Folketinget — Trafikudvalget Christiansborg, den 4. maj 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Oplæg til indenlandsk studietur. Som aftalt på seneste udvalgsmøde omdeles her den idé til indenlandsk studie- tur, som udvalgets underudvalg vedr. studierejser har udarbejdet. Det er tanken, at den indenlandske studietur skal forløbe over 2 dage. Der køres i bus fra Christiansborg og herefter omfatter turen disse emner: Besigtigelse af Roskilde/Fløng problematikken (underudvalget forestiller sig, at Vejdirektoratet undervejs giver en status på igangværende VVM undersøgelse). Evt. besigtigelse af 5. spor problematikken. Besigtigelse af Rute 21 op mod Sjællands Odde (underudvalget forestil- ler sig, at Vejdirektoratet undervejs giver status på den igangværen- de forlængelse af Holbæk motorvejen mod Vig). Underudvalget forestiller sig, at udvalget kan mødes med Molslinien og evt. lokale erhvervsråd fra begge sider af Kattegat på færgen mellem Odden og Ebeltoft om Storebælt m.v. Besigtigelse af Rute 21's forlængelse gennem Djursland (ved Vejdirekto- ratet). Underudvalget forestiller sig, at udvalget i forlængelse af besigtigelsen af rute 21 mødes med borgmestrene fra Randers området, jf. deres ønske om at udvalgets studietur går forbi Randers området (som det fremgår af alm. del – bilag 131). Besigtigelse af en mulig 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg.
- 2 - Evt. besigtigelse af havnen i Aalborg (udvalget talte om dette i stedet for et besøg i Køge Havn, som Danske Havne har inviteret udvalget til). besigtigelse af de alternative løsningsmuligheder for ringvejen ved Sil- keborg. Underudvalget forestiller sig, at udvalget kan mødes med borgmestrene fra Kalundborgområdet på færgen mellem Århus og Kalundborg om en udvidelse af Rute 23, jf. deres foretræde for udvalget (alm. del – bilag 130). Undervejs indlægges en overnatning et passende sted i forhold til pro- grammet. M.h.t. tidspunktet for studieturen talte udvalget på seneste møde om slut- ningen af august/starten af september som et muligt tidspunkt og I bedes på vedlagte blanket tilkendegive, hvilke(t) af de foreslåede tidspunkter I vil kunne deltage i en sådan studietur.  Turen vil derefter blive lagt på det tidspunkt, hvor flest ønsker turen afholdt. Samtidig inviteres transport- og energiministeren til at deltage sammen med nogle embedsmænd og ministeren og ministeriet anmodes om at bistå ud- valget med tilrettelæggelsen af turen. Med venlig hilsen Jesper Thinghuus, udvalgssekretær.