SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 236
Offentligt

4 -)

Der er mange dilemmaer,

fordi vi i høj grad skal ind og

fortolke beboernes ønsker

Inger Simonsen

seksualvejleder

Døublindfødte møder verden med

føle-, smags- og lugtesansen - både

når det gælder seksualitet og andre

områder af tilværelsen. Her går

konsulent Helen Østergaard på

opdagelse i sansehaven sammen

med beboeren Marianne Rusbjerg.

Socialudvalget (2. samling)

SOU alm. del - Bilag 236

Offentligt

Seksualitet i

mørke og tavshed

Handicappede

og seksualitet

I en serie artikler sætter Socialpæda-

gogen fokus på handicap og seksuali-

tet

Afsættet er en rundspørge blandt 27

handicaptilbud, som er blevet om at

fortælle om deres holdning til og po-

litik for brugernes seksualitet

Med det lille antal deltagere er un-

dersøgelsen ikke videnskabelige, men

den giver et fingerpeg om, hvilke pro-

blemer og dilemmaer, arbejdet med

de handicappedes seksualitet rejser.

Serien startede i Socialpædagogen nr.

17 fra 26. august og fortsætter i de

kommende numre.

Artiklerne fra serien er sammen med

tidligere artikler fra bladet og bag-

grundsmateriale og fakta samlet på.

www.sl.dk/tema

Helen Østergaard og Inger

Simonsen er seksualvejledere

for døvblindfødte. Opgaven

indebærer mange dilemmaer

og etiske udfordringer.

Af Maria Rørbæk

Foto: Lars Horn/Baghuset

DØVBLINDE •

tret. Helen Østergaard støtter andre voks-

ne døvblinde i resten af Danmark

Begge er uddannede socialpædagoger og

har taget en efteruddannelse som seksual-

vejleder i 1993, så døvblindfødtes seksuali-

tet har været en del af deres arbejdsområ-

de i de sidste tolv år.

Vanskelig kommunikation

Opgaven med at være seksualvejleder for

døvblindfødte er ikke altid lige nem.

- Der er mange dilemmaer, fordi vi i høj

grad skal ind og fortolke beboernes ønsker,

siger Inger Simonsen.

Den store udfordring ligger i kommuni-

kationen.

Døvblinde, der slet ikke kan hverken se

eller høre, har mulighed for at udtrykke sig

ved hjælp af et tegnsprog, der bygger på be-

røringer. Der er et håndalfabet, så i prin-

cippet kan man udtrykke alt Problemet er

bare, at døvblindfødte jo først skal have

ord for ting, følelser og begreber. For det

først er de nødt til at lære at stave til hvert

enkelt ord, for når man hverken kan se el-

ler høre, hjælper viden om at k-o-p betyder

kop jo ikke en, så man også kan stave til o-

p. For det andet kan døvblindfødte kun

forbinde ord med noget, de selv har erfa-

ret

- Man skal have indtryk for at kunne gi-

ve udtryk. Derfor gælder det om at præ-

sentere dem for forskellige ting og oplevel-

ser og så koble ord på, siget Inger Simon-

sen.

Flertallet af mennesker med medfødt

døvblindhed har svært ved at lære håndal-

fabetet og kommunikerer i stedet ved

hjælp af gester, bevægelser og tegn. Nogle

få kan også kommunikere ved hjælp af en

hørerest, ligesom en del med synrest bru-

ger døves tegnsprog.

Læs mere: se temaet

om handicappede og sek-

sualitet på www.sl.dk/tema

Verden er tømt for lyde. In-

genting er at se.

Der er kun mørke og tavshed.

Og dufte.

Roserne i haven.

Og smag.

Purløg fra krydderhjørnet.

Og berøringer.

Skiftet i underlaget under dine fødder.

En skulptur du kan gribe fat i.

Fornemmelsen af sten mod hud.

Ru her. Glat der. Et vandsprøjt i dit ansigt

Og så er der en hånd, der griber fat i din.

Små bankeslag mod din håndflade. Be-

vægelser med betydning. En streg. En cir-

kel. Tegn, der bliver til ord:

- Hej. Det er Inger. Hvor er du på vej

hen?

