Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling), Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0475 Bilag 1, PØU Alm.del Bilag 14, TRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
8. marts 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets
grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler
for Fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net, KOM(475)2004 af 14.
juli 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
8. marts 2005
F7 RIL
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler for Fæl-
lesskabets støtte inden for transeuropæiske net – KOM(475)2004 af 14.
juli 2004.
Resumé: Kommissionen ønsker med sit forslag at give transportprojekter mulighed for at
opnå højere finansiel støtte, end det er tilfældet i dag. Særligt transnationale transportpro-
jekter skal have mulighed for at opnå op til 50 pct. i støtte. Danmark har tidligere støttet,
at projekter, som også kommer andre lande til gode, end de der forestår investeringerne,
skal have mulighed for at få op til 30 pct. i støtte. De seneste forhandlinger i efteråret
2003 gav anledning til, at Rådet og Europa Parlamentet i april 2004 besluttede, at det
kun skulle være muligt at få op til 20 pct. i støtte.
Baggrund
Formålet med etablering og udbygning af de transeuropæiske net er ifølge
Kommissionen at stimulere dynamikken på det indre marked, binde det eu-
ropæiske territorium bedre sammen og dermed øge EU’s konkurrenceevne
og vækstpotentiale. Herudover vil udbredelsen af nettet til de nye medlems-
stater bidrage til udvidelsens succes og skabe ny mulighed for mindskelse af
trafiktætheden på hovedtrafikårerne og fremme sammenhængen i det udvi-
dede EU.
I henhold til Traktatens (TEF) artikel 154-156 er Fællesskabet forpligtet til at
bidrage til etablering og udvikling af transeuropæiske net på transport-, tele-
kommunikations- og energiområdet. De transeuropæiske net på transport-
området tegner sig for hovedparten af budgettet og er beskrevet i de generel-
le retningslinier for udvikling af det transeuropæiske transportnet i beslutning
nr. 1692/96/EF samt i den ændrede beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april
2004.
Den nuværende finansielle forordning (EF) 2236/95 om generelle regler for
Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net er siden 1995
blevet ændret to gange. Første gang i 1999 ((EF) 1655/1999) og senest i 2004
((EF) 807/2004).
Den seneste ændring fra 2004 tog udgangspunkt i en rapport udarbejdet af
Højniveaugruppen for de transeuropæiske netværk fra 2003. Rapporten fore-
slog at forhøje støttesatserne fra de daværende maksimale 10 pct. til 30 pct.
for visse grænseoverskridende dele af projekterne. Det nye forslag vandt
tilslutning på ECOFIN i november 2003, dog således at den maksimale støt-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
149110_0003.png
3
tesats i april 2004 blev fastsat til at udgøre 20 pct. Denne sats gælder for føl-
gende typer af projekter:
Projekter, der vedrører systemer for satellitbaseret positionsbestem-
melser og navigation (Galileo).
Højt prioriterede projekter vedrørende energinet.
Grænseoverskridende strækninger i projekter af europæisk interesse
iværksat inden 2010. Projekterne skal have til formål at fjerne flaske-
halse og/eller anlægge manglende strækninger, de skal bidrage til det
indre markeds integration i det udvidede Fællesskab, fremme sikker-
heden, sikre sammenhængen mellem de nationale net og/eller bidrage
væsentligt til at forbedre balancen mellem transportformerne til fordel
for de mest miljøskånsomme. Satsen skal differentieres ud fra forde-
lene for andre lande, særligt nabomedlemslande.
Indhold
Kommissionens forslag af 14. juli 2004
1
indeholder en væsentlig forhøjelse af
budgettet for den kommende periode. Det foreslås, at den samlede ramme
bliver på 20,35 mia. euro, hvilket svarer til en forhøjelse i 2013 på godt 600
pct. i forhold til 2006-niveaet. Energidelen udgør ca. 2 pct. af det samlede
budget.
Den finansielle ramme vil i et vist omfang blive behandlet adskilt fra resten af
forslaget, idet den fastlægges som led i den samlede prioritering vedrørende
de finansielle perspektiver for 2007-2013. Den endelige ramme vil afhænge af
udfaldet af disse drøftelser.
Forslaget koncentrerer sig omkring to typer af projekter:
Prioritetsprojekterne, herunder Femern forbindelsen. En særlig
opmærksomhed vil være rettet mod de projekter, der bidrager til at
integrere det indre marked i en udvidet union, samt de projekter der
skaber en mere miljøvenlig balance mellem transportformerne, sær-
lig mht. langdistance fragttransport.
