Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 27. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Evaluering af projektet ”IT, medier i folkeskolen” offentliggøres  Med finansudvalgets tiltrædelse af aktstykke 27 25/10 2000 om ”IT, me- dier og folkeskolen”, blev der bevilliget 340 mio. kr. til forsøgs- og ud- viklingsarbejde med ”IT og medier i folkeskolen” og afsat 10 mio. kr. til opfølgning på ”Folkeskolen 2000”. Ved VK-regeringens tiltræden beslut- tede daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs at fortsætte pro- grammet med enkelte justeringer. Projekt ”IT, Medier og folkeskolen” (ITMF) er gennemført i 2001-2004 med afslutning af enkelte projekter i 2005. Den økonomiske ramme blev efterfølgende justeret ved pristalsre- guleringer og besparelser til i alt 323 mio. kr. ITMF-projektet bestod af fire hovedindsatsområder: Undervisningstilbuddet - Tilskudspuljen ’Lær med it i folkeskolen’ til udviklingsarbejde tilknyt- tet forskningsmæssig ekspertise. - Udvikling af et it-bevis til folkeskolens elever. Køb af undervisningsrelevante tv-udsendelser. - Digitaliseret undervisningsrelevante udsendelser og klip fra DR Un- dervisning, som skoler har fået adgang til. Lærernes kvalifikationer - Udvikling og videreudvikling af pædagogisk it-efteruddannelse (Sko- le-IT, SFO-IT og Seminarium-IT). - Tilskud til efteruddannelse. - Best practice, undervisningsmidler til efteruddannelse Tilslutning til Sektornet. - Skoler er tilbudt forbedret it-infrastruktur med opkobling til Sektor- net. Rambøll Management har evalueret ITMF projektet og har udarbejdet en endelig hovedrapport samt 6 delrapporter, der nu er færdigtrykt og of- fentliggøres onsdag den 27. maj 2005 blandt andet på www.itmf.dk. En opsamling af forskningsresultaterne offentliggøres sammen med evalue- ringsrapporterne.  
2 Hovedrapport og opsamling af forskningsresultater er vedlagt til oriente- ring. Ligeledes vedlægges Undervisningsministeriets pressemeddelelse. Der er et mindreforbrug på ITMF-projektet på skønnede 19 mio. kr. Mindreforbruget skyldes i særlig grad, at institutioner ikke har opbrugt de bevilgede midler.   På baggrund af evalueringsrapportens påpegning af, at der er behov for yderligere spredning af projektets resultater, igangsættes en yderligere spredningsindsats, finansieret af overskydende midler fra ITMF- projektet. Der afsættes 5 mio. kr. til indsatsen.   Med venlig hilsen Bertel Haarder