Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold 2004-05 (2. samling)
UGF Alm.del Bilag 14
Offentligt
2612718_0001.png
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
GRØNLANI
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq
Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Udvalget vedrørende Grønlandslove
UGF alm. del - Bilag 14
Offentlig
Tusagassiorfinnut nalunaarut
Pressemeddelelse
Vedrørende hovedkonklusionerne
fangererhvervet
fra
socioøkonomisk
analyse
af
art
Redegørelsen indeholder primært resultatet af socioøkonomisk analyse af
.8 nrrr fit65.120
11 r "5
Postboks 269
fangererhvervet. Analysen beskriver fangernes økonomiske situation,
00
samfundets overførsler til fangererhvervet, hvilke bidrag erhvervet yder til O9 :eiN+u
34 50 00
3: 2u9k9
Fax +299 32 47 04
samfundsøkonomien og selvforsyningsgraden samt en bæredygtig udnyttelse af
[email protected]
levende ressourcer.
www.nanoq.g1
Selve arbejdet med udarbejdelsen af redegørelsen forestods af Rasmus Ole
Rasmussen (ROR), lektor ved Roskilde Universitets Center (RUC). ROR
påbegyndte udarbejdelsen af redegørelsen i løbet af efteråret 2003, og i marts
2004 præsenterede han de foreløbige resultater af arbejdet for direktoraterne. I
maj 2004 blev der sendt spørgeskemaer ud til samtlige erhvervsfangere. Disse
skemaer er blevet returneret i løbet af sommeren 2004.
Arbejdet blev gjort færdig efterår 2004. Årsagen til at analysen endnu ikke er
blevet offentliggjort er tekniske problemer med de tilsendte filer, hvor figurer og
tabeller skaber problemer i forbindelse med udskrivningen. Direktoratet er ved at
få løst problemet og forventer dette sker inden Landstingets forårssamling. Hele
analysen er blevet oversat, og således kun afventer løsning af de tekniske
problemer.
Direktoratet for Fiskeri og Fangst planlægger at invitere Rasmus Ole
Rasmussen medio/ultimo april, således han kan præsentere analysen til en
række relevante parter.
Hovedkonklusionerne er vedlagt som bilag.
Rasmus Frederiksen
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uunga saaffiginnissinnaavutit Aalisarnermut Piniarnermullu
Pisortadarfik, ociarasuaat+ 299 34 53 04,.
For yderligere oplysninger kontakt Direktoratet for Fiskeri og Fangst på telefon + 299 34 53 04.
111
 UGF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 14: Pressemeddelelse vedrørende hovedkonklusionerne fra socioøkonomisk analyse af fangererhvervet
2612718_0002.png
SAMMENDRAG AF RAPPORTEN
1. Et forbavsende stort antal personer - i alt 36.931 - har i perioden 1987 til 2002 været direkte involveret i
fangst- og fiskeriaktiviteter. I alt har der været udstedt erhvervsjagtbeviser til 7.518 forskellige personer
medens der har været udstedt fritidsjagtbeviser til 23.565 forskellige personer. Heraf har 4.277 personer i
forskellige perioder haft såvel erhvervsjagt- som fritidsjagtbevis.
2. I perioden 1993 til 2003 er antallet af personer med erhvervsjagtbeviser blevet reduceret fra 6.560 til
2.713. Til gengæld er antallet af personer med fritidsjagtbevisbeviser øget fra 6554 til 7742, og har i perioder
ligget på over 10.000 udstedte beviser.
3. Fordelingen af bevistyper mellem erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser viser markante regionale
forskelle mellem i første række Midtgrønland hvor fritidsjagtbeviser er helt dominerende, og de øvrige
regioner som i langt højere grad er præget af erhvervsjagtbeviser. Og i løbet af de ti år hvor der har været
registrering af jagtbeviser er denne polarisering klart intensiveret.
4. Ud fra aldersprofilen for indehavere af alle typer af jagtbeviser er der tale om at gennemsnitsalderen for
bevisindehavere er steget, idet de yngre aldersgrupper har været stadig mindre repræsenteret. En fortsat
manglende tilgang til erhvervet på linie med den nuværende betyder i realiteten at erhvervet forsvinder!
