Notat Dato J.nr. 31. august 2005 100 - 000027 Status for regeringens takstudvalgs arbejde 1. Baggrund I henhold til lov om trafikselskaber er der igangsat et udvalgsarbejde, der i løbet af 2005 skal belyse ændringen af de nuværende takstsyst emer i for- bindelse med kommunalreformen. Udvalget er sammensat af medlemmer fra Transport- og Energiministeriet, Trafikstyrelsen, HUR, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeri- et, repræsentanter for Bus & Tog  -samarbejdet, Kommunernes Landsfor- ening, Amtsrådsforeningen, DSB og Ørestadsselsk   abet. 2. Udvalgsarbejdets overordnede indhold Udvalgsarbejdet skal analysere fordele og ulemper ved følgende to hove d- scenarier: I det første scenario vil takstsystemerne efter kommunalreformen være funderet decentralt i trafikselskaberne. Hermed vil trafikselskaberne enty- digt have kompetencen til at designe nye takstsystemer, der gæ  lder inden for selskabets grænser, og vil i den løbende drift have ansvaret for taks   t- fastsættelsen indenfor selskabets område, dog in   denfor de rammer, der er givet fra staten bl.a. i form af takststigningsloft og obligatorisk takstsamar- bejde med de statslige togoperatører. Det andet scenario vil være etableringen af et landsdækkende taksts ystem, som er fælles for både lokal og statslig    offentlig servicetrafik på tværs af trafikselskaberne grænser. Endvidere implementeres også i dette scenario et takststigningsloft. Arbejdet skal munde ud i, at udvalgets overvejelser om bl.a. fordele, ulem- per og økonomiske konsekvenser ved forskellige mul ige udformninger af fremtidens takstsystem(er) præsenteres for regeringen i slu  tningen af 2005 med henblik på en regeringsbeslutning, og efterfølgende drøftelse med pa   r- tierne bag stemmeaftalen vedr. Lov om Trafikselskaber. Herefter kan den konkrete model udmøntes og  – besluttet – ige tilpasninger kan gennemføres.

p. 2/4 Udvalgets styregruppe har i juni måned besluttet, at der skal konsekvensb e- regnes på fem modeller for fremtidige takstsystemer. Di sse sammenfattes kort i nedenstående: 3. Modeller for landsdækkende takstsystemer 3.1. Den meget ensartede Modellen baseres på følgende principper: Mængderabatterne fastsættes ens for alle takstmyndigh eder Alle takstmyndigheder anvendes samme definition af passagertyper. Alle takstmyndigheder anvender samme procentsatser for passagerty- perabatter En entydig normalpriskurve for alle takstmyndigheder, der dog kan indekseres i en overgangsperiode Et fælles kontanttakstsystem med ensartet takst, aftalt gyldighed   og omstigningsret, men med lokale bybusbilletter. I kontanttakstsystemet sælges alene barn  - og voksenbilletter Øvrige parametre   – bl.a. ’kommercielle’ rabatter    - kan fastsættes af den enkelte takstmyndighed. 3.2. Mellemmodellen; den noget ensartede (deltamodellen) Mellemmodel i et landsdækkende takstsystem omfatter følgende el   ementer: Normalpriskurve fastlagt afhængig af den tilbagelagte afstand m.m. (jf. øvrige beskrivelser af ’deltamodellen’) En fælles passagertypedefinition Så vidt muligt fastsættes fæl les passagertyperabatter Et fælles kontanttakstsystem med ensartet takst, aftalt gyldighed og omstigningsret, men med lokale bybusbilletter. I kontanttakstsystemet sælges alene barn  - og voksenbilletter Øvrige parametre kan fastsættes af den enkelte takstmy ndighed. 3.3. Den mindst ensartede Modellen baseres på at følgende elementer er fælles for takstmyndighede r- ne: Alle takstmyndigheder anvendes samme definition af passagertyper og samme procentsatser for passagertyperabatter. Et kontanttakstsystem pr. takstmyndighed med Bus&Tog aftaler sva- rende til de nuværende.

