Velkommen til Trafikudvalget - En guide til udvalgets arbejde, herunder en beskrivelse af udvalgets arbejde i sidste folketingsår og de nye EU-procedurer Trafikudvalget holder normalt møde om torsdagen kl. 10.30 i værelse 2-145 (2. sal). Udvalget kan alternativt holde møde tirsdag kl. 15.00 i samme værelse. Udvalget bistås af: Udvalgssekretær Jesper Thinghuus tlf. 33 37 55 14 (e-mail [email protected]) og Overassistent Annika Kure tlf. 33 37 55 48 .(e -mail [email protected]) Sekretariatet har kontor på 1. sal i  L-bygningen (adgang via Provianthuset). Trafikudvalget  er  et  af  Folketingets  stående  udvalg  og  har  17  medlemmer  og  11  stedfortrædere. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1. Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer med tilrettelæggelsen og gennemførelsen   af   udvalgsarbejdet,   herunder   udarbejdelse   af   betænkninger   og   beretninger. Sekretariatet  forbereder  sammen  med  formanden  møder,  konferencer/høringer,  besøg,  rejser  m.v. og  bistår  evt.  formanden  med  taleudkast.  Udvalgets  medlemmer  kan  få  bistand  til  afklaring  eller udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninger og be   retninger, ændringsforslag eller til udarbejdelse af lov- eller beslutningsforslag. Sagsområder I  et  bilag  til  Folketingets  forretningsorden  er  det  fastlagt,  at  Trafikudvalget  behandler  sager  inden for  sagsområderne:    Jernbaner,  veje,  godstransport,  hyrekørsel,  buskørsel,  kollektiv  trafik,  faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne, kystsikring samt meteorologi, postvæsen m.v. Desuden  er  der  tradition  for,  at  der  i  udvalget  er  interesse  for  sager  inden  for  sagsområderne færdselslovgivning og søfart, som er placeret indenfor Retsudvalgets henholdsvis Erhvervsudvalgets sagsområder . Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2003 -2004 I folketingsåret 2003 -04 holdt udvalget 28 møder. De fleste møder holdes i uger, hvor der er møder i salen. I de mødefri perioder og i ferieperioder kan der holdes møder, hvis udvalget beslutter dette. De   fleste   møder   er   lukkede,   men   udvalget   har   mulighed   for   at   holde   åbne   møder.   I   sidste folketingsår holdt udvalget  32 samråd, og heraf var 13 åbne samråd om bl.a. Københavns metro og indretningen af motorvejene i forbindelse med forhøjelsen af hastighedsgrænsen. Udvalget  behandlede  endvidere  16  lov-  og  beslutningsforslag,  der  bl.a.  drejede  sig  om  anlæg  af forskellige   vejstrækninger,   buskørsel   og   takster   i   den   kollektive   trafik.   Der   blev   stillet   195 spørgsmål  vedrørende  lov   -  og  beslutningsforslag  og  527 spørgsmål  på  alm.  del.  Desuden  fik 35 deputationer foretræde for udvalget. I alt blev der omdelt 1812 bilag til Trafikudvalget. Trafikudvalget kan foretage studieture i Danmark. I august 2003 var udvalget f.eks. på en studietur til Silkeborg og Vestkysten for at se nærmere på motorvejsbyggeriet mellem Århus og Herning og kystsikring ved Vestkysten. I august 2004 foretog udvalget en studietur til Fyn, hvor udvalget bl.a.
