Beretning for 2004 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

- 2 - Indhold 1. Resumé .............................................................. 3 Om beretningen ...................................... ........... .................. 3 2. Indledning ................................   ......................................................... 4 Ny forvaltning for internationale uddannelsesanliggender ................................................ 5 3. Anerkendelse med henblik på ikke -lovregulerede  erhverv og uddannelse ............... 6 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer .......................................................... 6 Sager vedrørende ikke-lovregulerede erhverv ................................ ....... 6 Sager vedrørende uddannelse ................................ 7 Adgang til videre uddannelse    ................................ ............................. 7 Merit ................................ ... 7 Evaluering af Kvalifikationsnævnets virksomhed ............................................................. 8 Generelt om CVUU’s vurderinger ................................ ......................... 8 Ansøgerne ................................ ........................... 8 De vurderede uddannelser ................................ .. 8 Sagsbehandlingstiden ................................ ....... 11 Udvikling af procedurer og standarder ................................ ............... 12 Gymnasiale/adgangsgivende eksaminer ................................ .......... 12 Internationalt samarbejde ................................ . 12 4. Anerkendelse med henblik på lovregulerede erhverv  ................................................ 14 De kompetente myndigheders praksis for anerkendelse ...................................................... 14 Ansøgninger og afgørelser ................................ ............................... 14 EU’s udvidelse ................................   ................................ ................. 16 Sagsbehandlingstid................................   ................................ ........... 17 Pligtmæssig vurdering ................................ ...... 17 Udvikling af procedurer og standarder ................................ ............... 18 Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og CVUU ......................................... 19 Samlet EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ..................... 19 5. Information om anerkendelsesspørgsmål ................................ .... 20 Adfærdskodeks for informationsarbejdet    ................................ ......... 20 Styrket informationsindsats på det lovregu lerede område  ............................................... 20

- 3 - 1.    Resumé De kompetente myndigheder, der behandler ansøgninger om anerkendelse med henblik på ud- øvelse af lovregulerede erhverv, har samlet set fået 1.220 ansøgninger i perioden september 2003 til august 2004. Det er en nedgang på 17 procent i forhold til den foregående periode, især vedrø- rende sundhedserhverv. Udvidelsen af EU har ikke umiddelbart ført til nogen markant udvikling i antallet af ansøgninger. Der er i 2004 etableret en mere samlet indgang for ansøgere, således at CVUU også er kontaktsted for borgere fra lande uden for EU. Samtidig er vejledningen og kommunikationen styrket i forhold til både ansøgere og myndigheder. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) udstedte i 2004 1.263 vurderinger med henblik på udøvelse af ikke-lovregulerede erhverv eller fortsat uddannelse. Sagsmængden på dette område var dermed stort set uændret i forhold til året før. Sagsbehandlingstiden for CVUU’s vurderinger blev reduceret med en fjerdedel i forhold til året før. Vurderingerne fra CVUU bruges i større omfang end tidligere i forbindelse med videreuddannel- se, hvor de er bindende i forhold til uddannelsesinstitutioners afgørelser om optagelse. I 2004 har CVUU fuldt ud overtaget opgaven med at udarbejde standarder og lægge retningslinjerne for vurdering af adgangsgivende eksaminer i forbindelse med adgang til videregående uddannelse. Der er etableret samarbejde mellem CVUU og de videregående uddannelsesinstitutioner og udvi- det information for at understøtte arbejdet med optagelse af studerende med udenlandske eksa- miner. Afgørelser om merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer træffes alene af den enkelte ud- dannelsesinstitution, men med mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet. En evaluering i 2004 konkluderede, at nævnet modtager relativt få klager, men har en effekt ved at fastholde op- mærksomheden på nødvendigheden af en fleksibel anerkendelsespraksis, og på denne baggrund er det besluttet, at Kvalifikationsnævnet fortsætter i foreløbig tre år. Det internationale samarbejde om vurdering, anerkendelse og transparens er blevet styrket på flere punkter. På nationalt plan har Undervisningsministeriet styrket sammenhængen i indsatsen for internationalisering og mobilitet ved at samle bl.a. Cirius og CVUU i en ny styrelse.   Om beretningen Efter Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver undervisnings- ministeren ved årets slutning en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af uden- landske uddannelseskvalifikationer m.v. (jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003). Beretningen behandler dels det generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse (kapitel 3), dels det lovregulerede område, dvs. aner- kendelse med henblik på adgang til at udøve erhverv, hvor der kræves autorisation og lignende (kapitel 4). I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for, hvilken brug der gøres af ordningen, og den kvalitative udvikling beskrives med vægt på, hvordan adgangen til hurtig og fair anerken- delse løbende søges forbedret. Desuden omtales indsatsen for at tilvejebringe den nødvendige information med henblik på anerkendelse.

- 4 - 2.   Indledning Beretningen for 2004 viser, hvordan der på forskellige områder er taget nye skridt til at fremme adgang til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Disse bestræbel- ser indgår i en række internationale processer for internationalisering og mobilitet, navnlig på basis af: Lissabon-konventionen om anerkendelse af videregående uddannelseskvalifikationer¹ De europæiske direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer² Bologna-processen, der skal føre til et fælles europæisk område for videregående uddan- nelse i 2010. Anerkendelse et vigtigt middel, når det gælder om at internationalisere uddannelsessystemerne og fremme uddannelsessøgendes, forskeres og arbejdstageres mobilitet over landegrænserne. Derfor er spørgsmålet om anerkendelse også et væsentligt aspekt af Bologna-processen. Undervisnings- ministrenes møde i Berlin i september 2003 pegede således på anerkendelsen af grader og studie- perioder som et af tre indsatsområder frem mod det kommende møde, der afholdes i Bergen den 19.-20. maj 2005. Lissabon-konventionen er nu ratificeret af 40 lande, hvoraf de 31 er medlem- mer af Bologna-processen og de 5 er ansøgere. Udviklingen af kvalifikationsnøgler (qualifications frameworks) er et af de områder, hvor Bolog- na-processens og Lissabon-konventionens målsætninger knyttes sammen i nye tiltag på nationalt og europæisk plan. Kvalifikationsnøgler for de enkelte lande beskriver de slutkompetencer, der er knyttet til forskellige typer uddannelseskvalifikationer. En dansk kvalifikationsnøgle for det vide- regående uddannelsesområde blev udarbejdet i 2003, og Danmark deltager aktivt i forberedelser- ne til en overordnet kvalifikationsnøgle for det europæiske uddannelsesområde. Ved at øge kvali- fikationernes gennemsigtighed og skabe en fælles europæisk forståelsesramme vil kvalifikations- nøglerne i betragtelig grad kunne lette den gensidige anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. ¹Europarådets og UNESCO’s konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europaregionen. Danmark ratificerede konventionen i 2003, jf. BKI nr. 28 af 2. oktober 2003. ²Dels sektordirektiver for syv erhverv, dels den generelle ordning, der reguleres af følgende direktiver: 1989/48/EØF (Rådets direktiv af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst 3 års varighed), ændret ved direktiv 2001/19/EF 1992/51/EØF (Rådets direktiv af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF med senere ændringer og berigtigelser)   1999/42/EF (Europa-parlamentets og Rådets direktiv af 7. juni 1999 om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser).

