Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2612647_0001.png
TRAFIKUDVALGET
alm
d el
bil 1
3 0
Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
TRU Alm.del - Bilag 130
Offentligt
alundborgegnen
Behov or fo be
a
strukturen
_
zo di,
.øir°
IC
VIA TRAFIK
Kalundborgegnens Erhvervsråd
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0002.png
Kalundborg
Bjergsted
Tornved
Hvidebæk
Gørlev
Kalundborgegnens Erhvervsråd er en politisk uafhængig
medlemsbaseret forening. Erhvervsrådet består af 262
medlemsvirksomheder samt af kommunerne Bjergsted,
Gørlev, Hvidebæk, Kalundborg og Tornved. Erhvervsrådet
arbejder for at udvikle og vedligeholde et positivt
erhvervsklima i Kalundborg Arbejdskraftopland. Vi støtter
samtidig bestræbelser på lokalisering af nye virksomheder
og ny beskæftigelse. - Erhvervsrådet ønsker at tilvejebringe
en forbedret infrastruktur til gavn for egnens erhvervsliv, og
for at styrke uddannelses- og opkva-lificeringsaktiviteter.
Kalundborgegnen er ifølge det socioøkonomiske indeks ste-
get 15 pladser fra 1990-99, og egnen har potentiale for
yderligere forbedring af den socioøkonomiske velfærd, hvilket
vi målrettet arbejder på.
Erhvervsudviklingen på egnen er markant. Vi har flere end
20.000 ansatte og over 2.600 arbejdssteder. Alene 19 af
de større virksomheder forventer at investere knapt 8 mia.
kr. indenfor en 10-års periode, viser en spørgeskema -
undersøgelse. Virksomhederne påregner samtidig at ansætte
10 % flere frem til 2005 og yderligere 9% flere frem til 2010.
Slår dette igennem, får vi brug for at ansætte omkring 4.000
nye medarbejdere på Kalundborgegnen.
Egnen er derimod underforsynet med uddannelsesinstitu-
tioner. Uddannelsesinstitutionerne er typisk placeret i
hovedstadsområdet, og kun få personer gennemfører en
videregående uddannelse. - Dette vil medføre forværrede
rekrutteringsproblemer i fremtiden, og et øget behov for at
hente arbejdskraft fra andre områder, med deraf følgende
øget
pendling.
Med denne rapport vil Kalundborgegnens Erhvervsråd råbe
vagt i gevær overfor de bevilgende politikere. - Den
nuværende trafikale infrastruktur er utilstrækkelig i forhold
til en sikring af egnens udvikling. Egnen har et stort potentiale
for fortsat vækst, men denne hæmmes af de utidssvarende
vej- og togforbindelser.
Der bør derfor hurtigt iværksættes en VVM-undersøgelse.
Kalundborgegnens
socioøkonomiske rang
10
20
36
1: 30
40
50
50
1990
1991
1996
1999
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
Problemer
Løsningsmuligheder
Trafikale effekter
Perspektiver og
afledte effekter
Egnens
udviklingstendenser
2
3
4
6
7
8
YDERLIGERE
OPLYSNINGER
Kalundborgegnens
Erhvervsråd
Postboks 25
Bredgade 55, 2. sal
4400 Kalundborg
Telefon 59 55 00 55
Telefax 59 51 22 55
email [email protected]
Via Trafik gennemført statistiske undersøgelser og
interviewsamtaler med de store virksomheder samt været
afholdt et i&seminar, for at belyse ønsker, behov og problemer
i forhold til den trafikale infrastruktur.
infrastruktur.
