Samlenotat notat Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Beskæftigelsesministeriet Rådsmøde for ministre for beskæftigelse  og sociale forhold den 3. marts 2005 Dagsordenen for rådsmødet  forventes at se således ud : 1. Forberedelse af Det Europæiske Råds forår  smøde Side  3 ”Nøglebudskaber” baseret på (a) til (e) nede nfor: - Politisk debat - Vedtagelse (a) Kommissionens synteserapport (b) Kommissionens meddelelse: Den social- og arbejdsmar- kedspolitiske dagsorden 2006-2010 (c) Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til fælles- rapporten 2004-2005 (Vedtagelse) (d) Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion og social beskyttelse (Vedtagelse) (e) Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om lige muligheder 2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde Side 22 - Information fra formandskabet 3. EMCOs arbejdsprogram for 2005 Side 24 - Information 4. SPCs arbejdsprogram for 2005 Side 26 - Information 5. Globaliseringens sociale dimension Side 27 - Rådskonklusioner 6. (evt.) Forslag til beslutning om etablering af et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet – PROGRESS Side 29 - Generel indstilling (delvis) 7. Forslag til direktiv om aftalen mellem parterne på europæ isk plan om arbejdsvilkår for jernb anepersonel Side 33 - Politisk enighed 14. februar 2005 J.nr. 7113-0006

s. 2/48 8. Forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet Side 37 - Information fra formandskabet om udviklingen i sagen 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændr ing af forordning EØF nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger (diverse ændringer 2004) Side 43 - Generel indstilling 10. SPCs studie af private pensionssystemer Side 45 - Præsentation

s. 3/48 1. Forberedelse af Det Europæiske Råds forår  smøde ”Nøglebudskaber” baseret på (a) til (e) nede nfor: - Politisk debat - Vedtagelse (a) Kommissionens synteserapport (b) Kommissionens meddelelse: Den social- og arbejdsmarkeds- politiske dagsorden 2006-2010 (c) Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til fællesrap- porten 2004-2005 (Vedtagelse) (d) Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion og social beskyttelse (Vedtagelse) (e) Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om lige muligheder Nøglebudskaber til Det Europæiske Råd - Politisk debat - Vedtagelse Nyt notat. Resumé Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for Social Beskyttelse udarbejder på ba  g- grund af Kommissionens rapporter og meddelelser til Det Europæiske Råds forårsmøde udkast til Rådets (beskæftigelse og socialpoliti   k) nøglebudskaber herom til Det Europæiske Råd. Udkastet  til nøglebudskaber foreligger endnu ikke. Baggrund og indhold Det er fast procedure, at Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og  Beskæfti- gelseskomitéen (EMCO)  på baggrund af Kommissionens rapporter  og medde- lelser til Det Europæiske Råds forårsmøde   udarbejder udkast til nøglebudska- ber inden for deres respektive kompetencer, som Rådet (beskæftigelse og soc i- alpolitik) skal vedtage. De to komitéer vil  søge at nå til enighed om udkastene på deres møder hh v. den 16. og den 17. februar d.å.  Det forventes, at formæn- dene for de to grupper umiddelbart derefter vil søge at udarbejde et fælles ud- kast. På  beskæftigelsesområdet  forventes budskaberne at understrege betydningen af følgende elementer: Fokus på  tiltag der fremmer vækst og beskæftigelse på en måde  , der er i overensstemmelse med målsætninge rne om social sammenhæng og en bæredygtig udvikling, der i sig selv bidrager til vækst og beskæftigelse. Behov for strømlining og forenkling af overvågnings - og rapporterings- systemet under Lissabon-strategien på EU -plan og nationalt plan. Et integreret sæt retningslinjer for den overordnede økonomiske politik og beskæftigelsen, herunder fastlæggelse af nye retningslinjer for en treårig peri ode fra 2005. Bedre forankring af Lissabon-dagsordenen blandt involverede nationale aktører med henblik på at effektivisere gennemførelsen af strategien.

s. 4/48 Fokusering af de nye beskæftigelsesretningslinjer på følgende fire pri o- ritetsområder, som blev identificeret af Wim Koks Employmen t Task- force: 1) Forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsev- ne og fleksibiliteten på arbejdsma rkedet; 2) Forøgelse af arbejdsstyrken og modernisering af de sociale sikringssystemer; 3) Øgede investerin- ger i uddannelse og opkvalificering; 4) Bedre styringssystemer. Det er forventningen, at budskaberne på det  sociale område  vil tage følgende udgangspunkt: Modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på længere fo r- bliven på arbejdsmarkedet for at øge beskæft igelsen Strømlining af den åbne koordinations metode med henblik på at opnå synergieffekter mellem de berørte områder Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er en langvarig ambitiøs proces, som rækker ud over 2010 Særlig opmærksomhed på børnefattigdom, hjemløshed samt integrat ion af etniske minoriteter og immigranter. Hertil kommer støtte til pasning samt kønsmainstreaming Styrke den nationale indsats ved benchmarking, mål, indikatorer, in d- dragelse af alle aktører samt brug af strukturfondene. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sam- menhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.     Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Nøglebudskaberne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse- kvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Nøglebudskaberne har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. Høring Når nøglebudskaberne foreligger, vil de blive sendt til orientering i  EU- specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen vil støtte vedtagelsen af nøglebudskaberne ud fra det ovenfor skit- serede forventede indhold. Generelt henvises der til, at regeringen i dets non- paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon- strategien, samt til initiativet om bedre regulering og lettelse af administrative byrder. Generelle forventninger til andre landes holdninger Alle medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af nøglebudskaberne.