- 5 - Ny forvaltning for internationale uddannelsesanliggender På baggrund af regeringens redegørelse (R nr. 14/2004) om styrket internationalisering blev der med virkning fra 1. januar 2005 etableret en ny styrelse, hvor en række internationale forvalt- ningsopgaver på uddannelsesområdet samledes. Den nye styrelse skal varetage de opgaver, som hidtil har været placeret i Cirius og CVUU. Desuden overføres visse mindre opgaver inden for området til den nye styrelse, f.eks. opgaverne med at deltage i de europæiske netværk EURYDI- CE og Euroguidance. Hermed får borgere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder én samlet indgang til staten i spørgsmål om internationale uddannelsesforhold. Den nye organisering af statens internationale forvaltningsopgaver på uddannelsesområdet skal sikre en fortsat forvaltningssikker varetagelse af de internationale opgaver, som udgør de egentlige myndighedsopgaver. Den nye organisering vil samtidig styrke opgaveløsningen, idet de forskellige videnscenterfunktioner, der i dag varetages både af Cirius og CVUU, samles. Det vil skabe yderligere synergi og sammenhæng i arbejdet med at fremme internationalisering og mobilitet, til gavn for brugere af de internationale uddannelses- programmer og personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer.

- 6 - 3.   Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede   erhverv og uddannelse Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer På det generelle anerkendelsesområde – området for anerkendelse med henblik på udøvelse af ikke-lovregulerede erhverv og fortsat uddannelse – udstedte CVUU i 2004 et nærmest uændret antal vurderinger: 1.263 vurderinger i forhold til 1.282 året før. Disse vurderinger omfattede 1.181 personer mod 1.190 personer året før.³ Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af af- sluttede sager fordelt på, hvordan sagerne blev behandlet. Tabel 1: CVUU’s behandling af vurderingsansøgninger (sager afsluttet 2001-2004) Vurdering afsluttet 791 989 1.282 1.263 -19 -1,5% Besvaret ved information/vejledning 0 23 60 64 4 6,7% Videresendt eller henvist 170 104 27 35 8 29,6% Behandling afvist 37 40 18 30 12 66,7% Ansøgning trukket tilbage 0 0 3 3 0 0% Henvist til vurdering under GVU 0 2 1 0 -1 – I alt afsluttet 998 1.158 1.391 1.395 4 0,3% Også antallet af indkomne ansøgninger i årets løb var omtrent det samme som året før: CVUU modtog 1.414 ansøgninger om vurdering i 2004 mod 1.427 ansøgninger i 2003. Sager vedrørende ikke-lovregulerede erhverv De fleste af CVUU’s vurderinger på det generelle anerkendelsesområde – 64,7 procent i 2004 – gives primært med henblik på jobsøgning og andre formål, der knytter sig til beskæftigelse inden for ikke-lovregulerede erhverv. Disse vurderinger anvendes hovedsagelig som vejledende infor- mation til hjælp for de jobsøgende og for arbejdsgiverne, som i forbindelse med ansættelse træf- fer den egentlige beslutning om anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. Andelen af vurderin- ger med dette primære sigte har imidlertid været faldende over for en stigende andel af vurde- ringssager med primært uddannelsesrelaterede formål, jf. næste afsnit. Jobsøgning var det primære formål i lidt over halvdelen af sagerne på det generelle område (56 pct.). En mindre del af vurderingerne blev indhentet med henblik på a-kassemedlemskab (4,4 pct.), idet CVUU’s vurdering af uddannelsesniveauet er bindende, når a-kasserne træffer afgørelse ³I tilfælde, hvor en ansøger forelægger flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, foretages der en vurdering af hver enkelt. I sådanne tilfælde registreres der derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

- 7 - om optagelse. I andre 4 procent af sagerne var det en vurdering til brug for overenskomstmæssig indplacering, typisk i forbindelse med ansættelse af akademikere i staten. Foruden den enkelte med udenlandske uddannelseskvalifikationer kan også arbejdsgiveren ind- hente en vurdering til brug for sine afgørelser om ansættelse. Det er dog fortsat forholdsvis sjæl- dent arbejdsgiveren selv, der sender papirerne ind (5,4 pct. af vurderingerne i 2004) – og da næ- sten altid en offentlig arbejdsgiver. Sager vedrørende uddannelse Adgang til videre uddannelse En fortsat stigende andel af CVUU’s vurderinger søges for at få adgang til videre uddannelse eller afklare mulighederne herfor. Efter den lovændring i 2002, der bl.a. gjorde CVUU’s vurdering af et uddannelsesniveau binden- de for uddannelsesinstitutioner, der træffer afgørelse om optagelse⁴, har centret langt oftere end tidligere modtaget vurderingsansøgninger, hvor videre uddannelse angives som det primære for- mål. Det gjaldt i 2004 for en tredjedel (33,3 pct.) af vurderingerne på det generelle anerkendelses- område mod 22 procent i 2003 og kun 4 procent i 2002. Uddannelsesinstitutionerne har ret til at indhente en vurdering fra CVUU til brug for deres be- handling af optagelsesansøgninger. I praksis har de dog ofte bedt de enkelte ansøgere om selv at indhente en vurdering hos centret. CVUU forsøger imidlertid så vidt muligt at stille information om vurderingsstandarder til rådighed for uddannelsesinstitutioner og ansøgere, således at der ikke nødvendigvis er behov for at indhente en konkret vurdering fra centret. (Se afsnittet nedenfor om Udvikling af procedurer og standarder). Merit Når uddannelsessøgende ønsker merit, træffer uddannelsesinstitutionerne selv afgørelsen, uanset hvor den forudgående uddannelse er gennemført. De uddannelsessøgende har imidlertid mulig- hed for at klage over meritafgørelser vedrørende udenlandske uddannelseskvalifikationer. Sådan- ne klager behandles af Kvalifikationsnævnet, som i den enkelte klagesag består af nævnets for- mand og to sagkyndige inden for det konkrete fagområde, som meritafgørelsen vedrører. I 2004 blev der indbragt 11 klagesager for Kvalifikationsnævnet. Antallet af klager var dermed uændret i forhold til 2003, hvor nævnet ligeledes behandlede 11 klagesager. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at vejlede de meritsøgende om klageadgangen. For at sikre, at de berørte får kendskab til muligheden for at indbringe uddannelsesinstitutionernes afgø- relser for Kvalifikationsnævnet, udsendte CVUU i oktober 2003 og igen i juni 2004 en informati- onsfolder og et brev fra Kvalifikationsnævnet til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner med opfordring om at sikre, at ansøgere med udenlandske uddannelseskvalifikationer får til- strækkelig information om klageadgangen. ⁴Lov nr. 415 af 6. juni 2002.