,Rapporten er sponsoreret af:
''Mols-Linien A/S * Kalundborg Havn * Statoil Raffinaderiet A/S *
MT Højgaard A/S Bygge & Anlæg Sjælland * Jobs. Rasmussen
Svebølle A/S * BPB Gyproc A/S * Novo Nordisk A/S * NKT Flexibles
A/S * E2 Energi Asnæsværket * Svebølle-Værslev Turistfart A/S
* Kommunalt Samråd på Kalundborgegnen * Kalundborgegnens
Erhverirsråd
I efteråret
2002 er der i samarbejde med rådgivningsfirmaet
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0003.png
Rute 22
Kalundborg
Rute 23
Holbæk
Vejnettet
Problemerne på vejnettet er de smalle tværprofiler med for
få vognbaner og uensartede vejudformninger på strækninger
af Skovvejen (rute 23), hvilket medfører differentieret køre-
hastighed, overhalingsproblemer m.m.
Der opstår farlige overhalingssituationer i forhold til især
den relativt store andel af lastbiler, landbrugskøretøjer, cam-
pingvogne og andre langsomt kørende, ligesom de tunge
køretøjer bliver bestemmende for hastigheden.
Der er kødannelser og trængsel på visse tidspunkter af da-
gen, hvilket giver yderligere reduktion af rejsehastigheden,
samt skjult ventetid i form af den tid som trafikanterne tager
tidligere afsted, for at være sikre på rettidigt at nå frem.
Omkring 4.000 personer rejser dagligt fra Kalundborgegnen
til Holbæk-, Roskilde- og Hovedstadsområdet. Både vej- og
banestrækningerne hører i disse områder til de mest belaste-
de i landet, med daglige forsinkelser og tidsomkostninger
til følge. Alene på Holbækmotorvejen opstår der forsinkelser
på skønsmæssigt 270 køretøjstimer på en hverdag, hvilket
tidsomkostninger.*)
betyder udgifter på 4,6 mio. kr. årligt i
De mange krydsninger i niveau medfører endvidere uheld,
utryghed og sænkning af hastigheden på hovedvejene, når
sidevejstrafikken skal krydse hovedlandevejen eller dreje
ind i trafikstrømmen på hovedvejen, hvor der ikke findes
indfletningsstrækninger.
Trafikuheldene kostede 19 mio. kr. i 2001 alene på rute 23.
Dertil kommer et velfærdstab på 5,8 mio. kr.**)
Jernbane og togbetjening
Den lange transporttid med toget vurderes at udgøre en
massiv barriere mod brug af toget, og betyder formentlig
fravalg af ture til job, uddannelse m.v.
På strækningen Kalundborg-København H. stopper toget
på fra 12-17 stationer på de fleste afgange og rejsetiden er
mindst 90 minutter.
Rejsehastigheden er kun ca. 58 km/t mod f.eks. 84 km/t
til Vordingborg og 106 km/t til Slagelse. Det betyder, at
mange rejsende mellem København og Kalundborgegnen
har et mertidsforbrug på over 6 timer pr. uge i forhold til
rejsende fra Slagelseegnen.
Regulariteten er samtidig ringe. Alene på strækningen Roskil-
de-København forsinkes togpassagererne 600-1.000 timer
i myldretiden svarende til tidsomkostninger på ekstra 8,8
mio. kr. pr. år. *)
Trafikregnskab 2002, Roskilde Amt
**) Beregninger baseret på Vejdirektoratets værdier for uheldsomkostninger.
Slagelse
„Kalundborgegnen har en
bagvendt problemstilling.
Virksomhederne er der,
men infrastrukturen
mangler"
”Vi kom hertil i '72.
Hvis vi skulle overveje
placering nu, ville vi
aldrig vælge at placere
en afdeling i Kalundborg,
men lægge den tættere på
hovedfærdselsårerne..."
Interviewundersøgelse 2002
Kalundborg
Rejsetider med tog
9° one.
København H.
Slagelse
52 min.
,g,
69
Vordingborg
„Rejsetiden med tog skal
højst være som med bil"
„Det gamle materiel, der
benyttes, er selvdræben-
de"
„Der er ofte nedbrud og
forsinkelser. Linien er
udsultet"
Inten,qewundersogelse 2002
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0004.png
il
Vejnettet
En velfungerende infrastruktur har stor betydning for Kalund-
borgegnens fremtidige erhvervs- og boligudvikling.
