Større fokus på it i folkeskolen
It og medier er kommet højere på folkeskolens dagsorden. Det viser evalueringen af Undervisningsmi-
nisteriets projekt IT, medier og folkeskolen - ITMF, der offentliggøres i dag. Rambøll Management
har evalueret og fremlagt resultaterne i 7 evalueringsrapporter.
ITMF-projektet blev gennemført i 2001-2004 med en økonomisk ramme på 323 mio. kr. Formålet har
været at styrke den pædagogiske anvendelse af it og andre medier i folkeskolens undervisning.
Næsten hver anden kommune og hver tredje folkeskole har i projektperioden udviklet undervisningen i
folkeskolen i samarbejde med forskere, efteruddannelsesinstitutioner, forlag, it- og medieeksperter og
andre relevante eksperter. Med evalueringen af ITMF projektet offentliggøres resultaterne af en lang
række udviklings og best practise eksempler vedrørende brug af it og medier i skolerne. Herunder er
-
undervisningen, fagene, lærer- og elevroller udviklet,
-
der er gjort erfaringer med organisations- og ledelsesudvikling og
-
producenter har i samarbejde med skoler og kommuner udviklet læremidler, der fremmer rumme-
lighed og undervisningsdifferentiering samt redskaber, der styrker netværkssamarbejdet og videns-
deling mellem alle skolens grupper og interessenter.
18.000 lærere og pædagoger har deltaget i pædagogisk it-efteruddannelse under ITMF, og alle skoler har
fået tilbudt at få forbedret deres it-infrastruktur.
Evalueringerne viser, at deltagelsen i efteruddannelseskurser har haft en positiv effekt på brugen af it i
undervisningen og i forhold til øget grad af elektronisk kommunikation. Det bekræftes på den ene side,
at ITMFs indsats i relation til udvikling af lærernes IT- og mediekvalifikationer har været nødvendig.
På den anden side viser evalueringen også, at der stadig er et stykke vej til målet i forhold til en pæda-
gogisk relevant og kompetent integration i undervisningen. Mange lærere fravælger fortsat it og medier
som en naturlig og integreret del af undervisningen, og de gør det på grund af deres teknologiske usik-
kerhed snarere end på baggrund af pædagogiske/didaktiske vurderinger.
Eksempler på udviklingsprojekter under ITMF
-
Elevernes egne data i naturfagsundervisningen eleverne udnytter teknologien optimalt til at
forstå fagets begreber og metoder (projekt 506). Kontak tperson: Claus Herbert, Lindegårdssk o-
len, Lyngby-Taarbæk kommune, tlf. 45871269 / 26291338.
-
It som redskab i skrive-/læsekompetencecenteret elever med læse-/skrive vanskeligheder
lærer at bruge relevante redskaber, de kan tage med tilbage i klassen (projekt 199). Kontaktper-
son: Lisbeth Møller, PPR Hinnerup kommune, tlf. 86987755 / 22177096.
-
Svendborg byprojekt en platform og en portal, der tillader alle i kommunens skolesystem at
kommunikere i klassen, på skolen, mellem skolerne og mellem skole og hjem (projekt 158).
Kontaktperson: Annette Danbjørg og Arne Larsen-Leddet, Svendborg kommune, tlf. 62211904.
Der findes en lang række flere eksempler fra skoleprojekter i rapporten ITMF-fortællinger, UNI-C,
november 2004, på www.itmf.dk. Derudover kan sekretariatschef Lise Dalgaard, UNI-C, kontaktes, tlf.
35878330. Med henblik på forskningsresultater henvises til rapporten ITMF-forskning på tværs og på
langs eller til professor emeritus Mogens Nielsen (Danmarks Pædagogiske Universitet), tlf. 33237780.