N O T A T Dokumentnr.: 514278 Finansieringsmodeller for regionerne på socialområdet fra 2007 I forslag til lov om social service, forslag til lov om regionerne og forslag til lov om regionernes finansiering fremgår en finansieringsmodel på s  o- cialområdet,  som  Amtsrådsforeningen  vurderer  vil  være  problematisk. Amtsrådsforeningen foreslår derfor alternativer til denne model. I  aftalen  om  kommunalreformen  er  der  fastlagt  følgende  grundregler, som Amtsrådsforeningens model følger: Kommunerne  har  myndighedsansvaret  og  finansieringsansvaret og er borgerens første møde med de offentlige myndigheder Regionerne skal fungere på markedsvilkår Rammeaftalerne er det overordnede instrument til styring og ko- ordinering af socialområdet I. Den af regeringen fremlagte finansieringsmodel for regionerne på socialområdet Regionerne kan opnå finansiering fra 3 kilder: 1.    Kommunerne gennem takstbetaling for konkret forbrug af pladser 2.    Staten gennem køb af VISO-ydelser 3.    Staten gennem bloktilskud til dækning af administrative ressour- cer Amtsrådsforeningen finder særligt afgrænsningen af udgifter, der skal f i- nansieres via 1 og 3 problematisk. 11-04-2005 J.nr. Dorte Hansen Thrige Tel. 35298273                      Email: [email protected]

Dokumentnr.: 514278 Side 2 I. 1. Kommunal takstbetaling Det fremgår af lovforslaget, at regionernes tilbu d finansieres af kommu- nerne. Udgangspunktet  for  den  kommunale  finansiering  er  en  takstbetaling  for det enkelte regionale tilbud, der fastsættes på baggrund den samlede u d- gift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne.  Taksterne  omfatter  alle  udgifter,  der  kan  henføres  til  det enkelte tilbud eller type af tilbud. Taksten skal bl.a. rumme - udviklingsomkostninger (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v.) ved driften af det pågældende tilbud, - henførbare administrationsudgifter samt - udgifter ved ubenyttede pladser og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Ud over basistaksten, der fastsættes i forhold til ”typen” af pladser, skal der kunne differentieres i forhold til kommunernes specielle behov. For så vidt angår de lands  - og landsdelsdækkende tilbud indebærer lov- forslaget,  at  socialministeren  fastsætter  betalingsprincipperne  i  en  be- kendtgørelse.  Kommunerne  betaler  en  takst  for  brug  af  tilbuddene,  og bekendtgørelsen vil indeholde regler om beregningen af denne takst. Tak- sten reduceres med en objektiv finansiering fra kommunerne, som bereg- nes på en sådan måde, at taksten ikke bliver så høj, at den afholder ko    m- munerne fra at bruge tilbuddet, og at taksten heller ikke bliver så lav, at for mange kommuner efterspørger tilbuddene. Kommunerne kan selv oprette og drive tilbud og har mulighed for at sæl- ge pladser til andre kommuner. Prisen for sådanne pladser aftales mellem de respektive kommuner. Den specialrådgivning, som kommunerne kan sø ge i de regionale tilbud kan bestå i: - Specialrådgivning over for kommunernes medarbejdere som led i at kvalificere kommunernes egen specialrådgivning af borgere og pårøre nde, - Egentlige  specialrådgivningsindsatser  over  for  kommunens  bo r- gere. Begge  former  for  specialrådgivningsindsats  skal  kunne  takstfastsættes særskilt.

Dokumentnr.: 514278 Side 3 Amtsrådsforeningens bemærkninger: Regionerne er pålagt forsyningspligt på visse områder. Samtidig skal r   e- gionerne handle indenfor markedslignende vilkår. Regionerne skal udb y- de pladser til kommunerne, mens kommunerne også selv kan oprette og drive tilbud og efterspørge tilbud fra private udbydere. Det er helt afgørende for regionerne, at der gives en fair mulighed for at alle udbyder sammenlignelige tilbud til sammenlignelige priser. Det er ikke  fair  og  fri  konkurrence,  hvis  der  skal  indregnes  dækningsbidrag  til finansiering af udgifter i regionerne tilbud, som ikke genfindes i kommu- nernes egne eller i private tilbud. Der er udgifter, som regionerne alene vil skulle afholde i forbindelse med forsyningspligten, og som derfor ikke med rimelighed bør indregnes i de regionale takster af hensyn til sammenligneligheden: - Beredskab - Akut - Udvikling af helt nye tilbud - Administrative udgifter 2. Statslig  køb af VISO-ydelser VISO er en netværksorganisation med en mindre central enhed, hvor ho- vedparten af specialisterne er placeret decentralt, idet de er ansat i kom- muner, regioner eller i private tilbud. Det  fremgår  af  lovforslaget,  at  den  centrale  enhed  i  VISO  samarbejder med og indgår kontrakter med  kommuner, regioner m.fl. om levering af specialiseret rådgivning og vejle dning fra de lokale tilbud. A.3. Administrative udgifter Aftalen  om  en  strukturreform  pålægger  regionerne  særlige  opgaver,  der ikke  knytter  sig  direkte  til  driftsansvaret  for  de  institutioner,  som  regio- nerne overtager. Det drejer sig om: Bearbejdning  af  kommunernes  redegørelser,  udarbejdelse  af  for- slag til rammeaftale samt opfølgning på rammeaftalen Koordinering   af   de   lands-   og   landsdelsdækkende   institutioner samt udarbejdelse af udviklingsplaner for store institutioner Repræsentanter til udviklingsråd samt udarbejdelse af en årlig r  e- degørelse  om  udviklingen  på  området  til  udviklingsrådet  (i  en overgangsperiode på 4 år)

