Velkommen til Uddannelsesudvalget – UDU - En guide til udvalgets arbejde, herunder en beskrivelse af udvalgets arbejde i sidste folketingsår og de nye EU-procedurer Uddannelsesudvalget holder normalt møde om tirsdagen kl. 14.00 i værelse 2-078 (2. sal). Udvalget kan alternativt holde møde onsdag kl. 9.00. Udvalget bistås af: Sekretariatschef Lis Grønnegård Rasmussen , tlf. 33 37 55 03,e- mail [email protected] Overassistent Per Movritsen, tlf. 33 37 55 40, e-mail [email protected] Sekretariatet har kontor på 1. sal i L -bygningen (adgang via Provianthuset). Uddannelsesudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11 stedfortrædere. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1. Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretninger. Sekretariatet forbereder sammen med formanden møder, konferencer/høringer, besøg, rejser m.v. og bistår evt. formanden med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til afklaring eller udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninge   r og beretninger, ændringsforslag og til udarbejdelse af lov - og beslutningsforslag. Sagsområder I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Uddannelsesudvalget behandler sager inden for sagsområderne:  Folkeskolen, gymnasieskoler, kursus til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, folkeoplysning, folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler, voksenuddannelse, seminarier, handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte, arbejdsmarkedsuddannelser og andre læreanstalter m.v. Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2003 -2004 I folketingsåret 2003 -04 holdt udvalget 26 møder. De fleste møder holdes i uger, hvor der er møder i salen. I de mødefri perioder og i ferieperioder kan der holdes møder, hvis udvalget beslutter dette. De fleste møder er lukkede, men udvalget har mulighed for at holde åbne møder. I sidste folketingsår holdt udvalget  56 samråd, heraf 15 åbne samråd. Udvalget behandlede endvidere 21 lov - og 8 beslutningsforslag,der bl.a. drejede sig om social  - og sundhedsuddannelser, gymnasiereform, statens uddannelsesstøtte og finansieringsomlægning. Der blev stillet 278 spørgsmål vedrørende lov  - og beslutningsforslag og 139 spørgsmål på alm. del. Desuden fik 23 deputationer foretræde for udvalget. I alt blev der omdelt 464 bilag til Uddannelsesudvalget. I perioden fra 2003 har udvalget været på  2-dages studietur til Jylland. Formålet med besøget  var særligt at se på CVU -strukturen. Bl.a. for at få inspiration fra andre landes reguleringsinitiativer foretager udvalget studieture til udlandet, normalt én årlig rejse. Udvalget foretog en studietur til Firenze med fokus på  den rummelige skole.
Udvalget holdt endvidere et temamøde om fremtidens pædagoguddannelse. Ressortministerier Undervisningsministeriet er udvalgets politiske ressortministerium. Undervisningsministeriet består af det centrale departement samt en række styrelser: Uddannelsesstyrelsen, Institutionsstyrelsen og SU-styrelsen. Organisationer Der er flere organisationer, der er interesseret i påvirkning af  lovgivningen m.v. inden for udvalgets sagsområde. Her kan bl.a. nævnes følgende:  Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skole & Samfund m.fl. Udvalgsmedlemmers instrumenter i udvalgsarbejdet generelt Nedenfor gennemgås nogle af de redskaber et  udvalgsmedlem har i den politiske proces, der udfoldes i udvalget. I bilag 1 (bagest) er der en kortfattet supplerende oversigt over instrumenter. Udvalgsmedlemmer kan stille spørgsmål  om alle forhold, der vedrører udvalgets sagsområder, herunder om lovforslag eller beslutningsforslag, der behandles i udvalget. Udvalget kan i den forbindelse også kalde ressortministeren og/eller en anden minister i  samråd . Samrådet kan afholdes som et åbent samråd, hvis minimum 3 medlemmer af udvalget ønsker dette. Derudo  ver kan udvalget f.eks. bede ministeren om en teknisk gennemgang af et lovforslag, afholde høringer og temamøder om udvalgte emner samt foretage studieture i Danmark og i udlandet. Udvalgsmedlemmers redskaber ved behandling af lov- og beslutningsforslag I statsministerens åbningstale ved folketingssamlingens start vil der i den skriftlige del til tale n lovprogrammet – v ære en oversigt over de lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i