Andre transportprojekter af fælles interesse. Særlig projekter, som
bidrager til kvalitetsforbedringer og forbedrer sikkerheden for bru-
gerne samt projekter, der forbedrer sammenhængen mellem de na-
tionale netværk.
Der lægges således op til en større grad af selektivitet, som vil gøre det lettere
at koncentrere støtten på et reduceret antal projekter – især de projekter, der
medfører størst merværdi for Fællesskabet. Dvs. de projekter, der også gav-
ner andre lande end dem, der forestår investeringerne.
1
KOM(2004)475 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
149110_0004.png
4
Medens støtten til forstudier fastholdes på maksimalt 50 pct. af de samlede
omkostninger for både energi- og transportområdet, foreslås Fællesskabsstøt-
ten til selve transportanlægsarbejderne forhøjet på en række punkter:
Tabel 1. Støttesatser på transportområdet
Maksimum støttesatser
Ændringsforslag af 14.
Gældende forordning
juli 2004
10 pct.
30 pct.
50 pct. (hvis påbegyndt
20 pct.
inden 2010)
20 pct.
10 pct.
50 pct.
15 pct.
1.Prioritetsprojekter
- med grænseoverskridende dele
2a. Andre projekter, som inkluderer inter-
operabilitet og sikkerhed
2b. Andre projekter af fælles interesse
Støtten differentieres efter de fordele, der opnås af andre medlemslande end de
umiddelbart berørte. Jo flere lande, der positivt berøres af et givet projekt, des stør-
re vil støttesatsen være.
På energiområdet anser Kommissionen det ikke for nødvendigt at ændre ved
de nuværende støttesatser på maksimalt 20 pct. af investeringsomkostninger-
ne.
Det foreslås endvidere, at beslutninger skal træffes på baggrund af en ændret
komitologi-procedure. Frem for den nuværende forskriftskomité foreslås en
rådgivende komité, hvilket vil betyde, at Kommissionens indflydelse på for-
delingen og implementeringen af støtten styrkes, jf. (EF) 468/1999.
Med hensyn til de anvendte støtteformer bibeholdes de nuværende instru-
menter, så som rentegodtgørelser, lånegarantipræmier, risikovillig kapital til
investeringsfonde og i behørigt begrundede tilfælde direkte finansiel støtte.
Der foreslås dog et ekstra instrument, der har til hensigt at yde lånegarantier i
forbindelse med de risici, der vedrører perioden efter færdiggørelsen af pro-
jekterne, f.eks. vedr. indtægter fra brugerafgifter. Sigtet er blandt andet at
fremme privat deltagelse i projekterne. Kommissionen har bebudet en nær-
mere redegørelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Fællesskabet er ifølge Traktaten forpligtet til at yde støtte til etablering af
transeuropæiske netværk. Kommissionen vurderer på den baggrund, at gen-
nemførelse af disse net ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt
plan, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt. Regeringen vurderer sam-
stemmende, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslagets konsekvenser
Statsfinansielle
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Forslaget vil medføre en budgetramme på 20,35 mia. euro over perioden
2007-2013. Dette svarer til 2,9 mia. euro årligt/21,6 mia. kr. Heraf bidrager
Danmark med ca. 2 pct., svarende til godt 400 mio. kr. årligt. I forhold til
2006-niveau vil forslaget betyde, at rammen øges med over 600 pct. Konse-
kvenserne for Danmarks bidrag til EU’s budget afhænger af forhandlingerne
om de finansielle perspektiver.
Samfundsøkonomiske og miljømæssige
Med det nye forslag lægges der op til en højere grad af fokusering på projek-
ter med fælleseuropæisk merværdi. Dvs. projekter, som også gavner andre
lande end de, der forestår investeringerne. Herved lægges der særlig vægt på
projekter, der medfører eksempelvis mindre forurening og/eller projekter,
der kan medføre tidsmæssige besparelser.
Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det foreliggende forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Høring
Forslaget er sendte til høring i ministerier og organisationer. Følgende orga-
nisationer havde bemærkninger til Kommissionens forslag:
FDM
FDM støtter Kommissionens ønske om at styrke det transeuropæiske net-
værk for transport, og er enig i at udbygning af netværk vil bidrage til effekti-
viteten i det indre marked og dermed til den økonomiske vækst i Europa.
Foreningen hilser det velkommen, at Kommissionen lægger op til, at EU kan
bidrage med op til 50 pct. af omkostningerne til de vigtigste og grænseover-
skridende dele af netværket.
FDM finder Kommissionens ønske om, ud fra miljømæssige hensyn, særligt
at satse på togtransport for udokumenteret og direkte fejlagtigt. Togtransport
vil i mange tilfælde være mere forurenende end vejtransport. Da togtransport
udgør en ubetydelig del af det samlede person- og godstransportarbejde, vil
selv meget store investeringer kun flytte beskedne dele af det samlede trans-
portarbejde.
