullende investeringsprogram (TYRIP) skal gøre fattigdomsreduktionsstrategierne og 2015 Målene operationelle for perioden dækkende finansårene 2005-2007.  

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 13 Ifølge  den  uafhængige  vurdering  af  Bangladesh’s  økonomi  for  finansåret  2003- 2004,   gennemført   af   Centre   for   Policy   Dialogue   (CPD),   synes   de   fleste målsætninger  i  det  såkaldte  ”Mid-Term  Macro-economic  Framework”  for  i- PRSP’en på vej til at blive opfyldt. Undtagelser er finansiering og implementering af regeringens investeringsbudget og det årlige udviklingsprogram samt måltallene for inflation.   Trods   den   positive   udvikling   i   Bangladesh’s   økonomi,   bliver   det   en   stor udfordring at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering af landets fattigdomsreduktionsstrategi.  Det  anslås  således,  at  regeringen  årligt  vil  mangle USD  2,0  mia.  til  investeringer,  hvis  PRSP’en  skal  gennemføres  i  sin  helhed. Forværring af lov-og-orden situationen, et dårligt fungerende politisk system, svag regeringsførelse,  korruption,  ineffektiv  skatteopkrævning,  borgernes  voksende usikkerhed, en skrantende infrastruktur og høje omkostninger i forbindelse med at drive  forretning  er  stadig  faktorer,  som  gør  det  meget  vanskeligt  for  landet  at nærme sig de 7-8 pct. vækst i BNP, der anses for nødvendige, hvis målsætningerne i PRSP’en og 2015 Målene skal opfyldes. 2.4   Donorstøtte og erfaringer Støtte og harmonisering Bangladesh  modtager  i  øjeblikket  ca.  USD  1,2  mia.  pr.  år  i  ekstern  bistand (svarende  til  ca.  USD  6,7  pr.  indbygger).  Det  er  meget  lavt  sammenlignet  med andre lande på samme udviklingsniveau. Udviklingsbistanden forudses at beløbe sig til ca. 45 pct. af det årlige udviklingsprogram i 2004-2005 sammenlignet med 85 pct. i midten af 1990’erne. Bistanden udgør i dag mindre end 2 pct. af BNP. Pengeoverførsler fra bangladeshere der arbejder i udlandet, som beløber sig til ca. USD  3  mia.,  samt  brugen  af  handelskreditter  har  for  en  stor  del  erstattet  den reducerede bistandshjælp. En betydelig del af donorbistanden kanaliseres gennem private organisationer. I 2001-2002 var de større bilaterale donorer Japan (USD 309 mio.), UK (USD 113 mio.), USA (USD 102 mio.), Holland (USD 44 mio.) og Danmark (USD 40 mio.). De  større  multilaterale  donorer  omfatter  Verdensbanken  (USD  307  mio.),  Den Asiatiske  Udviklingsbank  (USD  179  mio.)  og  Europakommissionen  (USD  49 mio.)¹ I løbet af 1990’erne var der en nedgang i den eksterne bistand, først og fremmest på   grund   af   lav   absorptionskapacitet,   utilstrækkelige   politiske   reformer,   en ineffektiv  administration  samt  øget  tilgang  af  private  økonomiske  midler.  I  de senere år er denne tendens dog vendt, især på grund af en række store donorers øgede støtte til økonomiske reformer, især fra Verdensbanken og Storbritannien. 1 OECD/ DAC-tal. De angivne beløb udgør gennemsnitstal for bruttosummen af den statslige udviklingsbistand i 2001-2002.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 14 Den  bangladeshiske  regering  har  foreløbig  ikke  påtaget  sig  en  ledende  rolle  i koordineringen   af   den   eksterne   bistand.   Denne   koordinering   sker   først   og fremmest  gennem  en  lokal  donorgruppe,  Local  Consultative  Group  (LCG), koordineret  af  Verdensbanken.  Heri  deltager  både  bilaterale  og  multilaterale donorer,  mens  regeringsrepræsentanter  deltager  i  tematiske  diskussioner  efter behov.  De  nationale  samarbejdspartnere  er  i  mange  tilfælde  ikke  tilstrækkeligt kompetente til at forberede, forhandle og implementere projekter. Resultatet er, at der  stadig  er  visse  bistandsområder,  hvor  indsatserne  i  betydelig  grad  styres  af donorerne  og  med  udgangspunkt  i  donorernes  udviklingsprioriteter.  Der  er imidlertid en voksende forståelse hos regeringen for nødvendigheden af at styrke den nationale institutionelle kapacitet til at lede donorkoordineringen og dermed styrke det nationale ejerskab og ansvarlighed. Med  offentliggørelsen  af  PRSP’en  er  der  imidlertid  opstillet  nye  rammer  for samarbejdet. Alle donorer er i øjeblikket ved at justere deres bistandsprogrammer, så de får direkte fokus på de prioriteter og mål for fattigdomsbekæmpelse, som er formuleret  i  PRSP’en.  