beså motorve jsbyggeriet mellem Odense og Svendborg, mødtes med borgergrupper om støj fra den fynske  motorvej,  beså  Post  Danmarks  terminaler  i  Fredericia  og  Taulov  samt  blev  orienteret  om skinnernes  tilstand  på  jernbanen  mellem  Odense  og  Middelfart.   Herudover  deltager  udvalget  eller enkelte medlemmer fra  udvalget i forskellige konferencer. F.eks. Transport Økonomisk Forenings (TØF) jævnlige temakonferencer og de årlige Trafikdage, som holdes sidst i august i Aalborg. Bl.a. for at få inspiration fra andre landes reguler ingsinitiativer foretager udvalget også  studieture til udlandet, normalt én årlig rejse. Siden   2003 har udvalget været på  to 5-dages studieture til London, Paris og Firenze henholdsvis til Helsinki og Skt. Petersborg. Formålet med  disse besøg var for det førstes vedkommende bl.a. at blive orienteret om kørselsafgiften i London, britisk jernbanepolitik, franske initiativer på trafiksikkerhedsområdet og besøg hos togproducenten Ansaldobreda i Firenze, som  leverer  IC4-togene.  Den  anden  af  de  nævnte  studieture  gik  bl.a.  ud  på  at  blive  orienteret  om Finlands erfaringer med anlæg af jernbaner og veje, sikkerheds ved olieudskibning i Østersøen og Skt. Petersborg som intermodalt knudepunkt. Det seneste større forlig på trafikområdet blev indgået i november 2003 mel   lem regeringen, Dansk Folkeparti,  Det  Radikale  Venstre  og  Kristendemokraterne  om  investeringer  i  jernbanenettet  og  på vejområdet i de kommende 10 år. I 1. samling af folketingsåret 2004 -2005 blev 11lov- og beslutningsforslag henvist til behandling i Trafikudvalget.  3  af  de  lovforslag  Trafikudvalget  havde  behandlet,  var  vedtaget,  da  der  blev udskrevet folketingsvalg. I 1. samling foretog udvalget sidst i november en studietur til Århus, hvor udvalget blev orienteret  om planerne for udbygning af Århus Havn o  g om Grenåbanens situation. Desuden deltog 2 medlemmer fra udvalget i Danske Havnes Havnepolitiske konference i Aalborg i begyndelsen  af  november.  I  begyndelsen  af  december  besøgte  udvalget  Arriva,  som  præsenterede udvalget for deres syn på forskellige tra fikpolitiske problemstillinger. Ressortministerier Trafik- og Energiministeriet er udvalgets politiske ressortministerium. Trafik- og Energiministeriet består  af  det  centrale  departement  samt  en  række  styrelser .  F.eks.  kan  nævnes Færdselsstyrelsen,  Havarikommssionen  for  Civil  Luftfart  og  Jernbane,  Kystdirektoratet,  Statens Luftfartsvæsen, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Banedanmark og Trafikstyrelsen for jernbaner og færger. Organisationer Der er flere organisationer, der er interesseret i påvirkning af  lovgivningen m.v. inden for udvalgets sagsområde.   Her   kan   bl.a.   nævnes    Danske   Havne,   Dansk   Transport   og   Logistik,   Danske Busvognmænd, Danmarks Automobilforhandler Forening og Dansk Jernbaneforbund. Udvalgsmedlemmers instrumenter i udvalgsarbejdet generelt Nedenfor gennemgås nogle af de redskaber , et udvalgsmedlem har i den politiske proces, der udfoldes i udvalget. I bilag 1 (bagest) er der en kortfattet supplerende oversigt over instrumenter. Udvalgsmedlemmer  kan  stille  spørgsmål   om  alle  forhold,  der  vedrører  udvalgets  sagsområder, herunder  om  lovforslag  eller  beslutningsforslag,  der  behandles  i  udvalget.  Udvalget  kan  i  den forbindelse også kalde ressortministeren og/eller en anden minister i  samråd . Samrådet kan afholdes som  et  åbent  samråd,  hvis  minimu  m  3  medlemmer  af  udvalget  ønsker  dette.  Derudover  kan
