Fra: Thomas A Lindquist [mailto:[email protected]] Sendt: 11. april 2005 15:27 Emne: Uddannelse for folk på arbejdsmarkedet. Jeg tillader mig at skrive til dig for at få svar på et spør  gsmål som jeg længe har ønsket et fornuftigt politisk svar på. Jeg er i dag 35 år og ansat i IT branchen, og jeg er utrolig glad for mit arbejde. I IT branchen er det væsentligt at kunne omstille og tilpasse sig til nye situationer og omgivelser for at kunne overleve. Derfor gør jeg meget ud af at efteruddanne mig således at min kompetence hele tiden tilpasser sig omgivelsernes krav. Jeg søgte af samme årsag ind på Københavns Universitet sidste år og blev optaget på jura studiets aftenhold, således at jeg   samtidig kunne arbejde. Det er utrolig hårdt både at studere og arbejde men jeg nyder det og jeg er meget taknemlig for denne mulighed, som jeg føler er en af velfærdssamfundets goder. Dog er der lige en enkelt uheldig bemærkning til det at uddanne sig som jurist på aftenhold. Jurastudiet på aftenhold er klassificeret som et heltidsstudie der er underlagt bestemmelsen om SU. Det er selvfølgelig godt at unge studerende kan modtage økonomisk hjælp til studere, men problemet er bare at de mennesker ligesom jeg selv, der befinder sig på arbejdsmarkedet og gerne vil uddanne sig yderligere, af samme årsag må melde sig ud af sin fagforening og A kasse fordi uddannelsen er SU berettiget. Det virker utrolig indskrænkende og hæmmende for mennesker i samme situation som jeg selv, at man ved afskedigelse fra sin arbejdsplads ikke alene oplever den økonomiske sanktion det er, at skulle leve af dagpenge, men ovenikøbet sanktioneres yderligere ved at dette ikke lader sig gøre, og det eneste man er berettiget til er SU. Det kan jeg simpelthen ikke forstå!. Det fjerner jo netop folks incitament til at efteruddanne sig og det virker utrolig destruktiv på en i forvejen elendig arbejdsmarkedssituation. Arbejdsmarkedet bør vel netop tilpasses i takt med omgivelsernes stigende krav, og derfor kan jeg ikke begribe denne form for manglende fleksibilitet. Man burde vel nærmere i denne tid præmiere folk for deres indsats ikke regulerer ved økonomisk sanktion. Jeg ser frem til dit svar. Thomas A Lindquist