PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2004-05 (2. samling), Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0076 Bilag 1, TRU Alm.del Bilag 289
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

g deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

1. juli 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets grundnotat

vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Det europæi-

ske vækstinitiativ. Retningslinjer for udformningen af et EU-lånegarantiinstrument for

TEN-transportprojekter, KOM(2005) 76 endelig af 7. marts 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

30. juni 2005

F7 RIL

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Det europæiske

vækstinitiativ. Retningslinjer for udformningen af et EU-lånegarantiinstrument for

TEN-transportprojekter - KOM(2005) 76 endelig af 7. marts 2005.

Resumé: Kommissionen har som grundlag for drøftelser fremlagt oplæg til retningslinjer for et garantiin-

strument til brug ved transportinfrastrukturprojekter. Garantien skal dække manglende indfrielse af lån,

som særlig skyldes mindre indtjening end forventet. Garantien dækker således primært risici forbundet

med mængden af trafik. Målet er at tiltrække flere private investorer, som grundet garantiinstrumentet får

en større sikkerhed for deres investering. Budgettet skal holdes inden for TEN-budgettet, som er en del af

de finansielle perspektiver. Der er behov for en nærmere afklaring af en række aspekter.

1. Baggrund

Som led i vækstinitiativet pegede Kommissionen i sin meddelelse af 11. november 2003

på mulige indsatsområder og skitserede, hvilke beslutninger Rådet og Europa-Parlamentet

skulle træffe. Mere specifikt introducerede man idéen om at oprette et nyt finansielt red-

skab, et EU-garantiinstrument til støtte for TEN-transportprojekter med det specifikke

formål i højere grad at inddrage den private sektor. Kommissionens forslag blev støttet af

den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Det Europæiske Råd har efterfølgende opfordret Kommissionen til

”…at undersøge nødven-

digheden af at udvikle et særligt fællesskabsgarantiinstrument for visse risici efter anlægsfasen i forbindelse

med transeuropæiske transportprojekter…”.

I samarbejde med EIB udarbejdede Kommissionen derfor en markedsanalyse for at un-

dersøge muligheden for at indføre et lånegarantiinstrument i forbindelse med transport-

projekter. Resultatet heraf viste, at et sådant instrument kunne spille en konstruktiv rolle

ved at supplere de nuværende finansielle ressourcer og udfylde visse markedsgab, især i

forbindelse med meget store og/eller grænseoverskridende projekter.

2. Hjemmelsgrundlag

Artikel 155, stk. 1, i EF-traktaten giver Fællesskabet mulighed for at give TEN-

transportprojekter lånegarantier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Indhold

Kommissionen har den 7. marts 2005 i en meddelelse fremlagt et forslag til udformning af

et garantiinstrument for TEN-transportprojekter. Forslaget skal behandles af Ecofin.

Formålet med garantiinstrumentet er at øge den løftestangseffekt, som begrænsede of-

fentlige ressourcer giver og at tiltrække mere privat kapital i forbindelse med transportin-

frastrukturprojekter. Det forventes i den forbindelse, at private investorer vil bidrage med

20 pct. af anlægsomkostningerne. Der er imidlertid væsentlige risici forbundet med disse

infrastrukturinvesteringer, hvorfor de private investorer ofte afholder sig fra at investere i

projekterne.

Indretning af instrumentet

Der er ikke tale om en garantistillelse i traditionel forstand, dvs. hvor en garantistiller ved

misligholdelse af et givet lån indfrier en långivers restfordring og samtidig overtager for-

dringen på låntageren.

Den foreslåede mekanisme er snarere en mekanisme til dækning af manglende omsæt-

ning. Garantien vil således dække de risici, der er forbundet med investeringen i post-

anlægsfasen i offentlig-private partnerskaber (OPP). Disse risici vil typisk afhænge af

manglende trafik, men garantien kan også udvides til at omfatte disponibilitets- og leve-

rancerisici, under forudsætning af at disse kan vurderes i et rimeligt omfang.