s. 5/48 (a) Kommissionens synteserapport KOM (2005) 24 af 2. februar 2005 SEC (2005) 192 af 3. februar 2005 SEC (2005) 193 af 3. februar 2005 Nyt notat. Resumé Som led i vedtagelsen af nøglebudskaberne til Det Europæiske Råds forårsm   ø- de skal Rådet drøfte Kommissionens årlige synteserapport vedr. gennemføre   l- sen af Lissabon-strategien, som i år i ndeholder Kommissionens bud på en midtvejsevaluering af strategien. Synteserapporten indeholder forslag om, at strategien de næste fem år bør fokusere på vækst og beskæftigelse  , og at over- vågnings - og rapporteringssystemerne under strategien skal forenkles og strømlines. Dette er i overensstemmelse med den holdning, der kom til udtryk i det danske non-paper til Wim Kok Højniveaugruppen. Baggrund Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. For- målet var og er at gøre EU til en dynamisk og konku rrencedygtig vidensbaseret økonomi med social og miljømæssig bæredygtighed. Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en midtvejsevaluering af Lissabon-strategien i lyset af den manglende gennem- førelse af en lang række af strategiens målsætninger. Midtvejsev alueringen fin- der sted ved Det Europæiske Råds møde den 22. -23. marts 2005. Kommissionen har som oplæg til midtvejsevalueringen den 2. februar 2005 vedtaget en meddelelse (”synteserapporten”) indeholdende Kommissionens forslag til en reform af Lissabon-strategien. Rapporten ventes at være udgangs- punktet for drøftelserne om midtvejsevaluering på forårstopmødet. Indhold Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationali- sering og simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt. På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fok usere på tre områder: Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde Satse stærkere på viden og innovation Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser Under hvert af disse områder har Kommissionen identif iceret en række centrale politikområder, i alt ti, der yderligere er udbygget i en række konkret e initiati- ver i den handlingsplan, der er et anneks til synteserapporten. For så vidt angår   det tredje område , Sikre at der skabes flere og bedre arbejds- pladser, fokuserer Kommissionen på:

s. 6/48 1.    At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er centralt for at få  højere vækst og forbedre den sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessy- stemer bør moderniseres. Kommissionen nævner også, at den vil etabl e- re et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdom s- arbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer og skabe nye kar- rieremuligheder. 2.    At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initi a- tiver til at sikre højere mobilitet. 3.    At investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring, herunder en bedre udnyttelse af strukturfon- dene på dette område. Kommissionen foreslår endvidere en grundlæggende reform af styringen (g o- vernance) af Lissabon-strategien. Medlemsstaterne skal årligt og med inddr a- gelse af nationale parlamenter, sociale parter og andre centrale aktører i civil- samfundet udarbejde én n ational handlingsplan for vækst og beskæftigelse. Endvidere foreslås de forskellige eksisterende traktatbaserede retningslinier samlet i én årlig strategisk rapport op til forårstopmødet. Forårstopmødet skal have det overordnede ansvar for processen. Endeligt opfordres medlemsstater- ne til at udpege én national Lissabon -koordinator på regeringsniveau. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sam- menhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkret lovgivning. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Synteserapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Lissabon-strategien blev senest drøftet ved Det Europæiske Råds møde den 4. - 5. november 2004. I den forbindelsen blev sagen forelagt Folketingets Europa- udvalg til orientering forud for råd smødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004. Udtalelser Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæi- ske Råd s møde i marts. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan- sielle konsekvenser. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i en eventuelt revideret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at være lovgiv- ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Høring Synteserapporten har været sendt til EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold til orientering og evt. bemærkninger. Der er foreløbig mod- taget bemærkninger fra KL og Amtsrådsforeningen . Organisationerne forven-

s. 7/48 tes generelt at give deres samlede input om midtvejsevalueringen til regeringen som led i drøftelserne i kontaktudvalget for Lissabon-strategien. KL hilser det velkommen, at Kommissionen fastholder diskussionen om høj økonomisk vækst og øget beskæftigelse, til trods for det dårlige midtvejsr e- sultat i forbindelse med Lissabon strategien. KL noterer med glæde, at Kom- missionen lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i pr o- cessen på  at nå målene. K  L er også meget tilfreds med Kommissionens fo r- ståelse af , at der i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken ikke kan anven- des en "one-size-fits-all" politik. Amtsrådsforeningen  kan umiddelbart tilslutte sig, at Lissabon-strategien gives et mere fokuseret indhold og finder, at der i synteserapporten rejses mange særdeles relevante og væsentlige problemstillinger i forhold til fastsættelse af nationale hhv. regionale og lokale mål/projekter for vækst og beskæftigelse, herunder en tilpasning af strukturfondene. Amtsrådsforeningen finder det derfor påkrævet at gennemføre en politisk drøftelse af synteserapporten før et mere konkret og endeligt høringssvar kan afgives. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, som er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien, samt til initiativet om bedre regu- lering og lettelse af administrative byrder. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

