Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 10. maj 2005 15:52
Til: Jakob Heltoft
Emne: Gåhjemmøde: De unge fra PISA 2000 fire år efter
Invitation til gåhjemmøde
De unge fra PISA 2000 fire år efter
Den 18. maj kl. 15.30-17.00
Socialforskningsinstituttet
Herluf Trolles Gade 11
1052 Kbh. K
Det faglige niveau (læsefærdigheder) og de unges faglige
selvopfattelse, har afgørende betydning for, hvilken
ungdomsuddannelse, de går i gang med efter grundskolen.
Forældre¬baggrunden spiller også en rolle. Det viser en ny
undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet og AKF. Karakteristisk
for de unge, der enten ikke går i gang med eller dropper ud af
ungdomsuddannelserne er, at de har kedet sig i grundskolen.
De unge rykker frem gennem uddannelsessystemet i forskelligt tempo.
De unge, der hurtigt kommer videre i gymnasiet og derfra videre i
uddannelsessystemet, er dem med gode læsefærdigheder, som selv
vurderer, de er fagligt stærke. Deres uddannelsesvalg er præget af
karriereorientering (forventning om gode beskæftigelsesmuligheder,
høj status og indkomst). En stærk orientering mod praktisk arbejde
ses først og fremmest blandt unge, som har fravalgt uddannelse, samt
unge på teknisk skole. Unge på teknisk skole (og i lidt mindre udtalt
grad på handelsskolen) læser klart dårligere end unge i alment
gymnasium. Det viser sig desuden, at det fortrinsvis er unge med
svage læsefærdigheder, der vælger at gå i 10. klasse.
De, der i PISA 2000 havde meget dårlige læsefærdigheder, har haft
svært ved at komme videre på ungdomsuddannelserne. Men der er trods
alt eksempler på, at unge med svage læsefærdigheder har fuldført en
uddannelse. Og de fleste gør i det mindste et forsøg. Kun ganske få
procent af alle unge forsøger sig slet ikke på en ungdomsuddannelse.
Men frafald betyder, at hver ottende ikke gennemfører en
ungdomsuddannelse. Denne restgruppe består overvejende af
ressourcesvage unge.
