SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Socialudvalget (2. samling)

SOU

alm. del - Bilag 237

Offentligt

Catc

Når en hjemløs moder op

i forvaltningen, er det

ofte med et akut behov

for hjælp, ofte penge.

Men socialarbejderen vil

forst afklare livshistorien

og tage hånd om alvorli-

gere problemer, ofte mis-

brug, som den hjemløse

ikke selv opfatter som et

problem. En catch 22,

påpeget forsker i ny

afhandling

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22

USSEN,

AF TINA JUUL RASM

JOURNALIST

REGILD

FOTO: CHRISTOFFER

hjemløse

for

Tilværelsen som

hjemløs er vidt for-

skellig, afhængig of

st osv. Det

rådgiver i forvaltningen, en præ

spændende.

nedslagspunkt syntes jeg var

detaljerne i

Derfor blev jeg interesseret i

sammen, og

mødet: Hvordan snakker man

hvad foregår der i samtalerne

hvor man er i den

verden. Man kan

opleve mennesker,

der har et hverdagsliv

med rutiner på her-

berget uden en ide

om, at verden skol

blive anderledes

sammenlagt fem

• Efter at have opholdt sig

mløse i Køben-

måneder på et herberg for hje

mellem beboer-

havn og deltaget i 67 møder

i kommunens for-

ne herfra og socialarbejdere

ias Børner Stax

skellige forvaltninger, må Tob

for at svare på,

siges at have et solidt afsæt

som hjemløs er

hvad han mener, tilværelsen

at servere

karakteriseret af. Men i stedet for

smiler han

et langt og viist forskersvar,

afvæbnende bag skrivebordet

n afhandling.

- Det ligger altså uden for mi

d mødet mel-

Jeg har jo beskæftiget mig me

rbejdere og deres

lem de hjemløse og sociala

dermed

interaktioner, siger han og sætter

rammen for samtalen.

i dag

Tobias Børner Stax er sociolog og

ment. Men

chefkonsulent hos Rambøll Manage

Social-

cv'et tæller også en del år på både

Institut på

forskningsinstituttet og Sociologisk

flere

Københavns Universitet, hvor han i

mløs-

omgange har forsket i aspekter af hje

t, hvordan

hed. Blandt andet har han undersøg

det gik en gruppe af hjemløse, som hav

ation til

boet på herberg. Og her fik han inspir

et som

den ph.d., som nu er forsvaret og udgiv

t".

bog: "Duetter fra anden sal på slotte

sker,

- jeg interviewede en gruppe menne

rg eller

otte år efter at de havde boet på herbe

t dem

forsorgshjem, om, hvordan det var gåe

den posi-

og hvilken hjælp, de havde fået. Og

op på

tive udvikling blev næsten altid bundet

jder for

et møde med en bestemt socialarbe

social-

eksempel i en hjælpeorganisation, en

SOCIALRÅDGIVER

15/2005

Bor på dødsgange

s indhold, lyk-

Inden han uddyber samtalerne

n Tobias Børner

kes det at få svar på, hvorda

ne på et køben-

Stax oplevede livet og beboer

havnsk herberg:

vidt forskel-

- Tilværelsen som hjemløs er

i den verden.

lig, afhængig af hvor man er

der har et hver-

Man kan opleve mennesker,

rget uden en ide

dagsliv med rutiner på herbe

erledes. Og man

om, at verden skal blive and

forandringen -

kan møde mennesker, der vil

rettet, så de,

videre i livet. Herberget er ind

r kan kom-

der ikke umiddelbart skal, vil elle

gle bor i

me videre, også har en base. No

t, midlerti-

boenheder - en slags "ubegrænse

så længe de

digt ophold" - hvor de kan blive,

man kalde

har lyst. Hvis man var grov, kunne

billigere,

det "dødsgange". Det er i hvert fald

d døgn-

end hvis de skulle på et plejehjem me

m, fordi

pleje. Men der er en anden ro over de

de har den base - de bliver ikke smidt ud

på

hvis de råber og slås, de bliver ikke sat

gaden for at have med stoffer at gøre osv

ikke

Man kan godt være meget "skæv" og

passe ind i en lejlighed i Tingbjerg elle

plads til

Sydhavnen, men på herberget er der

- som i

den anderledeshed. I rammerne her

idte - er

øvrigt mange steder er meget nedsl

ikke pas-

de hjemløse ordinære, men de ville

se ind i mit villakvarter, siger Tobias Børne

Stax.

ter, vil

Om det er en trist tilværelse de fris

rgsmål

han ikke sige entydigt. Det er et spø

om perspektiv.

else

- Hvis jeg fortalte dem om min tilvær

afleve-

og mine daglige rutiner med at stå op,

et kontor

re børn, tage på arbejde og sidde på

mad, snak-

hele dagen, hente børn igen, lave

e de nok

ke lidt med konen og så videre, vill

jo, at det

synes, at det er trist. Men jeg synes

ærelse,

er lækkert. Når jeg kigger på deres tilv

ned om

►

så synes jeg, den er trist. De trisser

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22

trisser

morgenen, får morgenmad i kantinen,

d der sker

videre ned i fjernsynsstuen, ser hva

Der er ikke

ude på gaden... de trisser rundt.

herberget,

krav om rutiner eller aktiviteter på

me til at

og hvis man er apatisk, kan man kom

s jeg er

sidde og kigge meget. Og ja, det syne

alle ville

trist, men jeg er sikker på, at de ikke

i min

være enige med mig i det - endsige

de "tris-

beskrivelse af deres hverdag som en,

ser" rundt i, siger Tobias Børner Stax.