- 8 - Evaluering af Kvalifikationsnævnets virksomhed CVUU har i 2004 evalueret Kvalifikationsnævnets virksomhed i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet og repræsentanter for uddannelsesinstitu- tioner. Da adgangen til at klage til Kvalifikationsnævnet blev indført i 2002 i forbindelse med en ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelser, indgik det i lovbemærkningerne, at der skulle foretages en sådan vurdering efter to år. Den vigtigste del af evalueringen bestod i at inddrage uddannelsesinstitutionerne i en drøftelse af erfaringerne med Kvalifikationsnævnet. Det skete, ved at CVUU i oktober 2004 afholdt et møde med de faglige råd, der bistår CVUU og en række andre personer fra uddannelsesinstitutionerne – både personer, der har været beskikket som sagkyndige medlemmer af Kvalifikationsnævnet, og personer, der repræsenterer de uddannelser, som klagerne har vedrørt. Den klart overvejende tilbagemelding fra deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne var, at nævnet bør have mulighed for at fortsætte i hvert fald i nogen tid for at fastholde opmærksomheden på nødvendigheden af at have en fleksibel anerkendelsespraksis over for udenlandske uddannelses- kvalifikationer. Det var samtidig CVUU’s indtryk, at selve nævnets eksistens og den dialog, som nævnet har haft med uddannelsesinstitutionerne, er med til at fastholde de danske uddannelsesin- stitutionernes opmærksomhed på behovet for at give en behørig vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. På baggrund af evalueringen og med tilslutning fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud- vikling og Kulturministeriet har Undervisningsministeriet besluttet, at Kvalifikationsnævnet fort- sætter foreløbig tre år endnu, hvorefter der tages stilling til nævnets fremtid. Nævnets aktivitet skal dog løbende følges, herunder om sagsmængden fortsætter med at være lille. Generelt om CVUU’s vurderinger Ansøgerne På det generelle anerkendelsesområde er det oftest den enkelte indehaver af udenlandske uddan- nelseskvalifikationer, der anmoder CVUU om en vurdering. Det gælder for ca. 82 procent af vur- deringerne. Ud over uddannelsesindehaverne selv er det oftest kommunerne, der indhenter vur- deringer (ca. 8 procent). Efter integrationslovgivningen skal kommunerne i fornødent omfang inddrage CVUU i forbindelse med udarbejdelse af individuelle kontrakter for personer omfattet af integrationsloven.⁵ Uddannelsesindehaverne er i de fleste tilfælde udenlandske statsborgere. Danske statsborgere udgjorde i 2003 ca. en sjettedel (16,4 procent) af dem, hvis uddannelser blev vurderet i CVUU. Andre EU/EØS-borgere, herunder statsborgere i de ti nye EU-medlemslande, udgjorde ca. en fjerdedel (24,7 procent), mens statsborgere i tredjelande udgjorde 58,9 procent. De vurderede uddannelser Med hensyn til geografisk oprindelse var uddannelserne i 2004 fra europæiske lande i ca. 60 procent af sagerne – ligesom året før. Som følge af EU’s udvidelse i 2004 er den største gruppe (34 procent) nu uddannelser fra EU/EØS-landene. Antallet af vurderinger vedrørende uddannel- ⁵Jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

- 9 - ser fra de ti nye EU-lande viser en mindre stigning: fra 90 til 100 vurderinger. Derudover er for- delingen på oprindelsesregioner, som det fremgår af Tabel 2, stort set uændret. Tabel 2: Vurderinger efter den seneste uddannelseskvalifikations oprindelsesregion EU/EØS 29,3% 24,6% 26,5% 34,0% 337 Europa i øvrigt 29,5% 37,3% 34,5% 26,7% 429 Asien 27,3% 25,4% 23,6% 23,2% 293 Afrika 5,3% 6,2% 6,7% 6,5% 82 Nordamerika 3,8% 3,0% 4,0% 4,2% 53 Syd- og Mellemamerika 2,2% 3,6% 3,6% 46 Oceanien 1,4% 1,0% 1,1% 1,6% 20 Færøerne og Grønland 0,4% 0,2% 0,1% 0,2% 3 I alt 100% 100% 100% 100% 1.263 Ser man på de enkelte lande, er de hyppigst forekommende lande de samme som året før (se Ta- bel 3), men fordelingen på lande er blevet mere jævn end tidligere. Irak er ligesom de tidligere år det hyppigst forekommende uddannelsesland, efterfulgt af Rusland (efter 1991). Taget under ét udgjorde uddannelser fra lande fra det tidligere Sovjetunionen 12,2 procent, væsentlig færre end de foregående år (17,4 pct. i 2003 og 20 pct. i 2002). Tabel 3: Vurderinger i 2004 efter den seneste uddannelseskvalifikations oprindelsesland (de 5 hyppigste) Irak 88 7,0% Rusland 75 5,9% Storbritannien 72 5,7% Tyskland 62 4,9% Sverige 52 4,1% Andre 914 72,4% I alt 1.263 100% Uddannelser fra lande, hvorfra der typisk er kommet flygtninge, blev i 2004 vurderet i omkring en femtedel af tilfældene, med Irak som det vigtigste (7 pct. af vurderingerne), efterfulgt af de tidligere jugoslaviske republikker (6,3 pct.), Iran (3,8 pct.) m.fl.