udvalget  f.eks.  bede  ministeren  om  en  teknisk  gennemgang  af  et  lovforslag,  afholde  høringer  og temamøder om udvalgte emner samt foretage studieture i Danmark og i udlandet. Udvalgsmedlemmers redskaber ved behandling af lov- og beslutningsforslag I  statsministerens  åbningstale  ved  folketingssamlingens  start  vil  der  i  den  skriftlige  del  til  talen   - lovprogrammet  -  være  en  oversigt  over  de  lovforslag,  som  regeringen  planlægger  at  fremsætte  i løbet af samlingen på udvalgets område. I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). Senest fredagen inden 1. behandling af lovforslaget modtager  udvalget  kopi  af  svarene  samt  et  høringsnotat,  der  typisk  redegør  for  ressortministerens holdning til høringssvarerne og for, hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til. Når  et  forslag  efter  1.  behandlingen  er  henvist  til  udvalget,  sættes  det  på    dagsordenen  til  det førstkommende  udvalgsmøde.  På  dette  møde  fastlægger  udvalget  efter  udkast  fra  sekretariatet  en tidsplan for forslaget, herunder frister for at stille spørgsmål til ministeren og frist for afgivelse af betænkning i udvalget over forslaget. Hvis et forslag skal færdigbehandles, skal der inden 2. behandlingen afgives en betænkning om forslaget, som udvalgssekretariatet udarbejder udkast til. Her hjælper udvalgssekretæren f.eks. med teknisk bistand til at stille ændringsforslag.   Mens  forslaget  er  til  behandling  i  udvalget,  vil  forslaget  blive  sat  på  dagsordenen  for  udvalgets møder   med   henblik   på   gennemgang   af   besvarelser   af   udvalgets   spørgsmål,   modtagelse   af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil fremgå af dagsordenen. Når  udvalget   modtager  skriftlige  henvendelser  vedrørende  et  forslag,  stiller  udvalgssekretariatet automatisk et spørgsmål til den relevante minister for at få ministerens kommentar til henvendelsen. Når  der  kommer  svar  på  spørgsmålet,  sender  sekretariatet  en  kopi  af  sv   aret  til  den,  der  har  sendt henvendelsen. Henvendelsen, spørgsmålet og svaret omdel es til udvalget. Udvalget afslutter behandlingen af lovforslag med en betænkning, hvor de enkelte partiers stilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag fremgår.   Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero, eller  man  kan  afslutte  et  ikke   færdigbehandlet  forslag  med  en  beretning.  Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. I vedhæftede bilag 1 er en beskrivelse af nogle supplerende redskaber, der kan være relevante under lovforslags og beslutningsforslags behandling. Udvalgsdokumenter Der   er   i   udvalget to   hovedkategorier   af   materiale,   nemlig   dokumenter   vedrørende   forslag (lovforslag  og  beslutningsforslag)  og  dokumenter  vedrørende  udvalgets  almindelige  kontrol  med regeringen,   dvs.   alm.   del.   Dokumenterne   er   endvidere   opdelt   i   3   underkategorier;   bilag, spørgsmål/svar  og  samrådsspørgsmål.  Alm.  del   -nummereringer  og  forslagsnummereringer  er  altid knyttet til en bestemt folketingssamling, hvor indeværende samling kaldes 2004-05, 2. samling. Abonnement og søgning. Det er endvidere muligt at tegne abonnement på  dokumenter, dagsordener mv.   på    Nettingets   forside.   Det   bemærkes,   at   udvalgenes   offentlige   bilag   er   tilgængelige   på
Folketingets   hjemmeside   (www.ft3p.dk)   for   offentligheden   24   timer   efter   bilagsomdelingen   på Christiansborg. Medlemmerne  af  Folketinget  har  dog  mulighed  for  at  se  dokumenterne  på  den  interne  version  af Folketingets hjemmeside, der kaldes Intraen og som findes via Nettingets forside. EU-procedure Halvårsoversigt.  Udvalget modtager en halvårlig oversigt over væsentlige EU -spørgsmål fra  trafik- og energiministeren vedrørende de sager, der for tiden og i den kommende tid er under behandling i Rådet. Subsidiaritetsnotat. Senest 2 uger efter EU-Kommissionens oversendelse af et lovgivningsforslag til Rådet og til Europa -Parlamentet (EP) skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets eventuelle konflikter med nærhedsprincippet (subsidiaritet). Grundnotater.  Udvalget  modtager  grundnotater  fra  ministeren  på  alle  nye  EU -lovgivningsforslag (direktivforslag     og     forordningsforslag)     senest     4     uger     efter     forslagets     oversendelse     fra Kommissionen til Rådet og til EP . Grundnotaterne skal senest 8 uger efter oversendelsen til Rådet og EP suppleres med regeringens kommentarer til nationale høringssvar vedrørende forslaget. Samlenotat.  Udvalget  modtager  forud  for  et  rådsmøde  et  samlenotat  om  de  sager,  der  er  på dagsordenen  for  rådsmø det.  