Titel:
§ 115-redegørelse for 2003 og 2004
Udgiver:
Socialministeriet
Holmens Kanal 22,
1060 København K
Udgivelsesår:
2005
Oplag:
700
ISBN-10:
87-7546-348-2 (trykt version)
87-7546-349-0 (elektronisk version)
ISBN-13:
978-87-7546-348-0 (trykt version)
978-87-7546-349-7 (elektronisk version)
Tryk:
Socialministeriet
Bestilling:
Redegørelsen er gratis og kan bestilles ved henvendelse til
Socialministeriet
Lovekspeditionen
Holmens Kanel 22
1060 København K
Fax: 33 92 25 18
E-post: ktlex@sm.dk
Pjecen kan også hentes på www.social.dk
Rambøll Management
Nørregade 7A
DK-1165 København K
Denmark
Tlf: 3397 8200
www.ramboll-management.dk
Socialministeriet
§ 115-redegørelse
for 2003 og 2004
-
En vurdering af om samarbejdet mellem frivillige organisationer og
kommunerne er stagneret
-
En statistisk efterretning om § 115-midlerne
-
En præsentation af metoden bag redegørelsen
September 2005
§ 115-redegørelse
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1
2.
Stagnation i samarbejdet mellem frivillige organisationer og
kommuner?
3
2.1
Indledning til stagnationsnotatet
3
2.2
Stagnationstesen
3
2.3
Kan vi finde indikationer, der underbygger tesen om stagnation i data for
2004?
4
2.3.1
Stagnation vurderet kvantitativt
4
2.3.2
Stagnation vurderet kvalitativt
6
2.4
Taler noget imod stagnationstesen?
8
2.5
En samlet vurdering
10
3.
En statistisk efterretning om § 115-midlerne
12
3.1
Et overblik over udviklingen
12
3.2
Kommenterede tabeller
15
3.2.1
Samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger
15
3.2.2
§ 115-støtten og anden støtte til det frivillige sociale arbejde
19
3.2.3
De støttede projekter
22
3.3
Ekstra statstilskud og uddelte § 115-midler fordelt på de enkelte kommuner
og amter
29
4.
Metodenotat for § 115-redegørelsen
46
4.1
Undersøgelsens forløb
46
4.2
§ 115-redegørelsens analytiske forankring og metode
46
4.3
Caseudvælgelsen
47
4.4
Udviklingen af et fokuserende instrument for casestudierne
48
4.5
Den kvalitative dataindsamling i de otte cases
49
4.6
De kvantitative data
50
Litteratur
51
§ 115-redegørelse
1
1. Indledning
Rambøll Management er af Socialministeriet blevet bedt om at udarbejde en
redegørelse for samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommuner
efter § 115 i Lov om Social Service.1
§ 115-redegørelsen for 2004 om samarbejdet mellem frivillige organisationer
og kommuner sigter overordnet på at indhente og formidle aktuel viden om
muligheder og barrierer for samarbejdet mellem frivillige organisationer og
kommuner efter servicelovens § 115. Det strategiske sigte med redegørelsen
er at fremme det faktiske samarbejde mellem aktørerne, samt at virke inspi-
rerende for aktørernes overvejelser omkring mobilisering, organisering og
indhold af det fremtidige samarbejde mellem myndigheder og frivillige i det
sociale arbejde.
Redegørelsen fokuserer særligt på et tema, der er blevet fremstillet som et
problem i bl.a. den sidste af de tidligere redegørelser om samarbejde mellem
de frivillige organisationer og kommunerne udarbejdet af CASA2, nemlig at
samarbejdet er stagneret i form og mængde. Dette betyder konkret, at der
umiddelbart er observeret en stagnation i mængden af samarbejdsrelationer,
ligesom der synes at kunne identificeres en træghed i forhold til udviklingen
af samarbejdsformerne. Redegørelsen for samarbejdet mellem de frivillige
organisationer og kommunerne efter § 115 for 2005 skal især søge at kaste
lys over denne problematik og præsentere nogle muligheder for at løsne op
for stagnationen og fremme udviklingen.
Det har fra redegørelsens begyndelse været intentionen, at dele af redegø-
relsen skulle formidles på en anderledes måde, end man tidligere havde
gjort. Der skulle formidles, så vi nåede ud til de personer, som redegørelsen
var relevant for i hverdagen, og således at det, der blev formidlet, var frem-
adrettet og anvendeligt for personer, der står med konkrete problemer og
ønsker til området. Vi skulle med andre ord nå ud til aktører, der arbejder
inden for § 115-området og nå ud med noget, der kunne inspirere til udvik-
ling af samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommuner. Samtidig
var det et sigte med dette års § 115-redegørelse, at den såkaldte stagnati-
onstese blev belyst.
Yderligere var der en interesse for at udvikle alternative formidlingsformer i
forhold til det kvantitative datamateriale, der årligt bliver indsamlet om
kommuner og amters anvendelse af § 115-midler. Igen var sigtet at få skabt
en ny og mere kortfattet standard, hvor man fremdrog færre oplysninger
end tidligere, men til gengæld prioriterede de væsentligste, og så fik styrket
sammenligninger over tid i fremstillingen af de valgte emner.
Endeligt er det blevet påpeget, at der skal produceres dokumentation for den
gennemførte redegørelse. Det er vigtigt, at der er tilgængelig information,
1Ӥ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisa-
tioner og foreninger.
Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt
socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amts-
kommune.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommu-
nens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale ar-
bejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.” (Lov om Social Service)
2Center for Alternativ Samfundsanalyse.
§ 115-redegørelse
2
der dokumenterer, hvordan datagrundlaget for Rambøll Managements øvrige
notater er blevet til.
På baggrund af de nævnte overvejelser, er Rambøll Management kommet
frem til at afrapportere i fire dokumenter:
1) Et idé-katalog, der i et ukompliceret sprog henvender sig til alle aktører
inden for frivillighedsområdet, men som har de frivillige aktører, der
kender til frivilligt arbejde og til samarbejde med kommunen som sin
centrale målgruppe, samtidig med at indholdet også er relevant for an-
satte og valgte i kommunerne.
2) Et tesenotat, der analytisk præsenterer stagnationstesen og fremlægger
de forskellige indsamlede data – kvalitative og kvantitative – der hen-
holdsvis underbygger og undergraver tesen. Dette notat er i højere grad
målrettet et segment, der forholder sig analytisk til samarbejdet end til
praktikere, der forvalter området eller laver frivilligt socialt arbejde.
3) En statistisk efterretning om § 115-midlerne, der fremstiller de væsentli-
ge kvantitative data genereret af Den Sociale Ankestyrelse i en
overskuelig form og fremdrager nogle analyser og konklusioner om
udviklingen og tilstanden på baggrund af data. Målgruppen for dette
notat er personer, der gerne vil have et overordnet indblik i § 115-
midlernes anvendelse – hovedsagligt fordelt på kommuner – og som
finder statistiske oplysninger mest overskuelige. Det er igen vigtigt, at
notatet affattes, så det er bredt tilgængeligt.
4) Et metodenotat, der redegør for den datagenereringsproces og analyse-
proces, der ligger bag udarbejdelsen af de forskellige øvrige notater. Me-
todenotatet skal dokumentere praksis, så den, der er interesseret, vil
kunne få svar på sine spørgsmål om, hvordan Rambøll Management er
kommet frem til det, vi er samtidig med, at vi bevarer de deltagende
kommuners anonymitet.