- 10 - CVUU angiver i sine vurderinger, hvordan uddannelseskvalifikationerne kan placeres i forhold til niveauerne i den danske uddannelsesstruktur. På denne baggrund viser tabel 4 nedenfor, hvor- dan vurderingerne omtrentligt fordelte sig på tilnærmede generelle niveauer.⁶ Der ses en fortsat tendens til, at flere ungdomsuddannelser og færre videregående (især mellem- lange) uddannelser kommer til vurdering i CVUU. Dette skal ses i sammenhæng med CVUU’s øgede rolle i vurdering af udenlandske gymnasiale eksaminer med henblik på optagelse på videre- gående uddannelser i Danmark (jf. afsnittet ”Adgang til videre uddannelse” på side 6). Over en tredjedel af vurderingerne angiver et helt eller delvist opnået niveau inden for ungdoms- uddannelserne, herunder 15 procent en erhvervsfaglig uddannelse og 12 procent en almengymna- sial, erhvervsgymnasial eller anden ungdomsuddannelse. Omkring 30 procent af vurderingerne angiver et niveau svarende til en dansk bacheloruddannel- se. Niveauet kandidatuddannelse er angivet i 7 pct. af vurderingerne. Tabel 4: Vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau Grundskoleniveau II/7.-10. klasse/årgang 0,1% 0,2% 0,5% 1,1% 14 Gymnasialt niveau I/10. uddannelsesår 0,8% 1,1% 2,3% 2,1% 27 Gymnasialt niveau II/11.-12. uddannelsesår 14,6% 21,3% 27,1% 34,1% 431 Korte videregående uddannelser/13.-14. uddannelsesår 12,8% 10,9% 8,7% 8,6% 109 Mellemlange videregående uddannelser/15.-16. uddannelsesår 48,7% 37,5% 37,0% 30,4% 384 Lange videregående uddannelser/17.-18. uddannelsesår 18,9% 25,1% 20,3% 20% 252 Forskerniveau/19.- uddannelsesår 4,2% 3,9% 4,2% 3,6% 46 I alt 100% 100% 100% 100% 1.263 Den øgede andel faglig retning, idet der ses en stigende andel af ikke erhvervsrettede uddannelser i vurderingssagerne, jf. tabel 5 nedenfor. Derudover er der kommet færre industri- og håndværkstekniske uddannelser og lidt flere pædagogiske uddannelser til vurdering. Hovedgruppen samfunds-, kontor- og handels- uddannelser er dog stadig den hyppigst forekommende. Med hensyn til sundhedsuddannelserne foretager CVUU især vurderinger af uddannelser, der nærmest svarer til social- og sundhedsassistentuddannelsen. De fleste andre sundhedserhverv er lovregulerede, og vurderinger med henblik på adgang til erhvervsudøvelse foretages da (som be- skrevet i kapitel 4) i forbindelse med ansøgning til den kompetente myndighed, i dette tilfælde Sundhedsstyrelsen. ⁶På grund af uddannelsessystemernes forskellighed er det i nogle tilfælde nødvendigt at placere den udenlandske uddannelseskvalifikation mellem to danske niveauer eller som svarende til en del af en dansk uddannelse.

- 11 - Tabel 5: Vurderinger efter faglig hovedgruppe Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser 27,2% 23,4% 25,1% 23,5% 297 Ikke erhvervsrettede uddannelser 1,3% 3,3% 7,1% 15,8% 199 Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser 20,8% 17,8% 15,6% 14,2% 179 Industri- og håndværkstekniske uddannelser 23,0% 20,7% 16,5% 11,3% 143 Sundhedsuddannelser 4,8% 8,7% 10,5% 10,6% 134 Naturvidenskabelige uddannelser 12,9% 12,0% 11,5% 9,8% 124 Pædagogiske uddannelser 4,1% 5,8% 6,8% 8,6% 108 Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser 5,7% 8,2% 6,7% 6,2% 78 Transporttekniske uddannelser 0,3% 0% 0,1% 0,1% 1 I alt 100% 100% 100% 100% 1.263 Sagsbehandlingstiden Sagsbehandlingstiden for oplysninger fra ansøger Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en vurdering var i 2004 på 32 dage. Dermed blev sagsbehandlingstiden nedbragt med omkring en fjerdedel i forhold til 2003, hvor den var 43 dage i gennemsnit. I 2004 lykkedes det at gennemføre 87 procent af vurderingerne på mindre end to måneder. For- delingen efter antal måneder fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6: Vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder Mindre end 1 md. 60,7% 46,3% 29,6% 53,6% 677 Over 1 md., mindre end 2 mdr. 27,1% 34,6% 46,1% 33,3% 421 Over 2 mdr, mindre end 3 mdr. 8,0% 16,6% 22,9% 12,5% 158 Over 3 mdr., mindre end 4 mdr. 3,2% 2,3% 0,9% 0,3% 4 Over 4 mdr., mindre end 5 mdr. 1,0% 0,1% 0,3% 0,1% 1 Over 5 mdr., mindre end 6 mdr. 0,1% 0% 0,1% 0,1% 1 Over 6 mdr. 0% 0,1% 0,1% 0,1% 1 I alt 100% 100% 100% 100% 1.263