Fravær af fremadrettethed

forlader

Hvad sker der så, når de hjemløse

møder op i

herbergets rummelige rammer og

r et

socialforvaltningen, på et lokalcenter elle

rådgivningscenter? Hvem mødes de med

for-

hvordan taler de sammen, og hvordan

løber disse samtaler?

Tobi-

Igen: Meget forskelligt. I sin ph.d har

nogle af

as Børner Stax genfortalt forløbet i

empler, hvor

disse møder. Fra de grumme eks

til tre timer,

den hjemløse får lov at vente i op

til dem,

fordi han møder op uden en aftale

, og

hvor der er smidighed og fleksibilitet

"sagen" ekspederes med det samme.

I sin ph.d. er Tobias Børner Stax imidlert

også gået et niveau længere ned - på det

har

mikrosociologiske plan i samtalerne. Han

skrevet nogle af de båndede samtaler ud -

helt ned til længden af pauserne i sætninger-

ne, betoningerne og lydstyrken i ordene,

afbrydelser osv. Målet er at vise, hvordan

både klienter og socialarbejder "sammen får

forhandlet sig frem til deres udfyldelser af kli-

ent- og socialarbejderrollen, som de aktiverer

i deres interaktion", som han udtrykker det.

Og hvad er så karakteristisk for mødet og

samtalerne mellem de to grupper?

- Den helt grundlæggende karakteristik er

fraværet af fremadrettethed. Orienteringen i

samtalen er generelt, at der ikke er noget at

komme videre til. Det bliver en slags catch 22:

For at komme videre er der først nogle pro-

blemer - typisk et misbrug - som skal løses,

men samtidig er der ingen umiddelbar løsning

på netop det problem. Misbruget ses typisk af

den hjemløse som et symptom eller resultat

af uheldige eller urimelige omstændigheder i

den situation, han er i - og derfor ikke nød-

vendigvis noget, der først og fremmest skal

gøres noget ved. Socialarbejderen på den

anden side vil løse misbrugsproblemerne, før

man kan komme videre. Derfor ender det ofte

med, at man i stedet løser ad-hoc problemer,

for eksempel tandlægeregningen, siger Tobias

Børner Stax, og fortæller, at han blev overra-

sket over, hvor stor enighed der er om at lade

stå til - også hos de hjemløse.

- Når man interviewer dem, fylder det at

leve et normalt, ordinært liv meget i deres

drømme, men det afspejler sig ikke i deres

praksis over for systemet. De er systemtilpas-

sede. De har meget lidt fokus på det fremad

rettede og spiller rollen som "der er ikke

noget at gøre for mig". Det er alle os andre

inklusive socialarbejderne - der skal påvirke,

hvis noget skal blive anderledes. De hjern10s

møder ikke op med en forventning om og e

plan for forandring. De kommer med her-og

nu-problemer, konstaterer han.

Taler ikke om skyld

Tobias Børner Stax understreger flere gange

at han ikke taler om, "at det er nogens

skyld," eller om, at socialarbejderne ikke ge

deres arbejde godt nok. Når mødet mellem

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 237: Artikel i Socialrådgiveren 15/2005: Catch 22

De hjemløses

situation foran-

drer sig hurtigere,

end systemet

arbejder. Og hver

gong de møder

op et nyt sted,

skal de først til

en ofklorende

samtale...

jeg mener,

»Hvad gør vi lige nu med dig?«

Nogle men-

det handler om at differentiere.

sats her og

nesker har brug for en hurtig ind

problemer som

nu - også i forhold til alvorlige

bare i for-

indkomst og boligforhold, og ikke

blemer som

hold til mindre økonomiske pro

eller en tabt

reparation af en knækket tand

ren først skal

tegnebog. Men hvis socialarbejde

den enkelte

have helt og fuldt kendskab til

man vil tage

klients sag og hele livsforløb, før

r, er den hjem-

hånd om de alvorlige probleme

andet socialcen-

løse ofte flyttet videre - til et

over til en

ter, en anden kommune eller

ias Børner

anden sagsbehandler, siger Tob

Stax.