Denne del af redegørelsen indeholder tesenotatet (kapitel 2), den statistiske
efterretning om § 115-midlerne (kapitel 3) og metodenotatet (kapitel 4).
Hvert enkelt af de tre kapitler kan læses for sig.
Idékataloget publiceres som et selvstændigt dokument.
§ 115-redegørelse
3
2. Stagnation i samarbejdet mellem frivillige organi-
sationer og kommuner?
2.1
Indledning til stagnationsnotatet
Tesenotatet er det mest ’akademiske’ af de notater, der kommer ud af rede-
gørelsen og henvender sig primært til personer, der har været involveret i
diskussioner om, hvad der overordnede skete med samarbejdet mellem of-
fentlige og frivillige organisationer. Sådanne spørgsmål kan ikke besvares
entydigt men afhænger af, hvilke forudsætninger, definitioner og operationa-
liseringer man anvender. Rambøll Management vil med notatet klargøre for-
skellige betragtningsformer og knytte dem til empiriske data og herved
hjælpe til at give debatten om stagnation en mere eksplicit vidensbaseret
forankring.
Tesenotatet består af fire dele. For det første vil vi præsentere den tese, der
har vært fokuspunktet i dette års arbejde – stagnationstesen. Dernæst vil vi
fremdrage de data – både data fra vores kvalitative del af redegørelsesar-
bejdet og data fra den kvantitative dele af redegørelsesarbejdet – der synes
at underbygge tesen om, at der har været stagnation i udviklingen mellem
det offentlige og de frivillige aktører. Derpå vil vi i fremdrage data fra de
samme kilder, der synes at modbevise en sådan tese om stagnation i sam-
arbejdet. Afslutningsvis vil vi præsentere en mere overordnet vurdering af
hypotesen. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et spørgsmål om at
verificere henholdsvis falsificere hypotesen om, at samarbejdet er stagneret.
Derimod er det en præcisering af, under hvilke forudsætninger og med hvil-
ke definitioner man kan komme frem til det ene henholdsvis det andet.
2.2
Stagnationstesen
Stagnationstesen synes særligt at være udsprunget af centrale aktørers læs-
ninger af de tidligere redegørelser for § 115-arbejdet og særligt i forbindelse
med den sidste af de redegørelser, der blev udarbejdet af CASA.3 Det er
værd at bemærke, at det er i fortolkningerne af redegørelserne, at man fin-
der præsentationen af stagnation som et problem. Begrebet optræder ikke i
selve redegørelsen for 2002, ligesom de konklusioner, som CASA drager,
ikke entydigt leder tankerne over på, at samarbejdet er stagneret.
Således skriver CASA om samarbejdets udvikling og status:
”De fleste kommuner vurderer, at der er sket en udvidelse af det frivillige
sociale arbejde, siden § 115 blev introduceret i 1998. Godt halvdelen vurde-
rer, at der både er kommet nye aktiviteter til samtidig med, at de eksiste-
rende aktiviteter er udvidet. En femtedel mener, at udvidelsen af det frivilli-
ge arbejde er sket i form af nye aktiviteter, mens godt hver tyvende kom-
mune mener, det er sket i form af udvidelse af eksisterende aktiviteter. Kun
hver femte kommune vurderer, at der ikke er sket en aktivitetsforøgelse.
Syv ud af ti kommuner vurderer, at der er kommet nye frivillige organisatio-
ner til kommunen siden 1998. To ud af ti har ikke oplevet det, mens hver
tiende ikke har besvaret spørgsmålet.
Set fra de frivilliges side er oplevelserne forskellige. I nogle kommuner er
der sket en kraftig udvikling, mens der i andre kommuner ikke er sket så
3Henriksen, C.S. & H. Hansen, 2003: § 115-redegørelse 2003. Center for Alternativ
SamfundsAnalyse.
§ 115-redegørelse
4
meget. Nogle af de frivillige har en fornemmelse af, at der i et vist omfang er
tale om ’Tordenskjolds soldater’, altså at der bag den øgede aktivitet gem-
mer sig nogle af de samme frivillige.4”
Senere skriver CASA, at ”[i] mange – nok de fleste – kommuner har samar-
bejdet med de frivillige tilsyneladende, efterhånden fundet et naturligt leje.
Man er tilfreds med det samarbejde, der foregår, og har ikke nogen planer
om at udvide samarbejdet dramatisk.
I nogle kommuner kan der dog være tale om, at man ønsker at afprøve kon-
krete projekter eller samarbejdsmuligheder, der er gode erfaringer med fra
andre kommuner.5”
Men andre har fortolket det empiriske materiale, der ligger til grund for CA-
SAs redegørelse, noget mindre positivt end CASA selv, og i redegørelsen kan
man se udviklinger, der indikerer stagnation i samarbejdet mellem de frivilli-
ge organisationer og kommunerne/amterne.6 Fx kan man se, at der er stort
set samme andel kommuner, der i 2002 yder anden bistand til frivillige or-
ganisationer, som det var tilfældet i 2001.7 Man kan se, at amterne i 2002
støttede 35 færre projekter, end det var tilfældet i 2001.8 Og der er en ned-
gang i antallet af kommuner, der vedtager en frivilligpolitik.
På den baggrund er der formuleret en tese om, at § 115-samarbejdet er ved
at stagnere – eller har stagneret.
2.3
Kan vi finde indikationer, der underbygger tesen om stagnation i
data for 2004?
2.3.1
Stagnation vurderet kvantitativt
Den overordnede tildeling af støtte fra kommuner og amter synes at under-
bygge, at der er tale om stagnation i samarbejdet mellem frivillige organisa-
tioner og kommuner/amter.
Udviklingen kan ses i tabel 2.1,9 der viser, at man siden 2002 har oplevede
en reel nedgang i den udbetalte støtte i landets kommuner (eksklusiv Kø-
benhavn og Frederiksberg). Det beløb, som kommunerne udbetalte i 2003
og 2004, var således mindre end beløbet udbetalt i 2001 og 2002. Tabellen
viser også, at der stort set ikke er nogle ændringer mellem 2003 og 2004 i
forhold til det beløb som amterne eller kommunerne støtter det frivillige so-
ciale arbejde med. Kun i hovedstadskommunerne kan man se en stigning
mellem 2003 og 2004.
Dette skal sammenlignes med, at tabel 2.1 også viser, at der er gennem
hele perioden fra 1999 til 2004 er blevet afsat stadig flere midler til støtte af
4Ibid.: 19
5Ibid.: 21
6Vi vil gennem notatet hovedsagligt forholde os til kommunerne. Det er kommunerne,
der modtager den største del af § 115-midlerne, og det er på kommunalt niveau, at
der er fremtidsperspektiver omkring § 115-samarbejdet. Således er det efter kom-
munalreformen alene kommuner, der er forpligtiget til at samarbejde med frivillige
organisationer på det sociale område (og samarbejdet omdøbes til § 18-samarbejde
i stedt for § 115-samarbejde).
7Ibid.: 32
8Ibid.: 41. Men også at kommunerne støttede næsten 2.000 flere projekter end i
2000 (side 42).
9Der er den samme som tabel 3.1 i den statistiske efterretning.
§ 115-redegørelse
5
det frivillige sociale arbejde fra statens side. Det er således ikke her årsagen
til den stagnerede – og efter 2002 direkte faldende – støtte skal findes.
