Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Att.: Formand Flemming Damgaard Larsen Dato J.nr. : : 9  . maj 2005 Kære Flemming Damgaard Larsen, I den seneste tid har udviklingen i Banedanmark flere gange været drøftet på pol itisk niveau. Drøftelserne har bl.a. berørt de styringsmæssige udfor- dringer, som Banedanmark står overfor at skulle løse i den ko mmende tid. Jeg føler imidlertid, at Trafikudvalget bør have muligheden for at få en større indsigt i Banedanmarks virksomhed og fremtidige udfordringer. Det skal påpeges, at Banedanmark trods de mange problemer, der har v æret fremme i den senere tid, har skabt mange gode resultater i 2004. Jeg er overbevist om, at Banedanmarks nuværende ledelse også vil kunne skabe det fornødne grundlag for at opfylde de krav, der er fastsat i kontrakten for 2005 – 2006. Jeg har derfor på mit seneste kvartalsmøde med Banedanmarks forman d- skab aftalt, at Trafikudvalget inviteres til et besøg i Banedanmark. Herved vil der være mulighed for at få en ø get indsigt i Banedanmarks virke samt at få uddybet de spørgsmål, der måtte være til virksomhedens u   dvikling. Jeg vil derfor foreslå udvalget at besøge Banedanmark på adressen Ban  e- huset, Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Jeg håber, at udvalget kan få tid til at besøge Banedanmark, inden Folketinget går på sommerferie. Med venlig hilsen Flemming Hansen