Velkommen til Uddannelsesudvalget UDU
- En guide til udvalgets arbejde, herunder en beskrivelse af udvalgets arbejde i sidste folketingsår og
de nye EU-procedurer
Uddannelsesudvalget holder normalt møde om tirsdagen kl. 14.00 i værelse 2-078 (2. sal).
Udvalget kan alternativt holde møde onsdag kl. 9.00.
Udvalget bistås af:
Sekretariatschef Lis Grønnegård Rasmussen , tlf. 33 37 55 03,e-
mail [email protected]
Overassistent Per Movritsen, tlf. 33 37 55 40, e-mail [email protected]
Sekretariatet har kontor på 1. sal i L -bygningen (adgang via Provianthuset).
Uddannelsesudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11
stedfortrædere. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets
forretningsorden § 7, stk. 1.
Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer med tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretninger.
Sekretariatet forbereder sammen med formanden møder, konferencer/høringer, besøg, rejser m.v.
og bistår evt. formanden med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til afklaring eller
udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninge r og beretninger,
ændringsforslag og
til udarbejdelse af lov
- og
beslutningsforslag.
Sagsområder
I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Uddannelsesudvalget behandler sager
inden for sagsområderne: Folkeskolen, gymnasieskoler, kursus til studentereksamen og højere
forberedelseseksamen, folkeoplysning, folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler,
voksenuddannelse, seminarier, handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte,
arbejdsmarkedsuddannelser og andre læreanstalter m.v.
Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2003 -2004
I folketingsåret 2003 -04 holdt udvalget 26
møder. De fleste møder holdes i uger, hvor der er møder
i salen. I de mødefri perioder og i ferieperioder kan der holdes møder, hvis udvalget beslutter dette.
De fleste møder er lukkede, men udvalget har mulighed for at holde åbne møder. I sidste
folketingsår holdt udvalget 56
samråd,
heraf 15
åbne samråd.
Udvalget behandlede endvidere 21
lov
- og 8 beslutningsforslag,der bl.a. drejede sig om social - og
sundhedsuddannelser, gymnasiereform, statens uddannelsesstøtte og finansieringsomlægning. Der
blev stillet 278 spørgsmål vedrørende lov - og beslutningsforslag og 139
spørgsmål på alm. del.
Desuden fik 23 deputationer foretræde for udvalget. I alt blev der omdelt 464 bilag til
Uddannelsesudvalget.
I perioden fra 2003 har udvalget været på 2-dages studietur til Jylland. Formålet med besøget var
særligt at se på CVU -strukturen. Bl.a. for at få inspiration fra andre landes reguleringsinitiativer
foretager udvalget studieture til udlandet, normalt én årlig rejse. Udvalget foretog en studietur til
Firenze med fokus på den rummelige skole.