Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 237
Offentligt
2611623_0001.png
Socialudvalget (2. samling)
SOU
alm. del - Bilag 237
Offentligt
Yr
Catc
4
Når en hjemløs moder op
i forvaltningen, er det
ofte med et akut behov
for hjælp, ofte penge.
Men socialarbejderen vil
forst afklare livshistorien
og tage hånd om alvorli-
gere problemer, ofte mis-
brug, som den hjemløse
ikke selv opfatter som et
problem. En catch 22,
påpeget forsker i ny
afhandling
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22
2611623_0002.png
22
USSEN,
AF TINA JUUL RASM
JOURNALIST
REGILD
FOTO: CHRISTOFFER
hjemløse
for
Tilværelsen som
hjemløs er vidt for-
skellig, afhængig of
st osv. Det
rådgiver i forvaltningen, en præ
spændende.
nedslagspunkt syntes jeg var
detaljerne i
Derfor blev jeg interesseret i
sammen, og
mødet: Hvordan snakker man
.
hvad foregår der i samtalerne
hvor man er i den
verden. Man kan
opleve mennesker,
der har et hverdagsliv
med rutiner på her-
berget uden en ide
om, at verden skol
blive anderledes
sammenlagt fem
• Efter at have opholdt sig
mløse i Køben-
måneder på et herberg for hje
mellem beboer-
havn og deltaget i 67 møder
i kommunens for-
ne herfra og socialarbejdere
ias Børner Stax
skellige forvaltninger, må Tob
for at svare på,
siges at have et solidt afsæt
som hjemløs er
hvad han mener, tilværelsen
at servere
karakteriseret af. Men i stedet for
smiler han
et langt og viist forskersvar,
:
afvæbnende bag skrivebordet
n afhandling.
- Det ligger altså uden for mi
d mødet mel-
Jeg har jo beskæftiget mig me
rbejdere og deres
lem de hjemløse og sociala
dermed
interaktioner, siger han og sætter
rammen for samtalen.
i dag
Tobias Børner Stax er sociolog og
ment. Men
chefkonsulent hos Rambøll Manage
Social-
cv'et tæller også en del år på både
Institut på
forskningsinstituttet og Sociologisk
flere
Københavns Universitet, hvor han i
mløs-
omgange har forsket i aspekter af hje
t, hvordan
hed. Blandt andet har han undersøg
de
det gik en gruppe af hjemløse, som hav
ation til
boet på herberg. Og her fik han inspir
et som
den ph.d., som nu er forsvaret og udgiv
t".
bog: "Duetter fra anden sal på slotte
sker,
- jeg interviewede en gruppe menne
rg eller
otte år efter at de havde boet på herbe
t dem
forsorgshjem, om, hvordan det var gåe
den posi-
og hvilken hjælp, de havde fået. Og
op på
tive udvikling blev næsten altid bundet
jder for
et møde med en bestemt socialarbe
social-
eksempel i en hjælpeorganisation, en
SOCIALRÅDGIVER
EN
15/2005
Bor på dødsgange
s indhold, lyk-
Inden han uddyber samtalerne
n Tobias Børner
kes det at få svar på, hvorda
ne på et køben-
Stax oplevede livet og beboer
havnsk herberg:
vidt forskel-
- Tilværelsen som hjemløs er
i den verden.
lig, afhængig af hvor man er
der har et hver-
Man kan opleve mennesker,
rget uden en ide
dagsliv med rutiner på herbe
erledes. Og man
om, at verden skal blive and
forandringen -
kan møde mennesker, der vil
rettet, så de,
videre i livet. Herberget er ind
r kan kom-
der ikke umiddelbart skal, vil elle
gle bor i
me videre, også har en base. No
t, midlerti-
boenheder - en slags "ubegrænse
så længe de
digt ophold" - hvor de kan blive,
man kalde
har lyst. Hvis man var grov, kunne
billigere,
det "dødsgange". Det er i hvert fald
d døgn-
end hvis de skulle på et plejehjem me
m, fordi
pleje. Men der er en anden ro over de
,
de har den base - de bliver ikke smidt ud
hvis de råber og slås, de bliver ikke sat
.
gaden for at have med stoffer at gøre osv
ikke
Man kan godt være meget "skæv" og
r
passe ind i en lejlighed i Tingbjerg elle
plads til
Sydhavnen, men på herberget er der
- som i
den anderledeshed. I rammerne her
idte - er
øvrigt mange steder er meget nedsl
ikke pas-
de hjemløse ordinære, men de ville
r
se ind i mit villakvarter, siger Tobias Børne
Stax.
ter, vil
Om det er en trist tilværelse de fris
rgsmål
han ikke sige entydigt. Det er et spø
om perspektiv.