Garantien dækker op til et på forhånd fastsat loft og muligvis op til et nominelt loft og

skal betragtes som en standby kreditlinje, der kun tages i brug, hvis manglende indtjening

gør det vanskeligt at afdrage gæld. Afhængig af projektets kreditværdighed vil standby

kreditlinjen dække omkring 10 pct. af udestående gæld, mens den i visse mere risikopræ-

gede tilfælde vil dække op til 20 pct.

Garantien dækker kun de første år efter anlægsfasen, den såkaldte indkøringsfase. Denne

periode må ikke overstige fem år.

For at være berettiget til garantien skal projekterne have en ”certificeret grad af kreditvær-

dighed tæt på investeringsobjekt” (near investment grade creditworthiness). Hvorvidt et

givet projekt lever op til denne kreditværdighedsbetegnelse afgøres af EIB. Dette krav vil

fra Kommissionens sikre, at projektets overordnede risikoprofil er overskuelig, samt at de

krav om hensættelser, der stilles til EU-garantien, ikke bliver for omfattende. Herudover

vil kravet betyde, at efterspørgslen efter garantien mindskes.

Ved udstedelse af garantien vil Fællesskabet, lige som andre investorer, stille krav om ret-

tidig tilbagebetaling af udestående kapital og renter heraf, men Fællesskabet vil være en

mere tålmodig udlåner end den private sektor. Det betyder, at i tilfælde af, at garantien

bliver effektiv, vil tilbagebetaling kunne udskydes i en periode, der ikke er nærmere defi-

neret. Lånet skal dog tilbagebetales så snart, der er økonomisk råderum til det. Der vil

blive udarbejdet et prissætningssystem, som skal sikre, at prisen for instrumentet afspejler

risikoen for EU samt driftsomkostningerne.

Risikodeling

For at være berettiget til lånegarantien skal projekterne modtage et sammenligneligt ni-

veau af finansiel støtte fra medlemslandet eller andre nationale offentlige institutioner.

Denne støtte kan tage form af tilskud, garantier eller lignende. Kommissionen lægger dog

ikke op til et strengt krav om, at medlemslandene skal være med-garant i instrumentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover risikodeling mellem EU og medlemslandenes myndigheder lægger Kommissionen

desuden op til risikodeling mellem EU og den private sektor. Herved øges løftestangsef-

fekten af EU-støtten. Projekterne skal involvere et passende niveau af privat deltagelse i

form af gældsfinansiering (lån) og aktier, afhængig af type projekt. EU-garantien dækker i

form af en standby kreditlinje i indkøringsperioden, hvorved den privilegerede gælds kre-

ditkvalitet i denne periode forbedres. (Ved privilegeret gæld forstås den langfristede låne-

gæld til private aktører). Dette betyder, at den privilegerede gæld er garanteret, således at

tilbagebetalingen sikres.

I kontrast hertil skal dem, der yder de langfristede lån dække risikoen i hele lånets løbetid,

hvor garantiinstrumentet kun dækker i en kortere periode.

For at mindske risikoen for EU yderligere vil porteføljen i garantiinstrumentet blive sam-

mensat af projekter med forskellig størrelse og fra forskellige geografiske placeringer.

Hermed opnås en spredning, der ikke er mulig på nationalt niveau. Denne sammensæt-

ning vil formentlig betyde, at de kommercielle banker vil tilbyde lån til en lavere rente,

end i en situation, hvor garantiinstrumentet ikke er tilgængeligt. Den relativt lavere rente

kan betyde, at garantien aktiveres i færre tilfælde end ellers.

Budgettet og oprettelse af en likviditetsfond

Instrumentet skal finansieres inden for TEN-budgettet for perioden 2007-2013 og skal

derfor ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle perspektiver. Fællesska-

bets budget skal dække de beløb, der er nødvendige for drift og forvaltning.

For at koncessionshaverne har overblik over et givet projekt og dermed kan vise en sam-

let finansieringspakke, vil det være nødvendigt, at Fællesskabet påtager sig garantiforplig-

telser meget tidligt i processen. Normalt før konstruktionen påbegyndes. Det afsatte be-

løb vil udgøre en første ”hensættelse”, som skal dække brug af selve garantien. Hensættel-

sen skal ikke dække 100 pct. af den pålydende værdi af de udestående lånegarantier (ho-

vedsageligt hovedstolen + renter), og der vil derfor være en resterende eventualforpligtel-

se på Fællesskabets budget

Kommissionen bør oprette en likviditetsfond for at sikre en effektiv og praktisk beta-

lingsmekanisme. Denne fond skal dække instrumentets driftsomkostninger samt ibrug-

tagne garantier.