Der er behov for højklassede vejforbindelser mod øst til
hovedstadsområdet og mod syd til E20. Egnen har iøvrigt
behov for bedre togforbindelser mod København.
På vejnettet er det primære behov en udbygning af de tre
flaskehalse, der udgøres af den 2-sporede del af Skovvejen
(rute 23) nærmest Kalundborg, af rute 22 mod Slagelse
samt af motorvejsnettet omkring Roskilde, hvor fremkom
melighedsproblemerne er betydelige.
De lokale fremkommelighedsproblemer på hovedlandevejene
kan afhjælpes gennem en udbygning af vejnettet.
Det kan spænde fra lokale tiltag, der kan forbedre over-
halingsmulighederne, over en udbygning af vejene til 2+1
veje, til nyanlæg af egentlig højklassede vejforbindelser i
form af motortrafikveje eller motorveje.
Hvad angår kapacitetsproblemerne omkring Roskilde ønsker
Kalundborgegnens Erhvervsråd at støtte de bestræbelser der
pågår i Roskilde Amt for en vejudbygning.
„Udbygning af
Skovvejen(rute 23) har
1. prioritet.
Derefter rute 22"
„Vi foreslår, at
arbejdet omkring
en VVM redegørelse
iværksættes"
Trafikstrukturgruppen
Kalundborgegnens Erhvervsråd
Bedre veje kan nedsætte uheldsrisikoen, øge rejsehastig-
heden og på flere niveauer bidrage til at koble egnen tættere
på hovedstadsområdet samt sikre fastholdelse og udvikling
af erhvervslivet.
Mulig udbygning af de 2-sporede hovedlandeveje:
• Sanering
af eksisterende kryds og overkørsler med henblik på
prioritering af den gennemkørende trafik i forhold til lokaltra-
fikken.
• Anlæg af slæbe- eller overhalingsspor på delstrækninger for
øgning af mulighederne for overhaling af lastbiler og andre
langsomtkørende køretøjer.
• Ombygning til 2+1 vej, hvor vejen indrettes som en 3-
sporet vej, med anvendelse af det midterste spor til skiftevis
overhaling i den ene h. h. v. anden retning.
tilabE•Ittnt-tr
Økonomisk er der meget stor forskel på de forskellige virkemidler.
• Ved ændring på delstrækninger, vil der kunne opnås mærkbare
forbedringer af fremkommeligheden for 50-100 mio. kr.
• Udbygning af den 2-sporede del af Skovvejen til en højklasset
motortrafikvej ville formentlig koste 3-400 mio. kr.
• En generel ombygning af begge to hovedlandevejes 2-sporede
strækninger til 2+1 veje vil formentlig koste 500 mio. kr.
• Anlæg af motorvej fra Holbæk over Kalundborg til Slagelse vil
beløbe sig til 2-5 mia. kr.
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0005.png
udviklingstendenser
Antal beskæftigede
Kalundborgegnen
12.000 -
Befolknings- og beskæftigelsestilvækst
Befolkningstilvæksten er på 2% mod 1,4% på landsplan (98-
02), og en sammenligning viser for Slagelse 0,9%, Korsør
2,2% og Vordingborg 0,0%.
Der er ca. 20.000 beskæftigede på egnen (2000).
Halvdelen heraf er beskæftiget inden for Kalundborg
Kommune, hvor der har været en stigning i beskæftigelsen
på 5,7% (97-01), fordelt på 6,0% for kvinder og 5,6%
for mænd mod 3,5% på landsplan. Egnen har haft en
stigning på 2,3% 98-01).Til sammenligning har Slagelse
haft en udvikling pa +3,6% (98-01), Korsør på -18,6% og
Vordingborg på -4,0%.