Tabel 2.1: Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud i
kroner for kommuner og amter (mio. kroner)*
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Alle kommuner (ekskl. København & Frederiksberg)
Udbetalt § 115-
støtte
67,3
78,2
83,4
88,4
82,4
82,4
Modtaget i ekstra
statstilskud
85,4
88,4
91,0
93,1
96,0
98,3
Merforbrug
-18,1
-10,2
-7,5
-4,8
-13,6
-15,9
Alle
amter
Udbetalt § 115-
støtte
10,3
12,7
10,8
11,2
10,5
10,7
Modtaget i ekstra
statstilskud
7,0
7,2
7,4
7,6
7,8
7,9
Merforbrug
3,3
5,5
3,4
3,6
2,8
2,8
Københavns og Frederiksberg kommuner
Udbetalt § 115-
støtte
10,9
12,6
13,4
13,7
13,4
14,5
Modtaget i ekstra
statstilskud
12,6
12,9
13,4
13,7
14,1
14,5
Merforbrug
-1,7
-0,3
0
0
-0,7
0,1
I alt
Udbetalt § 115-
støtte
88,5
103,5
107,7
113,3
106,3
107,6
Modtaget i ekstra
statstilskud
105,0
108,5
111,7
114,4
117,9
120,7
Merforbrug
-16,5
-5,0
-4,0
-1,1
-11,6
-13,1
* Enkelte kommuner og amter har ikke besvaret de fremsendte spørgeskemaer. I de
tilfælde indgår der for årene 1999 og 2000 det beløb, kommunen eller amtet modtog i
bloktilskud til § 115. Fra 2001 og frem har man anvendt oplysninger fra de kommuna-
le regnskaber konto 5.08.
Tabel 2.1 viser, at kommuner og amter under et i dag ikke anvender hele
det ekstra statstilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde. Mens tendens
fra 1999 til 2002 var, at kommuner og amter under et anvendte en stadig
større andel af 115-midlerne til støtte af de frivillige organisationer, har ten-
dens fra 2002 været omvendt. I 2004 anvendte kommuner og amter under
et således mindre end 90 procent af 115-midlerne som støtte til frivilligt so-
cialt arbejde.
Tabel 2.1 viser ligeledes, at situationen blandt amterne og blandt hovedsta-
dens to kommuner – København og Frederiksberg – er ganske anderledes
end situationen blandt landets øvrige kommuner. Således har Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune stort set anvendt de midler, de har
fået bevilget, mens amterne har haft et direkte merforbrug.
I tabel 3.3 i kapitlet om statistiske efterretninger får man ligeledes under-
bygget billedet af en stagneret støttetildeling. Tabellen viser en nedgang i de
kommuner, der bruger mere end det beløb, der tildeles dem i ekstra statstil-
skud. Tabellen viser dog også en nedgang i andelen af kommuner, der bru-
ger mindre end 25 procent af den ekstra statsstøtte og en lille nedgang i
andelen af kommuner, der bruger mellem 25 og 50 procent. Hermed viser
§ 115-redegørelse
6
tabellen, at der har været en tendens til harmonisering af støtteniveauet
gennem de sidste år: der er relativt færre kommuner, der bruger meget
henholdsvis lidt, og flere og flere der støtter på et mellemniveau. Så måske
er stagnationen udtryk for, at man i kommunerne har fundet det leje, man
inden for de eksisterende rammer finder naturlige – hvilket også CASA i de-
res redegørelse for 2002 peger på som en mulighed.
Også på andre områder end den økonomiske støtte kan man spore en stag-
nation i samarbejdet. I tabel 3.5 i kapitlet om statistiske efterretninger ses
fx en nedgang i andelen af kommuner der har et formelt samarbejde med de
frivillige organisationer. Fra at have været lige over halvdelen af kommuner-
ne der havde et formelt samarbejde med frivillige organisationer i 2001 faldt
det til halvdelen i 2002 og videre til 45 procent i 2004.
Den efterfølgende tabel 3.6 viser en tilsvarende udvikling. Her kan man se
en svag nedgang i antallet af kommuner, der har udarbejdet en vejviser
over de frivillige organisationer, og tabel 3.12 viser, at færre og færre kom-
muner har udpeget en eller flere særlige kontaktpersoner til det frivillige
sociale arbejde. I 2002 havde mere end tre ud af fire kommuner en sådan
kontaktperson, og i 2004 er det mindre end 3 tre ud af fire kommuner.
Endelig viser tabel 3.14, at kommunerne i 2004 har støttet næsten 5.000
projekter mod lidt mere end 6.500 i 2002. Tages antallet af støttede projek-
ter som udtryk for udviklingen, er der således ikke blot tale om stagnation
men om egentlig tilbagegang i samarbejdet.
Der kan således findes flere kvantitative indikationer på, at samarbejdet
mellem de frivillige organisationer og kommunerne er stagneret.
2.3.2
Stagnation vurderet kvalitativt
Rambøll Management har forsøgt at vurdere stagnationstesen gennem kvali-
tative analyser af udvalgte cases. Som det fremgår af notatet metoden bag
§ 115-redegørelsen 2004 er der gennemført en række interviews og work-
shops med personer i otte udvalgte kommuner. Vi har bl.a. interviewet poli-
tikere, embedsmænd, centralt placeret ansatte i frivilligcentre, og personer,
der udfører det faktiske frivillige arbejde. I hver af de otte kommuner har vi
søgt efter a) hvordan samarbejdet var organiseret og b) hvordan samarbej-
det kunne udvikles. De otte kommuner er – som det fremgår af metodenota-
tet – udvalgt pga. deres forskellighed. De er valgt, fordi de har haft forskelli-
ge grader af samarbejde mellem de frivillige og kommunen, og fordi de har
haft forskellige måder at organisere og udføre dette samarbejde på.
På baggrund af disse dybdegående analyser af otte udvalgte enheder kan vi
komplementere de kvantitative data, der ligeledes er indhentet, og som er
præsenteret oven for i det omfang, de understøtter stagnationstesen.
Det har ikke været svært at finde eksempler på, at samarbejdet er stagneret
i de fleste af de otte cases, som vi har set nærmere på. I stort set alle om-
råder er det muligt at identificere en grundlæggende tilfredshed blandt de,
der er aktive med tingenes tilstand – og en sådan grundlæggende tilfredshed
er ikke befordrende for forandring og nytænkning.
Der har fx været et markant fravær af opmærksomhed på om og i så fald
hvordan, man kunne tænke over lokalområdets faktiske afgrænsning af,
hvem der faldt inden for kategorien af organisationer, der udfører frivilligt
socialt arbejde. Når man har været en del af fårene i flokken har der ikke
§ 115-redegørelse
7
været meget opmærksomhed på, hvordan man kunne arbejde på at få andre
indenfor. Her finder Rambøll Management en væsentlig rutinisering af områ-
det, der er hæmmende for udviklingen i samarbejdet. Der er ikke mange
frivillige i lokalsamfundet, der synes at orientere sig imod, hvorledes man
kan udvikle det, man selv laver gennem samarbejde med andre frivillige
organisationer, der ikke laver noget, der minder om det, man selv gør. Det
kan i sig selv være en medvirkende faktor til stagnation.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at den observerede grad af tilfredshed
blandt en kommunes aktive frivillige – eller blandt fårene i flokken – ikke
umiddelbart hang sammen med hvor udviklet samarbejdet mellem kommu-
nen og de frivillige var. Stort set alle der var aktive i samarbejdet med
kommunen var gennemgående tilfredse med den måde, som samarbejdet
fungerede på i deres kommune. På den baggrund ser Rambøll Management
en tendens til tilsanding over tid, hvis ikke der direkte arbejdes med ram-
mer, der kan fremme fornyelse – fx beslutninger om at ingen kan opretholde
sin plads i et frivilligcenter, eller som repræsentant for de frivillige over for
kommunen, i en mere end x år, eller at en fast andel af de tildelte midler
skal gå til initiativer, der ikke tidligere er støttet.