Døvblindfødte, der absolut intet kan se

og høre, har kun føle-, smags- og lugtesan-

sen at gøre godt med, når verden skal mø-

des og forstås.

Andre har en lille syns- og/eller hørerest.

På Døvblindecentret i Aalborg prøver

personalet at skabe nogle rammer for den

lille handicapgruppe, så de kan få et godt

liv.

Konsulenterne Inger Simonsen og Helen

Østergaard arbejder blandt andet med den

seksuelle dimension i tilværelsen. Inger Si-

monsen er konsulent i spørgsmål, der har

at gøre med de 37 voksne beboere på cen-

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

- Når man arbejder med døvblindfødte

er man nødt til at forholde sig meget indi-

viduelt - også når det gælder kommunika-

tion, siger Inger Simonsen.

Døvblindfødte har generelt svært ved at

udtrykke følelser med ord, fordi de jo har

svært ved at lære ord for eksempelvis glæ-

de, når de ikke kan se og høre og dele an-

dre menneskers udtryk for glæde.

- Vi kan godt spørge om noget meget

konkret som: Vil du have mælk eller juice,

men vi kan ikke spørge: Hvordan har du

det? siger Helen Østergaard.

Døvblindecentret er fyldt med symboler,

man kan røre ved. En hånd foran massage-

rummet. Bølgeformede riller ved bade-

værelset.

Ude foran indgangen til et af beboelses-

områderne står en heksedukke oven på et

bål. Man kan føle på hende og mærke gre-

ne og kjolestof. Hun står som symbol på, at

det er juni - måneden for Sankt Hans.

- Døvblindfødte kan godt lære at forbin-

de dukken med årstidens måneder, men

forstår ikke selve begrebet Sankt Hans. Det

er for abstrakt. Deres verden er det, de kan

sanse. Det, der er lige her. Vi kan ikke tale

med dem om abstrakte ting som for ek-

sempel politik, men det er hele tiden vores

opgave at byde ind og gøre verden større.

Hvis ikke vi gør det, bliver de isoleret i en

meget lille verden, siger Inger Simonsen.

Ord på seksualitet

Når det gælder seksualitet, har døvblind-

fødte meget ringe adgang til information.

Seende børn lærer automatisk, at der er

forskel på de to køn, fordi de kan se, hvor-

dan far og mor adskiller sig fra hinanden

og dem selv.

Senere kan de få de en hel masse infor-

ination (og måske også misinformation) fra

film, bøger, blade, samtaler og registrerin-

ger af, hvordan andre gør.

Døvblindfødte lever anderledes isoleret.

Mens seende for eksempel ikke kan undgå

at se forskellige kønsorganer, får døvblinde

sjældent mulighed for at røre og gøre sig

parallelle erfaringer.

Gennem årene har Helen Østergaard og

Inger Simonsen derfor arrangeret forskelli-

ge kurser, hvor mennesker med medfødt

døvblindhed får mulighed for at lære om

krop, seksualitet og følelser.

- De mest krævende kurser er for dem,

der er helt blinde. Det er selvfølgelig nem-

mere for dem, der har lidt synsrest, så vi

kan vise film og tegne, siger Helen Øster-

gaard.

På et af kurserne for helt blinde lavede

kursisterne med hjælp fra personalet mo-

deller af deres egne kroppe, som de satte

næser, bryster, arme og

så videre på. Un-

dervejs bliver der sat ord på de forskellige

kropsdele.

- Der var ingen af de blinde, der forholdt

sig til, at kroppen også har en bagside. For

eksempel var der ingen, der satte baller på

deres figur, fortæller Helen Østergaard.

På et af kurserne brugte Helen og Inger

levende modeller i form af mandlige og

kvindelige pædagoger, der stillede op i un-

derbukser og lod sig udforske.

- Vi lagde vægt på, at de skulle få lov til at

røre ved et rigtigt, helt menneske, for hvor-

når får de ellers lov til det? Aldrig. I op-

væksten er de hele tiden blevet bremset

med forbud. Selv ansigter har der været

forbud mod at røre, siger Helen Øster-

gaard, de var imponeret over, at kursister-

ne intuitivt havde nogle etiske spilleregler.