- 12 - Udvikling af procedurer og standarder Ud over at foretage vurderinger har CVUU til opgave at udvikle og formidle vejledende standar- der for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, således at vurderinger så vidt muligt sker på en ensartet og gennemsigtig måde, hvad enten de foretages af centret eller af andre, fx uddannelsesinstitutioner. Gymnasiale/adgangsgivende eksaminer Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) overtog i september 2004 fuldt ud opgaven med at udarbejde standarder og lægge retningslinjerne for vurdering af udenlandske ud- dannelser i forbindelse med adgang til videregående uddannelse, herunder i forhold til omregnin- ger af niveauer og karakterer. Opgaven blev tidligere varetaget af Fællesnævnet, der var etableret af de videregående uddannel- sesinstitutioner. Overflytningen af denne opgave skete på baggrund af lovændringen fra 2002, der gjorde CVUU’s vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer bindende i forhold til of- fentligt anerkendte uddannelsesinstitutioners afgørelser om optagelse. Ved at samle denne type vurderinger med den øvrige vurderingsvirksomhed i CVUU er der skabt mulighed for en bedre udnyttelse af den vurderingsfaglige ekspertise, der opbygges i centret. CVUU løser så vidt muligt opgaven i samspil med uddannelsesinstitutionerne. CVUU har derfor i slutningen af 2004 etableret en ERFA-gruppe om optagelse af studerende med udenlandsk ad- gangsgivende eksamen. ERFA-gruppen, som består af personer fra en række uddannelsesinstitu- tioner, fra Undervisningsministeriet og fra CVUU, bidrager med sparring om formuleringer og vurderingskriterier i forbindelse med udenlandske adgangsgivende eksaminer. Til brug for uddannelsesinstitutionernes optagelse af studerende med udenlandske adgangsgiven- de eksaminer har CVUU udarbejdet en ”eksamenshåndbog”, som blev offentliggjort på Internet- tet den 1. februar 2005 (www.cvuu.dk). Der gives bl.a. for hvert af EU- og EFTA-landene en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark, oplysninger om, hvordan man sammenligner fagniveauer og omregner karakterer, om uddannelsessystemet m.v. Indholdet ud- bygges fortsat med henblik på at dække alle relevante lande. Denne offentliggørelse af stadig flere generelle vurderinger skal øge mulighederne for selvbetje- ning, således at vurderingen af de udenlandske eksaminer med henblik på optagelse kan forestås af de studieadministrative medarbejdere, der har den direkte kontakt til de uddannelsessøgende. For de uddannelsessøgende vil det være en fordel, at de ikke skal kontakte flere myndigheder i forbindelse med optagelsesansøgningen. Ud over eksamenshåndbogen er det også aftalt at understøtte institutionernes arbejde gennem arrangementer og løbende rådgivning fra CVUU. I forvejen afholder centret årligt et seminar om adgangsgivende eksaminer for studieadministrativt personale på uddannelsesinstitutionerne. Et velbesøgt seminar i april 2004 omhandlede bl.a. forekomsten af dokumentfalsk og bluff- universiteter, samt konkrete optagelsesrelevante problemstillinger. Internationalt samarbejde Det internationale samarbejde er af afgørende betydning for vidensopbygning, udvikling og kvali- tetssikring i arbejdet med vurdering og gensidig anerkendelse. CVUU indgår i en række netværk på området, blandt andre ENIC/NARIC-netværkene på det videregående uddannelsesområde (www.enic-naric.net). NARIC (National Academic Recognition Information Centres) er oprettet i

- 13 - EU-regi, mens ENIC (European Network of Information Centres on academic recognition and mobility) er oprettet i regi af Europarådet og UNESCO’s Europaregion, der også omfatter USA, Canada, Australien og New Zealand. På nordisk plan indgår Danmark desuden i et tættere sam- arbejde, som sigter mod at fremme udviklingen af god anerkendelsespraksis på tværs af lande- grænserne i Norden og som foregangsregion videreudvikle intentionerne i Lissabonkonventio- nen. Reykjavik-erklæringen De nordiske undervisningsministre vedtog den 9. juni 2004 i Reykjavik en deklaration, der skal uddybe samarbejdet om anerkendelse af videregående uddannelser i Norden. Reykjavik- deklarationen erstatter aftalen om nordisk tentamensgyldighed (Sigtuna-aftalen) fra 1975 og byg- ger videre på Lissabonkonventionen fra 1997, som alle de nordiske lande har ratificeret. Målsætningerne er bl.a., at de nordiske landes videregående uddannelser opnår fuldstændig gensi- dig anerkendelse, og at der skabes større nordisk enighed om vurdering og anerkendelse af ud- dannelseskvalifikationer og kompetencer fra alle lande. De nationale ENIC-kontorer skal løbende identificere problemer i forbindelse med gennemførel- sen og anvendelsen af denne nordiske deklaration og Lissabonkonventionen samt hvert andet år aflægge beretning til Nordisk Ministerråd. Den første beretning aflægges ved udgangen af 2005. De nordiske uddannelses- og forskningsministre følger i fællesskab anvendelsen af denne nordi- ske deklaration og vedtager de foranstaltninger, som udviklingen giver anledning til. Nordisk netværk I 2003 etablerede de nordiske ENIC/NARIC-kontorer netværket Nordic Recognition Network (NORRIC) og indledte et projekt om ”Grænsehindringer inden for videregående uddannelse i Norden”. Projektet, der støttes af Nordisk Ministerråd, har i 2004 resulteret i rapporter om hin- dringer for anerkendelse af læreruddannelser og om generel videregående uddannelse i Norden. Samtidig gennemføres en gensidig evaluering af de nordiske NARIC-kontorer, dels for at under- støtte de enkelte kontorers kvalitetsudvikling, dels for at bane vejen for en automatisk gensidig anerkendelse af nordiske uddannelseskvalifikationer og en arbejdsdeling i forhold til anerkendelse af ikke-nordiske kvalifikationer. Som de to første kontorer blev det islandske henholdsvis det finske NARIC-kontor evalueret med efterfølgende offentlig evalueringsrapport. Begge evalue- ringsrapporter beskriver og vurderer kontorernes formål, organisation og relation til interessenter samt metoder og vurderingsprocedurer i anerkendelsesarbejdet. Evalueringerne af de resterende tre nordiske NARIC-kontorer herunder det danske forventes afsluttet i 2005. Vurderingen af danske uddannelser i udlandet I foråret 2004 indledte CVUU en dialog med det britiske NARIC-kontor, UK-NARIC, om vur- deringen af danske bachelorgrader. Årsagen hertil var, at UK-NARIC i sine vurderingsanbefalin- ger til universiteter i Storbritannien vurderer, at en dansk bachelorgrad ikke modsvarer en 3-årig Bachelor Honours Degree og derfor ikke bør give adgang til master-uddannelser. UK-NARIC’s database med vurderingsanbefalinger benyttes også af myndigheder og institutioner i andre lande. Dialogen har resulteret i, at UK-NARIC har ændret sin vurdering af danske såvel som øvrige europæiske bacheloruddannelser til ”Bachelor Degree Standard”. På opfordring af Aalborg Universitet forventes en tilsvarende dialog igangsat med de relevante spanske myndigheder om vurderingen af danske civilingeniøruddannelser i Spanien.  

