16. september 2005 Pressemeddelelse med kommentarer og holdninger fra medarbejderorganisationerne i Rederiet Scandlines DK A/S om Rederiets aktuelle situation Håbløse og uholdbare forhold for de danske bestyrelsesmedlemmer Lykkedes det endnu engang Transport- og Energiminister Flemming Hansen, at sno sig uden om problemet med rederiet Scandlines? I Dagbladet Børsen den 15. september er Flemming Hansen citeret for, at han har ”bedt bestyrelsen om at finde en løsning. Det er ikke vores opgave at løse de  n”. I en hvilken som helst anden virksomhed – ja - der kunne bestyrelsen klare den slags problemer selv, men desværre ikke i Scandlines. Vi mangler i den grad at Ministeren går i spidsen, sætter trumf på og får skaffet den fornødne retskaffenhed til veje for bestyrelsens arbejde. Vi har i adskillige breve til Ministeren, hans departement samt Trafikudvalget beskrevet, hvor uholdbar situationen er for rederiet. Sidst den 26. august i år. At bestyrelsen er handlingslammet, idet vi har en tysk aktionær, der  i den grad tromler deres beslutninger igennem med den effekt, at bestyrelsen alene har til opgave at slukke brande og feje op ved hver eneste sammenkomst. Og vel at mærke feje op efter beslutninger, der er sket fra tysk side i rederiet. Sådan har det nu stået på i mange år. Tilmed har Dagbladet Børsen gennem de sidste uger afdækket en række forhold, der med al ønskelig tydelighed påpeger, at Ministeren skal gribe ind nu! Den danske del af bestyrelsen står med meget utålelige arbejdsforhold og bringes gang på gang ud i situationer, der på ingen måde er rimelige i forhold til det opdrag de har fået. Kronen på værket kom den 7-9-2005, hvor den tyske bestyrelsesformand Jürgen Heyer proklamerede den tyske økonomidirektørs uskyld i en meddelelse til samtlige an  satte i rederiet. Flere juridiske undersøgelser påviser, efter bestyrelsesformanden mening, at økonomidirektøren handlede korrekt. De juridiske undersøgelser angår et kontroversielt køb af to skibe i efteråret 2004, hvor den tyske økonomidirektør købte to    skibe udenom resten af direktionen, den danske del af bestyrelsen samt den danske aktionær. Da Jürgen Heyer udtalte sig (07 -09-05) havde den øvrige del af bestyrelsen slet ikke fået redegørelsen, og da den selv samme bestyrelse skal behandle og tage stil ling til undersøgelsen(erne) på næstkommende bestyrelsesmøde, kan det vække undren, at bestyrelsesformanden kan komme af sted med at give denne melding. Enhver læser af mediernes dækning af denne sag   – dels efteråret 2004 samt i de forløbne uger  – må kunne se, at der er noget pilråddent med den sag. Adskillige eksperter har udtalt sig om, hvorledes Ministeren må gribe ind, og hvad bestyrelsen måtte foretage sig. Vi står tilbage med den fornemmelse, at de danske bestyrelsesmedlemmer på næste bestyrelsesmød e må lide den tort at se den juridiske redegørelse ”glide igennem”. Den vil have alt for grimme konklusioner (for bestyrelsesformanden og økonomidirektøren  ), og det er  måske ikke passende i tiden Den danske del af bestyrelsen vil igen være bragt i en tot al uløselig beslutningsproces  – der i den grad er filtret ind i politisk fnidder fnadder (læs broforbindelse, valg og beskæftigelse i Tyskland).

Men sker profetien fyldest, er vores vurdering, at den sidste tillid i det dansk/tyske samarbejde i bestyrelse  og direktion er væk og de danske bestyrelsesmedlemmer må forlade bestyrelsen og offentligt redegøre for dette drastiske skridt. Salg af Scandlines Ministeren beskriver i sin egen pressemeddelelse den 14. september angående Rederiet Scandlines, at han vil optage forhandlinger med sin tyske kollega snarest efter det tyske valg. Vores formodning – og gid det ikke holder stik – er, at den tyske aktionær er så langt fremme i sine salgstanker, at den danske Transport- og Energiminister er ”tvunget” til at bide til samme bolle. Altså, at man endnu engang må følge Deutsche Bahn´s luner. Vi kan frygte, at Transport- og Energiministeren vil benytte lejligheden til at vise handlekraft overfor det danske samfund ved blot at følge Deutsche Bahn´s beslutning samtidig med, at han scorer nogle milliarder til at rette skinner ud. Uden henblik på medarbejderne og den virksomhed de er ansat i. Vi vil anbefale Ministeren, at der findes en køber, der har et oprigtigt ønske om at fortsætte det arbejde – ikke alene de 1400 danske medarbejdere – men også de 1200 tyske - har lagt i at etablere en sund og god rederivirksomhed. Med andre ord. Køberen skal have den finansielle styrke og villighed til at lade rederiet fortsætte på kommercielle vilkår og herigennem sin ekspansion på det europæiske marked. Skulle det gå anderledes er det trist - for et firma med en dansk aktionær, der er bundet op på at skulle sikre virksomheden fremdrift og reel mulighed for at overleve. Forhold der er beskrevet i flere love og med adskillige siders bemærkninger til samme, hvor detaljerne til samme udvikling nøje er beskrevet. Lad os håbe, at Ministeren kan redegøre for sine tanker og sin handlekraft i den dialog med medarbejderrepræsentanterne han har proklameret i pressemeddelelsen af 14 -9-2005. Med venlig hilsen medarbejderrepræsentanterne i Rederiet Scandlines DK A/S Tals - og tillidsmænd for Metal Søfart,   3 F, RBF, HK Privat, AC, Ledernes Hovedorganisation, Søfartens Ledere  - Dansk Navigatørforening og Maskinmestrenes Forening    Alle henvendelse om ovenstående til Peter Vindum, 23232003