11.500
11.000
10.500
10.000
9.500
9.000
8.500
~Mænd
~Kvinder
97
98
99
01
02
8.000
Arbejdssteders størrelse
Kalundborg Kommune
30/0
6% '
13%
Større vækst i antal arbejdsteder
Der er godt 2.600 arbejdsteder på Kalundborgegnen. Heraf
40% i Kalundborg Kommune (2000), hvor væksten i antal
arbejdsteder har været 5,2% på 2 år mod 4% på landsplan.
Slagelse har til sammenligning haft en stigning på 3,4%,
Korsør 4,8% og Vordingborg 3,6% (98-00).
2%
33%
• 1 ansat,
D
2-4
Mange store virksomheder
Kalundborg Kommune har 2% virksomheder med over 100
ansatte mod 1% på landsplan. 3% af virksomhederne har
mellem 50 og 99 ansatte mod 2% på landsplan.
16%
• 5-9
O10-19
u
20-49
• 50-99
27%
O100+
Hele landet
2 c./.
6%
10%
Produktion og eksport
1%
40%
14%
• 1 ansat
O2-4
5-9
O10-19
O 20-49
50-99
100+
Egnen har 19% beskæftigede indenfor industri mod 17% på
landsplan. Egnen rummer især store procesindustrier, der
er produktionsafdelinger af multinationale selskaber med
stor eksportandel og en importbegrænsende betydning for
landet som helhed.
Blandt virksomhederne er bl.a. verdens største producenter
af henholdsvis insulin og industrielle enzymer samt 2 af
landets største vognmandsforretninger.
27%
Stort transportarbejde og pendling
Vestsjællænderen transporterer sig i gennemsnit 48 km.
dagligt, hvilket er det højeste sammenlignet med øvrige
amter i landet. Samtidig er der høj bilandel. 68% har mindst
1 bil, hvor det på landsplan er 60%.
Ca. 1/3 af transporten vedrører bolig-arbejdstedstransport.
I alt 16.500 personer - eller 80% af de beskæftigede på
egnen - pendler mellem kommunerne på egnen. Den
samlede udpendling fra de 5 kommuner er på over 10.000
personer.
Knapt 4.000 personer pendler ud af egnen til andre dele af
amtet, og godt 3.000 pendler helt ud af amtet. Heraf over
2.000 personer (ca. 70%) til virksomheder i Københavns
Amt. Det svarer til ca. 10% af de beskæftigede på egnen.
Knapt 8.000 personer i alt pendler ind til egnens kom-
muner.
Over 3.000 indpendler til egnen fra øvrige kommuner i
amtet.
Udpendlere
225
2.110
507
ll
27
401
190
7
fra egnen til øvrig del af
amtet og andre amter "
3.353
97
Indpendlere
Kilde: Danmarks Statistik;
2OO1-værdier
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0006.png
Perspektiver og afledte effekter
Ind- og udpendling
Kalundborgegnen
Antal personer
-Indpendling
— Udpendling
•,§ 9
8
7
6
95 96 97 98 99 01 02
En bedre trafikal infrastruktur på egnen vil tilgodese
erhvervslivet; herunder transportsektoren, private bolig-
arbejdsstedstrafikanter og ferie-fritidsrejsende samt
betyde fastholdelse og muligvis styrkelse af færgerne og
havnens funktion og dermed en sikring af de eksisterende
arbejdspladser i området.
De foreslåede løsninger vil medføre en generel tilpasning
af vejnettet til den fortsat stigende mobilitet og pendling
samt understøtte tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til
virksomhederne på egnen.
Der er over 3.300 personer med bopæl i amtet, som
pendler ind til Kalundborgegnen. Derudover er der ca. 1.000
personer fra andre amter, som dagligt pendler ind til egnen.
Med en forbedret infrastruktur forventes øget indpendling til
virksomhederne på egnen.
Bosatte på Kalundborgegnen vil med en forbedret infrastruktur
samtidig kunne udpendle til relevante job uden for egnen,
hvilket vil medvirke til løsning af ægtefælle-problematikken,
idet der på egnen er et begrænset antal job inden for områder,
der typisk vælges af kvinder.
