Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf 3392 5300 Fax 3392 5302 www.uvm.dk 23. juni 2005 J.nr. 2005-1130- 15086.a Til folkeskolens høringsparter   Høring over ændring i "Fælles mål" -bekendtgørelsen fsv. angår en litteraturkanon og folkeskolens afsluttende prøver Vedlagt fremsendes udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obliga- toriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområ- der (slutmål) og trinmål (Fælles mål). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes sendt til Undervisningsmini- steriet senest torsdag, den 7. juli 2005 kl. 12.00 til e-mail adressen [email protected]. Ændringen omfatter bl.a.: Slutmålet i dansk, hvor det fastsættes, at eleverne skal opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling bl.a. gennem kendskab til en række forfatterskaber. Kravet om kendskab til forfatterskaberne vil gælde for de elever, der begynder på 1. til 7. klassetrin i skoleåret 2005-06 eller senere.    Regler om folkeskolens afsluttende prøver i de enkelte fag. De fælles regler om prøvernes tilrettelæggelse, gennemførelse, bedømmelse mv. er reguleret i bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og vok- senuddannelser. Det skal bemærkes, at de nærmere regler om den mundtlige/praktiske del af afgangsprøven, der omfatter fagene fysik/kemi og biologi, og som indføres ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2005/06, vil kunne blive ændret, da der pågår overvejelser om at ændre rammerne for denne prøve. Med venlig hilsen Annelise Johnsen Fuldmægtig