- De rørte ganske forsigtigt, og gav sig tid

og ro til fordybelse. Derved blev det en

æstetisk oplevelse for alle deltagere, for-

tæller hun.

Personalets fortolkninger

Et vigtigt mål med kurserne er at give

døvblindfødte et sprog for seksuelle og

kærlighedsmæssige områder.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

•

••

•

Døvblindfødtes seksualitet har været en del af Inger Simonsens (til venstre) og Helen Østergaards (til højre) arbejdsliv de sidste tolv år.

- Ellers er det svære, at man let kan kom-

me i tvivl om udspil kommer fra persona-

let eller fra beboeren selv, siger Inger Si-

monsen.

Som eksempel nævner hun en episode,

hvor personalet mente, at to af beboerne -

Sarah og Jonas - var blevet kærester.

- Beboerne havde svært ved at udtrykke

sig om det, for de vidste slet ikke, hvad det

vil sige at være kærester. De ser sjældent

nogen kærestepar, de kan spejle sig i, for-

tæller Inger Simonsen.

Så arrangerede hun og Helen et kæreste-

kursus for de formodede kærester og to

andre beboer. De lavede blandt andet nog-

le rollespil, hvor kursisterne legede at de

var kærester, og et rigtigt kærestepar kom

på besøg og viste, hvordan man kan være

kærester - for eksempel at man kan sidde

tæt sammen og kysse.

Kursisterne lærte tegnet for kæreste - to

fingre, der føres mod hinanden, og bagef-

ter spurgte Helen og Inger kursisterne om,

de havde nogen kæreste eller gode venner.

Sarah mente, at hun havde en kæreste,

nemlig Jonas.

Jonas mente derimod ikke, at han havde

nogen kæreste. Sarah var hans gode ven.

- Så fortalte vi dem, at de skulle være eni-

ge om, de var kærester eller venner, og de

besluttede at være venner. Der var sket en

afklaring og begreberne faldt på plads, si-

ger Helen Østergaard.

Hun og Inger Simonsen lægger vægt på,

at seksualitet ikke kun handler om kønsor-

ganer og teknik.

- Det er også vigtigt, at der er fokus på fø-

lelser for seksualitet er jo noget vitalt og

livsbekræftende, siger Helen Østergaard.

Seksualitetens særlige udtryk

Netop fordi døvblindfødte sjældent får in-

spiration fra pornografiske og erotiske me-

dier og heller ikke ser alle samfundets nor-

mer, får deres seksualitet ofte et helt andet

udtryk end normen.

- En af beboerne skulle for eksempel al-

tid have et blåt ringbind med i seng. Min

tolkning er, at han forbandt det blå ring-

bind med en person, han havde kendt og

haft et godt forhold til, og så tog han den

positive energi med ind i sin seksualitet.

Seksualtekniske hjælpemidler som dildoer

eller kunstige skeder har de færreste men-

nesker med medfødt døvblindhed glæde

af, fordi det virker for abstrakt. De har brug

for noget trygt fra dagligdagen, siger Inger

Simonsen.

- På et tidspunkt var der for eksempel en

beboer, der havde lært at onanere ved

hjælp af en pind, han havde fundet i sko-

ven. En af de andre pædagoger spurgte om,

vi ikke kunne få ham til at bruge et rigtigt,

seksualteknisk hjælpemiddel, men hvorfor

skulle vi det? Vi har den holdning, at hvis

det fungerer, er det rigtigt supplerer Helen

Østergaard.

Hun har erfaret, at døvblindfødtes seksu-

alitet i høj grad handler om egenseksuali-

tet

- Muligvis får de en kæreste, men det er

meget sjældent. Deres seksualitet handler

ikke om at gå ned i Jomfru Ane Gade en

lørdag aften og finde en kæreste. De færre-

ste døvblindfødte forbinder seksualitet

med noget, der hænger sammen med et

andet menneske. Det handler om at lære

kroppens signaler at kende. Om at få støt-

te til at lære at mærke lyst og få støtte til at

lære at få udløsning, siger Helen Østerga-

ard.