Det er Rambøll Managements vurdering, at de frivillige organisationer er
mere fokuseret på at udføre det, de har kastet sig over hver især end på at
udvikle sektoren under et – men det er vel heller ikke overraskende. Her er
jo tale om, at hver organisationen har kastet sig over nogle aktiviteter, som
gennemføres, fordi de, der gør det, brænder så meget for det, at de vil bru-
ge deres egne begrænsede ressourcer på det. Og hvorfor skulle man så
oveni bruge sine egne ressourcer på at få andre til at brænde for noget an-
det. Det er således Rambøll Managements vurdering, at en det frivillige soci-
ale arbejdes iboende kvalitet også indeholder en tendens til stagnation: man
brænder for det, man laver, og ikke for en bredere udvikling, og kører det,
man laver på skinner, fx får man økonomisk støtte og hjælp til kopiering, så
er man glad for og tilfreds med det. Det frivillige bærer således en stærk
orientering mod egen organisation i sit idégrundlag, der er hæmmende for
lokalsamfundets behov for helhedstænkning.
Men Rambøll Management har også set, at denne stærke orientering imod
egen organisation ikke er en nødvendig tilstand. Niveauet for det frivilliges
samarbejde med kommuner er ikke naturgivet men kontingent, hvilket vil
sige, at det er, som det er, men at det kunne være anderledes. Vi kan dog
observere, at det, der kan forandre, enten skal komme fra en konkret per-
sonlighed, den karismatiske ildsjæl, der stræber efter at give de frivillige
organisationer indflydelse efter nogle traditionelle politiske ideer om repræ-
sentation, eller fra det kommunale system, der har mulighederne for at på-
virke samarbejdet. Hvis der hverken er den karismatiske ildsjæl eller den
aktivt påvirkende kommune, er det svært at se, hvordan det frivillige sociale
arbejde skulle udvikle sig frem imod mere samarbejde. Det er således Ram-
bøll Managements vurdering, at stagnationen oftest må brydes gennem aktiv
og bevidst intervention fra offentlig side, fx indsættelse af en lokal koordina-
tor i et frivilligcenter, eller gennem iværksættelse af opgavesamarbejder –
hvis der altså er politisk opbakning til at bryde stagnationen.
Om der er politisk opbakning til at udvikle området yderligere er det ikke
muligt at udsige noget generelt om på baggrund af vores analyser og meto-
der. Men det er muligt at konstatere, at der ikke alle steder er en sådan op-
bakning. Flere steder virker det som om, det politiske niveau er ganske til-
freds med formen for og niveauet af samarbejde med de frivillige organisati-
oner. Ja, de fleste giver udtryk for, at det er godt med frivilligt socialt arbej-
de, og at den frivillige sektor gerne må spille en mere aktiv rolle. Men kon-
§ 115-redegørelse
8
kret finder man ikke alle steder den aktive kommunale aktør, der i praksis
arbejder for at hjælpe en udvikling på vej. Man giver nogle steder udtryk for,
at man har fundet en god form for samarbejde, der nu har fundet sit naturli-
ge leje.
Rambøll Management har bemærket at stagnation synes at have sammen-
hæng med udviklingsniveauet i samarbejdet mellem frivillige organisationer
og kommuner. Det er primært kommuner, der har meget lille grad af samar-
bejde, som mener, at man har nået et naturligt stade. I disse kommuner er
det gennemgående for en del interview, at man overordnet er tilfreds med
det, man laver i lokalområdet – både hvad angår det kommunen laver, og
hvad angår det, de frivillige laver. Hvis der er utilfredshed, er det alene et
spørgsmål om, at man gerne vil have flere penge til det, man allerede laver
– og det er ikke Rambøll Managements vurdering, at det nødvendigvis vil
bryde med stagnationen på området.
Rambøll Management har bemærket, at man i mange områder anvender en
væsentlig del af § 115-midlerne til drift – og nogle steder uden, at man er
helt opmærksom på, at det er det, man gør. Fx har vi oplevet, at man i en
kommune anvendte langt de fleste midler til driften af et frivilligcentre, men
i interview hovedsagligt fortalte om, hvor vigtigt det var, at § 115-midlerne
blev brugt til at lave aktiviteter for, og hvor man alene fokuserede på det,
der var tilbage, når frivilligcentret var drevet. I andre kommuner har man
haft nogle tommelfingerregler for, hvilke aktiviteter man skulle støtte, og det
tilbageblivende har så kunne anvendes til det, der ikke var planlagt.
2.4
Taler noget imod stagnationstesen?
Der kan findes enkelte indikationer på, at samarbejdet ikke er stagneret i
både de kvantitative og de kvalitative data. En af disse indikationer handler
om, hvorvidt man har udformet en frivillighedspolitik i kommunen. Det var
et af de emner, der ledte til, at man udledte tesen om det stagnerede sam-
arbejde på baggrund af den sidste redegørelse fra CASA.
Nedenstående tabel er hentet fra notatet om de kvantitative oplysninger om
§ 115-samarbejdet.
§ 115-redegørelse
9
Tabel 2.2: Har amtet/kommunen en skriftlig frivillighedspolitik?
Hvornår er den udarbejdet / revideret?10
Andel blandt
kommuner pr.
år (pct.)
Andel blandt
amter (pct.)
Antal i
kommuner
(n)
Antal i
amter (n)
2002
2004
2004
2004
2004
Nej
43
35
14
94
2
Ja
57
65
86
171
12
I alt
100
100
100
266
14
Hvis ja
- fra 1998 eller før
-
14
29
38
4
- fra 1999
-
12
36
31
5
- fra 2000
-
6
0
17
0
- fra 2001
-
6
0
16
0
- fra 2002
-
7
7
18
1
- fra 2003
-
22
7
8
1
- fra 2004
-
41
21
15
3
N
261
266
14
266
14
Tabellen viser, at flere kommuner havde en frivillighedspolitik i 2004, end
det var tilfældet i 2002. I 2002 var der 57 procent af kommunerne, der hav-
de en frivillighedspolitik, i 2004 var det 65 procent – eller lige omkring to
tredjedele.
I tabel 2.2 kan man ligeledes se, at der er blevet udarbejdet eller revideret
relativt mange frivillighedspolitikker i 2004 og 2003, mens en sådan politik-
formulering lå næsten stille i 2000-2002. Om der er tale om udarbejdelser af
nye politiker eller revisioner, er ikke entydigt, men under alle omstændighe-
der indikerer oplysningerne i tabellen, at der i kommunerne har været et
fokus på frivillighedspolitikker i løbet af året.
Men oplysninger om frivillighedspolitikker er den eneste kvantitative indika-
tion på, at man er kommet ud af stagnationen i samarbejdet mellem de fri-
villige og kommunerne.
De kvalitative data giver et lidt opmuntrende billede – såfremt man mener,
at stagnation er noget, der skal undgås. Rambøll Management har, i et par
af de kommuner, vi gennemførte dybdegående analyser i, oplevet et lokalt
engagement, der indikerede en vilje til at udvikle området.