Dokumentnr.: 514278 Side 4 Tilsyn med regionale tilbud Behandling af indberetning om magtanvendelse Regionerne skal kompenseres for udgifter til ovenstående funktioner. St a- ten vurderer i forbindelse med DUT-forhandlingerne, at regionernes sam- lede  udgifter  til  disse  opgaver  vil  svare  til  35  årsværk  og  20,7  mio.  kr.   Det må antages af denne finans iering vil tilgå regionerne fra staten ge n- nem bloktilskuddet i form af en slags grund/basisfinansiering. Amtsrådsforeningens bemærkninger Amtsrådsforeningen   er   ikke   enig   i   denne   vurdering   og   har   i   DUT - forhandlingerne  fremført,  at  regionerne  vil  have  behov  for  270  årsværk svarende til 171,7 mio. kr. Herudover  Amtsrådsforeningen  har  i  DUT -forhandlingerne  fremført,  at regionerne har brug for en basisfinansiering på 134 mio. kr. til akut, b e- redskab og udvikling af nye tilbud. Amtsrådsforeningen  har  fremført,   at  regionerne  vil  være  nødt  til  at  ind- regne  ovenstående  udgifter  i  takstbetalingen  til  de  regionale  tilbud,  hvis de  ikke  dækkes  af  en  basis/grundfinansiering.  Dermed  vil  regionernes tilbud blive dyrere i en sammenligning med kommunale og private tilbud alene,  fordi  der  skal  ske  indregning  af  finansiering  af  udgifter,  som kommunerne og private ikke er pålagt. Det er ikke en fri og fair konku r- rencesituation at bringe regionerne i. Det er også et brud på en af forudsætningen om, at taksterne omfatter u  d- gifter, der kan henføres til det enkelte tilbud eller type af tilbud II. Alternative modeller til finansiering af regionernes socialområde Alternativ model 1 Amtsrådsforeningen foreslår, at udgifterne i stedet finansieres af et ko  m- munalt  grundbidrag  pr.  indbygger  på  samme  måde,  som  der  er  fastlagt kommunale grundbidrag pr. indbygger til finansiering af regionernes ud- gifter  på  sundhedsområdet  og  vedrørende  regional  udvikling.  Grundb  i- draget kunne i udgangspunktet udgøre 57 kr. pr. indbygger. Grundbidraget  fastlægges  med  et  udgangspunkt  i  lovgivningen,  og  det fremgår tillige af lovgivningen, at bidragets størrelse skal indgå i de årl   i- ge  forhandlinger  om  rammeaftalen.  Dermed  indgår  finansieringen  i  den

Dokumentnr.: 514278 Side 5 samlede  planlægning  og  opgavefordeling  mellem  regionen  og  kommu- nerne i regionen. Dermed kan det sikres, at de regionale, kommunale og private takster in- deholder  betaling  for  de  samme  ydelser,  og  at  ydelser  kan  udbydes  i  fri og fair konkurrence både set fra udbyder og efterspørger. Alternativ model 2 Som  alternativ  til  denne  model  kan Amtsrådsforeningen  se  den  løsning, at  der  ydes  et  bloktilskud  fra  staten  i  stedet  for  et  kommunalt  grundbi- drag/basisbidrag. Løsningen er helt klart næstbedst, da den ikke understøtter det styringsin- strument   som   det   regionalt   funderede   dialogbaserede   rammeaftale- system er tænkt i lovforslaget. III.  Særlig  økonomisk  problemstilling  i  relation  til  kommunernes overtagelse af regionernes sociale tilbud Det fremgår af lov om social service, at kommunerne kan overtage reg i- onernes tilbud, og at kommunerne overtager aktiver og passive, rettighe- der og pligter samt ansatte i tilbuddet. Amtsrådsforeningen frygter, at denne bestemmelse kan give kommune r- ne et primært økonomisk incitament til at overtage tilbud. Der   vil   nemlig   sjældent   være   gæld   direkte   forbundet   med   amter- nes/regionernes tilbud. Institutioner er nemlig typisk opført af amtets lø- bende finansiering eller ved optagelse af generelle lån. Kommunerne vil dermed overtage en reel værdi ved at overtage en institution fra regionen. For  at  forebygge  primært  økonomisk  begrundede  overtagelser  foreslår Amtsrådsforeningen,  at  kommunerne  skal  betale  den  værdi  tilbuddene repræsenterer.  Kommunerne  kan  så  f.eks.  gives  mulighed  for  at  låne  til købet af tilbud.  Indtægten fra salget kan enten tilfalde  regionen (som jo overtog en del  af amternes gæld, fordi det sociale tilbud repræsenterede en  værdi,  jf.  lovforslag  om  visse  proceduremæssige  spørgsmål  i  forbi n- delse med kommunalreformen, hvorefter amternes passiver fordeles efter fordelingen  af  aktiver)  eller  det  kan  tilfalde  staten  til  en  særlig  pulje  til udvikling af socialområdet.