Folketinget — Trafikudvalget Christiansborg, den 24. februar 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Teknisk gennemgang om kommunalreformens trafikforslag Udvalgsformanden har bedt mig orientere udvalget om, at trafik- og energimi- nisteren har tilbudt at give Trafikudvalget en teknisk gennemgang om de lov- forslag i forbindelse med kommunalreformen, som ministeren fremsætter på trafikområdet. Den tekniske gennemgang vil finde sted på torsdag den 3. marts 2005 kl. 10.45 i værelse 2-145 (bemærk tidspunktet). Det drejer sig om 3 lovforslag, der fremsættes torsdag den 24. februar 2005: L 82 om kystbeskyttelse, havne, færgefart og digeanlæg. L 83 om trafikselskaber. L 84 om forskellige love på vejområdet. For nye medlemmer, som ikke tidligere har deltaget i en sådan teknisk gen- nemgang kan oplyses, at en teknisk gennemgang som regel forløber på den måde, at ministeren møder i udvalget sammen med nogle embedsmænd fra tra- fik- og energiministeriet. Ministeren og embedsmændene fremlægger for ud- valget, hvad de nævnte lovforslag indeholder. Herefter kan udvalgets med- lemmer og stedfortrædere stille opklarende spørgsmål af teknisk karakter.   Det skal således ikke forveksles med et samråd og formålet med den tekniske gennemgang er, at udvalgets medlemmer og stedfortrædere får mulighed for at blive nærmere bekendt med lovforslagenes indhold til brug for Folketingets fo- restående behandling af lovforslagene. Med venlig hilsen Jesper Thinghuus, udvalgssekretær.