5. Fangerhusstande svarer i store træk til resten af husstandene i Grønland. Den gennemsnitlige
husstandsstørrelse ligger omkring det samme niveau med fra 2,5 til 3 personer pr. husstand. Der er dog tale
om en markant større polarisering i bygderne med både flere store og især et større antal en-persons
husstande.
6. Der en klar tendens til at der er markant flere erhvervsjagtbeviser i bygdernes husstande end i byernes,
spændende fra 20 og helt op til 90 af husstandene med 2 eller flere erhvervsjagtlicenser, og med et
gennemsnit på godt 50% af husstandene med erhvervsjagtbeviser hvor der forekommer to eller flere beviser.
7. Der har været en klar tendens til at fangerfamiliers børn vælger fangererhvervet, men
spørgeskemaundersøgelsen viser at det er en meget lavt prioriteret fremtid, både når det gælder de unge
mennesker, og når det gælder anbefalingerne fra deres forældre!
8. Personer med erhvervsjagtbeviser har de sidste 3 år indhandlet produkter til en gennemsnitlig værdi af 258
millioner kroner pr. år. Personer med fritidsjagtbeviser har i samme periode indhandlede for 38 millioner
kroner, medens personer uden nogen form for bevis indhandlede for gennemsnitligt 29 millioner kroner pr.
år.
9. A-indkomsterne spiller en særdeles stor betydning for fangere og fiskeres samlede økonomi. For personer
med fritidsjagtbevis, og indhandling stammer 90-95% af indtægterne udenfor fiskeri og fangst. Men for
personer og par med erhvervsjagtbeviser udgør indtægterne udenfor fiskeri og fangst i gennemsnit mere end
50% af indtægterne. Det betyder i praksis at en væsentlig del af husstandenes indtægter stammer fra
 UGF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 14: Pressemeddelelse vedrørende hovedkonklusionerne fra socioøkonomisk analyse af fangererhvervet
2612718_0003.png
fangernes hustruer, der således er med til at sikre familiens økonomi.
lille
10. Fra en opdeling i indhandlingsmønsteret mellem en stor gruppe med meget små indhandlinger, og en
gruppe med relativt store indhandlinger er der sket en stigende professionalisering hvor der kun er få med
små indhandlingsværdier, medens en stadig stigende gruppe har relativt store indtægter fra indhandling.
Samtidig er der tale om en meget begrænset betydning af indhandlinger fra personer med fritidsjagtbevis.
11. Hvor det samlede indkomstgennemsnit ligger på 120. - 160.000 for Diskobugten, Midt- og Sydgrønland
er Østregionen og Nordregionen - på hver sin måde - klare afvigere i forhold til mønsteret i resten af
Grønland idet indkomstgrundlaget ligger med et samlet indkomstgennemsnit på 60-70.000 kroner.
12. Indkomster fra fangst og fiskeri er klart domineret af skaldyr og fisk, idet disse grupper i alle regioner -
bortset fra Østgrønland - udgør mellem 60 og 80 procent af indkomstgrundlaget. Der er dog tale om en
række markante regionale forskelle i fordeling på hovedgrupper. Der er ligeledes tale om meget store
sæsonmæssige variationer, specielt for Nordgrønland og Disko.
13. Der er tale om et markant fald i antallet af indrapporterede fangede dyr. Mest tydeligt tegner det sig for
indberetninger vedrørende fugle, hvor den generelle tendens viser et fald i størrelsesordenen 10-15% per år,
medens faldet også er markant for både hav- og landpattedyr. Her er faldet dog mindre, men ligger ikke
desto mindre i størrelsesordenen 5-10% per år. Opgørelsesperioden på 10 år er for kort til at sige noget
sikkert om tendensen, idet der både kan være tale om naturlige udsving i bestandstørrelsen og effekten af
ænringer i fangstvanerne.
14. Jagten på havpattedyr er klart domineret af erhvervsjægere idet de nedlægger over 70% af dyrene i denne
gruppe. Når det gælder fugle og landpattedyr er der tale om en meget stor spredning indenfor de enkelte
arter, idet der for enkelte arter er tale om at kun 20-30% af dyrene nedlægges af erhvervsjægere, medens
fritidsjægere står for de resterende jagtaktiviteter.
15. Mængde af kød bestemt ud fra deres anvendelighed til menneskeføde betyder en samlet kødforsyning der
ligger mellem 3,5 og 7,5 millioner kilo, svarende til en samlet forsyning på mellem 65 og 130 kilo kød pr.
indbygger i Grønland, uanset alder.
