STATSMINISTERIET
Forslag
til
lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler
Denne lov bygger på en overenskomst mellem Færøernes landsstyre og den danske regering
som ligeværdige parter.
§ 1. Færøernes landsstyre kan med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer forhand-
le og indgå folkeretlige aftaler, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår overtagne sags-
områder.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved forhandling og indgåelse af folkeretlige aftaler, som
vedrører både Færøerne og Grønland. Efter beslutning af såvel Færøernes landsstyre som
Grønlands landsstyre kan de to landsstyrer dog handle i forening ved folkeretlige aftaler i over-
ensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.
Stk. 3. Folkeretlige aftaler, der er indgået efter stk. 1 og 2, 2. pkt., kan opsiges efter de samme
bestemmelser.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og
sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhand-
les inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 begrænser ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige
ansvar og beføjelser vedrørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, her-
under aftaler, der er omfattet af stk. 1-3.
§ 2. Folkeretlige aftaler i medfør af § 1, stk. 1, indgås på rigets vegne af Færøernes landsstyre
under betegnelsen Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne. Folkeretlige aftaler i med-
før af § 1, stk. 2, 2. pkt., indgås af Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre i forening un-
der betegnelsen Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland. Om nødvendigt
kan andre lignende betegnelser fastlægges i medfør af stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Nærværende lov forudsætter et nært samarbejde mellem den danske regering og Færøer-
nes landsstyre med henblik på, at Kongeriget Danmarks samlede interesser ikke tilsidesættes, og
at regeringen underrettes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes og om forløbet af