FDM skal derfor opfordre til, at Kommissionen i højere grad retter fokus og
midler mod at udbygge og effektivisere det transeuropæiske vejnet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Aerådet)
Tal fra EU-Kommissionen viser, at EU-landenes investeringer i transportinfra-
struktur generelt er faldet fra omkring 1,5 pct. af BNP i 1980'erne til nu knap 1 pct.
Specielt gælder, at fra listen over højt prioriterede transeuropæiske transportprojek-
ter er der kun forholdsvis få projekter, deriblandt Øresundsforbindelsen, der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
149110_0006.png
6
blevet gennemført. En række af disse projekter, herunder grænseoverskridende
projekter, der involverer flere EU-lande, venter på at blive igangsat og/eller færdig-
gjort.
Det er AErådets vurdering, at en gennemførelse af disse projekter vil kunne bidrage
til den økonomiske vækst og øget beskæftigelse.
På den baggrund kan AErådet støtte Kommissionens forslag til ændring af
den finansielle forordning for TEN, der tilsigter at gøre det lettere at realisere
disse projekter. En betingelse for at opnå den høje støtteprocent er, at pro-
jektet igangsættes inden 2010. Dette må antages at virke stærkt fremmende
på beslutningsprocessen.
HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene)
HTS lægger afgørende vægt på en fortsat udbygning af den overordnede
transport-infrastruktur i EU, ligesom HTS finder det afgørende for realise-
ringen af de infrastrukturanlæg, der er grænseoverskridende, at der sker en
målrettet finansiering af sådanne anlæg fra EU-siden.
HTS støtter institutionerne i forslaget, herunder at EU-finansieringen øges,
og at de afsatte midler allokeres til relevante, store projekter. HTS finder det
afgørende, at dette fokus fastholdes også for det tilfælde, at der vil være færre
midler til rådighed.
Med de hidtidige retningslinier stod Femern-Bælt-forbindelsen til at opnå
oprindeligt 10 pct. og senere op til 20 pct. medfinansiering fra EU. Skulle
det med nærværende forslag blive muligt at nå op på 30-50 pct., vil enhver
kritik af det økonomiske grundlag for Femern-Bælt- projektet endegyldigt
kunne afvises, og der vil kunne åbne sig flere muligheder for offentlig-
privat-partnerskab som alternativ til en rent statsgaranteret model, hvilket
HTS kun kan støtte. Femern-Bælt-projektet er i øvrigt ikke kun en græn-
seoverskridende forbindelse mellem Danmark og Tyskland, men en for-
bindelse mellem Skandinavien og Kontinentet og bør klart kandidere til at
opnå en høj medfinansiering fra EU.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har overordnet en positiv holdning til, at der anvendes ressourcer
på at fremme den europæiske integration gennem realisering af de transeuro-
pæiske transportnet som defineret i retningslinjerne herfor
2
. Det indebærer
ikke mindst en EU-regulering, der sigter på at skabe et indre marked på om-
rådet.
Senest ændret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF om ændring af be-
slutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske trans-
portnet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Regeringen finder imidlertid, at Kommissionens forslag om at forhøje støttesatsen
for transnationale transportprojekter fra nuværende 20 pct. til 50 pct. er for vidtgå-
ende. Danmark var under de forrige forhandlinger parat til at acceptere forslaget
om 30 pct. som maksimal støttesats, hvis der kunne påvises en tilsvarende europæ-
isk merværdi. Denne holdning står regeringen fast ved. Regeringen mener, at det er
overordentlig vigtigt, at anvendelsesområdet for en sådan sats forbliver meget snæ-
vert, og at de konkrete støttesatser motiveres ud fra det enkelte projekts fælleseuro-
pæiske merværdi.
De overordnede finansielle rammer for forslaget skal ses i sammenhæng med for-
handlingerne om de finansielle perspektiver.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er tale om et relativt vidtgående forslag med støttesatser for visse transportpro-
jektdele på helt op til 50 pct. Rådet afviste i november 2003 et forslag fra Kommis-
sionen om satser på op til 30 pct. og vedtog i stedet en maksimal sats på 20 pct.
Forslaget har været drøftet på ét arbejdsgruppemøde. Her fremgik det, at en
del lande, herunder Italien, Frankrig, Spanien, Polen og Østrig, synes positive
overfor Kommissionens forslag, mens især Tyskland, Storbritannien, Finland
og Sverige er mere skeptiske.