Det helt centrale ved de kommuner, hvor vi har observeret en aktiv oriente-
ring imod udvikling af området har været, at der allerede fandtes et tæt sa-
marbejde mellem kommune og frivillige organisationer – fx et samarbejde
omkring driften af et frivilligcenter. Det er således kendetegnende, at mere
vil have mere. I de lokalområder, hvor der er et udviklet samarbejde, vil
man gerne udvikle yderligere. I de lokalområder, hvor Rambøll Management
ser samarbejdet som noget trægt, er man i vid udtrækning gennemgående
tilfreds.
Når man har haft det tætte samarbejde, har det været kendetegnende, at
man før Rambøll Management gennemførte sin undersøgelse havde gjort sig
10 Der er flere kommuner, der angiver et årstal, end der er kommuner der har en
frivillighedspolitik. En forklaring kan være, at nogle har haft en sådan politik
tidligere, der er blevet afskaffet, og de har så angivet, hvornår denne tidligere politik
blev til.
§ 115-redegørelse
10
tanker om, hvordan området kunne udvikles – fx gennem udadvendte aktivi-
teter rettet imod borgerne, gennem koordinerende aktiviteter rettet imod
opkvalificering af de frivillige selv, gennem opgavesamarbejde mellem nogle
frivillige organisationer og kommunen.
2.5
En samlet vurdering
Gennemgående er der ikke meget, der afkræfter tesen om, at samarbejdet
mellem kommuner og frivillige organisationer er stagneret. Både de
kvantitative og de kvalitative data indikerer, at samarbejdet rundt omkring i
landet har lejret sig på et bestemt niveau gennem de sidste par år – eller
direkte har vært aftagende. Der er således flere kvantitative oplysninger, der
indikerer, at samarbejdet siden 2002 har været en smule for nedadgående.
Der er ligeledes forskellige kvalitative data der tilkendegiver stagnation – og
der er nogle kvalitative bud på, hvad der er nogle af årsagerne til dette.
Men en vurdering af betydningen af denne stagnation kræver en politisk stil-
lingtagen til forholdet mellem det at stagnere og det at finde et naturligt
leje.
Hvis samarbejdet over de sidste par år har set ud, som det er tilfældet, fordi
der er fundet en lokal fornuftige balance i løsningen af velfærdsamfundets
opgaver – fordi markedet for frivilligt socialt arbejde støttet af kommuner er
i balance – kan der dårligt være andre fordringer for forandringer end de,
der udspringer af politisk-ideologiske forståelser. I så fald er stagnation en
dårlig valgt beskrivelse af fænomenet, idet stagnation tilkendegiver et behov
for forsøg på handling.
Hvis samarbejdet derimod er gået i stå i en del kommuner, fordi man lokalt
er løbet tør for idéer, fordi man ikke kan finde en acceptabel arbejdsdeling,
eller fordi man ikke kan tænke ud over egen næse, så er der tale om, at
samarbejdet er stagneret. I så fald er samarbejdet ikke stoppet, fordi man
er nået til det punkt, hvor der er balance, men fordi de centrale aktører er
kørt trætte – også kan en saltvandsindsprøjtning være på sin plads.
En sådan saltvandsindsprøjtning kunne komme fra centralt hold. Givet at
kommunen synes at skulle være en aktiv spiller for at få gang i udviklingen
af området, og givet at nogle kommuner med den nuværende incitaments-
struktur synes samarbejdet fungerer som det skal, kunne det fremme sam-
arbejdet, hvis man fra statens side lagde yderligere bindinger på den ekstra
statsstøtte. Fra flere interviewede frivillige i de kommuner der ikke anvender
alle deres tildelte § 115-midler, undrer man sig over, at man ikke fra statens
side hjælper dem ved at presse kommunen. Det kunne fx ske ved, at man
krævede ubrugte § 115-midler ført tilbage i en fælleskommunal pulje, som
kommuner, der havde anvendt alle deres midler, så kunne trække på.
Rambøll Management vil dog pege på, at en sådan ordning kan lede til, at
man vil se et øget aktivitetsniveau blandt de organisationer, der allerede i
dag får støtte fra det offentlige. Det er ikke vores vurdering, at forandring i
tildeling af § 115-støtte til kommunerne nødvendigvis vil forplante sig videre
til udvikling i kvaliteten af det lokale frivillige arbejde. Man vil efter al sand-
synlighed se en udvikling i kvantiteten – man vil se mere af det, man allere-
de ser – men det er ikke en garanti for innovation.
Er sigtet at fremme innovation og nytænkning, synes intentionen med at
udvikle frivilligcentre – der netop hiver det frivillige sociale arbejde ud af
dets partikulære forankring – at være én mulighed. Denne udvikling er sat i
§ 115-redegørelse
11
gang og bliver spændende at følge. Andre muligheder kunne være at opstille
mere detaljerede spilleregler for uddeling af 115-milderne. Fx kunne man
kræve at en vis procentdel af midlerne gik til initiativer, der ikke tidligere
havde modtaget støtte.
§ 115-redegørelse
12
3. En statistisk efterretning om § 115-midlerne
3.1
Et overblik over udviklingen
Der er siden 2002 sket et fald i det samlede beløb, som kommunerne udde-
ler til frivillige organisationer, der udfører socialt arbejde – de såkaldte §
115-midler. Ifølge tabel 3.1 uddelte kommunerne (eksklusive København og
Frederiksberg) i 2002 85,4 millioner kroner, og i 2003 og 2004 uddelte
kommunerne henholdsvis 82,4 og 82,5 millioner.
I samme periode har staten øget det beløb, der var tilsigtet udvikling og
fortsættelse af socialt arbejde udført af frivillige organisationer. I 2002 gav
staten kommunerne ekstra 93,1 millioner kroner, hvilket i 2003 voksede til
96,0 millioner og i 2004 til 98,2 millioner.
Tabel 3.1 viser, at kommunerne siden 2002 har anvendt en stadig mindre
andel af de ekstra midler, man har modtaget fra staten rettet mod udførel-
sen af frivilligt socialt arbejde, både i absolutte og relative tal.
Tabel 3.1: Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud i
kroner for kommuner og amter (mio. kroner)*
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Alle kommuner (ekskl. København & Frederiksberg)
Udbetalt § 115-
støtte
67,3
78,2
83,4
88,4
82,4
82,4
Modtaget i ekstra
statstilskud
85,4
88,4
91,0
93,1
96,0
98,3
Merforbrug
-18,1
-10,2
-7,5
-4,8
-13,6
-15,9
Alle
amter
Udbetalt § 115-
støtte
10,3
12,7
10,8
11,2
10,5
10,7
Modtaget i ekstra
statstilskud
7,0
7,2
7,4
7,6
7,8
7,9
Merforbrug
3,3
5,5
3,4
3,6
2,8
2,8
Københavns og Frederiksberg kommuner
Udbetalt § 115-
støtte
10,9
12,6
13,4
13,7
13,4
14,5
Modtaget i ekstra
statstilskud
12,6
12,9
13,4
13,7
14,1
14,5
Merforbrug
-1,7
-0,3
0
0
-0,7
0,1
I alt
Udbetalt § 115-
støtte
88,5
103,5
107,7
113,3
106,3
107,6
Modtaget i ekstra
statstilskud
105,0
108,5
111,7
114,4
117,9
120,7
Merforbrug
-16,5
-5,0
-4,0
-1,1
-11,6
-13,1
* Enkelte kommuner og amter har ikke besvaret de fremsendte spørgeskemaer. I de
tilfælde indgår der for årene 1999 og 2000 det beløb, kommunen eller amtet modtog i
bloktilskud til § 115. Fra 2001 og frem har man anvendt oplysninger fra de kommuna-
le regnskaber konto 5.08.
