Baggrund
Trafikministeriet og Justitsministeriet er i øjeblikket ved at skabe en struktur på køreprøveområdet som
ud fra et køreprøvesagkyndigt synspunkt er både kaotisk, ineffektiv og uhensigtsmæssig.
Hensigten er at opgaven skal overgå til Politiet senest 31. december 2005. Indtil da skal det
privatiserede Statens Bilinspektion nu Applus+ - udføre opgaven med de sagkyndige der hele tiden
har løst opgaven.
Tanken er at politiet i det kommende år selv vil uddanne et minimum af sagkyndige til at udføre
opgaven. En opgave de vil få særdeles svært ved at løse såvel fagligt som personalemæssigt fordi man
simpelthen har ikke det tilstrækkelige mandskab til at udføre opgaven på betryggende vis.
Vi mener ikke at køreprøveområdet på nogen meningsfuld måde kan siges at være en politiopgave og er
derfor et spild af politifaglige ressourcer
På den anden side står op til 50 mand fra Statens Bilinspektion der er uddannet målrettet mod
køreprøveområdet og har udført denne opgave til alles tilfredshed i mange år. De har udsigt til at miste
deres beskæftigelse uden varsel, samtidigt med at man nægter at bruge deres faglige ekspertise.
Landsforeningen af Bilsagkyndige, Dansk Kørelæreunion og de køreprøvesagkyndige finder at
situationen er helt uholdbar. Vi mener at man skal søge en løsning der sigter mod helt at privatisere
opgaven fuldstændigt og dermed benytte den eksisterende ekspertise hos de køreprøvessagkyndige.
Det sikrer samtidigt at samfundet sparer de politimæssige ressourcer der er forbundet med opgaven,
således at politifolk kan lave det de er uddannet til, nemlig politiarbejde.