- 14 - 4.   Anerkendelse med henblik på lovregulerede erhverv Lovregulerede erhverv er kendetegnet ved, at der i lovgivningen er fastsat krav om, at man skal besidde bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervene.   Det er de kompetente myndigheder (dvs. de myndigheder, der administrerer erhvervene), der afgør, om betingelserne for at udøve erhvervet er opfyldt. På de lovregulerede erhvervsområder foretages sagsbehandlingen og vurderingerne af de udenlandske kvalifikationer ikke først og fremmest af CVUU som på de ikke-lovregulerede erhvervsområder, og her er det ikke alene an- søgeres uddannelsesmæssige kvalifikationer, der skal vurderes og anerkendes, men derimod ansø- geres samlede erhvervsmæssige kvalifikationer. Sundhedsstyrelsen vurderer udenlandske er- hvervsmæssige kvalifikationer med henblik på ansøgeres adgang til lovregulerede sundhedser- hverv (læge, sygeplejerske m.v.), Søfartsstyrelsen vurderer udenlandske erhvervsmæssige kvalifika- tioner med henblik på ansøgeres adgang til lovregulerede maritime erhverv (styrmand, maskinist m.v.) osv. De kompetente myndigheders praksis for anerkendelse Ansøgninger og afgørelser I perioden september 2003 til august 2004 modtog de myndigheder, der administrerer erhverve- ne, ifølge deres indberetning til CVUU i alt 1.220 ansøgninger, hvilket betyder en nedgang på 17 procent i forhold til den foregående periode. Den største ændring består i, at Sundhedsstyrelsen modtog 29 procent færre ansøgninger end i den foregående periode. Sundhedsstyrelsen er dog fortsat den myndighed, der behandler flest sager om autorisation. På de mindre erhvervsområder var der en nedgang i antallet af ansøgninger til Fødevarestyrelsen (dyrlæger m.v.) og Lægemiddel- styrelsen (farmaceuter m.v.), mens der var en stigning i antallet af ansøgninger til Undervisnings- ministeriet, CVUU (lærere). Tabel 7 nedenfor viser fordelingen af ansøgninger, der blev indgivet i perioden og udviklingen siden samme periode et år tidligere. Tallene omfatter såvel ansøgninger fra EU-/EFTA- statsborgere som ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere.

- 15 - Tabel 7: Ansøgninger efter myndighed og ansøgningsperiode Sundhedsstyrelsen 792 564 -29% Søfartsstyrelsen⁷ 460 424⁸ -8% Undervisningsministeriet, CVUU 54 95 76% Arbejdstilsynet 66 69 5% Psykolognævnet   11 20 82% Sikkerhedsstyrelsen (2003: Elektricitetsrådet) 4 13 225% Energistyrelsen (inkl. Sekr. f. energimærkning) 3 9 200% Fødevarestyrelsen 35 8 -77% Lægemiddelstyrelsen 26 8 -69% Justitsministeriet 2 4 100% Erhvervs- og selskabsstyrelsen 3 3 0% Beredskabsstyrelsen 2 1 -50% Færdselsstyrelsen 5 1 -80% Kirkeministeriet   2 1 -50% I alt 1.465 1.220 -17% De kompetente myndigheder færdigbehandlede i perioden september 2003 til august 2004 1.160 ansøgninger. I tabel 8 nedenfor gives en samlet oversigt over fordelingen af afgørelser efter afgø- relsernes art og for hver af de kompetente myndigheder. Positive afgørelser betyder, ansøgeren får umiddelbar og tidsubegrænset adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Midlertidige afgørelser indebærer, at der gives adgang til erhvervsudøvelse for en begrænset periode, mens betingede afgørelser indebærer, at den kompetente myndighed stiller krav til ansøgeren om erhvervserfaring, gennemførelse af prøvetid eller tilpasningskursus eller beståelse af en egnethedsprøve, før der kan opnås adgang til erhvervsudøvelse. Det fremgår af tabel 8, at de afgørelser, der blev meddelt i perioden, i de fleste tilfælde (72 pro- cent) var positive. Positive og midlertidige afgørelser udgjorde tilsammen 86 procent. ⁷De fleste af Søfartsstyrelsens sager gælder udenlandske officerer, menige og skibskokke. Disse grupper omfatter stort set kun personer, der ikke er bosat i Danmark, og hvis eneste tilknytning er, at de skal beskæftiges på et skib under dansk flag i international fart. ⁸Tallet omfatter ikke fiskeskippere, menige søfarende og skibskokke, da der ikke udstedes dansk anerkendelsesbevis for disse grupper. Der var i perioden 1.7.2003-30.6.2004 ansat 172 skibskokke, som Søfartsstyrelsen ikke har kunnet indberette individuelle data for. Der skete 2.033 ansættelser af udenlandske menige ombord på danske handelsskibe i samme periode.

- 16 - Tabel 8: Afgørelser september 2003-august 2004 efter myndighed og type⁹ Sundhedsstyrelsen 60% 301 28% 139 3% 14 9% 45 499 Søfartsstyrelsen 97% 411 3% 13 0% 0 0% 0 424 Undervisningsministeriet, CVUU 33% 34 0% 0 46% 47 21% 21 102 Arbejdstilsynet 92% 57 0% 0 0% 0 8% 5 62 Fødevarestyrelsen 12% 2 12% 2 0% 0 76% 13 17 Lægemiddelstyrelsen 6% 1 6% 1 75% 12 13% 2 16 Psykolognævnet   77% 10 0% 0 23% 3 0% 0 13 Sikkerhedsstyrelsen 82% 9 18% 2 0% 0 0% 0 11 Energistyrelsen 100% 9 0% 0 0% 0 0% 0 9 Justitsministeriet 25% 1 0% 0 25% 1 50% 2 4 Færdselsstyrelsen 100% 1 0% 0 0% 0 0% 0 1 Erhvervs- og selskabsstyrelsen 0% 0 0% 0 100% 1 0% 0 1 Kirkeministeriet   100% 1 0% 0 0% 0 0% 0 1 I alt   72% 837 14% 157 7% 78 8% 88 1.160 Sundhedsstyrelsen udsteder relativt ofte midlertidige autorisationer. Disse er kun begrænsede i varighed og fører i de fleste tilfælde til en varig adgang til erhvervsudøvelse. Når der bortses fra Sundhedsstyrelsen, som af tekniske årsager ikke kunne indregnes i sidste års opgørelse, var ande- len af ”positive afgørelser” i 2004 på lidt over 80 procent og dermed næsten uændret.¹⁰ Anerkendelsessagerne vedrørte i omkring 60 procent af tilfældene borgere fra EU-/EFTA- landene. EU’s udvidelse 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Fra denne dato har statsborgere fra de nye medlemslande med opholds- og arbejdstilladelse adgang til det danske arbejdsmarked og ret til anerkendelse efter reglerne i EU’s direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.   ⁹Se noterne til tabel 7 ovenfor om Søfartsstyrelsens særlige forhold. 10 Tallet for Sundhedsstyrelsens midlertidige autorisationer kan i øvrigt ikke sammenlignes med det betydelig højere tal i sidste års beretning, idet opgørelsesmetoden er blevet ændret: Nu tæller man kun én autorisationsafgørelse per person, hvorimod man tidligere talte de samme ansøgere med for hver midlertidig autorisation.