Ved  hjælp  af  PRSP’en  vil  det  være  muligt  for  donorerne (heriblandt Danmark) at harmonisere indsatserne med henblik på at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af de  mål, der er formuleret i PRSP’en. Resultater og erfaringer De  reviews  og  evalueringer,  som  er  blevet  gennemført  i  løbet  af  den  sidste strategiperiode,  viser  generelt,  at  den  danske  bistand  har  haft  en  positiv  effekt. Programmerne  har  haft  betydelig  positiv  indvirkning  på  levevilkårene  for  de fattige, styrket infrastrukturen, fremmet fattigdomsorienteret økonomisk vækst, og bidraget   til   implementering   af   menneskerettighedsaktiviteter   og   udvikling   af fattigdomsorienterede politikker, systemer og mekanismer. En  evaluering  fra  2001  af  Noakhali  Rural  Development  Project  (NRDP),  som blev gennemført i det sydøstlige Bangladesh fra 1978 til 1992, påviste en positiv effekt af projektet. I de fjorten år projektet varede, blev anvendt næsten DKK 400 mio.    med    henblik    på    at    udvikle    Noakhalis    infrastruktur,    landbrug, fiskeriressourcer, at skaffe jobs til de fattige i landdistrikterne, udvikle kooperativer på  landet,  forbedre  kvindernes  position  samt  at  tilbyde  undervisning  til  alle. Evalueringen konkluderede, at projektet havde opfyldt sine mål. Infrastrukturkomponenten var særlig vigtig for at fremme den økonomiske vækst, og     350.000-400.000     mennesker     fik     direkte     gavn     af     de     forskellige projektkomponenter.  Danidas  fokus  på  at  hjælpe  kvinder  havde  en  positiv virkning  både  på  deres  økonomiske  udbytte  og  på  deres  status  i  samfundet. Evalueringen  fremhævede  desuden  behovet  for  at  kombinere  den  nationale bistand   til   udvikling   af   strategier   og   kapacitetsopbygning   med   den   direkte fattigdomsbekæmpende indsats for at sikre bæredygtighed og en forstærket effekt af  udviklingsindsatserne.  Denne  tilgang  har  karakteriseret  den  danske  bistand  til Bangladesh i de senere år og vil også præge den danske indsats i de kommende år.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 15 Den danske bistand til landbrugssektoren i den sidste strategiperiode har bidraget væsentlig  til  at  øge  produktionen  og  indkomsten  i  landbruget  og  fiskeriet, forbedret fødevaresikkerheden og reduceret sårbarheden for mere end en million fattige husholdninger, ligesom den har bidraget til markant at reducere antallet af underernærede børn og dødeligheden for spædbørn og børn under fem år. Mere end    en    halv    million    fattige    bønder    har    fået    undervisning    i    nye produktionsmetoder, og den samlede vækst i produktionen har forøget bøndernes og fiskernes indkomst med mere end DKK 400 mio. i løbet af de seneste fire år. Bistanden   til   vand-   og   sanitetssektoren   har   skaffet   ca.   halvanden   million mennesker på landet adgang til rent vand og bedre sanitet, ligesom mere end to millioner  mennesker  har  modtaget  undervisning  om  god  hygiejne  og  sundhed. Titusinder  af  marginaliserede  kvinder  har  fået  job  og  en  mindre  personlig opsparing  gennem den  danske bistand til infrastuktursektoren, hvor kvinder har deltaget i anlæggelsen af 145 kilometer biveje. Derudover har sektorprogrammet renoveret  og  delvis  anlagt  yderligere  40  kilometer  regionale  veje.  Udvidelsen  af infrastrukturen   har   skaffet   bedre   adgang   til   markeder   og   byer   for   en landbefolkning på ca. to millioner mennesker.   Aktiviteterne  til  fremme  af  menneskerettigheder  og  god  regeringsførelse  har bidraget til forbedringer af retssystemet, en mere fri presse og en styrkelse af det civile  samfunds  institutioner  gennem  partnerskaber,  først  og  fremmest  med NGO’er. Aktiviteterne har generelt øget kvinders deltagelse i udviklingsprocessen og   har   gennem   målrettede   indsatser   styrket   kvinders   civile   og   lovfæstede rettigheder.   