Fra: Karen Elisabeth Thume Nielsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 5. marts 2005 14:16
Til:
Emne: ang. tillægsstipendium
Til Undervisningsminister Bertel Haarder samt alle uddannelsespolitiske ordførere.
Kbh. 05.03.2005.
Folketinget vedtog i juni 2004 en ændring til Lov om S.U., der medførte, at forsørgere fik muligheden for at få
udbetalt et såkaldt tillægsstipendium. Et prisværdigt initiativ, som jeg som kommende enlig forsørger
naturligvis glædede mig over. Glæden skulle imidlertid ikke vare længe, for det viste sig, at det pågældende
tillægsstipendium ikke ville blive udbetalt til enlige forsørgere på fødselsklip. Hvorfor denne sondring forlød
der intet om. Men ikke nok med det i november 2004 modtog jeg brev fra Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen om, at det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, som jeg
havde modtaget siden min datters fødsel i august 2004, ville frafalde pr. 1.1.2005, da jeg som studerende jo
nu havde muligheden for at få det nysindførte tillægsstipendium.
Med andre ord; økonomien for den enlige forsørger med et barn i alderen 0 -12 måneder er blevet forringet.
Jeg har nu haft forringelsen inde på livet i et par måneder, og det kan mærkes.
Jeg vil derfor gerne opfordre til, at der kigges grundigt på de økonomiske forhold for denne gruppe af enlige
forsørgere, som jeg tilhører. At vi ikke er berettigede til tillægsstipendiet synes urimeligt ikke mindst, da det
for en enlig forsørger med et spædbarn er noget nær komple t umuligt at opretholde endsige påtage sig
nogen form for erhvervsarbejde ved siden af den kerneopgave, det er at tage vare på dette lille nye barn, der
nu er i ens varetægt.
Jeg håber, at I ser vigtigheden af en ændring af denne udelukkelse af enlige fors øgere på fødselsklip fra
tillægsstipendiet.
Med venlig hilsen,
Karen Elisabeth Thume Nielsen
Struenseegade 23, 2. tv
2200 København N
35 36 74 24