Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 27. april 2005 3. Kontor Rapport om en fast forbindelse over Femern Bælt – effekt på emissioner For Transport- og Energiministeriet samt det tyske Forbundsministerium for Trafik, Byggeri og Bolig har konsulentfirmaet COWI udarbejdet rap- porten ”Fixed Link across the Fehmarn Belt – Effect on Emissions to Air” hvori det analyseres hvilke konsekvenser etableringen af den faste forbin- delse over Femern Bælt vil have for emissioner og luftforurening. I dette notat præsenteres hovedresultaterne fra rapporterne. Det sker dels ved en direkte oversættelse af rapportens  hovedkonklusioner og dels ved en kort beskrivelse af forudsætningerne og baggrunden bag analysen. 1. Hovedkonklusioner Etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt vil indebære en reduktion af alle typer af emissioner fra transport. Der vil være en reduktion af emissioner fra transport både umi d- delbart efter åbningen af den faste forbindelse og på længere sigt. For drivhusgassen CO2 og de to mest skadelige emissionstyper NOx og partikler (PM10) vil reduktionerne i 2040 være: - Cirka 220.000 ton CO2 - Cirka 600 ton NOx - Cirka 40 ton PM10 CO2-reduktionen i 2040 svarer til den nuværende årlige CO2- udledning fra cirka 20.000 personers forbrug (alle sektorer inklude- ret). NOx-reduktionen i 2040 svarer til den nuværende årlige NOx- udledning fra 40.000 personers transportforbrug. PM10-reduktionen i 2040 svarer til 6 millioner ture i personbil mellem København og Hamborg via den faste forbindelse over Femern Bælt. På baggrund af adskillige følsomhedsanalyser anslås usikkerheden omkring reduktionen til at være –20% til +25%.
Side 2 af 3 Emissionsreduktionerne vil hovedsagligt forekomme i Danmark og Tyskland, og reduktionen i de to lande vil være af omtrent samme størrelsesorden. Den største emissionsreduktion vil stamme fra den forventede luk- ning af færgeruten Rødby – Puttgarten. Der vil også forekomme emissionsreduktioner fra godstransport på vej og bane. Grunden er den forventede overflytning af gods fra vej til jernbane, og en kortere rejsedistance på jernbanen. Rejsedista n- cen på jernbanen vil blive kortere på grund af den forventede o  m- ledning af godstog fra ruten via Jylland til den faste forbindelse over Femern Bælt. Emissionerne fra passagertransport på  vej og jernbane vil stige. Det skyldes et øget passagerantal, samt en øget rejsedistance (19 kilo- meter kørsel over Femern Bælt).     2. Forudsætninger og baggrund I den foreliggende analyse er ændringen af emissionernes størrelse og sammensætning, såfr emt en fast forbindelse over Femern Bælt bygges, kvantificeret. Det er sket gennem en sammenligning af en referencesituation, hvor det antages, at der ikke etableres en fast forbindelse over Femern Bælt og et projektalternativ, hvor en fast forbindelse med 4 vejbaner og 2 jernbane- spor etableres. Der er gennemført beregninger for både referencesituationen og projek t- scenariet for 2015 og 2040. 2015 er det forventede åbningsår, og 2040 er valgt til vurdering af de langsigtede konsekvenser, idet der ikke er indreg- net trafikvækst herefter. Derfor vil de ændringer i emissionerne, som en fast forbindelse medfører, være fuldt indfaset på dette tid spunkt. Ændringerne i trafikmønsteret og trafikmængden i både referencesituati o- nen og projektalternativet er baseret på Femern Bælt -trafikmodellen, som er publiceret i rapporterne  ”Fehmarn Belt Forecast 2002 – Final Report”, april 2003 og ”Fehmarn Belt Forecast 2002 – Reference Cases”, november 2003. Det samme gælder med hensyn til antagelserne vedrørende udbyg- ning af infrastruktur mm. I analysen er der anvendt flere forskellige emissionsmodeller. Hovedbe- regningerne er lavet med Transport- og Energiministeriets TEMA2000- model, men der er gennemført følsomhedsberegninger med COPERT III-
Side 3 af 3 modellen, der benyttes af Danmarks Miljøundersøgelser, samt den tyske HBEFA-model.  Rapportens følsomhedsberegninger viser, at selv for- holdsvis store ændringer af beregningsforudsætningerne ikke rykker ved, at der vil være reduktioner af alle typer af emissioner. Desuden er der foretaget særskilte analyser af udviklingen af den fremtidi- ge færgeteknologi. Der er i rapportens konklusioner taget højde for at emissionsudledningen fra færgerne i fremtiden vil være mindre, på grund af miljømæssige og teknologiske forbedringer, bl.a. i form af øget brænd- stofeffektivitet og katalysatorer. På trods af en betydelig reduktion af luf t- forureningen fra færger i fremtiden konkluderes det, at reduktionerne sam- let set bliver større, hvis der etableres en fast forbindelse. I referencesituationen forudsættes det, at færgerne på ruten Rødby - Puttgarten ombygges til en højere kapacitet, samtidig med at færgerne på Gedser-Rostock og Trelleborg-Rostock får en ekstra daglig afgang. I pr o- jektscenariet forudsættes det, at færgeruten Rødby-Puttgarten lukkes når den faste forbindelse åbner. Desuden forudsættes det, at færgeruterne Ge d- ser-Rostock og Trelleborg-Rostock sejler én gang mindre pr. dag pr. re t- ning. Også for bane - og vejtransport er der i rapportens konklusioner taget højde for teknologiske og miljømæssige forbedringer på områderne.