Danmark     har     desuden     støttet NGO’ers arbejde     for     fremme     af menneskerettigheder   og   uddannelse   for   marginaliserede   befolkningsgrupper. Danskstøttede  private  udviklingsorganisationer  har  tilvejebragt  undervisning  for næsten 100.000 børn i Dhakas slumkvarterer, og for 40.000 fattige børn og voksne i kystdistrikterne. Gennemførelsen   af    udviklingsprogrammerne   påvirkes   af,   at   donorer   og udenlandske  investorer  konstant  må  kæmpe  mod  alle  former  for  korruption. Korruptionen   har   sammen   med   manglen   på   nationalt   ejerskab   og   god regeringsførelse i al almindelighed medført, at en stor del af den danske bistand er blevet   implementeret   gennem   halv-offentlige   parallelstrukturer,   NGO’er   og private entreprenører. På trods af at enkelte statslige organisationer har påbegyndt egne  projektforberedelser  med  henblik  på  at  stimulere  lokalt  projektejerskab  og opbygge institutionel kapacitet, er  regeringens aktive deltagelse endnu ikke på et tilfredsstillende niveau. Der er stadig behov for at fremme det nationale ejerskab og udvikle og fremme mulighederne for, at landet selv kan gennemføre projekter gennem den bangladeshiske administration.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 16 3 Rammerne for samarbejdet 3.1    Overordnede formål og målsætninger De   overordnede   formål   med   udviklingssamarbejdet   mellem   Bangladesh   og Danmark i strategiperioden er: Overordnede formål: Fattigdomsbekæmpelse  gennem  fattigdomsorienteret  økonomisk  vækst  og styrkelse    af    den    demokratiske    udvikling,    herunder    fremme    af    god   regeringsførelse,  respekt  for  menneskerettighederne,  minoritetsrettigheder  og ligestilling. Den  danske  udviklingsbistand  skal  bidrage  til  opfyldelse  af  de  mål,  der  er formuleret  i  den  bangladeshiske  fattigdomsreduktionsstrategi  (PRSP)  og  –  på længere  sigt  –  2015  Målene  (bilag  2).  Monitoreringen  af  fremskridtene  på  den overordnede målsætning om fattigdomsreduktion, vil blive baseret på udviklingen i følgende indikatorer: Indikatorer 1990 2002 benchmark 2015 Indkomstfattigdom 59 50 25 Ekstrem fattigdom 28 19 5 Spædbørnsdødelighed 94 53 18 Dødelighed blandt børn under 5 år  108    76 18 Kilde: Udkast til PRSP, december 2004, side 173. Det vil ikke være muligt at måle den direkte effekt af den danske udviklingsbistand på   disse   indikatorer,   idet   den   danske   bistand   til   opfyldelsen   af   målene   er forholdsvis beskeden. Udover monitorering af fremskridtene på de overordnede fattigdomsindikatorer,   er   der   imidlertid   udviklet   specifikke   indikatorer   på programniveau til monitorering af fremskridt inden for det dansk-bangladeshiske samarbejde (se kapitel 4). 3.2   Strategier og prioriterede sektorer Danmark  vil  bidrage  til  fattigdomsbekæmpelse  ved  at  støtte  gennemførelsen  af PRSP’en,  hvorfor  det  danske  landeprogram  vil  blive  bragt  i  overensstemmelse med de politikker og strategier, som er indeholdt heri. Danmark erkender behovet for en flerdimensional tilgang til fattigdomsbekæmpelse og har i landeprogrammet valgt at fokusere den danske støtte på indsatser til fremme af fattigdomsorienteret økonomisk  vækst  samt  fremme  af  god  regeringsførelse,  menneskerettigheder  og demokratisering.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 17 Reduktion af fattigdom vil ske gennem støtte til øget  økonomisk vækst på landet, hvor størsteparten af befolkningen lever og hvor fattigdommen er mest udbredt. Der  vil  blive  givet  støtte  til  udvikling  af  landbruget  og  andre  økonomiske aktiviteter. Der vil især blive lagt vægt på fattigere husholdninger og husholdninger med  kvindelige  hovedforsørgere,  samt  på  de  oprindelige  folk  i  CHT  og  andre steder med vedvarende fattigdom. Der vil desuden blive givet støtte til at fremme økonomisk vækst i den private sektor for at øge beskæftigelsesmulighederne uden for landbrugssektoren. Problemer   relateret   til   regeringsførelse   vil   blive   behandlet   systematisk   i samarbejdet gennem policy-dialog, direkte indsatser og som et tværgående hensyn i  alle  andre  indsatser.  Det  sker  i  erkendelse  af  de  omkostninger,  som  følger  af dårlig regeringsførelse, både i form af forspildte økonomiske muligheder og den mere   langsigtede   risiko   for   at   underminere   det   bangladeshiske   samfunds institutioner  og  strukturer.  Der  vil  blive  fokuseret  på  at  fremme  ansvarlighed, gennemsigtighed  og  retssikkerhed  på  alle  samfundsniveauer  og  specielt  i  de institutioner   (statslige   og   ikke-statslige),   som   Danmark   samarbejder   med   i implementeringen    af    den    danske    bistand.    