Det er estimeret, at de totale investeringsomkostninger for TEN-prioritetsprojekterne i et

udvidet EU beløber sig til 140 mia. euro i perioden 2007-2013. Det forventes, at den pri-

vate sektor vil bidrage med 20 pct. i form af aktier og gældsafvikling, hvilket svarer til 28

mia. euro.

Antages det, at porteføljen af transaktioner har en kreditværdighed tæt på ”investment

grade”, vil en budgetallokering på

1 mia. euro

ifølge Kommissionen kunne dække garantier

svarende til omkring 20 mia. euro gæld.

Risikoen for en såd an resterend e forp ligtelse vu rd eres fra Kom m issionens sid e at være u betyd elig.

Der vil blive taget p assend e hensyn til eventu alforp ligtelsen i Fæ llesskabets bu d get vha. en ’’p ro m e-

m oria-bu d getp ost’’ svarend e til d en nu værend e fællesskabsgaranti for d et generelle eksterne EIB-

lånem and at.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Foreslået finansiel ramme for perioden 2007-2013

Mio. euro,

årets priser

Forpligtelser

2007

310

2008

150

2009

120

2010

120

2011

120

2012 og

senere

200

Total

1.020

4. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

5. N ærhedsprincippet

En lånegaranti af denne størrelse vil ikke kunne etableres på nationalt niveau, hvorfor

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Forslagets konsekvenser

St at sfinansielle

Forslaget er en del af Kommissionens foreslåede TEN-budget for perioden 2007-2013 og

skal derfor ses i relation til forhandlingerne om de finansielle perspektiver. Konsekven-

serne for Danmarks bidrag til EU vil afhænge af disse forhandlinger.

EU og dermed i sidste ende medlemslandene vil imidlertid med forslaget pådrage sig en potentiel

risiko svarende til de samlede, udstedte garantier, mens der inden for budgettet alene afsættes

midler svarende til den beregnede risiko. Det kan øge medlemslandenes udgifter udover budget-

rammen.

Samfundsøkonomiske og miljømæssige

Det er forventningen, at forslaget vil medføre, at den private sektor i højere grad vil delta-

ge i transportinfrastrukturprojekter. Hvis det lykkes, vil flere af de prioriterede projekter

under TEN formentlig blive gennemført hurtigere, end det er tilfældet i dag. Ved udvæl-

gelsen af disse projekter lægges der vægt på europæisk merværdi, således at projekterne

også gavner andre lande, end de der forestår investeringerne. Herunder lægges der særlig

vægt på projekter, der medfører eksempelvis mindre forurening og/eller projekter, der

kan medføre tidsmæssige besparelser.

7. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det foreliggende forslag.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for EU’s budget og finansielle bestem-

melser samt EU-specialudvalget for transportspørgsmål.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor TEN-projekter, der kan forbedre sammenhængen

af de europæiske transportnet. Det er således også i dansk interesse, at TEN-projekterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemføres inden for en overkommelig fremtid. Mht. det foreliggende forslag er der

imidlertid en række uafklarede elementer, der skal afklares nærmere inden en dansk stil-

lingtagen. Det drejer sig først og fremmest om risikodeling mellem den offentlige og pri-

vate sektor samt EU. Incitamentstrukturen skal nøje gennemgås, således at alle parter age-

rer på forsvarlig vis. Herudover er der behov for en nærmere klargøring af præmiestørrel-

se, hensættelser og tilbagebetaling, hvis garantien tages i brug.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlinger om forslaget er endnu ikke påbegyndt. De andre landes holdninger kendes

derfor ikke på nuværende tidspunkt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til ny finansiel forordning

der blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2005. Nærliggende forslag om

lånegarantiinstrumentet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

KOM(2004)475.