Tabel 3.1 viser, at kommuner og amter under et i dag ikke anvender hele
det ekstra statstilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde. Mens tenden-
§ 115-redegørelse
13
sen fra 1999 til 2002 var, at kommuner og amter under et anvendte en sta-
dig større andel af 115-midlerne til støtte af de frivillige organisationer, har
tendensen fra 2002 været omvendt. I 2004 anvendte kommuner og amter
under et således under 90 procent af 115-midlerne til støtte til frivilligt soci-
alt arbejde.
Tabel 3.1 viser, at situationen blandt amterne og blandt hovedstadens to
kommuner – København og Frederiksberg – er ganske anderledes.
Tabel 3.1 viser, at amterne fra 1999 og frem har anvendte flere midler til
udvikling af frivilligt socialt arbejde, end de har fået i ekstra statstilskud.
Merforbruget var størst i 2000, hvor amterne uddelte 5,5 millioner kroner
mere, end de fik i statstilskud. I 2003 og 2004 er dette merforbrug blevet
reduceret til 2,8 millioner.
Tabel 3.1 viser, at der i hovedstadens kommuner i perioden 2000-4 stort set
er ligevægt mellem udgifterne og indtægterne, mens man tilbage i 1999
uddelte lidt mindre end de to kommuner tilsammen fik i ekstra statstilskud.
Tabel 3.2: Kommunerne fordelt efter udgifter til frivilligt socialt ar-
bejde pr. indbygger og år (pct.)
2001
2002
2003
2004
Under
5
kr.
8
6
7
4
5- 10 kr.
25
21
22
17
10- 15 kr.
25
28
26
23
15- 20 kr.
25
24
23
31
20- 25 kr.
8
12
12
15
25- 30 kr.
4
3
4
5
30 kr. og derover
5
6
5
5
I alt
100
100
100
100
Antal kommuner
263
264
256
261
Tabel 3.2 viser, det er mindre end hver 20. kommune, der anvender under
fem ”§ 115-kroner” pr. indbygger til frivilligt socialt arbejde. Over halvdelen
af kommunerne anvender mellem 10 og 20 kroner pr. indbygger, mens hver
tiende kommune anvender over 25 kroner, heraf bruger halvdelen (5 pro-
cent) 30 kroner eller mere.
Tabel 3.2 viser, at der over tid har været en tendens til, at andelen af kom-
muner der bruger færrest § 115-midler pr. indbygger (under 10 kroner) er
faldet, mens andelen der bruger mellem 15 og 25 kroner, er steget. Andelen
af kommuner, der bruger mere end 25 kroner, har ligget nogenlunde stabilt
omkring de 10 procent.
I tabel 3.3 gengives oplysninger om, hvor stor en andel af kommunerne, der
anvender forskellige andele af det ekstra statstilskud. Det ses, at omkring ¼
af kommunerne anvender under halvdelen af midlerne, og at omkring 7 pro-
cent anvender under ¼ af midlerne. Omkring halvdelen af alle kommuner
anvender over 75 procent af de ekstra tildelte midler til frivilligt socialt ar-
bejde, og godt 20 procent bruger mere end den ekstra bevilling, de modta-
ger af staten.
§ 115-redegørelse
14
Tabel 3.3: Udviklingen i kommunernes uddelte støtte som andel af
ekstra statstilskud (Pct.)
1999
2000
2001
2002
2003
2004
<=25
20
9
7
7
7
7
25<x<=50
26
20
20
18
20
19
50<x<=75
21
21
24
23
27
24
75<x<=100
19
26
22
28
24
28
100<x
15
24
27
24
23
21
I alt
101
100
100
100
101
99
N
267
273
274
274
268
268
Tabel 3.3 viser også en udvikling i anvendelsen af midlerne. Siden 1999 er
andelen af kommuner der anvender under ¼ af de ekstra midler reduceret
fra omkring 20 procent af alle kommuner til omkring 7 procent i 2004. For
kommuner der anvender mellem 25 og 50 procent af de ekstra midler til
frivilligt socialt arbejde, er andelen reduceret fra omkring hver fjerde til min-
dre end hver femte. Omvendt er andelene af kommuner der anvender mere
end ½-delen af de ekstra midler steget, og de største stigninger finder man
blandt kommuner, der anvender over 75 procent og over 100 procent af
midlerne. I 1999 var der 19 procent og 15 procent af kommunerne, der an-
vendte henholdsvis mellem 75 og 100 procent og over 100 procent af de
tildelte midler. I 2004 er der næsten 30 procent af kommunerne, der anven-
der mellem 75 og 100 procent af midlerne, mens det er flere end hver fem-
te, der anvender mere en 100 procent af midlerne. Tabel 3.3 viser ligeledes
at væksten i andelen af kommuner der anvender mere end 100 procent af
de ekstra statsmidler toppede i 2001, hvor mere end hver fjerde kommune
udbetalte mere i støtte end de fik i ekstra statstilskud.
Tabel 3.4: Udviklingen i amternes uddelte støtte som andel af ekstra
statstilskud (Pct.)
1999
2000
2001
2002
2003
2004
0<x<=25
0
0
0
0
0
0
25<x<=50
14
0
0
0
0
0
50<x<=75
0,0
0
0
0
0
0
75<x<=100
7
7
15
15
39
46
100<x
79
93
85
85
62
54
I alt
100
100
100
100
101
100
N*
14
14
13
13
13
13
* Vi henleder opmærksomheden på den meget lille totale population.
Tabel 3.4 viser en udvikling i andelen af amter der anvender forskellige an-
dele af det ekstra statstilskud. Tabellen viser, at alle amter med et par en-
kelte undtagelser tilbage i 1999 har anvendt minimum 75 procent af de eks-
tra tildelte midler. I 2000 og 2002 er det så godt som alle amter, der anven-
der flere midler end de får ekstra fra staten. Over de sidste par år er denne
andel faldet til omkring hvert andet amt.
§ 115-redegørelse
15
3.2
Kommenterede tabeller
3.2.1
Samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger
Om samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer / foreninger
ses i tabel 3.5 at knap hver anden kommune har et formelt samarbejde med
frivillige organisationer. Omtrent det samme gør sig gældende i forhold til
landets 14 amter – eller mere præcist 13 amter og en enkelt regionskom-
mune – hvoraf 7 har et formelt samarbejde mellem amt og frivillige organi-
sationer.
Tabel 3.5: Har amtet/kommunen et samarbejdsforum eller andre
former for fast samarbejde med de frivillige forenin-
ger/organisationer?