løbet af samlingen på udvalgets område. I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). Senest fredagen inden 1. behandling af lovforslaget modtager udvalget kopi af svarene samt et høringsnotat, der typisk redegør for ressortministerens holdning til høringssvarerne og for, hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til. Når et forslag efter 1. behandlingen er henvist til udvalget, sættes det på   dagsordenen til det førstkommende udvalgsmøde. På dette mød e fastlægger udvalget efter udkast fra sekretariatet en tidsplan for forslaget, herunder frister for at stille spørgsmål til ministeren og frist for afgivelse af betænkning i udvalget over forslaget. Hvis et forslag skal færdigbehandles, skal der inden 2. behandlingen afgives en betænkning om forslaget, som udvalgssekretariatet udarbejder udkast til. Her hjælper udvalgssekretæren f.eks. med teknisk bistand til at stille ændringsforslag. Mens forslaget er til behandling i udvalget, vil forslaget blive sat på dagsordenen for udvalgets møder med henblik på gennemgang af besvarelser af udvalgets spørgsmål, modtagelse af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil fremgå af dagsordenen. Når udvalget modtager  skriftlige henvendelser vedrørende et forslag, stiller udvalgssekretariatet automatisk et spørgsmål til den relevante minister for at få ministerens kommentar til henvendelsen.
Når der kommer svar på spørgsmålet, sender sekretariatet en kopi af svaret til den, der har sendt henvendelsen. Henvendelsen, spørgsmålet og svaret omdel es til udvalget. Udvalget afslutter behandlingen af lovforslag med en betænkning, hvor de enkelte partiers stilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag fremgår.   Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero, eller man kan afslutte et ikkefærdigbehandlet forslag med en beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. I vedhæftede bilag 1 er en beskrivelse af nogle supplerende redskaber, der kan være relevante under lovforslags og beslutningsforslags behandling. Udvalgsdokumenter Der er i udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende forslag (lovforslag og beslutningsforslag) og dokumenter vedrørende udvalgets almindelige kontrol med regeringen, dvs. alm. del-dokumenterne. Dokumenterne er endvidere opdelt i 3 underkategorier; bilag, spørgsmål/svar og samrådsspørgsmål. Alm. del   -nummereringer og forslagsnummereringer er altid knyttet til en bestemt folketingssamling, hvor indeværende samling kaldes 2004-05, 2. samling. Abonnement og søgning. Det er endvidere muligt at tegne abonnement på dokumenter, dagsordener m.v. på  Nettingets forside. Det bemærkes, at udvalgenes offentlige bilag er tilgængelige på Folketingets hjemmeside (www.ft2p.dk) for offentligheden 24 timer efter bilagsomdelingen på Christiansborg Medlemmerne af Folketinget har dog mulighed for at se dokumenterne på den interne version af Folketingets hjemmeside, der kaldes Intraen og som findes via Nettingets forside. EU-procedure Halvårsoversigt.  Udvalget modtager en halvårlig oversigt over væsentlige EU -spørgsmål fra ministeren vedrørende de sager, der for tiden og i den kommende tid er under behandling i Rådet. Når halvårsoversigten er modtaget af udvalget, sæ  ttes den normalt på udvalgets dagsorden i form af et samråd med ministeren. Subsidiaritetsnotat. Senest 2 uger efter Europa-Kommissionens oversendelse af et lovgivningsforslag til Rådet og til Europa -Parlamentet skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets eventuelle konflikter med nærhedsprincippet (subsidiaritet). Grundnotater. Udvalget modtager grundnotater fra ministeren på alle nye EU -lovgivningsforslag (direktivforslag og forordningsforslag) senest 4 uger efter forslagets oversendelse fra Europa- Kommissionen til Rådet og til  Europa-Parlamentet. Grundnotaterne skal senest 8 uger efter oversendelsen til Rådet  og Europa-Parlamentet suppleres med regeringens kommentarer til nationale høringssvar vedrørende forslaget. Samlenotat. Udvalget modtager forud for et rådsmøde et samlenotat om de sager, der er på dagsordenen for rådsmødet. Med udgangspunkt i samlenotatet afholder udvalget typisk et samråd med ministeren i samme uge, som denne forelægger rådsmødedagsorden og eventuel le mandatforslag for Europaudvalget.