s. 8/48 (b) Kommissionens meddelelse: Den social- og arbejdsmarkedspoliti- ske dagsorden 2006-2010 Nyt notat. Resumé Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds midtvejsevaluering af Liss a- bon-strategien den 22.-23. marts 2005 skal Rådet (beskæftigelse og socialpol i- tik) vedtage en række nøglebudskaber bl.a om Kommissionens forslag til en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden 2006-2010. Kommissionens for- slag lægger op til en to-strenget strategi, dels mhp. at styrke befolkningernes tillid til gennemførelse af Lissabon-strategien, dels om nøgletiltag vedr. beskæftigelse samt lige muligheder og social inklusion. Baggrund Det Europæiske Råd  tilsluttede sig i december 2000 den social- og arbejdsmar- kedspolitiske dagsorden (SPA), som udgør en oversigt over Kommissionens planer for konkrete initiativer på dette område inden for rammerne af   Lissabon- strategien. Lissabon-strategien skal nu fornyes, og derfor skal SPA ligeledes fornyes for perioden 2006-2010. Kommissionen har den 9. februar 2005 vedtaget en meddelelse om SPA 2006- 2010 (endnu uden nummer). Meddelelsen vil indgå i Rådets (bes  kæftigelse og socialpolitik) drøftelse og vedtagelse af nøglebudskaber til Det Europæiske Råd, som den 22. -23. marts 2005 skal forestå midtvejsevalueringen af Lissabon -strategien og i den forbin- delse ventes at notere sig SPA 2006-2010. Formål og indhold Det fremgår af meddelelsen, at formålet med   SPA 2006-2010 er at modernisere den europæiske sociale model. Der henvises i denne forbindelse til den øgede globale konkurrence, den teknologiske udvikling samt den forventede højere levealder. Kommissionen fastlægger en to-strenget strategi, som omfatter følgende: 1. Generelle tiltag der skal bidrage til at styrke befolkningens tillid til gennem- førelsen af Lissabon-strategien. 2. Nøgletiltag vedr. beskæftigelse samt lige muligheder og inklusion. Ad 1) Med henblik på at fremme  befolkningernes tillid oplyser Kommissionen, at man vil: Fremlægge en Grønbog om ”the intergenerational dimension” i 2005. Bidrage til en europæisk ungdomspagt. Organisere et årligt møde for alle involverede parter mhp . evaluering af gennemførelsen af SPA. Indarbejde den europæiske sociale model i den eksterne dialog og fremme ”Decent Work” som et globalt mål på alle n  iveauer. Ad 2) Inden for beskæftigelsesområdet  oplyser Kommissionen, at man vil:

s. 9/48 Fremlægge forslag til en forbedret europæiske beskæftigelsesstrategi i 2005, en forbedret Socialfond og en strategisk tilgang til bedre forudsi- gelse og styring af forandringer. Fremlægge en Grønbog om udviklingen i EU's arbejdsret med henblik på modernisering og forenkling af de eksisterende reg ler, et initiativ vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes personlige data, forslag til konsolidering af de forskellige bestemmelser vedr. information og hø- ring, forslag til en ny strategi for sikkerhed og sundhed 2007-2012, styrke sin tekniske støtte og høring af arbejdsmarkedets parter samt fremlægge initiativer til sikring af en mere systematisk og gennemsigtig udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. Fremlægge forslag vedr. et tilbud til arbejdsmarkedets parter på eur o- pæisk plan om en formalisering af rammerne for indgåelse af europæ i- ske kollektive overenskomster, etablere en højniveaugruppe til vurde- ring af udvidelsens betydning for arbejdskraftens bevægelighed, udar- bejde studier om migrationen i EU siden udvidelsen og tilpasning af forordningen om koordination af social sikring. Inden for lige muligheder og inklusion oplyser Kommissionen, at man vil: Fremsætte forslag til forenkling og rationalisering af den åbne koordinationsmetode på det sociale område, heru  nder ved at fusionere mål ene vedrørende inklusion, pensioner og sundheds- og ældrepleje. Reformerne vil blive struktureret med udgangspunkt i begreberne adgang for alle, kvalitet og finansiel bæredygtighed. Fremlægge et fællesskabsinitiativ om det nederste sociale sikkerhedsnet samt udråbe 2010 som et europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.   Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om sociale tjeneste- ydelser af generel interesse med en beskrivelse af medlemsstaternes forskellige systemer. Kommissionen agter endvidere at vedtage en af- gørelse om tjenesteydelser af generel interesse bl.a. i relation til stats- støtteregimet. Forelægge en meddelelse i 2005 om den planlagte politik og forslag til nye tiltag, herunder også en vurdering af mulighed og relevans a f nye lovmæssige tiltag, på baggrund af grø nbogen om ligestilling og ikke- diskrimination fra 2004 og efterfølgende høring. Meddelelsen vil også specifikt omhandle spørgsmålet om ikke -diskrimination af minoriteter, særligt Roma-befolkningen. Organisere et europæisk ligestillingsår i 2007 med fokus på de opnå   ede resultater samt de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved et mangfoldigt Europa. Fremlægge sin årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd, og herunder specifikt fremlægge forslag til fremme af sammenhængen mellem arbejdsliv- og familieliv. Fra 2006 vil blive assisteret af et europæisk ligestillingsinstitut, der skal samle, udveksle og formidle viden om køn og ligestilling og udvikle ”god praksis” på området.