Danmark    vil    gennem    hele strategiperioden   fortsat   overveje   nye   måder   at   støtte   regeringen   i   dens bestræbelser på at forbedre regeringsførelsen, herunder gennem selektiv støtte til reformer i den offentlige sektor. Fremme af demokratisering og respekt for  menneskerettighederne vil også blive behandlet systematisk, herunder gennem policy-dialog, et særligt program, og som   tværgående  hensyn.  For  at  øge  de  fattiges  deltagelse  og  medbestemmelse  i forbindelse  med  planlægning  og  gennemførelse  af  regeringens  politikker  og strategier,  vil  der  blive  lagt  vægt  på  støtte  til  decentraliseret  planlægning  og kapacitetsopbygning  på  lokalt  niveau.  Danmark  vil  støtte  regeringsinitiativer  til yderligere   decentralisering   og   overdragelse   af   beføjelser   til   lokalt   niveau. Menneskerettighedsprincipper   og   deres   praktiske   anvendelse   vil   blive   søgt fremmet på alle samfundsniveauer for at støtte regeringens løfte om at garantere alle borgere deres grundlovsgivne rettigheder. Der vil blive lagt særlig vægt på at styrke rettighederne for fattige og sårbare grupper som kvinder, oprindelige folk og børn. En  øget  grad  af  nationalt  ejerskab  til  både  planlægning  og  implementering  af udviklingsprogrammerne vil være afgørende for at sikre en optimal anvendelse af donorbistanden,   herunder   at   sikre   langsigtet   bæredygtighed   af   indatserne. Danmark vil derfor fortsat støtte opbygningen af kapacitet på alle niveauer til at administrere,  implementere  og  sikre  bæredygtigheden  i  udviklingsbistanden,  og dermed samtidig øge ansvarligheden og gennemsigtigheden inden for de nationale strukturer. Målet er, i løbet af strategiperioden, gradvist at reducere dansk-støttede parallel-strukturer og i stigende grad at benytte decentrale strukturer, bæredygtige civilsamfundsorganisationer samt private aktører. Den danske rådgiverbistand vil derfor gradvis komme til at fokusere på at yde rådgivning til sektorplanlægning og monitorering, samt finansiel ledelse og kontrol.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 18 For at fremme de ovennævnte mål vil Danmark intensivere policy-dialogen med regering,  opposition  og  andre  relevante  parter  med  henblik  på  at  fremskynde reformprocessen  i  landet.  Det  indebærer  fortsat  aktiv  deltagelse  i  Bangladesh Development Forum (BDF), som koordineres af Verdensbanken, og ligeledes en fortsat  aktiv  rolle  i  LCG  såvel  som  i  alle  relevante  LCG  undergrupper  og arbejdsgruppemøder. Andre kanaler omfatter de regelmæssige højniveauforhandlinger  mellem  Bangladesh  og  Danmark,  EU,  ”Nordic  Plus”  og andre relevante fora. Der vil desuden blive taget skridt til at udvikle dialogen med andre partnere i udviklingssamarbejdet, herunder civilsamfundet. Geografisk dækning Mens  en  række  programkomponenter  vil  blive  implementeret  nationalt,  vil  en betydelig del af bistanden fortsat blive fokuseret på udvalgte distrikter i kystbæltet i   det   sydlige   Bangladesh   (især   Lakshmipur,   Feni,   Noakhali,   Patuakhali   og Barguna).  Her  er  der  udbredt  fattigdom  og  kun  få  aktive  donorer.  Områderne ligger i de yderste dele af deltaet, formet af Bangladesh’s tre største floder, og er regelmæssigt   udsat   for   naturkatastrofer   såsom   cykloner   og   oversvømmelser. Afhængig af den lokale udvikling, vil også CHT blive et fokusområde for dansk bistand  og  politisk  indsats.  Valget  mellem  geografisk  begrænsede  eller  nationale indsatser  indenfor  de  enkelte  sektorer  vil  afhænge  af  behov,  ressourcer,  andre udviklingspartneres involvering og, ikke mindst, regeringens prioriteter. Prioritetssektorer og områder På grundlag af de ovenfor nævnte formål og valgte strategier, hidtidige erfaringer med  bistanden,  særlige  behov  og  den  almindelige  donorsituation  er  der  enighed mellem Danmark og Bangladesh om at prioritere  følgende tre sektorer/-områder: (i) Landbrug (herunder biveje i landdistrikter); (ii) vandforsyning og sanitet, og (iii) menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Derudover vil der, hvis  situationen  tillader  det,  blive  tale  om  en  særlig  indsats  for  udviklingen  i Chittagong  Hill  Tracts.  Udviklingsprogrammet  for  den  private  sektor  (PSD)  vil fortsætte,  ligesom  arbejdet  for  etablere  ordninger  for  blandede  kreditter  med offentlige og private virksomheder. Danmark anerkender vigtigheden af at støtte reformbestræbelser, herunder reformer af den offentlige sektor, skattereformer og reformer  med  henblik  på  at  styrke  udviklingen  af  den  private  sektor  -  og  vil løbende vurdere mulighederne for mindre strategiske indsatser.   