Ny forbedret statistik for danskernes bilkørsel pressemeddelelse Vejdirektoratet offentliggør i dag en ny og forbedret statistik over danskerne s kørsel i bil. Den nye opgørelsesmetode giver et mere præcist bud på kørslen med danske biler, end man hidtil har haft. Samtidig er der mulighed for en betydeligt mere detaljeret opdeling af kørslen på biltyper, årgange, drivmiddel, totalvægt mv. Det kan   lade sig gøre, fordi opgørelsen er baseret på den registrering af kilometerstanden, som bliver foretaget ved bilsyn. Opgørelsen præsenteres i dag på konferencen "Trafikdage" på Aalborg Universitet. Det nye datagrundlag viser, at kørslen med personbiler  er 11-12 pct. lavere end hidtil antaget, mens trafikken med lastbiler er 38 pct. højere. Kørslen med varebiler er stort set uforandret i den nye og den hidtidige opgørelse. Også buskørslen er lavere med den nye opgørelse - nemlig 3 pct. For alle køretøjer   under ét er kørslen 8 pct. lavere. Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at justeringerne alene vedrører den overordnede trafikstatistik. Når Vejdirektoratet eksempelvis laver prognoser for trafikudviklingen i bestemte områder, eller på bestemte   vejstrækninger, anvendes trafiktal baseret på konkrete tællinger på de relevante steder. Grundlaget for denne type prognoser berøres således ikke af den nye opgørelse af den samlede kørsel i Danmark. Under udvikling siden 2002 Den nye og bedre opgørelses metode ligger i forlængelse af et udviklingsprojekt som Vejdirektoratet begyndte på i slutningen af 2002. Først fra dette tidspunkt havde synsordningen eksisteret så længe, at det var muligt at lave beregninger på kørslen. Projektet har delvis været finans ieret af Transport- og Energiministeriet, som har fulgt projektet tæt. Vejdirektoratet vil fremover basere den overordnede trafikstatistik på den nye opgørelsesmetode. Det indebærer, at man fremover kommer til at vente op mod et år, inden tallene for et    givet år er klar. Det skyldes, at der nødvendigvis skal være gennemført en vis mængde syn i det efterfølgende år, inden kørslen beregnes. Derfor kan der i dag offentliggøres nye tal for årene frem til 2003, mens kørslen i 2004 vil blive offentliggjort sene re på året. Når vi offentliggør tallene for 2003, er der tale om foreløbige tal, som vil blive konsolideret, når der senere foretages beregninger på et større datamateriale. Tallene kan ikke beregnes endeligt før fire år efter "opgørelsesåret", fordi nye    personbiler synes første gang efter fire år. Det forventes, at der vil være tale om begrænsede justeringer. Konsekvenser
De nye tal for kørslen, som afviger en del fra de hidtidige, får konsekvenser for en række afledte områder. Som eksempler kan nævnes    følgende: Forholdet mellem kørslen med henholdsvis privatbil og busser ændres, og det kan konstateres, at busserne gennem de seneste 20-25 år ikke har mistet så store "markedsandele" til personbilerne som hidtil antaget, når der måles i antallet af tilb  agelagte kilometer. Et ofte brugt mål for trafiksikkerhed er antallet af uheld eller personskader i forhold til trafik eller transportarbejdet. Med de nye tal falder det samlede antal kørte kilometer, og dermed vil man finde en højere uheldsrate end hidt il. Danmarks forpligtigelser i forhold til Kyotoaftalen på transportområdet opgøres efter det faktiske energiforbrug, som opgjort af Energistyrelsen. Dermed ændres der ikke på opgørelsen af CO2 -bidraget mv. fra transport, på trods af de nye lavere tal fo r trafikkens omfang, og dermed har den nye opgørelsesmetode ikke nogen direkte betydning for opgørelserne i forhold til Kyotoaftalen. Til gengæld har de nye opgørelser betydning for opgørelser af energieffektiviteten målt som det specifikke forbrug pr. køretøjskilometer. Personbilernes energieffektivitet er således alt andet lige ringere end hidtil antaget, idet der køres færre km i forhold til de tidligere opgørelser, mens energieffektiviteten i lastbiltrafikken omvendt forbedres, idet der køres flere km end før antaget. De nye tal kan findes her på Vejdirektoratets hjemmeside Yderligere oplysninger: Projektleder Lars Klit Reiff, Vejdirektoratet 33 41 31 75, [email protected] Ny forbedret statistik for danskernes bilkørsel  af   Andrew Erik Langkjær Publiceret 23.08.2005, sidst opdateret 23.08.2005 Emneord: Bilkørsel, statistik, biler, busser, lastvogn Placering: Salg og service > Presserum > Pressemeddelelser 2005 > Ny forbedret statistik for danskernes bilkørsel Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet . Udskrift fra http://www.vejdirektoratet.dk fredag, august 26, 2005 Dokumentets URL: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=84253