s. 10/48 Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sam- menhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.     Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser SPA 2006-2010 har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Afhængigt af hvilke konkrete forslag, der bliver sat i værk som følge af SPA, kan der senere vise sig at blive tale om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser SPA 2006-2010 har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Af- hængigt af hvilke konkrete forslag, der bliver sat i værk som følge af SPA, kan der senere vise sig at blive tale om samfundsøkonomiske konsekvenser. Høring SPA er sendt til EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold til orientering og evt. bemærkninger den 10. februar 2005. Regeringens foreløbige generelle holdning Der er tale om et initiativkatalog fra Kommissionen, som regeringen tager til efterretning. Regeringen hilser fokuseringen på initiativer til fremme af ge n- nemførelsen af Lissabon-strategien velkommen. Konkret stillingtagen til de enkelte initiativer må afvente disses fre mkomst. Generelle forventninger til andre landes holdninger Ikke kendt.

s. 11/48 (c) Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til fællesrapporten 2004-2005 - Vedtagelse KOM (2005)13 Nyt notat. Resumé Kommissionen har fremlagt sin årlige statusrapport om beskæftigelsen, som dels gør status over beskæftigelsessituationen i EU, og dels indeholder en over- sigt over medlemslandenes svar på de landespecifikke henstillinger fra sidste år . Baggrund Kommissionen har den 27. januar 2005 fremlagt meddelelsen om "Udkast til Fællesrapporten 2004/2005" (KOM (2005)13). Som bilag til Fællesrapporten indgår Kommissionens arbejdspapir (SEC  (2005) 67/2). Fællesrapporten skal i henhold til traktaten forelægges for Det Europæiske Råd på dettes   forårsmøde. Fællesrapporten er en integreret del af Kommissionens ”implementeringspak- ke”, der også omfatter implementeringsrapporten vedrørende de overordnede økonomisk politiske retningslinier og rapporten vedrørende det indre marked. De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for 2004 udgør grundlaget for Fællesrapporten 2004-05. For første gang indgår også handlingsplaner for de 10 lande, der blev medlemmer den 1. maj 2004. Indhold Fællesrapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen. Økonomiske analyser viser, at for året 2004 forventes beskæft igelsen at stige med 0,4 pct. i EU 25 (svarende til en nettotilgang på 0,8 mill. nye job). Væksten ventes at bl i- ve 0,7 pct. i 2005 og 0,8 pct. i 2006. Ledigheden forventes fortsat at ligge tæt på 9 pct. i 2004 og først begynde at falde i 2006. Rapporten indeholder en analyse af udviklingen i relation til beskæftigelsesstra- tegiens tre overordnede mål, som er 1) fuld beskæftigelse, 2)  kvalitet og pr o- duktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social samhørighed og rummelighed. Rapporten fremhæver i den forbindelse bl.a., at for at kunne nå målet om en generel beskæftigelsesfrekvens på 70 i 2010 må Europa skabe yderligere 22 mill. jobs. Beskæftigelsesfrekvensen har vist en stagnerende udvikling på et n i- veau omkring 63 pct. for EU-25 under det seneste økonomiske tilbageslag. Kommissionen vurderer, at de gennemførte arbejdsmarkedsreformer har med- virket til at gøre beskæftigelsen mere robust under den svagere konjunktur.   Rapporten fremhæver i relation til det andet overordnede mål om kvalitet og produktivitet i arbejdet, at væksten i arbejdsproduktiviteten er essentiel for EU konkurrenceevne, og at der er en positiv forbindelse mellem produktivitet og kvalitet i arbejdet. I begyndelsen af 1990’erne var udviklingen i arbejdsproduk- tiviteten bedre end i USA (både absolut og pr. arbejdstime). Denne udvi kling er

s. 12/48 vendt i perioden 1997 til 2003. Mens USA har kunnet kombinere stærk vækst i beskæftigelse og produktivitet, har udviklingen i EU vist, at stigningen i be- skæftigelsen er kombineret med et fald i væksten i produktiviteten. Udviklin- gen viser en nedgang i produktiviteten både målt pr. time og pr. mand.     Med hensyn til det tredje overordnede mål  om social samhørighed og rumme- lighed viser udviklingen, at der er tegn på forringede beskæftigelsesudsigter for unge og andre udsatte grupper, herunder personer med handicap, indvandrere m.fl. Kommissionen har fremdeles analyseret udviklingen på de fire prioriteter, som Wim Kok Taskforcen vedrørende beskæftigelsen pegede på  i sin rapport fra november 2003. På disse områder skal opnås følgende: 1)    En forøget tilpas- ningsevne hos arbejdstagere og virksomheder, 2) en stærkere tilskyndelse til at indgå i arbejdsstyrken og forblive i arbejdsstyrken (arbejde sk al gøres til en reel mulighed for alle), 3) en større og mere effektiv investering i human kapital og livslang læring samt 4) en effektiv implementering af reformer via forbedret styring. Kommissionen har i analysen af medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, som er givet inden for disse fire analyseområ der, anvendt en karakterskala, der indeholder fire niveauer (complete, in progress, limited, insufficient) til bedømmelse af landenes indsats. Fællesrapportens indeholder endelig for hvert medlemsland en oversigt (coun- try fiche). Fichen fokuserer på den økonomiske situation, arbejdsmarkedet, den beskæftigelsespolitiske udvikling samt styringen og gennemførelsen af indsat- sen. Kommissionen bemærker om Danmark bl.a., at Danmark allerede opfylder Lissabon-målsætningerne for beskæftigelsesfrekvenserne, at beskæftigelsesfr e- kvensen for kvinder faldt fra 2001 til 2003, mens beskæftigelsesfrekvensen for ældre steg markant i samme periode. Kommissionen finder, at Danmarks op- følgning på he nstillingerne for 2004 er i gang. For så vidt angår henstillingen om at gennemgå skatte - og ydelsessystemerne mhp. at forøge incitamentet til at påtage sig beskæftigelse samt henstillingen om at overvåge trendudviklingen i de erhvervsfaglige uddannelser i lyset af den indførte brugerbetaling finder Kommissionen, at opfølgningen er henholdsvis begrænset og utilstrækkelig. Nærheds - og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sam- menhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et notat om sagen. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller stats- finansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konse- kvenser.