Støtten   til   landbrugssektoren   vil   blive   fortsat   på   det   nuværende   niveau. Landbrugssektoren genererer ca. 63 pct. af den samlede nationale beskæftigelse og bidrager med 18 pct. til det samlede BNP, og har i løbet af de seneste ti år bidraget med  ca.  tre  procentpoint  til  den  årlige  økonomiske  vækst.  Som  den  største enkeltleverandør   af   indtægt   og   beskæftigelse   er   landbrugssektoren   særlig afgørende   for   fattigdomsbekæmpelsen,   hvilket   også   afspejles   i   regeringens prioriteter.  Bangladesh  er  nu  i  stand  til  at  optage  såkaldt  bløde  lån  (IDA- betingelser)  med  henblik  på  udvikling  af  infrastrukturen,  herunder  veje,  hvorfor den danske støtte til transportsektoren vil blive reduceret i strategiperioden. Den eksisterende støtte til hovedveje og færgetransport vil blive udfaset, mens støtte til arbejdskraftintensiv   anlæggelse   af   biveje   i   landdistrikterne   vil   blive   fortsat.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 19 Eftersom   denne   støtte   er   tæt   forbundet   med   landbrugssektorprogrammet (udvikling  af  infrastrukturen  i  landdistrikterne  fremmer  markedsadgangen  for landsbrugsprodukter),   og   støtten   forudses   anvendt   i   samme   distrikter,   vil transportsektorstøtten blive integreret i landbrugssektorprogrammet fra 2006. Støtten  til  vand-  og  sanitetssektorprogrammet  vil  udgøre  en  stigende  andel  af landerammen gennem strategiperioden og vil have forstærket fokus på forbedring af hygiejne og sanitet i landdistrikterne. Støtten til infrastrukturen i byerne vil blive udfaset i de kommende år. Bistanden til fremme af menneskerettigheder ventes at stige i strategiperioden. Den danske bistand til området i løbet af strategiperioden vil lægge øget vægt samarbejde med civilsamfundet. Støtten vil især blive fokuseret på styrkelse af kvinders, børns og oprindelige folks rettigheder og på fremme af menneskerettigheder gennem oplysning og uddannelse. Programmets øgede fokus på god regeringsførelse er foranlediget af den udbredte korruption, som findes i alle  samfundslag  og  som  gennemsyrer  de  offentlige  serviceydelser.  Den  danske bistand skal derfor bidrage til fremme af god regeringsførelse samt et effektivt og retfærdigt retssystem gennem støtte til centrale institutioner på området.    Situationen i Chittagong Hill Tracts (CHT) udgør en særlig udfordring. I medfør af  Danmarks  fortsatte  høje  prioritering  af  oprindelige  folks  rettigheder  og  den overordnede  målsætning  om  fattigdomsbekæmpelse,  vil  Danmark  fortsat  støtte befolkningen   i   CHT,   herunder   ved   at   øve   konstant   pres   på   den   fulde implementering  af  fredsaftalen  fra  1997.  Desuden  vil  blive  gennemført  mindre bistandsindsatser. Landerammen Den vejledende landeramme udgør DKK 200 mio. kr. årligt i perioden 2005-2009, mens privatsektorprogrammet forventes at stige gradvis fra DKK 25 mio. i 2005 til 35 mio. i 2009. Tabellen nedenfor skitserer den planlagte fordeling af støtten mellem  sektorer  og  fokusområder  i  strategiperioden.  Der  forudses  en  gradvis forskydning   i   fordelingen   i   retning   af   større   vægt   på   menneskerettigheder, demokratisering  og  god  regeringsførelse,  herunder  øget  vægt  på  støtte  gennem civilsamfundet,    samt    en    mulig    forstærket    støtte    til    CHT.    Støtten    til transportsektoren     vil     blive     reduceret     og     komponenten     integreret     i landbrugssektorprogrammet. Sektor 2005 (%)  2009 (%) Vand og sanitet 20 25 Transport 27 0 Landbrug, herunder biveje i landdistrikterne fra 2006 30 45 Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse²  18 25 Lokal bevillingskompetence 05 05 I alt 100 100 2 Programmet  omfatter øget støtte til civilsamfundsorganisationer. Også støtte til kapacitetsopbygning af institutioner i CHT med henblik på gennemførelsen af CHT  -fredsaftalen forventes indeholdt i programmet.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 20 3.3   Partnerskabsforpligtelser og  risikofaktorer Med et fælles mål om fattigdomsreduktion, blev Bangladesh og Danmark i 2004   enige   om   en   række   partnerskabsforpligtelser,   som   vil   være   styrende   for samarbejdet i strategiperioden. Fremskridt på de aftalte områder vil løbende blive monitoreret: the En række faktorer må forudses at påvirke udviklingsscenariet i strategiperioden og dermed også påvirke samarbejdets succes.