Arbejdskraftoplandet bliver udvidet med 10-15 km. som
Kalundborgegnen kommer tættere på Holbæk, Roskilde,
Hovedstadsområdet og Slagelse, Storstrøms Amt, Fyn m.v.
svarende til den kortere rejsetid på vejnettet.
Generelt vil løsningen betyde styrkelse af sammenhængen
mellem landsdelene og øget bosætning på egnen.
Det bliver mere attraktivt at placere virksomheder på egnen,
hvilket reducerer risikoen for ledighed.
Perspektivet er således fortsat socioøkonomisk vækst på
egnen i modsætning til stagnation og udkantsonnrådepro-
blemer.
Jernbaneinvesteringer kan i øvrigt erfaringsmæssigt fungere
som vækstdynamo for erhvervslivet og dermed tilføre egns-
udviklingen en form for revitalisering.
Kalundborgegnens
befolkningstilvækst
48.400
48.200
48.000
47.800
47.600
47.400
47.200 -
47.000
46.800
46.600
97
98
99
00
il
01
02
Fs~:*=',"'~
7 ud af 11 virksomheder
mener, at den trafikale
infrastruktur har
betydning for fastholdelse
af virksomheder på egnen
Interviewundersøgelse 2002
Samtlige adspurgte
virksomheder finder den
trafikale infrastruktur
utilfredsstillende eller
meget utilfredsstillende
Interviewundersøgelse 2002
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0007.png
„Havnens eksistens er
100% afhængig af land-
infrastrukturen"
„Infrastrukturen er
afgørende i forhold
til rekruttering
og fastholdelse af
medarbejdere"
Interviewundersøgelse 2002
Trafikale effekt r
Vejnettet
De direkte resultater af en opgradering af hovedlandevejene
forventes at blive nedsat uheldsrisiko og kortere rejsetid.
En udbygning af Skovvejen vil gavne trafiksikkerheden og
trafikmiljøet, idet konfliktområderne mellem trafikantgrup-
perne begrænses.
Lastbiltrafikken faldt voldsomt i 1998 og 1999 efter åbningen
af Storebæltsforbindelsen, hvor færgerne i Kalundborg
droslede ned. - I dag er trafikmængderne steget igen,
og på rute 23 's østlige del er der over 40% flere lastbiler
i 2001 end i 1997. Heraf en stigning på 34% fra 2000 til
2001. Lastbilandelen er ca.15% på den 2-sporede strækning,
hvilket må vurderes at være højt. På strækningen gennem
Tornved Kommune er lastbilandelen (på rute 23) op til
20%.
Færgeoverfart
Person biloverførsler
140
120
i2 100
80
60
40
20
0
00
01
02
Lastbiloverførsler
340
330
320
310
300
290
280
270
260
01
02
På rute 22 til Slagelse er andelen af lastbiler ca. 10% i forhold
til det samlede trafiktal, og omkring Slagelse er andelen oppe
på 24%. - Ind mod Kalundborg er lastbilandelen steget
med op til 48% på de 5 år.
Den høje lastbilandel giver vejene en tungere belastning.
En vejudbygning vil reducere generne i forhold til de tunge
og langsomt kørende køretøjer, idet fremkommeligheden og
sikkerheden forbedres.
Jernbane og togbetjening
Indsættelsen af dobbeltdækkertog har ikke betydning for
rejsehastigheden, da kørehastigheden på strækningen fortsat
vil være maksimalt 120 km/t grundet overkørsler, skinnernes
tilstand m.v. samt de mange stop. - Togudskiftningen vil
dog medføre en forbedret komfort.
De nye IC3-tog i 2005/06 vil medføre mere ensartet kørsel,
lavere støjniveau, flere faciliteter og bedre komfort, og give
mulighed for tættere togfølge med øget kapacitet på de
belastede stationer i hovedstadsområdet, med mulighed for
flere tog også længere ude på Nordvestbanen.