s. 13/48 Høring Kommissionens meddelelse af 27. januar 2005 har været til høring i EU- specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modta- get følgende høringssvar: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpeg er nødvendigheden af strukturelle reformer på de europæiske arbejdsmarkeder  med henblik på  at sikre, at det kan betale sig at arbejde, at tilbagetrækningsalderen hæves, og at deltagerne på a r- bejdsmarkedet tilskyndes til en højere fagligt såvel som geografisk mobil itet. DA finder, at Kommissionens analyse er et godt udgangspunkt for fortsatte re- former og støtter Kommissionens synspunkt om, at beskæftigelsesindsatsen skal have en højere prioritet og være mere synlige i forhold til opfyldelsen af Lissabon-må lene. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesorganisation (FTF) er enig i Kommissionens vurdering af, at mulighederne for samlet at styrke beskæfti- gelsen og konkurrenceevnen i EU ikke blot afhænger af reformer på arbejd s- markedet, men også af reformer på   markedet for varer og tjenesteydelser og de finansielle markeder. FTF er enig med Kommissionen i, at  medlemslandene i langt højere bør for- pligte sig af målsætningerne i den fælles beskæftigelsesstrategi og gennemf ø- re strategien i nationale handlinger. I den forbindelse deler FTF opfattelsen af, at de nationale handlingsplaner bør være en integreret del af den nationale be- skæftigelsespolitik. Kommunernes Landsforening (KL) hilser det velkomment, at Kommissio- nen fastholder diskussionen om nødvendigheden af økonomisk vækst. KL er opmærksom på Kommissionens anbefalinger til Danmark og deler Kommiss i- onens bekymring mht. integration af indvandrere på det danske arbejdsma rked. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens udkast til Fællesrap- port. Rapporten giver i det store og hele en god beskrivelse af de udfordringer, som Lissabon-målsætningerne på beskæftigelsesområdet stiller medlemsland   e- ne over for. For så vidt angår de specifikke afsnit om Danmark   afholdes et bilateralt møde med Kommissionen, hvor den danske delegation, bestående af embedsmænd fra ministerier og arbejdsmarkedets parter, bl.a. vil drøfte Kommissionens ud- kast til vurderinger af regeringens reaktion på henstillinge rne for 2004. Generelle forventninger til andre landes holdninger På indeværende tidspunkt kan ikke siges noget herom.

s. 14/48 (d) Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion og social beskyttelse - Vedtagelse KOM(2005)69 Nyt notat. Resumé Fortsat behov for indsatser til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå  den økonomiske effekt af befolkningernes aldring. Danmark har de største beskæftigelsesrater i EU og den største udgift til social beskyttelse. Baggrund og indhold Ifølge rapporten er bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse fortsat en større udfordring for EU og medlemsstaterne. Det antages, at 68 millioner mennesker svarende til 15% af EU´s befolkninger lever i risiko for fattigdom. Der er udsving fra ca. 10% eller mindre i fx Danmark, Sverige, Ungarn til 20% eller mere i fx Irland, Grækenland og Portugal. Fattigdomsrisikoen synes at være signifikant højere for arbejdsløse, familier med kun en, typisk kvindelig, forsøger, ældre kvinder samt familier med mange personer at forsørge. Børn, som opvokser i fattigdom, har større risiko for dårligt helbred, dårlig u  d- dannelse, arbejdsløshed og dårlig social adfærd. Som særligt udsatte grupper nævner rapporten i øvrigt bl.a. romaer, hjemløse, ofre for ”trafficking” samt personer med handicap. Det fastslås, at beskæftigelse er en nøglefaktor for social inklusion  – ikke alene på gru nd af lønindtægten, men også som følge af deltagelsen i samfundslivet og den afledte personlige udvikling. Hertil kommer forebyggelse af fattigdom i alderdommen på grund af den af arbejdet flyde nde pensionsopsparing. Ifølge rapporten er udfordringen størst i mange af de nye medlemsstater, hvor hurtig økonomisk ekspansion understøttes af omfattende strukturelle reformer, som, i det omfang der ikke suppleres med adækvate foranstaltninger vedrøren- de social inklusion, kan resultere i et øget antal mennesker, som er i risiko for fattigdom. Der angives følgende 7 politiske prioriteter, som kan udledes af medlemsstater- nes nationale rapporter om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: 1.    Øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, herunder sikre en bedre samme n- hæng  mellem  social  beskyttelse,  livslang  læring  og  arbejdsmarkedsre- former, således at disse elementer understøtter hinanden. 2.    Modernisere de sociale sikringssystemer, således at bæredygtige sociale beskyttelsessystemer er tilstrækkelige og giver adgang for alle samt in-