else
- Hvis jeg fortalte dem om min tilvær
afleve-
og mine daglige rutiner med at stå op,
et kontor
re børn, tage på arbejde og sidde på
mad, snak-
hele dagen, hente børn igen, lave
e de nok
ke lidt med konen og så videre, vill
jo, at det
synes, at det er trist. Men jeg synes
ærelse,
er lækkert. Når jeg kigger på deres tilv
ned om
så synes jeg, den er trist. De trisser
13
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22
2611623_0003.png
trisser
morgenen, får morgenmad i kantinen,
d der sker
videre ned i fjernsynsstuen, ser hva
Der er ikke
ude på gaden... de trisser rundt.
herberget,
krav om rutiner eller aktiviteter på
me til at
og hvis man er apatisk, kan man kom
s jeg er
sidde og kigge meget. Og ja, det syne
alle ville
trist, men jeg er sikker på, at de ikke
i min
være enige med mig i det - endsige
de "tris-
beskrivelse af deres hverdag som en,
ser" rundt i, siger Tobias Børner Stax.
Fravær af fremadrettethed
forlader
Hvad sker der så, når de hjemløse
møder op i
herbergets rummelige rammer og
r et
socialforvaltningen, på et lokalcenter elle
,
rådgivningscenter? Hvem mødes de med
for-
hvordan taler de sammen, og hvordan
løber disse samtaler?
Tobi-
Igen: Meget forskelligt. I sin ph.d har
nogle af
as Børner Stax genfortalt forløbet i
empler, hvor
disse møder. Fra de grumme eks
til tre timer,
den hjemløse får lov at vente i op
til dem,
fordi han møder op uden en aftale
, og
hvor der er smidighed og fleksibilitet
"sagen" ekspederes med det samme.
id
I sin ph.d. er Tobias Børner Stax imidlert
også gået et niveau længere ned - på det
har
mikrosociologiske plan i samtalerne. Han
skrevet nogle af de båndede samtaler ud -
helt ned til længden af pauserne i sætninger-
ne, betoningerne og lydstyrken i ordene,
afbrydelser osv. Målet er at vise, hvordan
både klienter og socialarbejder "sammen får
forhandlet sig frem til deres udfyldelser af kli-
ent- og socialarbejderrollen, som de aktiverer
i deres interaktion", som han udtrykker det.
Og hvad er så karakteristisk for mødet og
samtalerne mellem de to grupper?
- Den helt grundlæggende karakteristik er
fraværet af fremadrettethed. Orienteringen i
samtalen er generelt, at der ikke er noget at
komme videre til. Det bliver en slags catch 22:
For at komme videre er der først nogle pro-
blemer - typisk et misbrug - som skal løses,
men samtidig er der ingen umiddelbar løsning
på netop det problem. Misbruget ses typisk af
den hjemløse som et symptom eller resultat
af uheldige eller urimelige omstændigheder i
den situation, han er i - og derfor ikke nød-
vendigvis noget, der først og fremmest skal
gøres noget ved. Socialarbejderen på den
anden side vil løse misbrugsproblemerne, før
man kan komme videre. Derfor ender det ofte
med, at man i stedet løser ad-hoc problemer,
for eksempel tandlægeregningen, siger Tobias
Børner Stax, og fortæller, at han blev overra-
sket over, hvor stor enighed der er om at lade
stå til - også hos de hjemløse.
- Når man interviewer dem, fylder det at
leve et normalt, ordinært liv meget i deres
drømme, men det afspejler sig ikke i deres
praksis over for systemet. De er systemtilpas-
sede. De har meget lidt fokus på det fremad
rettede og spiller rollen som "der er ikke
noget at gøre for mig". Det er alle os andre
inklusive socialarbejderne - der skal påvirke,
hvis noget skal blive anderledes. De hjern10s
møder ikke op med en forventning om og e
plan for forandring. De kommer med her-og
nu-problemer, konstaterer han.
Taler ikke om skyld
Tobias Børner Stax understreger flere gange
at han ikke taler om, "at det er nogens
skyld," eller om, at socialarbejderne ikke ge
deres arbejde godt nok. Når mødet mellem
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22
2611623_0004.png
De hjemløses
situation foran-
drer sig hurtigere,
end systemet
arbejder. Og hver
gong de møder
op et nyt sted,
skal de først til
en ofklorende
samtale...
jeg mener,
»Hvad gør vi lige nu med dig?«
Nogle men-
det handler om at differentiere.
sats her og
nesker har brug for en hurtig ind
problemer som
nu - også i forhold til alvorlige
bare i for-
indkomst og boligforhold, og ikke
blemer som
hold til mindre økonomiske pro
eller en tabt
reparation af en knækket tand
ren først skal
tegnebog. Men hvis socialarbejde
den enkelte
have helt og fuldt kendskab til
man vil tage
klients sag og hele livsforløb, før
r, er den hjem-
hånd om de alvorlige probleme
andet socialcen-
løse ofte flyttet videre - til et
over til en
ter, en anden kommune eller
ias Børner
anden sagsbehandler, siger Tob
Stax.
hjemløs,
Det er et vilkår ved det at være
at have mobile
og en ide kunne derfor være
n.