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 21 På  den  politiske  front  er  den  bangladeshiske  regering  forpligtet  til  at  fortsætte demokratiseringsprocessen og til at gennemføre reformer på regeringsførelsesområdet. Regeringen har klart forpligtet sig til at gennemføre en række reformer, som vil kunne bidrage markant til bestræbelserne på at etablere et reelt  retssamfund  og  forbedre  regeringsførelsen,  men  reformerne  lader  vente  på sig.  Det er af afgørende betydning for at fastholde troen på  reformer og øge den økonomiske vækst og fattigdomsreduktionen, at det politiske arbejdsklima mellem regering     og     opposition     genskabes.     Den     nuværende     situation     med konfrontationspolitik,   svækkelse   af   lov   og   orden   samt   korruption   bremser udviklingen og mindsker effekten af regeringens kamp mod fattigdom. På den økonomiske front har regeringen med succes gennemført visse reformer for    at    stabilisere    økonomien    med    henblik    på    at    fremme    vækst    og fattigdomsreduktion.  Men  det  er  nødvendigt  med  flere  strukturreformer  for  at forbedre  investeringsklimaet  og  sætte  mere  fart  på  den  økonomiske  vækst. Fattigdomsreduktionen kan kun gennemføres i stor skala ved hjælp af vedvarende høj  økonomisk  vækst  og  gennem  et  omfattende  reformprogram.  Uden  effektiv   korruptionsbekæmpelse   og   forbedret   regeringsførelse,   vil   målsætningen   om halvering  af  fattigdommen  senest  i  2015    ikke  kunne  opnås.  Regeringen  må  én gang for alle tage uigenkaldelige beslutninger som et stærkt signal til internationale investorer  og  udviklingspartnere  om,  at  man  vil  bekæmpe  korruption,  forbedre lov-og-orden situationen og sørge for sikkerhed for borgere og den private sektor. Den  langsommelige  implementering    af  regeringens  årlige  udviklingsprogram, ineffektiv ressourceanvendelse,  forsinkelser af både opstart og gennemførelse af projekter,  forsinkede  beslutninger  om  materielanskaffelser  og  godkendelse  af rådgivere, hyppige udskiftninger af projektledere osv., udgør alvorlige hindringer for et godt samarbejde. Regeringens fortsatte støtte og ejerskab i forbindelse med vurdere  forløbet  af  udviklingsaktiviterne  og  øvrige  implementeringsrelaterede spørgsmål  vil  være  helt  afgørende  for  at  fremme  en  mere  effektiv  udnyttelse  af ressourcerne og forstærke virkningen af udviklingsindsatserne. 3.4   Tværgående og andre prioriterede hensyn De tværgående hensyn, som er indarbejdet i den danske udviklingspolitik, vil blive inddraget i alle sektorprogrammer og projekter i strategiperioden. 2015  Målene  og  PRSP’ens  målsætninger  kan  næppe  opfyldes  uden  en  stærk indsats på ligestillingsområdet. Der er stadig markante  uligheder mellem kønnene, både  når  det  drejer  sig  om    økonomisk  og  såkaldt  menneskelig  fattigdom. Kvinderne  bærer  ikke  kun  en  uforholdsmæssig  stor  del  af  den  økonomiske fattigdom,  men  er  også  ringere  stillet  for  så  vidt  angår    adgang  til  uddannelse, sundhedsydelser  og    beskæftigelse.  I  den  danske  udviklingsbistand  prioriteres derfor    øget    ligestilling    og    indarbejdelse    af    ligestillingsaspekter    i    alle sektorprogrammer og projekter. Særlige  programaktiviteter vil omhandle kvinders rettigheder,  herunder  bekæmpelse  af  vold  mod  kvinder  og  handel  med  kvinder.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 22 Danidas erfaringer med indsatser på ligestillingsområdet vil blive inddraget i nye målrettede aktiviteter.  Landbrugssektorprogrammet vil sikre kvinder  bedre adgang  til konsulenttjenester,    kvindelig    repræsentation    i    forskellige    organisationer, beskæftigelse og uddannelse af kvindelige landbrugskonsulenter og funktionærer, støttefaciliteter for kvindelige landbrugskonsulenter og landbrugskonsulenttjenesternes fokusering på udvalgte kvindegrupper. Ligestilling vil    også    få    en     central    placering    i     bistanden     til    biveje        under landbrugssektorprogrammet,  idet  såvel  kvinder  som  mænd  vil  blive  inddraget  i udvælgelsen  af  veje  og  således  have  indflydelse  på  beslutninger  om  adgang  til markeder, skoler osv. Ligeledes vil  kvindegrupper fortsat blive inddraget i anlæg og  renovering  af    veje.  