s. 15/48 deholder  effektiv  tilskyndelse  til  at  arbejde  og  sikkerhed  til  at  tillade folk at tilpasse sig forandring. 3.    Imødegå ulemper i uddannelse ved at forhindre for tidlig afgang fra u d- dannelsessystemet.  Hertil  kommer  at  øge  adgangen  til  uddannelse  for udsatte grupper samt fremme livslang læring, herunder e-læring for al- le. 4.    Eliminere  fattigdom  blandt  børn  med  henblik  på  at  bekæmpe  negativ social  arv.  I  fokus  er  tidlig  indsats  og  forøget  støtte  til  særligt  udsatte familier, herunder med kun én forsørger. 5.    Sikre anstændige boligforhold, herunder bekæmpe hjemløshed. 6.    Forbedre adgang til sociale tjenesteydelser af kvalitet, herunder adgan- gen til sundheds- og ældrepleje. 7.    Bekæmpe diskrimination og forøge integrationen af etniske minoriteter og immigranter. Rapporten understreger vigtigheden af, at alle relevante aktører inddrages, og at der sker kønsmainstreaming på alle politikomr å der. Med henblik på at nå målet om en mærkbar effekt på udrydde    lsen af fattigdom pr. 2010 skal der gøres mere såvel  på nationalt som på EU  - niveau. Medlemsstaterne bør: - etablere  en  stærkere  forbindelse  til  beskæftigelsespolitikken  og  den økonomiske politik, herunder ved at skabe større klarhed over de nød- vendige ressourcer samt over anvendelsen af Socialfonden med henblik på social inkl usion, - forstærke   implementeringskapaciteten,   herunder   bedre   koordination mellem involverede regeringsorganer, - fokusere på nøgleområder og sætte mere ambitiøse kvant  itative mål og - forstærke overvågningen og evalueringen af den førte p olitik. Rådet og Kommissio nen bør - forstærke mainstreamingen af social inklusion i alle EU´s politikområ- der, - øge brugen af den åbne koordinations metode, herunder med henblik på identifikation af god og dårlig praksis, - sikre at strukturfondene får en nøglerolle i bekæmpelse af fatti gdom og social udstødelse og - videreudvikle de fælles indikatorer samt øge udbuddet af data. Særlig, for så vidt angår pensioner, nævnes det i rapporten, at det fremgår af medlemsstaternes nationale strategirapporter, at de fleste af EU-15 landene har gjort signifikante fremskridt med hensyn til at inddæmme fremtidens pensions- udgifter. En stor udfordring består i at opnå finansiel bæredygtighed uden at kompromittere pensionernes individuelle tilstrækkelighed. Det antages, at nogle af medlemsstaternes reformer vil medføre mærkbare fald i pensionernes dækningsgrad, hvilket kan føre til større problemer med til- strækkeligheden i fremtiden, i det omfang det ikke følges op af tilskyndelse til senere tilbagetrækning samt øget anvendelse af supplerende pensionsordninger.

s. 16/48 Rapporten gør gældende, at tilstrækkelige og ligeværdige pensioner forudsæt- ter, at pensionssystemerne tilpasses de individuelle behov, herunder på grund af variation i beskæftigelsesmønstret samt ønsket om at opnå ligestilling mellem kønnene. Modernisering af pensionssystemerne samt den sociale beskyttelse i almindelighed er væsentlig med henblik på at opnå Lissabon målene. At im   ø- degå udfordringen af aldringen tilskynder til en revurd ering af de traditionelle livsmønstre, hvor faserne med uddannelse, arbejde og pasning bliver mere ud- visket. Specielt, for så vidt angår Danmark, fastslår rapporten, at Danmarks beskæft   i- gelsesrater fortsat er godt over EU´s mål, herunder for kvinder og ældre a r- bejdstagere. Danmark hører til blandt medlemsstaterne med den laveste risiko for fattigdom og har en mere ligelig indkomstfordeling. Derimod ligger Danmark i bunden, når det gælder lev etid. Immigranter og langtidsledige personer er overrepræsenteret blandt de laveste indkomstgrup- per, Det fastslås i øvrigt, at den  danske sociale model er baseret på en partnerskab s- kultur omfattende myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante organisationer. Målt i købekraft er Danmarks udgifter til social beskyttelse de højeste i medlemsstaterne. For så vidt angår socia  l inklusion noteres det i rapporten, at den nationale stra- tegi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2003-05 har været må l- rettet de mest sårbare grupper, som allerede er socialt udelukkede. Målet er at bringe disse mennesker i kontakt med arbejdslivet. Der henvises til immigranter og flygtninge og de aktiviteter, der er målrettet denne gruppe. Endvidere nævnes kontanthjælpen for nytilkomne i d første 7 år, og det siges, at virkningen heraf bør overvåges. Endelig refereres til bestræbelserne på  at bekæmpe den negative sociale arv samt den i 2004 vedtagne anbringelsesreform på børneområdet. Vedrørende pensioner noteres det i rapporten, at de supplerende arbejdsmar- kedspensioner har udviklet sig hurtigt i de seneste årtier og nu dækker næsten hele befolkningen. På denne baggrund forventes dækningsgraderne at stige si g- nifikant. Det siges dog også, at folkepensionen ikke desto mindre fortsat fo r- ventes at spille en dominerende rolle. Tillige nævner rapporten de ændringer, der er foretaget, med henblik på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt ældre arbejdstagere. Afsnittet om Danmark slutter med at opridse følgende 3 udfordringer: - at sikre det nuværende høje beskyttelsesniveau samtidig med at tilfreds- stille stigende krav om sundheds- og velfærdsydelser i lyset af befolk- ningens aldring - at udvikle arbejdsmarkedsordninger med henblik på at forbedre integr a- tionen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet

s. 17/48 - at sikre at flere mennesker med handicap og arbejdstagere i tresserne kan forblive på arbejd smarkedet. Nærhedsprincippet Rapporten er udarbejdet på baggrund af materiale udarbejdet inden for ra m- merne af den åbne koordinations metode, og nærhedsprincippet anses derfor for iagttaget. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle interesser Rapporten medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle in- teresser. Høring Rapporten har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. DA har ingen kommentarer til rapportens gennemgang af udviklingen i social beskyttelse og social inklusion i EU og de enkelte medlemslande, udover en konstatering af, at Danmark jo fortsat er placeret i toppen af EU, for så vidt a n- går udgifter til social beskyttelse. såvel i andel af BNP som i udgifter pr in  d- bygger. I øvrigt bemærkes, at DA er enig i, at en øgning af arbejdsmarkedsdeltagelsen fra socialt svage grupper er, og fremover vil være, en væsentlig prioritet i bekæmpelsen af social eksklusion, at det er nødvendigt at anvende incitamenter for at gøre det mere attraktivt at arbejde, så m an derigennem kan fastholde eller bringe arbejdskraften i beskæftigelse, at fokus bør være på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at de sociale ordninger og skattesystemerne i EU bør indrettes herefter, at strukturfondene fortsat skal spille en rolle i at fremme social inklusion; om det skal være nøglerollen må drøftes nærmere i forbindelse med u d- møntningen af den nye programperiode fra 2007-2013, at det er vigtigt at sikre bærbare pensionssystemer i fremtiden, at det vil blive nødvendigt, hvis fremtidens velfærd skal finansieres, at ar- bejdsstyrken skal forblive længere på arbejdsmarkedet  - også set i rel a- tion til det faldende arbejdsudbud, vil en højere tilbagetrækningsalder komme i fokus. LO finder, at den fælles rapport er udmærket og - til en vis grad - medvirker til at fremme den sociale beskyttelse og samhørighed i medlemslandene. LO bak- ker op om anvendelsen af den åbne koordinationsmetode i denne forbinde lse. Ligeledes bakker LO op om de 7 hovedprioriteter, der kan identificeres i Unio- nens politik. Afsnittet om de 7 hovedprioriteter burde dog indeholde mere om parternes rolle i forbindelse med opfyldelsen af disse prioriterede områder.

s. 18/48 Netop set i lyset af den høje arbejdsløshed i hele Unionen, burde rapporten in- deholde mere om, hvorledes det dels hindres, at denne høje arbejdsløshed med- fører, at antallet af arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede stiger, og dels hvad der bør gøres for at hindre, at antallet af udstødte stiger. Det er i den forbindelse beklageligt, at der mangler statistik for udviklingen på det rummelige arbejd s- marked. I afsnittet om behovet for at øge tilbagetrækningen anbefaler Kommissionen, at der indføres elementer i pensionssystemet, der medfører, at pensionsbeløbet bliver højere, desto senere personerne trækker sig tilbage. LO støtter initiativer, der medvirker til senere tilbagetrækning, men der skal i den forbindelse advares mod den danske regerings vedtagne lov om ”opsat pension”, der medfører alt for store offentlige udgifter i forhold til effekten af loven. Beskrivelsen af Danmark er for unuanceret og ukritisk. Konsekvensen af en så- dan form for beskrivelse er, at den åbne koordinations metode m ister relevans. Kommissionen nævner, at der er afsat 6,7 millioner Euro til de særligt udsatte, men nævner ikke, som tidligere påpeget af LO, at beløbet er uhørt beskedent set i forhold til, at de særligt udsatte de senere år har oplevet nedskæringer i kontanthjælp samt indirekte er ramt af skatteloftet i den enkelte kommune. For så vidt angår afsnittet om kvinder, der udsæ  ttes for vold, bifalder LO, at der sker en speciel indsats over for denne gruppe. LO er undrende over for, at Kommissionen ikke nævner, at regeringen i finanslovsforslaget for 2005 har fjernet ca. 11 millioner kr. fra finanslovskontoen, der vedrører indsatsen mod vold mod kvinder. Generelt savner LO mere fokus på kønsaspektet og mai nstreaming. I beskrivelsen af den nye starthjælp bemærker Kommissionen, at konsekven- serne af denne nye ydelse bør overvåges. I den forbindelse ønsker LO at henl e- de opmærksomheden på de undersøgelser, som såvel CASA som LO har lavet i foråret 2004. Under søgelserne viser, at starthjælpen ikke fremmer beskæftigel- sen, men derimod øger fattigdommen hos denne gruppe. I afsnittet om pension anbefaler LO, at der indføres et afsnit om den nye opsatte pension. I afsnittet om de fremtidige udfordringer bør seniorområdet figurere som et opmærksomhedsområde. KL, Amtsrådsforeningen  og FA har meddelt ikke at have kommentarer til rapporten Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Rapporten for 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud- valg. Regeringens foreløbige generelle holdning Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne k o- ordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

s. 19/48 Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning Det må på det generelle plan forventes, at de øvrige medlemsstater in  dtager en positiv holdning.