16. Ud over kød til menneskeføde har der været tale om en samlet mængde hundefoder på mellem 3.500 og
8.100 tons foder, svarende til en dækningsgrad på mellem 40 og 90 procent af behovet. I tillæg til
til
forsyningen af hundefoder fra jagt er der tilsvarende mængder restprodukter fra fiskeriet som kan bidrage
en samlet dækning af behovet for hundefoder.
og
17. Værdien af den samlede fangst ligger mellem 60 og 120 millioner kroner når man bruger det laveste,
op til mellem 80 og 180 millioner kroner når man benytter sig af det højeste prisniveau. Heraf tegner
erhvervesjægerne sig for 80 til 90%, medens fritidsjagten bidrager med fra 10 til 20% af det samlede
til
jagtudbytte. Der har været tale om et markant fald i værdien af de samlede indberettede fangster svarende
en halvering i værdien over den tiårige registreringsperiode uanset metode til værdifastsættelse.
18. Den informelle sektor i Grønland bidrager med en samlet sum af næsten 130 millioner kroner til den
 UGF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 14: Pressemeddelelse vedrørende hovedkonklusionerne fra socioøkonomisk analyse af fangererhvervet
2612718_0004.png
samlede økonomi. Heraf stammer godt 67,6 fra aktiviteter i byerne medens de resterende 62,2 millioner
kroner stammer fra bygderne. Godt 35 millioner kroner stammer fra fangsten af hav- og landpattedyr samt
fugle, medens omkring 95 millioner stammer fra fisk og fiskeprodukter.
19. Det største bidrag kommer fra egen udnyttelse af egne produkter, nemlig godt 46 millioner kroner, som
stammer fra et meget bredt udsnit af grønlandske produkter.
20. Det næststørste bidrag skyldes salg på brædtet. Der forekommer her en årlig omsætning i
størrelsesordenen 38 millioner kroner. Den største omsætning finder sted i byerne, idet bidraget h& er godt
dobbelt så stort som i bygderne.
21. Også produkter der foræres fra fangere til familie og bekendte spiller en væsentlig rolle, med en samlet
årlig værdi af 24 millioner kroner. Denne aktivitet er især vigtig i bygderne.
22. Salg af produkter til familie og bekendte udgør en omsætningen på årsplan er godt 10 millioner kroner,
medens der sælges produkter til henholdsvis institutioner og restauranter hver udgør en værdi af 6 millioner
kroner om året. Salg til institutioner omfatter et bredt udsnit af traditionelle grønlandske produkter, herunder
sæl, medens salg til restauranter i højere grad omfatter specialiteter og kun sjældent omfatter sæler.
23. Da den foreliggende analyse ikke har været fokuseret på gruppen af personer med fritidsjagtbevis kan der
kun gives et estimat af denne gruppes bidrag til den informelle økonomi. Men benyttes samme relative
fordeling mellem fangst- og fiskeprodukter i gruppen af fridsjægere som den der gælder for gruppen af
personer med erhvervsjagtbevis medfører det et samlet bidrag på 52 millioner kroner.
24. Sammenlagt betyder det at den samlede informelle sektor kan opgøres til en årlig værdi af 182 millioner
kroner.
25. Gruppen af personer med erhvervsjagtbevis har i alt 1.698 fartøjer, hvoraf 728 findes i byerne medens
970 findes i bygderne. Det drejer sig i første række om fartøjer med benzindrevet udenbordsmotor, men godt
en femtedel er større både der anvender indenbords motorer der drives af solar. Hovedparten af fartøjerne er
mellem 12 og 16 fod og med motorer i intervallet 30 til 50 HK. Flåden er domineret af nyere både, idet 2/3
af bådene er fra efter 1990, og mere end en tredjedel er fra efter år 2000.
26. På udstyrssiden er der tale om at langt de fleste erhvervsjægere har mindst 4 forskellige skydevåben,
tilpasset de lokale jagtmuligheder. Sammenlagt har erhvervsjægerne i alt 7.360 skydevåben, ligesom de
besidder forskellige typer af garn, og for mange drejer det sig om betragtelige antal, med 20 og flere garn.