Med  udgangspunkt  i  samlenotatet  afholder  udvalget  som  regel  et samråd  med  ministeren  i  samme  uge,  som  denne  forelægger  rådsmødedagsorden  og  eventuelle mandatforslag for Europaudvalget. Referater og redegørelser. Udvalget får regeringens referat af mi nisterrådsmødet. Der er endvidere mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, hvis udvalget er særligt interesseret. EU-institutioner og EU-enheder af særlig interesse for Trafikudvalget Medlemslandenes fagministre mødes løbende på rådssa  mlinger. Udvalget følger rådssamlingerne i transportrådet. Europa-Parlamentet er medlovgiver (proceduren fælles beslutningstagen) sammen med Rådet på de fleste   områder   af   EU -lovgivningen   af   interesse   for   Trafikudvalget.   I   EP   har   Udvalget   om Regionalpolitik, Transport og Turisme særlig interesse for Trafikudvalgets arbejde. For   så   vidt   angår   EU  -Kommissionen   er   det   Generaldirektoratet   for   Energi   og   Transport   og transportkommissær Jacques Barrot, der har særlig interesse for arbejdet i Trafikudvalget. Internationale organisationer og konferencer af særlig interesse for udvalget Trafikudvalget   følger   også   internationale   organisationer   udover   EU,    f.eks.   den   internationale jernbane sammenslutning (UIC), den internationale luftfartsorganisation (ICAO) og de europæiske transportministres organisation ECMT (som er knyttet til OECD). Deltagelse i konferencer og høringer m.v. Trafikudvalget   modtager   i   hver   samling   en   række   invitationer   til   at   deltage   i   høringer   og konferencer.  Når udvalget modtager en invitation, hvor deltagelse er  gratis, omdeles denne, og de enkelte medlemmer tilmelder sig direkte til arrangøren. Hvis der er tale om et arrangement, hvor der opkræves   deltagerbetaling,   kan   udvalget   på   et    udvalgsmøde   beslutte   at   betale   for   eventuel deltagelse  i  arrangementet.  I  så  fald  sker  tilmelding  til  arrangementet  via  sekretariatet  på  en tilmeldingsblanket, som vil blive vedhæftet den pågældende invitation.
Yderligere information For  spørgsmål,  råd    og  vejledning  kan  udvalgsmedlemmet  altid  kontakte  udvalgssekretæren  og  en del oplysninger kan også findes på   Folketingets hjemmeside, www.ft4p.dk: 1. Håndbog i folketingsarbejdet , 2003 (250 s.) søg: Nettinget / Ft.dk om / Grundlaget for folkestyret / Håndbog i folketingsarbejdet 2. Kvalitetshåndbogen , der indeholder en række forretningsgange, bl.a. udvalgsbetjeningen: søg: Nettinget / Vejledninger / Kvalitetshåndbogen / U dvalgsbetjening 3.   Baggrundsmateriale   om   alm.   del   og   forslag   samt   links   til   ministerier,   der   har   relation   til Trafikudvalget: søg: Nettinget / Links og baser + udvalg og delegationer) /Trafikudvalget 4. EU links: søg: Nettinget / EU-Oplysningen Bilag 1 Nogle supplerende instrumenter i behandlingen af forslag Nedenfor er endvidere en beskrivelse af redskaber der kan være relevante under f.eks. lovforslags behandling. Der   kan   afgives   en   tillægsbetænkning   om   forslaget,   hvori   ordføreren   kan   få   tilføjet ændringsforslag med bemærkninger, nye synspunkter og krav samt få indskrevet en evt. ny stillingtagen til afstemningen ved 3. behandlingen. Ordføreren kan fremsætte et nyt ændringsforslag uden for betænkningen med bemærkninger til forslaget. Der  er  også  mulighed  for  at  få  særlige  dokumenter,  typ  isk  spørgsmål  til  ministeren  og dennes  svar  optrykt  som  bilag  til  betænkningen/tillægsbetænkningen.  Udvalgssekretariatet skal  angive,  hvilke  partier  der  står  bag  ønsket  om  optryk  af  sådanne  særlige  bilag  og dokumenter. Man  kan  afslutte  et  ikke  færdigbehandlet  forslag  med  en  beretning.  Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget. Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero af forslagsstiller. Ordføreren  har  mulighed  for  at  bede  om  ordet  under  også  under  2.  og  3.  behandlingen  og herunder evt. redegøre for sin stillingtagen eller  stille (mundtlige) spørgsmål  til ministeren om forslaget.