N O T A T Dokumentnr.: 514458 Fremtidig finansiering på specialundervisningsområdet (folkeskol  e- loven og lov om specialundervisning af voksne) På  mødet  den  29 -03 - 2005  mellem  Folketingets  Uddannelsesudvalg  og Amtsrådsforeningens  formandskab  drøftedes  bl.a.  finansieringen  af  de fremtidige  generelle  administrative  funktioner  på  det  regionale  specia l- undervisningsområde. Problemet  er,  om  taksterne  for  de  regionale  specialundervisningstilbud (både undervisning og specialrådgivning) belastes med udgifter, der ikke vedrører det konkrete tilbud, eventuelt med den konsekvens, at kommu- nerne undlader at bruge specialtilbuddene, fordi de er for dyre i sammen- ligning med andre tilbud.. Det indebærer dels problemer for den enkelte borger med et specialundervisningsbehov og dels den risiko, at tilbudde- ne over tid bortfalder, fordi de efterspørges for lidt. Udgangspunktet er, at kommunerne fremover har det fulde finansierings- ansvar  for  hele  specialundervisningsområdet  både  i  relation  til  børn  og unge og i relation til voksne. Undervisningsministeren fastsætter nærme- re om betalingsprincipperne i en bekendtgørelse. For  så  vidt  angår    de  lands-  og  landsdelsdækkende  institutioner  lægges der i bemærkningerne op til en kommunal takstbetaling reduceret med en objektiv  betaling  fra  kommunerne  (altså  betaling,  der  ikke  afhænger  af konkret brug, men f.eks. af folketal), ”som (ifølge lovforslaget) beregnes på en  sådan måde, at taksten ikke bliver så høj, at den afholder komm   u- nerne  fra  at  bruge  tilbuddet.  Taksten  må  på  den  anden  side  heller  ikke blive så lav, at tilbuddet udnyttes i et for stort og uhensigtsmæssigt o m- fang.” 17-04-2005 J.nr. 527-513512 Elisabeth Lenzing Tel. 35298217                                            Internet:[email protected] Folketingets Uddannelsesudvalg

Dokumentnr.: 514458 Side 2 For  de  regionale  undervisningsinstitutioner  (kommunikationscentre)  for personer  med  tale-,  høre-  og  synsvanskeligheder  gælder  efter  lovforsla- gets  bemærkninger  som  udgangspunkt  en  kommunal  takstbetaling,  ”der (ifølge  lovforslaget)  fastsættes  på  baggrund  af  den  samlede  udgift,  som regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kom- munerne. …. Taksten skal blandt andet dække driftsomkostninger for den samlede kapacitet i regionens tilbud, herunder også udgifter i forbi ndelse med ubenyttet kapacitet, specielle driftsomkostninger i tilknytning til den enkelte institution, udviklingsomkostninger, administrationsudgifter samt anlægsudgifter.” Det  fremgår  ikke  af  bemærkningerne  til  lovforslagene  om  specialunde r- visning (i modsætning til lovbemærkningerne på socialområdet) i hvilket omfang, der påregnes  fastsat særskilt takst for forskellige specialrådgi  v- ningsydelser.  En  sådan  afklaring  er  nødvendig.  Undervisningstaksterne kan  ikke  med  rimelighed  belastes  med  udgifterne  i  relation  til  rådgi v- ningsydelserne. På den anden side er det nødv endigt (og også forudsat i bemærkningerne), at både kommunerne og VISO kan trække på region  a- le specialrådgivnings - og vidensydelser. For så vidt angår   de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstituti- oner  vil  det  (via  den  objektive  finansiering)  principielt  være  muligt  at finde et takstniveau, der ikke virker som skæv økonomisk motivation, når kommunerne  i  de  konkrete  sager  skal  vælge  mellem  egne  eller  private tilbud på den ene side og regionale tilbud på den anden side. Udgifter der ikke vedrører de konkrete ydelser kan lægges ind som en del af de objek- tivt finansierede udgifter. For  så  vidt  angår    kommunikationscentrene  er  der  derimod  tale  om  en skæv økonomisk motivation. De regionale takster risikerer at blive bela- stet med udgiftstyper, der ikke belaster eksempelvis de private tilbud. Der er endnu et ret begrænset antal private tilbud på området, men der tegner sig en mulig udvikling, f.eks. at private firmaer (i større omfang) går ind på markedet for specialrådgivningsydelser. Der  bør  derfor  tilstræbes  sammenlignelige  priser  for  sammenlignelige ydelser. Det vil være i overensstemmelse med målsætningen i lovforsl a- gets  bemærkninger  om,  at  de  nærmere  principper  for  betalingen  for kommunernes  anvendelse  af  de  regionale  undervisningstilbud  mv.  fast- sættes efter drøftelser mellem de kommunale og regionale parter og ko-