27. Der er indtil videre kun ganske få personer - 136 i alt - der er i besiddelse af snescootere og som
anvender dem til erhvervsmæssige formål. Til gengæld er hundeholdet stærkt udbredt idet der i opgørelsen
er i
forekommer 699 hundehold med en samlet bestand af hunde på 11.000 dyr. Og der er kun ganske få der
besiddelse af kajakker, som ikke normalt indgår som redskab i fangst og fiskeri.
28. Den årlige drift og vedligeholdelse af både og motorer koster en årlig udgift på 67 millioner kroner,
der er
medens udgifterne til driften af snescootere kun koster 3,6 millioner kroner. De mange erhvervsjægere
 UGF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 14: Pressemeddelelse vedrørende hovedkonklusionerne fra socioøkonomisk analyse af fangererhvervet
2612718_0005.png
i besiddelse af hunde og hundeslæde har årlige driftsudgifter der beløber sig til godt 21 millioner kroner,
hvoraf en stor del stammer fra egen fangst og køb af lokale produkter. Når det gælder importeret hundefoder
er der tale om udgifter på godt 4 millioner kroner. Hertil kommer driftsudgifterne til redskaber, herunder
skydevåben og garn, koster i årlig drift godt 62 millioner kroner.
29. De samlede driftsomkostninger for personer med erhvervsjagtbevis løber således op i 153 millioner
kroner.
30. Investeringsmæssigt er der tale om et samlet beløb på 266 millioner kroner, hvoraf både udgør langt den
største investeringspost med 162 millioner kroner, godt fulgt af investering i redskaber på 88 millioner
kroner. Hertil kommer noget mindre investeringer i hunde og hundeslæder på 9 millioner, og snescootere på
6 millioner kroner.
(31. Erhvervet får offentlig støtte gennem indhandlingstilskud, men med en samlet værdi på seks millioner
kroner i 2001 er det et beløb af meget begrænset størrelse, og hovedparten tilfalder i øvrigt personer med
fritidsjagtbevis.
32. Tages summen af den formelle og den informelle omsætningfratrukket driftsomkostninger og offentlig
støtte havner man på et samlet dækningsbidrag på 169 millioner kroner. Og regnes med almindelige rente-
og afdragsbetingelser for de samlede investeringer ligger slutresultatet på en værdi af 142 millioner kroner,
hvilket er godt 70.000 kroner pr. registreret person med erhvervsjagtbevis. I tillæg hertil bidrager personer
med fritidsjagtbevis med en samlet nettoværdi på 61 millioner kroner til den nationale økonomi.
33. De sociale tilskud og ydelser til gruppen af personer med erhvervsjagtbevis ligger i gennemsnit godt
10.000 kroner under det niveau der gælder for landet som helhed, og man kan på den baggrund argumentere
for at erhvervet således har en besparelses på den offentlige økonomi på godt 20 millioner kroner.)
34. En central del af en bæredygtig udviklingsproces er sikringen af befolkningens sociale og økonomiske
betingelser. I den forbindelse er der grupper indenfor fangererhvervet hvis eksistensbetingelser ligger på et
niveau der i international sammenhæng kan karakteriseres som på fattigdomsgrænsen. Tilsvarende er en
gruppe af fangere stærkt afhængige af den offentlige støtte til erhvervet, og må karakteriseres som en udsat
gruppe ved ophævelse af ensprissystemet.
35. En begrænsning i fangsten af en række truede arter vil kun have begrænsede økonomiske konsekvenser
for erhvervet som helhed, men spiller en væsentlig rolle for nogle få enkeltpersoner.
r
36. Der er flere barrierer for udviklingen af erhvervet, og ikke mindst manglen på et overskud der muliggø
ede
investering og satsning på nye initiativer er en afgørende faktor. En ikke uvæsentlig faktor er de begræns
muligheder for indhandling og dermed udnyttelse af utraditionelle arter.
beskæftigelse
37. Et andet væsentligt forhold er mangelen på supplerende erhvervsmuligheder der kan sikre
og indtjeningsmuligheder i de perioder hvor fangstmulighederne er begrænsede.
 UGF, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 14: Pressemeddelelse vedrørende hovedkonklusionerne fra socioøkonomisk analyse af fangererhvervet
2612718_0006.png
38. I den forbindelse virker den gældende lovgivning hvor mindst halvdelen af indkomsten skal komme fra
fangst og fiskeri som en begrænsende faktor for opretholdelse og videreudvikling af erhvervet.