s. 20/48 (e) Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om lige mu- ligheder Nyt notat. Resumé Kommissionen har udarbejdet sin anden rapport til DER om status for ligestil- lingsarbejdet og kønsmainstreaming indsatsen i EU. Baggrund I 2003 opfordrede Det Europæiske Råd på forårstopmødet i marts Kommissi   o- nen til fremover at udarbejde en rapport om status for ligestillingsarbejdet og kønsmainstreaming indsatsen i EU. I 2004 blev den første rapport forelagt Rå- det, og i år er der udarbejdet en anden rapport , der dækker de 25 medlemslande. Indhold Rapporten beskriver i hovedtræk de fremskridt, der er opnået samt fremtidige udfordringer. Af fremskridt beskrives: EU-lovgivningsarbejdet hvor der er vedtaget et nyt direktiv om ligestil- ling uden for arbejdsmarkedet Fremskridt inden for ligelønsarbejdet Arbejdet med at fremme ligestillingen for etniske minoriteter Af udfordringer prioriteres: Styrkelse af kvinders rolle på arbejdsmarkedet Forbedring af pasningsordninger for børn og andre afhængige personer Inddragelse af mænd i ligestillingsarbejdet Yderligere styrkelse af ligestillingsaspektet i integrationspolitikken Monitorering af udviklingen Danske regler Rapporten skønnes ikke af få betydning for dansk ligestillingslo vgivning. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Kommissionen har ikke gjort nærmere rede for forholdet til nærheds- og pro- portionalitetsprincippet. Høring Rapporten har ikke været sendt i høring. Tidligere forelæggelse Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Det skønnes, at rapporten ikke får lovgivningsmæssige e ller statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det skønnes, at rapporten ikke får samfundsøkonomiske kons ekvenser.

s. 21/48 Regeringens foreløbige generelle holdning Der er tale om et initiativkatalog, som regeringen generelt kan hilse velkom- ment. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det er forventningen, at der på det generelle plan vil være en positiv holdning til rapporten.

s. 22/48 2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde - Information fra formandskabet Nyt notat. Resumé Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted d a- gen før Det Europæiske Råds møde den 22. -23. marts 2005. Formandskabet har oplyst at emnet for drøftelserne vil være midtvejsevaluering af Lissabon- strategien.   Baggrund Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det da n- ske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "s o- cialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse" med hjemmel i EF-traktaten, særligt art. 202. Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om b e- skæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon- strategien. Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nuvæ- rende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarke- dets parter på europæisk niveau sammen mindst en gang om året og altid forud for forårs mødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskussioner og result a- ter skal derefter rapporteres til DER. Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes bidrag - på basis af deres sociale dialog  - til ikke mindst de for- skellige elementer i Lissabon-strategien. UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden. Indhold Formandskabet har oplyst, at emnet for drøftelserne vil være midtvejsevalue- ringen af Lissabon-strategien. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Ikke relevant. Tidligere forelæggelse Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Mødet har ikke i sig selv sådanne  konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Mødet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

s. 23/48 Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som an- ses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gen- nemførelsen af Lissabon-strategien. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemslande har traditionelt også støt tet afholdelsen af disse møder, hvilket også forventes at være ti lfældet denne gang.

s. 24/48 3. EMCOs arbejdsprogram for 2005 - Information Nyt notat. Resumé Beskæftigelseskomiteen har fremlagt sit årlige arbejdsprogram.  Beskæftigel- seskomiteen har rådgivende karakter og skal fremme samordning mellem  med- lemsstaterne af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Baggrund Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2005 blev godkendt på komiteens møde den 4. februar 2005. Beskæftigelseskomiteen har rådgivende kara kter og skal fremme samordning mellem medlemsstaterne af beskæftigelses- og ar- bejdsmarkedspolitikkerne. Beskæftigelseskomiteen er nedsat af Rå det i hen- hold til art.130 i Amsterdamtraktaten ved Rådsbeslutning af 24. januar 2000. Indhold Arbejdsprogrammet består af følgende dele: Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 2005. Forberedelse af beskæftigelsesstrategiens hovedelementer. Udveksling af erfaringer og gode eksempler. Evaluering af beskæftigelsespolitikker og optioner for 2006 midtvejsgen- nemgangen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Specifikke politikområder og herunder - Beskæftigelsesindikatorer - Strukturelle indikatorer - Beskæftigelsesstrategien og Den Europæiske Socialfond - Immigration og beskæftigelsen - Mainstreaming af beskæftigelsen på andre politikker. De overordnede økonomisk politiske retningslinier og den makroøkonomi- ske dialog. Udvidelsen og beskæftigelseskomiteens arbejde. Samarbejde med andre aktører på EU -niveau herunder med EEA- og EFTA landene. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfi- nansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Arbejdsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Høring Der har ikke været foretaget høring.