Dokumentnr.: 514458 Side 3 ordineres med det sociale område, hvor der også tilstræbes sammenlign  e- lige priser for sammenlignelige ydelser. Sammenlignelige priser for sammenlignelige ydelser forudsætter, at bl.a. følgende udgifter holdes ude af taksterne: - Bearbejdning  af  kommunernes  årlige  redegørelser,  udarbejdelse af  forslag  til  rammeaftale,  indgåelse  af  og  opfølgning  på  årlige rammeaftaler. - Koordinering  og  tilpasning  af  kapacitet  og  sammensætning  af undervisningstilbud på tværs af regionerne. - Bidrag til det regionale udviklingsråds arbejde, herunder den å  r- lige redegørelse til Undervisningsministeriet. For at sikre den nødvendige sammenhæng og udvikling i de tilbud, regi- onerne  driver,  må  regionerne  have  kapacitet  til  at   indgå  i  et  kvalificeret samarbejde med kommunerne i regionen. Det være sig både på det fagl  i- ge, indholdsmæssige plan, og i forhold til det økonomisk-administrative og  planlægningsmæssige.  Dette  behov  understreges  f.eks.  af,  at  lovgiv- ningen holder den mulighed åben, at kommunerne henlægger visitations - og optagelseskompetence på voksenområdet til regionen. Amtsrådsforeningen har i forbindelse med drøftelserne af lovforslagenes økonomiske   konsekvenser   (DUT-forhandlingerne)   bedt   om   amternes vur dering  af  behovet  for  personaleressourcer  i  regionerne  til  at  løse  de opgaver,  der  vil  være  forbundet  med  regionernes  udviklings-,  koordine- rings  og  driftsopgaver  på  specialundervisningsområdet.  På     baggrund  af de  modtagne  oplysninger  er  skønnet  et  bemandingsbehov  på  min.   2  ½ år sværk (faglige og AC) pr. region til varetagelse af de indholdsmæssige udviklings-,  koordinerings-,  tilsyns-  og  planlægningsopgaver.  Hertil  vil der være et behov for administrativ bistand og ledelse. Undervisningsministeriet  har  indtil  spillet  ud  med  et  bloktilskud  på  2 mio. kr. årligt på landsplan til dækning af regionernes særlige administr  a- tive opgaver på området. Amtsrådsforeningen er ikke enig i dette udspil. Der er ikke på specialundervisningsområdet samme hensyn som på soc   i- alområdet til akuts ager og et heraf følgende beredskabsbehov, men man kan  dog  med  rette  drøfte,  om  generelle  udviklingsopgaver  af  nye  tilbud og metoder bør finansieres via kommunale takster i relation til de enkelte tilbud,  eller  om  der  bør  afsættes  en  grundfinansiering  også   i  relation  til

Dokumentnr.: 514458 Side 4 kommunikationscentrene  (og  specialskolerne  i  det  omfang,  disse  frem- over drives af regionerne). I relation til de lands- og landsdelsdækkende institutioner  kan  dette  som  nævnt  tidligere  eventuelt  dækkes  via  den planlagte delvise objektive finansiering. Mulige modeller til finansiering af regionernes specialundervisningsom- råde Som  minimum  skal  der  afsættes  et  mere  dækkende  bloktilskudsbeløb  til regionerne til særlige administrative opgaver mv. Amtsrådsforeningen foreslår imidlertid, at udgi  fterne i relation til speci- alundervisning  –  ud  over  dem,  der  naturligt  indgår  i  taksterne   -  i  stedet finansieres af et kommunalt grundbidrag pr. indbygger på samme måde, som der er fastlagt kommunale grundbidrag pr. indbygger til finansiering af  regionernes  udgifter  på  sundhedsområdet  og  vedrørende  regional  u  d- vikling. Amtsrådsforeningen har også over for Folketingets Socialudvalg foresl  å- et en sådan model på det amtslige socialområde. Det  vil  kunne  være  hensigtsmæssigt,  såfremt  der  fastsættes  et  samlet grundbidrag for social- og specialundervisningsområdet, bl.a. fordi der er et betydeligt institutionsmæssigt sammenfald mellem de to områder. De t- te er ret sædvanligt, at en lands- og landsdelsdækkende institution leverer ydelser efter såvel lov om social se rvice som efter specialundervisnings- lovgivningen, og at ydelserne leveres integreret i hinanden. Grundbidraget  fastlægges  med  et  udgangspunkt  i  lovgivningen,  og  det fremgår tillige af lovgivningen, at bidragets størrelse skal indgå i de årl   i- ge  forhandlinger  om  rammeaftalen.  Dermed  indgår  finansieringen  i  den samlede  planlægning  og  opgavefordeling  mellem  regionen  og  kommu- nerne i regionen. Amtsrådsforeningens  notat  af  11 -04 - 2005  om  finansieringsmodeller  for regionerne  på  socialområdet  fra  2007,  der  er  frems  endt  til  Folketingets Socialudvalg, vedlægges.