Folketingets Trafikudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 Købehavn K.
Dato
J.nr.
:
:
1 . marts 2005
535
-
000003
Nedlæggelse af banestrækningen Tommerup-Assens
Jeg skal hermed orientere jer om, at jeg giver tilladelse til, at Assens
Kommune indleder drøftelser med Banedanmark og DSB om kriterierne
for nedlæggelse af banestrækningen Tommerup-Assens.
Jeg har primo december 2004 modtaget en henvendelse fra Assens Kom-
mune, hvoraf det fremgår, at kommunen gerne vil have nedlagt de ban e-
spor i Assens, der er beliggende på DSBs bynære areal. Assens Kommune
begrunder dette med, at kommunen står overfor en planlægning af de ha v-
nenære arealer, og for at få skabt den bedste helhedsplan og den bedste
fremtidige benyttelse af arealerne er det vigtigt, at der kan disponeres over
DSBs sporarealer.
DSBs sporarealer ligger i dag ubenyttede hen og bliver derfor ikke vedli-
geholdt. DSB har oplyst til kommunen, at de gerne vil sælge arealet, men
at sporene skal nedlægges, før arealet kan sælges.
Banestrækningen Tommerup-Assens er anlagt med hjemmel i lov nr. 18 af
21. februar 1881 om anlæg af en jernbane fra Tommerup station til Assens.
I henhold til § 2 i lov nr. 138 af 14. april 1966 om nedlæggelse af statsba-
nestrækningen Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens er jeg bemyndiget til
at indskrænke driften på statsbanen Tommerup -Assens til befordring af
vognladsgods samt til senere helt at nedlægge banen.
For tiden er banen lukket for trafik. I sommerhalvåret benyttes banen dog
til kørsel med skinnecykler på kontrakt med Lilleskov Teglværk. Det er
imidlertid mange år siden, der har været trafik af betydning på strækningen,
og strækningen indgår heller ikke i beredskabsplanerne.