Hvad  angår  støtten  til  vand-  og  sanitetssektorprogrammet  vil   kvinders  repræsentation  blive sikret i brugerkomitéer og beslutningsorganer.   Miljø vil forsat blive behandlet som et tværgående hensyn og et integreret element i  sektorprogrammerne.  Miljøeffektvurderinger  vil  blive  udført  i  forbindelse  med udformningen af nye faser i sektorprogrammerne, samtidig med overvejelser om   integration  af  relevante  miljøbevarende  foranstaltninger  og  specifikke  aktiviteter for  at  sikre  en  gunstig  virkning  på  miljøet.  Under  landbrugssektorprogrammet  vil  de miljøbevarende  foranstaltninger,  som  er  anbefalet  i  miljøforvaltningsplanen,  i fællesskab  udarbejdet  af  Bangladesh  og  Danida  i  2002,  blive  gennemført  i kystbæltet til fordel for de fattige bønder. Centrale  miljøhensyn og  nødvendige beskyttelsesforanstaltninger  vil  blive  indarbejdet  så  de  er  både  operationelle  og smidiggør opfølgning og  monitorering  på lokalt niveau. Hvad angår støtten til biveje under landbrugssektorprogrammet, vil der blive gennemført miljøvurderinger    af    ny    infrastrukturudvikling    og    af    påvirkningerne    fra anlægsarbejdet. Demokratisering,   menneskerettigheder  og   god  regeringsførelse  vil  blive  højt prioriteret,  både  som  et  selvstændigt  program  og  som  tværgående  hensyn  inden for sektorprogrammerne. Med henblik på at operationalisere menneskerettighedsspørgsmålene inden for sektorprogrammerne vil danskstøttede aktiviteter tilstræbe, at (i) styrke fattige og sårbare  gruppers rettigheder, (ii) støtte   effektueringen af statens ansvar for at realisere de givne rettigheder, samt, af særlig betydning,    (iii)  bidrage  til  større  bevidsthed  om  menneskerettighederne  og  de fattiges muligheder for at håndhæve deres rettigheder. En særlig udfordring vil være at støtte kapacitetsopbygning i regeringsstrukturerne samt  forbedre  den  offentlige  sektors  ansvarlighed  og  gennemsigtighed,  ikke mindst på  lokalt niveau. På sektorniveau vil Danida fortsat behandle problemer relateret til  regeringsførelse gennem støtte til policy-ændringer og institutionelle ændringer for at forbedre den offentlige forvaltning såvel som støtte til fremme af god forvaltningsskik hos de private virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som man samarbejder med på tværs af landeprogrammet. Fremme af  pluralisme i civilsamfundet  vil  blive  særligt  prioriteret,  idet  den  demokratiske  kultur  hos civilsamfundsorganisationer og NGO’er ofte er meget begrænset.

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 23 Bekæmpelse af korruption vil blive mere markant integreret i støtten til statslige organisationer, NGO’er og civilsamfundsorganisationer. Danidas handlingsplan til bekæmpelse  af  korruption  vil  blive  implementeret,  ligesom  dansk  bistand  – gennem både sektorprogrammer og en integreret indsats - fortsat vil fokusere på opbygning  af  lokal  administrationskapacitet  som  kan  understøtte  regeringens decentraliseringspolitik. Den  private  sektor  i  Bangladesh  er  meget  dynamisk  og  har  været  den  vigtigste drivkraft for den økonomiske vækst og udvikling i de sidste ti år. Der er allerede indbygget   initiativer   til   udvikling   af   den   private   sektor   i   alle   igangværende sektorprogrammer,  og  dette  vil  blive  yderligere  styrket  i  forbindelse  med  for eksempelvis vejbyggeri, etablering af vandforsyninger i landdistrikterne, såsæds- og fiskeproduktion,  markedsføring  osv.  Privatsektorprogrammet  (PSD)  har  i  de senere  år  vist  meget  gode  resultater  og  stort  potentiale,    og  vil  blive  udbygget. Støtte  til  kapacitetsudvikling  i  den  private  sektor  vil  især  blive  givet  gennem landbrugssektorprogrammet og som en del af privatsektorprogrammet. Det   anslås,   at   antallet   af   HIV-positive   i   Bangladesh   er   ca.   13.000.   Men forudsætningerne  er  tilstede  for  udvikling  af  en  egentlig  HIV/AIDS-epidemi. Risiko-adfærden er sammenlignelig med lande i regionen, som plages af epidemier, Bangladesh   har   porøse   grænser   til   Indien   og   Burma   (hvor   smitteraten   er alarmerende  høj),  og  der  er  generelt  en  usikker  praksis  ved  blodtransfusion  og ringe opmærksomhed og viden om HIV-smitte og forebyggelse.   