En vis tilgang af passagerer må påregnes ved indsættelse
af IC3-togene. - Passagertilgangen kan muligvis øges
yderligere gennem en forbedret til- og frabringertrafik i
busdriften, hvilket bør vurderes nærmere. Dog må mindst
halvdelen af de nuværende bilpendlere forventes ikke at
skifte transportmiddel uanset forbedringer i den kollektive
trafik.
45-50% af bilpendlere angiver generelt for lang rejsetid som
årsagen til ikke at anvende toget til bolig-arbejdsstedstransp
orten, mens 46% ikke ønsker at skifte transportmiddel uanset
alternativernes kvalitet, viser undersøgelser fra DSB.
ti
„Det ville gøre det
nemmere at få
medarbejdere fra
Roskilde"
9 af 11 virksomheder
mener, at der
bør etableres
gennemkørende tog i
myldretiden
Interviewundersøgelse 2002
TRU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 130: Materiale fra Kalundborgegnens Erhvervsråd omdelt på mødet den 21/4-05
2612647_0008.png
Løsningsmulighe er
Kalundborg
Roskilde
København H
Jyderup Holbæk
Høje Tåstrup
Jernbane og togbetjening
Jernbanen og togbetjeningen på strækningen mellem
Kalundborg og København ønskes etableret således, at
rejsetiden kan reduceres til max. 1 time.
Det vil betyde, at toget bliver konkurrencedygtigt, som
rejsemiddel til og fra egnen, i forhold til bilen.
En rejsetid på 1 time forudsætter ifølge Banestyrelsen
investeringer, der skønsmæssigt ville beløbe sig til Y2-1 mia.
kr. til sporarbejde, signalflytninger og overkørsler.
Som et led i den almindelige togudskiftning, har DSB leaset
dobbeltdækkertog fra Deutsche Bahn. Disse tog indsættes
på Nordvestbanen i slutningen 2002.
Der bør på kort sigt etableres flere gennemkørende
pendlertog med få stop undervejs, for eksempel kun på
stationerne Kalundborg, Jyderup, Holbæk, Roskilde og
København H. samt evt. Høje-Taastrup. - Dette vil give
flere rejsemuligheder, men dog stadig en rejsetid på over 1
time til København.
HUR har i øvrigt i trafikplan 2003 skitseret en opgradering
og modernisering af Vestbanen fra Roskilde til København.
Strækningen mellem Lejre og Vipperød er 1-sporet. Denne
strækning overvejes udvidet til 2 spor, hvilket vil betyde
større kapacitet på Nordvestbanen generelt og dermed
mulighed for indsættelse af flere tog, der kører hurtigere
(myldretidsafgange med få stop) til København.
I 2005/06 indsættes under planen "Gode Tog til Alle" IC3-
tog på linien, hvilket i et vist omfang vil reducere rejsetiden
til København. Jernbanen skal dog ombygges, såfremt
hastigheden skal over 120 km/t, idet banestrækningens
tilstand og udformning er af en standard, der sikkerheds-
mæssigt ikke er godkendt til kørsel med højere hastighed.
Når alle IC3 tog er indsat i 2006, bliver der plads til 1-2
tog yderligere på grund af mere ensartet kørsel m.m. -
Det kunne i den forbindelse ønskes, at Nordvestbanen til
Kalundborgegnen bliver tilgodeset.
,,Hurtigere togforbindelser
har betydning for fremti-
dens rekruttering og fast-
holdelse af kvalificeret
arbejdskraft"
8 ud af 11
virksomheder er enige
i, at der bør indsættes
højhastighedstog mellem
København og Kalundborg
„Tiden er det afgørende"
„Havnen har mistet gods-
omsætning p.g.a. forringet
baneservice"
Interviewundersøgelse 2002
Da toget i 1874
kom til Kalundborg,
var 1 spor og 1 tog
om dagen
tilstrækkeligt
I dag er stræknin-
gen overbelastet
og kapaciteten
i myldretiden
utilstrækkelig.