Andel blandt kommuner
pr. år (pct.)*
Andel
blandt
amter
(pct.)*
Antal i
kommu-
ner (n)
Antal i
amter
(n)
2001
2002
2004
2004
2004
Nej intet formelt sam-
arbejde
48
50
55
50
147
7
Ja, et samarbejdsforum
med kompetence til at
fordele midler
6
9
8
14
21
2
Ja, et samarbejdsforum
uden kompetence til at
fordele midler
16
17
15
14
41
2
Ja, et frivilligråd – kun
med frivillige forenin-
ger/organisationer
10
9
7
7
19
1
Andre former for sam-
arbejde
26
20
23
21
62
3
N
-
272
266
14
266
14
* Der kan gives flere svar, så andelen summerer ikke til 100
Over tid viser tabellen en tendens til, at andelen af kommuner der har for-
melt samarbejde med frivillige organisationer er for nedadgående. Således
var der i 2001 48 procent af kommunerne, der ikke havde et samarbejde,
mens det i 2004 var tilfældet for 55 procent af kommunerne.
Tabellen viser, at der ikke er sket store ændringer over tid i forhold til, hvilke
samarbejdsfora de kommuner, der har et formelt samarbejde, anvender. De
små ændringer der er indtruffet handler om, at der er kommet flere kommu-
ner, der har et samarbejdsforum med kompetence til at fordele midler, mens
der er sket et fald i antallet af kommuner, der samarbejder med frivilligråd,
der alene har frivillige organisationer og foreninger som medlemmer. Mellem
2001 og 2004 har der været mindre udsving i andelen af kommuner, der
samarbejder med frivillige organisationer under andre former – fx gennem
frivillighedscafeer, årlige eller halvårlige møder og temadage, hvor interesse-
rede kan møde frem. Aktiviteter nævnt kan være formaliserede arrangemen-
ter – eller rutiniserede arrangementer, der gentages regelmæssigt – men de
har kun i meget begrænset omfang karakter af at være udtryk for formelle
relationer mellem det kommunale system og de frivillige organisationer.
§ 115-redegørelse
16
Tabel 3.6: Har amtet/kommunen eller andre udarbejdet en social
vejviser over lokale frivillige foreninger/organisationer?
Andel blandt
kommuner
pr. år (pct.)*
Andel
blandt am-
ter (pct.)*
Antal i
kommu-
ner (n)
Antal i
amter
(n)
2002
2004
2004
2004
Nej, har ikke udarbej-
det social vejviser
63
64
43
171
6
Ja, en internet-udgave
11
15
29
40
4
Ja, en papir-udgave
25
25
29
66
4
N
273
266
14
266
14
* Der kan gives flere svar, så andelen summerer ikke til 100
Tabel 3.6 viser, at omkring hver tredje kommune i 2004 har udarbejdet en
social vejviser over frivillige organisationer. Hver fjerde kommune har udar-
bejdet en papirudgave af vejviseren, mens næsten hver sjette har udarbej-
det en internetudgave. Enkelte kommuner har begge dele. Tabellen viser
også, at der er sket en meget lille udvikling mellem 2002 og 2004. Udviklin-
gen består i, at der er blevet udarbejdet internetbaserede vejvisere i nogle
flere kommuner i 2004 end det var tilfældet i 2002.
Blandt amterne har over halvdelen udarbejdet en social vejviser over frivilli-
ge organisationer. Fire amter har udarbejdet en internetudgave og fire har
udarbejdet en papirudgave.
§ 115-redegørelse
17
Tabel 3.7: Har amtet/kommunen samarbejdet med andre kommuner
og/eller amter om det frivillige sociale arbejde, der støttes af § 115 -
midler?
Andel blandt kommuner
pr. år (pct.)
Andel blandt
amter (pct.)
Antal i
kommu-
ner (n)
Antal i
amter
(n)
2001
200211
2004
2004
2004
2004
Nej, samarbejder ikke
med andre kommuner /
amter
77
77
83
71
220
10
Ja, samarbejder med an-
dre kommuner / amter
23
23
17
29
45
4
- Fælles pulje til projekter,
der går over kommune-
grænser
-
-
7
7
18
1
- Fælles mødeaktiviteter
med frivillige
-
-
6
7
16
1
- Netværk mellem kon-
taktpersoner for frivillige i
amtet/kommunen
-
-
6
14
16
2
N
-
273
265
14
265
14
Tabel 3.7 viser, at det i 2004 er omkring hver sjette kommune, der samar-
bejder med andre amter og/eller kommuner om den frivillige sociale indsats
støttet gennem § 115-midler. Blandt amterne er det relativt flere, der sam-
arbejder med andre amter og/eller kommuner, nemlig 4 ud af 14.
Tabellen giver ikke nogen indikation af, at en samarbejdsform er mere ud-
bredt end andre. Således er der omtrent lige mange kommuner, der er med i
en pulje til projekter, der går over kommunegrænser, der har fælles møde-
aktiviteter med frivillige, og som har et netværk mellem kontaktpersoner for
frivillige i amtet/kommunen.
Tabel 3.7 indikerer, at der er sket en nedgang i antallet af kommuner, der
samarbejder med andre kommuner og/eller amter om det frivillige sociale
arbejde, der støttes af § 115–midler. Der er således 83 procent, der svarer
nej til, at de samarbejder i 2004, sammenlignet med 77 procent i 2001 og
2002.
11
Spørgsmålet var i spørgeskemaundersøgelsen for 2002 formuleret: ”Har am-
tet/kommunen deltaget i et samarbejde med andre kommuner eller amter om §
115?”. Spørgsmålet, som det anvendes i 2004, er lidt mere præcist i sin formulering
om, hvad det er for et samarbejde der tænkes på med spørgsmålet, hvilket – såfremt
der er en effekt overhovedet – skulle kunne give en lidt laver andel af bekræftende
besvarelser. Det er ikke muligt for Rambøll Management at vurdere effekten af den
ændrede formulering, men det kan være en delvis forklaring af udviklingen fra 2002 til
2004.
§ 115-redegørelse
18
Tabel 3.8: Har amtet/kommunen en skriftlig frivillighedspolitik?
Hvornår er den udarbejdet/senest revideret?12 Og hvem har været
med i processen?
Andel blandt
kommuner pr.
år (pct.)
Andel blandt
amter (pct.)
Antal i
kommuner
(n)
Antal i
amter (n)
2002
13
2004
2004
2004
2004
Nej
43
35
14
94
2
Ja
57
65
86
171
12
I alt
100
100
100
266
14
Hvis ja
- fra 1998 eller før
-
14
29
38
4
- fra 1999
-
12
36
31
5
- fra 2000
-
6
0
17
0
- fra 2001
-
6
0
16
0
- fra 2002
-
7
7
18
1
- fra 2003
-
22
7
8
1
- fra 2004
-
41
21
15
3
- udarbejdet af socialforvaltningen14
-
59
64
157
9
- udarbejdet af et frivilligt forum
-
8
7
20
1
- udarbejdet af frivillige foreninger /
organisationer
-
21
21
56
3
- udarbejdet af andre15
-
25
29
67
4
N
261
266
14
266
14
Tabel 3.8 viser, at 2 ud af 3 kommuner har formuleret og vedtaget en skrift-
lig frivillighedspolitik, mens det samme gælder for 6 ud af 7 amter. Blandt
kommunerne viser tabellen, at der mellem 2002 og 2004 har været en stig-
ning i andelen af kommuner med skriftlige frivillighedspolitikker.
I tabel 3.8 ses, at vedtagelsen af frivillighedspolitikker primært fandt sted i
årene lige efter § 115s vedtagelse. Derpå var der et par år, hvor kun få
kommuner og ingen amter vedtog politikker, og i de seneste par år er der
igen blevet udformet og vedtaget eller revideret frivillighedspolitikker i
kommuner og amter.