Den bangladeshiske PRSP erkender betydningen af forebyggelsestiltag som del af den  bredere  fattigdomsstrategi,  med  en  antagelse  om  at  ændret  livsstil  vil  øge risikoen for spredning af HIV/AIDS. PRSP’en fremhæver behovet for en massiv oplysningskampagne  med særligt fokus på kvinder og unge, og opstiller mål for reduktion af infektionsrisikoen for HIV og andre seksuelt overførte sygdomme.   Hvor det er muligt, vil oplysning om HIV/AIDS og prævention blive inddraget i oplysnings-,  uddannelses-  og  kommunikationsaktiviteterne  (IEC),  indeholdt  i  de danske   sektorprogrammer.   Der   vil   på   grund   af   den   religiøse   og   kulturelle følsomhed overfor emner relateret til seksualitet blive anvendt alternative tilgange og  kommunikationsstrategier  med  henblik  på  mobilisering  af  lokalsamfundet  i kampen   mod   HIV/AIDS.   Oplysningskampagner   kan   oplagt   drage   nytte   af kulturelle  medier  som  teater,  drama  og  sang,  for  mere  effektivt  at  ramme målgruppen og modvirke social stigmatisering af HIV/AIDS-ramte Børn  og  unge  er  en  særlig  udsat  gruppe,  som  især  vil  blive  støttet  gennem uformelle uddannelsesaktiviteter og gennem arbejdet med menneskerettigheder og god regeringsførelse. Der vil endvidere blive fokuseret på handel med børn. Muligheden   for   at   udvikle   uformel   uddannelse   som   et   tværgående   tema   i sektorprogrammerne vil blive forfulgt, f.eks. i forbindelse med træningsaktiviteter på   lokale   landbrugsskoler   og   undervisningscentre   under   landbrugssektor- programmet,    i  forbindelse  med  hygiejnefremme  og  -oplysning  under  vand-  og  

Landestrategi for Bangladesh 2005-2009 Udkast (04.05.05) 24 sanitetssektorprogrammet, eller i forbindelse med træningskurser for organiserede kontraktansatte arbejdshold inden for støtten til biveje under landbrugssektorprogrammet. Det  vil  blive  tilstræbt  at  integrere  den  kulturelle  dimension  i  den  nuværende  og fremtidige sektorprogramstøtte, programmet for menneskerettigheder, demokratisering  og  god  regeringsførelse  samt  gennem  særlige  støtteinitiativer  til udvikling af kulturlivet. Indenfor sektorprogrammerne vil traditionelle former for folkeoplysning blive bredt anvendt med henblik på at formidle centrale budskaber. Endvidere  overvejes  at  benytte  kultur  som  støtte  til  de  tværgående  hensyn  i sektorprogrammerne, som f.eks. oplysning om HIV/AIDS, menneskerettigheder og   kvinders   rettigheder.   På   grundlag   af   tidligere   erfaringer   med   støtte   til kulturprojekter, vil kultur endvidere blive betragtet som en økonomisk faktor. 3.5   Implementering Centraladministrationen vil fortsat være den vigtigste partner i udviklingssamarbejdet.  Men  på  grund  af  problemerne  med  regeringsførelse  og udbredt korruption vil en stor del af bistandsaktiviteterne  blive udført i  direkte partnerskab med lokale myndigheder, civilsamfundet og NGO’er. Kapaciteten hos de centrale partnerinstitutioner på regeringsniveau inden for de dansk prioriterede sektorer er for indeværende ikke tilstrækkelig til at multi-donor budgetstøtte kan anvendes som finansieringsinstrument. Det vil derfor på kort og mellemlangt   sigt   være   nødvendigt,   fortsat   at   give   øremærkede   bidrag   til sektorprogrammer  og  tematiske  programmer.  Men  mulighederne  for  at  indgå  i ”basket-funding” og andre initiativer (som monitorering og teknisk bistand) med andre donorer vil løbende blive vurderet, specielt, hvor støtten omfatter  samme samarbejdspartnere. Til  trods  for  den  manglende  decentraliseringsreform  vil  Danmark  inden  for  de enkelte    programmer    fortsat    støtte    og    fremme    opbygningen    af    lokale forvaltningsstrukturer.    Med    henblik    på    at    styrke    lokalforvaltningen    og involveringen af lokalbefolkningerne, er det vigtigt at støtte omstruktureringen af roller og ansvarsområder mellem de lokale og centrale myndigheder og at styrke forbindelsen mellem de to niveauer. Der vil fortsat blive givet direkte støtte til civilsamfunds-organisationer, og det vil løbende blive vurderet, om der er mulighed for engagement i nye områder inden for sektorprogrammerne.   Rådgiverbistanden forventes at fortsætte, om end muligvis på et lavere niveau end hidtil. Det voksende antal bangladeshiske akademikere, som er højt kvalificerede især inden for de tekniske og socioøkonomiske områder, vil muliggøre en større inddragelse  af  lokal  rådgivning  i  fremtiden.  På  langt  sigt  forventes,  at  Danida-