- 17 - Muligheden for, at borgere fra de nye EU-lande vil rejse til Danmark har været en problemstilling i den danske debat om EU-udvidelsen. De udvidede muligheder for at opnå adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark har ikke umiddelbart ført til, at danske kompetente myndig- heder i større stil har modtaget ansøgninger fra nye EU-borgere efter 1. maj 2004. I indberetningsperioden september 2003 til august 2004 kom der 45 ansøgninger både fra Polen og fra Litauen, og der kom 10 ansøgninger fra Tjekkiet, mens statsborgere i de resterende lande – Cypern, Estland, Letland, Malta, Slovakiet, Slovenien og Ungarn – kun indgav meget få ansøg- ninger. Sagsbehandlingstid Ifølge de EF-direktiver, som danner rammerne om den gensidige anerkendelse af EU- og EFTA- statsborgeres erhvervsmæssige kvalifikationer, anses en sagsbehandlingstid på op til 4 måneder for acceptabel. I forhold til behandling af ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere er der ingen tilsvarende formelle frister for sagsbehandlingen, men fristen på 4 måneder kan anvendes som retningsgivende også i forhold til denne gruppe af personer. Nedenstående oplysninger om de kompetente myndigheders sagsbehandlingstider omfatter såvel ansøgninger fra EU- og EFTA- statsborgere som ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere.   Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Undervisningsministeriet modtager over to tredjedele af alle ansøgninger på området, og for disse myndigheder gælder det, at deres sagsbehandlingstid i langt de fleste tilfælde holder sig under de 4 måneder. For de ansøgninger, der blev modtaget af de øvrige kompetente myndigheder, var sagsbehandlingstiden skønsmæssigt i langt størstedelen af tilfældene på mellem 0 og 2 måneder og kun i få tilfælde mellem 2 og 4 måneder. Kun i enkelte sager har sagsbehandlingen varet over 4 måneder. Pligtmæssig vurdering CVUU modtog i 2004 14 sager til pligtmæssig vurdering fra kompetente myndigheder, hvilket er færre end året før (21 sager). 16 pligtmæssige vurderinger blev afsluttet i årets løb. De afsluttede vurderinger vedrørte adgang til udøvelse af de følgende erhverv: dyrlæge (9 sager), psykolog (5 sager) og registreret revisor (2 sager). Når en kompetent myndighed får foretaget en pligtmæssig vurdering, er der tale om en ind- holdsmæssig vurdering, som CVUU normalt foretager på grundlag af en udtalelse fra en relevant uddannelsesinstitution. Denne ordning skal understøtte den del af de kompetente myndigheders arbejde, som handler om at vurdere udenlandske uddannelseskvalifikationer, og samtidig sikre, at disse vurderinger lever op til gængse standarder.   Det relativt beskedne antal pligtmæssige vurderinger i forbindelse med sager om adgang til lovre- gulerede erhverv afspejler, at de to af de kompetente myndigheder, som har absolut flest sager, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen i 2003 opnåede en generel fritagelse fra pligten til at få ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet i CVUU.   Når der bortses fra CVUU og de myndigheder, der har en generel fritagelse, modtog de kompe- tente myndigheder i perioden september 2003 til august 2004 i alt 119 ansøgninger. CVUU mod- tog i samme periode 19 sager til pligtmæssig vurdering. Når sager ikke forelægges CVUU, kan det bl.a. skyldes, at den kompetente myndighed på forhånd kan se, at ansøgerens udenlandske ud- dannelseskvalifikationer vil blive anerkendt fuldt ud. I sådanne konkrete sager er myndigheden efter loven fritaget for at høre CVUU. De overvejende positive afgørelser ifølge myndighedernes

- 18 - indberetning (jf. tabel 8 ovenfor) synes at forklare, at CVUU modtager så relativt få sager til pligtmæssig vurdering, og det er CVUU’s indtryk, at ordningen generelt er velfungerende. Udvikling af procedurer og standarder I juni 2001 blev Undervisningsministeriet ved CVUU såkaldt koordinerende myndighed på det lovregulerede område. Siden er indsatsen for at gøre udlændinges adgang til udøvelse af lovregu- lerede erhverv i Danmark mere effektiv, fleksibel og gennemsigtig blevet gradvist øget.   Der er gennemført en række ændringer i lovgivningen med henblik på at kvalificere behandlingen af udlændinges ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. Også i 2004 er der i tillæg til den løbende indsats blevet taget nye centrale tværgående initiativer for at fjerne barrierer for udlændinges adgang til lovregulerede erhverv i Danmark. Lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark udvider CVUU’s ansvarsområde på det lovregulerede område. Det sker som opfølgning på regeringens strategi for Vækst gennem globalisering fra oktober 2003, hvor der peges på fleksibel anerkendelse af uden- landske kvalifikationer som værende af central betydning for udbuddet af velkvalificeret arbejds- kraft i Danmark og Danmarks muligheder for at drage nytte af globaliseringen. Denne udvidelse af CVUU’s ansvarsområde er først og fremmest sket ved, at ikke blot – som hidtil – EU- og EFTA-statsborgere, men nu også tredjelandsstatsborgere kan indgive ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark til CVUU. CVUU sender ansøgnin- gen videre til rette kompetente myndighed og modtager siden kopi af myndighedens afgørelse.   Samtidig udvides kompetente myndigheders pligt til at sende kopi af afgørelser til CVUU til at omfatte alle afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv og ikke som hidtil kun afgørelser i sager omfattet af EU’s generelle direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali- fikationer. Derved sikres CVUU et endnu bedre grundlag for løbende indblik i udlændinges ad- gang til lovregulerede erhverv i Danmark – ikke mindst et forbedret indblik i anerkendelsen af tredjelandsstatsborgere. Hensigten med de ændrede lovgivningsmæssige rammer er dels at gøre anerkendelsesordningen på det lovregulerede område mere tilgængelig og entydig for alle, dels – hvor det er muligt – at ligestille tredjelandstatsborgere med EU- og EFTA-statsborgere.   I kraft af EU-direktiverne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har EU- og EF- TA-statsborgere længe haft bedre adgang til lovregulerede erhverv i Danmark end tredjelands- statsborgere.   EU- og EFTA-statsborgere vil i medfør af EU-lovgivningen fortsat have mere vidtgående mate- rielle rettigheder end tredjelandsstatsborgere. Til forskel fra tidligere får tredjelandsstatsborgere nu imidlertid med den særlige danske lovgivning del i nogle af de processuelle rammer for sags- behandlingen og noget af den service i forbindelse med sagsbehandlingen, som bl.a. CVUU hidtil har kunnet give EU- og EFTA-statsborgere. Dertil kommer, at CVUU i centrets løbende samar- bejde med de kompetente myndigheder prøver at få disse til i videst muligt omfang også at an- vende de principper for anerkendelse, som anvendes i forhold til EU- og EFTA-statsborgere, på anerkendelsen af tredjelandestatsborgere. Med de nye tiltag bliver anerkendelsesordningen mere tilgængelig og mere struktureret for tredjelandsstatsborgere.