socialrådgiver-teams, foreslår ha
de flyttede - i
- Teams, som fulgte folk, når
entrenes
begyndelsen på tværs af socialc
kunne jo også
grænser i storbyerne, men det
nser, for hvorfor
ske på tværs af kommunegræ
r, fordi man
skal man have ny sagsbehandle
rs grænser? Det
flytter over nogle forvaltninge
g med den
er da i hvert fald ikke forvaltnin
staterer han.
enkelte borger i centrum, kon
Mindre plads til udsatte
orientering skyl-
de to parter mangler fremtids
samtalen - som
des det interaktionen - eller
bestemte, insti-
finder steder inden for nogle
tutionelle rammer.
ternes
- Problemet ligger snarere i par
og i de insti-
opfattelser af, hvad der er muligt
tcher den
tutionelle rammer, som ikke ma
ntgruppe lever
hverdag, de hjemløse som klie
på forhånd og
med og i. De ringer jo ikke ind
rtimod og
laver en aftale. De kommer tvæ
tager lang tid at
laver rod i kalenderen, og det
beredt sig og
tale med dem. De har ikke for
n har skabt
skaber kaos i den hverdag, ma
som socialarbejder, siger.
rner Stax,
For eksempel oplevede Tobias Bø
høj mobili-
at mange hjemløse har en meget
et. De flyt-
tet og hopper ind og ud af system
kommune
ter rundt fra herberg til herberg, fra
ed og lejlig-
til kommune, fra herberg til lejligh
dsvares
hed til herberg. Men den mobilitet mo
temet,
ikke af en tilsvarende fleksibilitet i sys
erfarede Tobias Børner Stax.
- De hjemløses situation forandrer sig hur-
g
r
tigere, end systemet arbejder. Og hve gan
en
de møder op et nyt sted, skal de først til
ren
afklarende samtale - for socialarbejde
og
træffer først et valg, når de er oplyste nok
har afdækket en klients historie. Det kan
mange
sådan set være fornuftigt nok, men for
e
hjemløse betyder det, at de går til mang
. Det
intro-samtaler, og ikke kommer videre
skaber rod og kaos, og man kommer aldrig
for
frem til det projekt, man skal planlægge,
lle
eksempel deres boligsituation. I stedet sku
:
man måske lade journalen ligge og spørge
SOC IALRÅDGIVEREN
15/2005
r Stax, at
Derudover mener Tobias Børne
politikerne -
niveauet over forvaltningen -
rmere på mødet
kunne lære noget af at se næ
et.
mellem de hjemløse og system
de mest
- Der har været meget fokus på
ere år, og
udsatte grupper gennem de sen
rlige tilbud til
man har lavet en række af sæ
man, for mig
særlige mennesker. Samtidig har
iale system, der
at se, gjort de dele af det soc
os normale
henvender sig til flertallet - alle
melige for
borgere - mindre egnede og rum
empel blevet
de mest udsatte. Det er for eks
n en del
sværere at få førtidspension, me
e stor gavn af
hjemløse ville måske netop hav
ro i tilværelsen.
en førtidspension for at få lidt
v til, hvordan
Der er også kommet flere kra
l stå til rådig-
modtagere af kontanthjælp ska
rdan det skal
hed for arbejdsmarkedet, og hvo
over de men-
vurderes hele tiden. Det går ud
af samfun-
nesker, der roder rundt på kanten
t, at ikke alle
det. Så selv om det ikke er ny
pligter den
kan få den optimale hjælp, for
r, hvordan disse
viden, vi har, til at tænke ove
systemet, siger
grupper kan rummes bedre i
Tobias Børner Stax.
Duetter fra anden sal på Slottet
på flere
r fra anden sal på Slottet" spiller
Tobias Bonier Stax' ph.d. "Duette
Titlen på
dlere.
rne mellem klienter og sagsbehan
nter: Duetterne refererer til samtale
eleme
på en
, samtidig med at det ogsa er titlen
ttet er en metafor for forvaltningen
Slo
x i sit arbejde
, som har inspireret Tobias Borner Sta
roman af Franz Kafka - en forfatter
t fra "Slottet", hvor hoved-
n afslutter sin afhandling med et cita
gennem årene. Ha
i det samme tomme rum, hvor
ger sig rundt i en slags meningsloshed
personen bevæ
der ikke sker noget:
vde afbrudt enhver forbindelse med
dette øjeblik forekom det
K.,
at man ha
"1
end nogen sinde for og kunne vente så
ham. Ganske vist havde han storre frihed
ret-
rs var ham forbudt; han havde endda ud
længe han ville på dette sted, som elle
fri-
e: han havde selv tilkæmpet sig denne
tet, hvad næppe nogen anden formåed
men -
e ham bort, ja, næppe nok tale til ham;
hed, og ingen turde fore ham eller jag
så stærk samtidig kunne man ikke
nne overbevisning var i det mindste lige
og de
,
get mere fortvivlende end denne frihed
estille sig noget mere meningsløst, no
for
denne venten, denne usarlighed."
15