12
Der er flere kommuner, der angiver et årstal, end der er kommuner der har en
frivillighedspolitik. En forklaring kan være, at nogle kommuner har angivet, hvornår de
fik en frivillighedspolitik og så ydermere angivet, hvornår den er blevet revideret efter-
følgende. En anden forklaring kan være, at nogle tidligere har haft en frivillighedspoli-
tik, der er blevet afskaffet, og har så angivet hvornår denne tidligere politik blev til.
13 Spørgsmålet var i spørgeskemaundersøgelsen for 2002 formuleret: ”Har am-
tet/kommunen vedtaget en skriftlig formuleret generel frivillighedspolitik?”.
Spørgsmålet som det anvendes i 2004 har udeladt ”vedtaget”, da det kan misforstås
derhen, at man alene spørger til aktuelle vedtagelser. Desuden er udeladt ’generel’,
der synes forvirrende snarere end afklarende. Det er ikke muligt for Rambøll
Management at vurdere effekten af den ændrede formulering.
14
Bliver af en del kommuner præciseret som socialudvalget.
15
Her nævnes en del forskellige fora. Nogle nævner politikere, nogle socialforvaltnin-
ger. Der er mestendels tale om fora, der af andre kommuner er placeret i led med
socialforvaltningen. Et yderligere forum, der fremhæves af enkelte kommuner, er
ældreråd.
§ 115-redegørelse
19
Tabel 3.8 viser desuden, at de frivillige organisationer i næsten 3 ud af 10
tilfælde har været med i formuleringen i et sådant omfang, at dette eksplici-
teres af kommunerne når adspurgt.
Det fremtidige samarbejde. Hver enkelt kommune og hvert enkelt amt er
blevet spurgt, hvordan man i fremtiden ønsker at samarbejde med de frivilli-
ge organisationer og foreninger. Det oftest angivne svar er et af to: enten at
man vil forsætte som hidtil eller, at man afventer kommunalreformens prak-
tiske effekter på det kommunale landkort. Gennemgående har de fleste
kommuner således ikke specielle ideer til udformningen af et fremtidigt sam-
arbejde.
Men nogle af kommunerne har gjort sig overvejelser over, hvordan fremti-
den kunne formes anderledes. Disse kommuner fremhæver hver et eller to
temaer, der sammen udgør en bred vifte af påtænkte udviklinger.
-
Nogle fremhæver områder, der påberåber sig særlig opmærksom-
hed. Her er det ofte flygtningeområdet og børn- og ungeområdet der
fremhæves. Enkelte peger på behovet for en øget indsats over for
ældre og handicappede.
-
Nogle peger på, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem de
frivillige organisationer.
-
Enkelte fremhæver mulighederne ved at udforme et tættere og mere
forpligtende samarbejde mellem det kommunale system og de frivil-
lige organisationer.
-
Men den største gruppe af dem der peger på fremtidige udviklings-
behov og muligheder, peger på området kommunikation og interak-
tion. Således fremhæver flere kommuner, at man vil arbejde på at
bedre informationsflowet mellem de to parter, at man vil udforme en
politik, der udstikker tydeligere rammer for samarbejdet, at man vil
forankre samarbejdet i mere formelle organisationer – fx i frivillig-
centre.
I forhold til understøttelse af dialogen mellem de frivillige organisationer og
kommunen peges der i de fleste tilfælde på de kanaler for kommunikation,
der allerede anvendes. Her fremhæves blandt en stor del af kommunerne, at
man afholder årlige eller halvårlige møder mellem parterne, og at man har
en løbende dialog gennem allerede eksisterende kanaler – fx etablerede fri-
villigcentre, frivilligråd eller frivilligcafeer. Enkelte kommuner skriver, at man
vil til at tilbyde temakurser, hvor man kan give inspiration til noget af de
frivillige organisationers arbejde.
Der er dog gennemgående en vis træghed i de tilbagemeldinger der kommer
fra kommuner og amter, hvor man i høj grad vil gøre, som man hidtil har
gjort – hvilket illustreres med et citat fra en kommune, der sætter udvikling-
sideer lidt på spidsen: ”de organisationer, der anvender § 115-midler kender
ansøgningsproceduren, og ved, hvem de skal kontakte.”
3.2.2
§ 115-støtten og anden støtte til det frivillige sociale arbejde
Tabel 3.9 viser, at 9 ud af 10 kommuner annoncerer i lokalaviser, når der
skal uddeles § 115-midler. Ud over lokalaviser annonceres der på kommu-
nens hjemmeside i 3 ud af 5 kommuner. I godt hver femte kommune afhol-
des der informationsmøder for at gøre opmærksom på midlerne. Den samme
§ 115-redegørelse
20
andel – en ud af fem – sender materiale til de frivillige foreninger og organi-
sationer i området. I godt hver 10. kommune afholdes der temadage for at
gøre opmærksom på midlerne, mens lidt mere end hver syvende kommune
anvender andre metoder. De forskellige metoder optræder i forskellige kom-
binationer i en del kommuner, og det er størstedelen, der anvender flere
kanaler til at informere offentligheden.
Tabel 3.9: Hvordan har amtet/kommunen informeret offentligheden
om muligheden for at søge § 115-midler?
Andel blandt
kommuner pr.
år (pct.)*
Andel
blandt
amter
(pct.)*
Antal i
kommuner
(n)
Antal i
amter (n)
2002
2004
2004
2004
2004
Annonceret i lokalavisen
83
89
57
238
8
Annonceret på kommu-
nens hjemmeside
-
58
71
154
10
Afholdt informationsmø-
de for frivillige
23
22
21
58
3
Afholdt
temadag
8
11
14
28
Fremsendt materiale til
de frivillige forenin-
ger/organisationer
11
20
21
52
3
Andre
måder
26
15
21
40
Har
ikke
informeret
4
-
-
-
-
N
273
266
14
266
14
* Der
kan
gives
flere
svar,
så
andelen
summerer
ikke
til
Tabel 3.9 viser – ikke overraskende givet amternes størrelser – at færre
amter anvender lokalaviser. Derimod er det flere amter, 10 ud af 14, der
anvender deres egne hjemmesider, ligesom der er relativt flere (bemærk det
ganske lille antal af amter total) der afholder temadage, fremsender
materialer direkte til de frivillige organisationer eller som anvender andre
informationskanaler.
De andre informationskanaler der nævnes er:
-
biblioteker, hvor man placerer foldere,
-
annoncer i kommunale henvendelser til udvalgte gruppe som ældre
og/eller handicappede
-
annoncer i de kommunale vejvisere,
-
og information gennem kommunernes eventuelle frivilligcentre.
-
enkelte kommuner peger på særlige aktiviteter såsom frivilligheds-
boder på centrale pladser og annoncer i lokalradio.
Det er ikke muligt at se på udviklingen i, hvorledes kommunerne informerer
om § 115-midler på alle områder, da der i de tidligere undersøgelser ikke er
spurgt til brugen af hjemmesider, mens der i den seneste undersøgelse ikke
er spurgt til andelen af kommuner, der ikke informerer. I forhold til de in-
formationskanaler, hvor det er muligt at se en udvikling, viser tabel 3.9, at
der er sket en stigning i antallet af kommuner, der sender information direk-
te til de frivillige organisationer, og at der er sket et fald i antallet af kom-
muner, der anvender andre informationskanaler – hvilket sandsynligvis skyl-
des, at man har givet svarmuligheden ’gennem egen hjemmeside’ i 2004.