hjemløs,

Det er et vilkår ved det at være

at have mobile

og en ide kunne derfor være

socialrådgiver-teams, foreslår ha

de flyttede - i

- Teams, som fulgte folk, når

entrenes

begyndelsen på tværs af socialc

kunne jo også

grænser i storbyerne, men det

nser, for hvorfor

ske på tværs af kommunegræ

r, fordi man

skal man have ny sagsbehandle

rs grænser? Det

flytter over nogle forvaltninge

g med den

er da i hvert fald ikke forvaltnin

staterer han.

enkelte borger i centrum, kon

Mindre plads til udsatte

orientering skyl-

de to parter mangler fremtids

samtalen - som

des det interaktionen - eller

bestemte, insti-

finder steder inden for nogle

tutionelle rammer.

ternes

- Problemet ligger snarere i par

og i de insti-

opfattelser af, hvad der er muligt

tcher den

tutionelle rammer, som ikke ma

ntgruppe lever

hverdag, de hjemløse som klie

på forhånd og

med og i. De ringer jo ikke ind

rtimod og

laver en aftale. De kommer tvæ

tager lang tid at

laver rod i kalenderen, og det

beredt sig og

tale med dem. De har ikke for

n har skabt

skaber kaos i den hverdag, ma

som socialarbejder, siger.

rner Stax,

For eksempel oplevede Tobias Bø

høj mobili-

at mange hjemløse har en meget

et. De flyt-

tet og hopper ind og ud af system

kommune

ter rundt fra herberg til herberg, fra

ed og lejlig-

til kommune, fra herberg til lejligh

dsvares

hed til herberg. Men den mobilitet mo

temet,

ikke af en tilsvarende fleksibilitet i sys

erfarede Tobias Børner Stax.

- De hjemløses situation forandrer sig hur-

tigere, end systemet arbejder. Og hve gan

de møder op et nyt sted, skal de først til

ren

afklarende samtale - for socialarbejde

træffer først et valg, når de er oplyste nok

har afdækket en klients historie. Det kan

mange

sådan set være fornuftigt nok, men for

hjemløse betyder det, at de går til mang

. Det

intro-samtaler, og ikke kommer videre

skaber rod og kaos, og man kommer aldrig

for

frem til det projekt, man skal planlægge,

lle

eksempel deres boligsituation. I stedet sku

man måske lade journalen ligge og spørge

SOC IALRÅDGIVEREN

15/2005

r Stax, at

Derudover mener Tobias Børne

politikerne -

niveauet over forvaltningen -

rmere på mødet

kunne lære noget af at se næ

et.

mellem de hjemløse og system

de mest

- Der har været meget fokus på

ere år, og

udsatte grupper gennem de sen

rlige tilbud til

man har lavet en række af sæ

man, for mig

særlige mennesker. Samtidig har

iale system, der

at se, gjort de dele af det soc

os normale

henvender sig til flertallet - alle

melige for

borgere - mindre egnede og rum

empel blevet

de mest udsatte. Det er for eks

n en del

sværere at få førtidspension, me

e stor gavn af

hjemløse ville måske netop hav

ro i tilværelsen.

en førtidspension for at få lidt

v til, hvordan

Der er også kommet flere kra

l stå til rådig-

modtagere af kontanthjælp ska

rdan det skal

hed for arbejdsmarkedet, og hvo

over de men-

vurderes hele tiden. Det går ud

af samfun-

nesker, der roder rundt på kanten

t, at ikke alle

det. Så selv om det ikke er ny

pligter den

kan få den optimale hjælp, for

r, hvordan disse

viden, vi har, til at tænke ove

systemet, siger

grupper kan rummes bedre i

Tobias Børner Stax.

Duetter fra anden sal på Slottet

på flere

r fra anden sal på Slottet" spiller

Tobias Bonier Stax' ph.d. "Duette

Titlen på

dlere.

rne mellem klienter og sagsbehan

nter: Duetterne refererer til samtale

eleme

på en

, samtidig med at det ogsa er titlen

ttet er en metafor for forvaltningen

Slo

x i sit arbejde

, som har inspireret Tobias Borner Sta

roman af Franz Kafka - en forfatter

t fra "Slottet", hvor hoved-

n afslutter sin afhandling med et cita

gennem årene. Ha

i det samme tomme rum, hvor

ger sig rundt i en slags meningsloshed

personen bevæ

der ikke sker noget:

vde afbrudt enhver forbindelse med

dette øjeblik forekom det

K.,

at man ha

end nogen sinde for og kunne vente så

ham. Ganske vist havde han storre frihed

ret-

rs var ham forbudt; han havde endda ud

længe han ville på dette sted, som elle

fri-

e: han havde selv tilkæmpet sig denne

tet, hvad næppe nogen anden formåed

men -

e ham bort, ja, næppe nok tale til ham;

hed, og ingen turde fore ham eller jag

så stærk samtidig kunne man ikke

nne overbevisning var i det mindste lige

og de

get mere fortvivlende end denne frihed

estille sig noget mere meningsløst, no

for

denne venten, denne usarlighed."