p. 3/4 Øvrige elementer fastsættes af den enkelte takstmyndighed, idet det dog må bemærkes, at takstmyndighederne aftaler taksten for rejser, hvor der a  n- vendes flere transportmidler (f.eks. bus og tog). 4. Modeller for decentrale takstsystemer Det er besluttet i styregruppen, at konsekvensberegningerne baseres på en antagelse om, at der efter kommunalreformen eksisterer følgende 7 taks t- myndigheder (trafikselskaber). Statens togtrafik (udbudt og forhandlet kontrakt) Takstmyndigheden på Bornholm Takstmyndigheden på Sjælland Takstmyndigheden på Fyn Takstmyndigheden for region Sydjylland Takstmyndigheden for region Midt Takstmyndigheden for region Nord Der skal konsekvensberegnes på følgende to modeller: 4.1. Den delvist dækkende I den delvist dækkende model anvendes rejsekortet ikke inden for samtlige trafikselskaber. Hermed vil billetsamarbejdet mellem busser og tog i visse tilfælde begrænses til al ene at omfatte ikke-rabatterede produkter (~voksen og børn kont antbilletter) I forbindelse med konsekvensberegningerne skal det kortlægges, hvor mange passagerer, der berøres af sådanne indskræn k- ninger i samarbejdet. For de områder, hvor rejsekortet anvendes som billetmedie er det b esluttet at antage, at takstberegningen sker med udgangspunkt i punkt-til-punkt af- standen (fare reference point) og at rabatgivningen afhænger af det hidtid  i- ge rejseomfang. Takstsystemerne i de områder, hvor rejsekortet ikke anvendes, fastlægges således der anvendes et fælles aftalt kontantt   akstsystem (relateret til de takstmyndigheder, der anvender rejsekortet) for fjernrejser og der anvendes et særligt lokalt kontanttakstsystem for rejser indenfor trafikselskabets o  m- råde. Modellen vil dermed i princippet svare til dagens situation, dog med den (væ  sentlige) forskel, at kontantbilletter, der skal anvendes til togrejser ud over trafikselskabsgrænsen kun fås som ’voksen’ og ’barn’ ihht. det ko n- tanttakstsystem, der anvendes i "rejsekortverdenen". For rejser indenfor

p. 4/4 trafikselskabets grænser der (  helt eller delvist) sker med tog, anvendes tra- fikselskabets takstsystem for ikke-rabatterede kontantbilletter. Hermed vil kontanttakstsystemet blive administrativt tungere for togoperatørerne, der skal håndtere flere ko ntantbilletsystemer, men det må dog b emærkes, at denne form for takstsamarbejde alene vil gælde i to trafikselskaber ihht. antagelsen om rejsekortets udbredelse. 4.2. Den fuldt dækkende I den fuldt dækkende model antages det, at rejsekortet anvendes som bi  l- letmedie i hele landet. Den enkelte takstmyndighed har frihed til at fast- lægge egen normalpriskurve, passagertyper, passagertyperaba  tter osv. Det antages dog, at alle takstmyndigheder prisberegner efter punkt-til- punkt afstanden (fare reference point) ligesom rabatter til erstatning for 10- turskort og pendlerkort beregnes ud fra passagerens forbrug (loyalitetsra- batter) Endelig antages der et fælles kontanttakstsystem for alle takstmyndi  gheder på barn - og voksenbilletter. 5. Det videre arbejde Konsekvensberegningerne i forbindelse med takstudvalgets arbejde sker i samme model som anvendes i Bus&Tog arbejdet – og sker i øvrigt i tæt samarbejde med Bus&Tog’s arbejdsgrupper. For så vidt angår de foreløb    i- ge resultater af konsekvensberegningerne, henvises derfor til statusbeskri- velsen fra Bus&Tog. Når resultaterne af konsekvensberegningerne foreligger, vil takstu dvalget skulle beskrive overgangsordninger for de enkelte modeller, øvrige prakt i- ske spørgsmål i forbindelse med implementeringen af et eller flere nye takstsystemer, ligesom udvalget skal komme med et konkret forslag til ud- møntningen af takststigningsloftet, jf. Lov om Trafikselskaber.