- 19 - Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og CVUU CVUU har udarbejdet en serviceerklæring, ”Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvali- fikationer inden for lovregulerede erhverv – arbejdsdeling og servicemål”. Den beskriver samspil- let og arbejdsdelingen mellem de kompetente myndigheder og CVUU og er et forsøg på at angive standarder og best practice for myndighedernes håndtering af de forskellige trin i anerkendelses- processen. Samtidig forsøger serviceerklæringen at etablere en så ubureaukratisk dansk anerkendelsesordning som muligt. Den lægger blandt andet op til, at CVUU som videnscenter for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer påtager sig nogle vurderings- og anerkendelsesfaglige opgaver for de kompetente myndigheder, hvilket kan lette og kvalificere myndighedernes arbejde og frigøre res- sourcer til, at de først og fremmest kan koncentrere sig om selve den indholdsmæssige sammen- ligning mellem ansøgeres udenlandske kvalifikationer og de danske kvalifikationskrav. Serviceer- klæringen er et led i en løbende dialog, som CVUU har med de kompetente myndigheder om fælles udvikling af anerkendelsen på det lovregulerede område. Samlet EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Siden marts 2002 har der i EU været ført forhandlinger om et forslag til et nyt samlet direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer¹¹. Forslaget indebærer, at 15 eksisterende, meget forskellige og komplicerede direktiver (3 generelle EF-direktiver og 12 EF-sektordirektiver) er- stattes af ét direktiv. Forslaget har til formål at forenkle, konsolidere og modernisere de nuværende EU-regler og få ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer til at fungere bedre og være mere gennemskuelig for både borgere og involverede myndigheder. Desuden skal forslaget bidrage til at åbne de nationale arbejdsmarkeder og det samlede europæiske arbejdsmarked yderligere og specielt gøre den traktatfæstede ret til at udveksle tjenesteydelser mere effektiv. I maj 2004 blev der i EU’s ministerråd opnået politisk enighed om en fælles holdning til direktivforslaget. Forsla- get, som herefter skal til andenbehandling i Europa-Parlamentet, forventes vedtaget i 2005. 11 KOM(2002)119.

- 20 - 5.   Information om anerkendelsesspørgsmål Information er afgørende for, at uddannelseskvalifikationer kan blive forstået og anerkendt, og for at den enkelte, institutioner, virksomheder m.fl. kan drage nytte af mulighederne for vurde- ring og anerkendelse. Danmark har i overensstemmelse med Lissabon-konventionen etableret et nationalt informati- onscenter for vurdering og anerkendelse. CVUU varetager på grundlag af Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. opgaverne med at formidle viden om det danske uddannelsessystem og om udenlandske uddannelsessyste- mer med henblik på at fremme gensidig anerkendelse   formidle viden om og vejlede om vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikatio- ner og kompetencer. Fusionen mellem CVUU, Cirius m.fl. fra 1. januar 2005 forventes at give mulighed for en mere sammenhængende og effektiv informationsindsats, ikke mindst når det gælder informationen til danskere, der planlægger et ophold i udlandet, og udlændinge, der vil søge uddannelse eller be- skæftigelse i Danmark. CVUU modtager ud over ansøgninger om vurdering og anerkendelse også et stort antal informa- tionsforespørgsler fra ind- og udland. CVUU modtog i 2004 ca. 600 skriftlige henvendelser om information, omtrent samme antal som de to foregående år. Hertil kommer, at CVUU modtog ca. 4.000 telefoniske henvendelser (ca. 5 pct. færre end i 2003). Hjemmesiden www.cvuu.dk er et centralt redskab i CVUU’s informationsarbejde. Her tilbydes vejledning om vurdering og anerkendelse tilpasset de forskellige brugergrupper foruden bag- grundsinformation. CVUU arbejder fortsat for at udvide brugernes muligheder for selv at finde de nødvendige informationer, herunder vurderinger, på hjemmesiden, senest med en ”eksamens- håndbog” som beskrevet i afsnittet om gymnasiale/adgangsgivende eksaminer på side 6. Adfærdskodeks for informationsarbejdet De europæiske netværk om anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, ENIC og NARIC, ved- tog på deres 11. fælles møde i juni 2004 en adfærdskodeks for informationsarbejdet (”Code of Good Practice in the Provision of Information”). Adfærdskodeksen er en vejledning til ENIC/NARIC-kontorerne og til netværkene som helhed. Desuden er den en orientering til be- slutningstagerne inden for videregående uddannelse og andre interesserede om, hvad man kan forvente af ENIC/NARIC-kontorerne og netværkene. CVUU har konstateret, at den nuværende indsats lever op til de fleste af ENIC/NARIC’s anbefa- linger, men også identificeret punkter, som vil indgå i det fortsatte arbejde med at forbedre in- formationen om vurderings- og anerkendelsesspørgsmål. Styrket informationsindsats på det lovregulerede område Med udgangspunkt i de nye rammer for behandling af tredjelandsstatsborgeres ansøgninger har CVUU i juni 2004 udgivet en vejledning rettet mod alle personer, der søger anerkendelse af uden- landske erhvervsmæssige kvalifikationer, ”Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – en guide til de lovregulerede erhverv”. Vejledningens formål er at give en sammenhængende frem- stilling af, hvilke rettigheder og pligter ansøgeren har, og hvilke rammer der gælder for anerken-

- 21 - delsen på tværs af de lovregulerede erhvervsområder. Vejledningen foreligger på dansk og en- gelsk. Som supplement og modstykke til denne borgerrettede information har CVUU udarbejdet en serviceerklæring rettet mod de kompetente myndigheder, som har det endelige ansvar for, at an- søgeres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes uden unødige barrierer. Fælles for begge vejledninger er, at de forsøger at gøre et område, som er vanskeligt tilgængeligt både for borgere og involverede myndigheder, lettere at finde rundt i, ved at klargøre rettigheder og pligter, roller og rammer.