Referater og redegørelser. Udvalget får regeringens referat af ministerrådsmødet. Der er endvidere mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, hvis udvalget er særligt interesseret. EU-institutioner og EU-enheder af særlig interesse for Uddannelsesudvalget Medlemslandenes fagministre mødes løbende på rådssamlinger. Udvalget følger rådssamlingerne i Rådet for Uddannelse, Ungdom og Kultur. Europa-Parlamentet er medlovgiver (proceduren om fælles beslutningstagen) sammen med Rådet på de fleste områder af E  U-lovgivningen af interesse for Uddannelsesudvalget. I Europa- Parlamentet har følgende udvalg særlig interesse for Uddannelsesudvalgets arbejde: Europa- Parlamentets Udvalg for Kultur og Uddannelse. Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur under ledelse af kommissær Ján Figel’  har særlig interesse for Uddannelsesudvalget. Deltagelse i konferencer og høringer m.v. Uddannelsesudvalget modtager i hver samling en række invitationer til at deltage i høringer og konferencer. Når udvalget modtager en invitation, hvor deltagelse er gratis, omdeles denne, og de enkelte medlemmer tilmelder sig direkte til arrangøren. Hvis der er tale om et arrangement, hvor der opkræves deltagerbetaling, kan udvalget på et udvalg smøde beslutte at betale for eventuel deltagelse i arrangementet. I så fald sker tilmelding til arrangementet via sekretariatet på en tilmeldingsblanket, som vil blive vedhæftet den pågældende invitation. Yderligere information For spørgsmål, råd og vejl  edning kan udvalgsmedlemmet altid kontakte udvalgssekretæren og en del oplysninger kan også findes på   Folketingets hjemmeside www.ft3p.dk: 1. Håndbog i folketingsarbejdet , 2003 (250 s.) søg: Nettinget / Ft.dk om> / Grundlaget for folkestyret / Håndbog i folketingsarbejdet 2. Kvalitetshåndbogen , der indeholder en række forretningsgange, bl.a. udvalgsbetjeningen: søg: Nettinget / Vejledninger / Kvalitetshåndbogen / U dvalgsbetjening 3. Baggrundsmateriale om alm. del og forslag samt links til ministerier, der har relation til Uddannelsesudvalget: søg: Nettinget / Links og baser + udvalg og delegationer) /Uddannelsesudvalget> 4. EU links: søg: Nettinget / EU-Oplysningen
Bilag 1 Nogle supplerende instrumenter i behandlingen af forslag Nedenfor er endvidere en beskrivelse af redskaber der kan være relevante under f.eks. lovforslagsbehandlingen. Der kan afgives en tillægsbetænkning om forslaget, hvori ordføreren kan få tilføjet ændringsforslag med bemærkninger, nye synspunkter og krav samt få indskrevet en evt. ny stillingtagen til afstemningen ved 3. behandlingen. Ordføreren kan fremsætte et nyt ændringsforslag uden for betænkningen med bemærkninger til forslaget. Der er også mulighed for at få særlige dokumenter, ty  pisk spørgsmål til ministeren og dennes svar optrykt som bilag til betænkningen/tillægsbetænkningen. Udvalgssekretariatet skal angive, hvilke partier der står bag ønsket om optryk af sådanne særlige bilag og dokumenter. Man kan afslutte et ikke færdigbehandlet forslag med en beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero af forslagsstiller. Ordføreren har mulighed for at bede om ordet under også under 2. og 3. beha ndlingen og herunder evt. redegøre for sin stillingtagen eller stille (mundtlige) spørgsmål  til ministeren om forslaget.