Ud over at arrangere brugerkurser består

seksualvejledernes opgave især i at rådgive

personalet. Både i konkrete sager og gene-

relt

- Vi lægger vægt på at tale med persona-

legruppen om, at der skal være et seksu-

alvenligt miljø. Hvis nogen bliver "taget" i

at onanere inde i. stuen, skal de ikke have

et rap over fingrene, men stille og roligt

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

Sådan vises tegnet for

seksualitet: Lillefingeren

føres rundt i en

S-bevægelse

guides til private område. Vi skal møde de-

res seksualitet med respekt, siger Inger Si-

monsen.

En konkret sag handlede om en svagtse-

ende beboer, der var meget tændt på ny-

lonstrømper.

- Når han fik øje på en kvinde med ny-

lonstrømper,.sprang han hen og begyndte

at røre ved dem. Det var meget uhensigts-

mæssigt, for han gjorde det både på perso-

nale, gæster og ældre damer i bussen, for-

tæller Helen Østergaard.

Der måtte findes en løsning, og en af

pædagogerne fik en ide:

Hun tog ham med ind i en genbrugsbu-

tik, og sammen købte de netop de dame-

strømper og sko, der virkede mest attrakti-

ve på ham.

- Han værdsætter dufte meget i sit sek-

sualliv, så genbrug kunne være en ekstra

tænding, siger Helen Østergaard.

Skriftlige handleplaner

Som altid når det handler om seksualop-

læring, blev der udarbejdet en skriftlig

handleplan ud fra mindsteindgrebsprin-

cippet.

En gang om ugen skulle pædagogen gå

med beboeren ind på hans rum og hjælpe

ham med at finde strømper og sko frem.

- Så bad han hende om at tage strømper-

ne på. Det blev taget op på et møde, og

handleplanen blev ændret så der stod, at

hun tog strømperne på, fortæller Helen

Østergaard.

Nu kunne beboeren få udløsning ved at

onanere, mens han rørte ved nylonstrøm-

peme.

- Men det var ikke sådan, at han tog buk-

V::

serne af. Han klarede det ved hjælp af nog-

le knibeøvelser, siger Helen Østergaard.

Fra starten var det meningen, at beboe-

ren selv skulle lære at tage over - og det

lykkedes også, så han efterhånden selv

kunne klare det ved selv at tage nylon-

strømperne på.

- I nogle år gik det godt, så begyndte han

at virke utilfreds og frustreret, selv om han

lige havde været i enerum. Vi tænkte, at

det med tiden måske var blevet lidt kede-

ligt for ham - lige som det også kan gøre

for andre mennesker, der får brug for at få

nogle andre boller på suppen. Vi bestemte,

at jeg skulle prøve at gå med ham ind i det

private rum for at se om, jeg kunne hjælpe

ham. Jeg kunne se, at han tog nylonstrøm-

perne uden på sine cowboybukser, og så

foreslog jeg ham, at han skulle tage dem på

sine bare ben. Først så han ud som om, han

tænkte, at det var helt skørt - men da han

bagefter kom ud af sit rum, grinede han.

Bagefter har der ikke været nogen proble-

mer. Man kan tænke, at hvorfor kunne

han ikke selv have fundet ud af sådan en

lille ting som at tage cowboybukserne af?

Men det kunne han altså bare ikke. På den

måde har mange af beboerne brug for ek-

stra støtte, fortæller Inger Simonsen.

Helen Østergaard indskyder:

- Det, at han fik vores retningslinier, gav

ro. Vi accepterede hans lyst. Den fik bare

en anden indpakning.

Hensyn til personalet

Alle medarbejdere er forpligtet til at vejle-

de den enkelte beboer i sin seksuelle ud-

vikling på lige fod med øvrige udviklings-

områder, men det er frivilligt om medar-

bejderen selv vil være en aktiv hjælper el-

ler henvise til en anden.

- Det er sket, at nogen har sagt nej, men -

nr. 18

9. september 200!

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

Tina Olsen mærker en

besked i hånden. I prin-

cippet kan man udtrykke

alt med håndalfabetet,

men døvblindfødte kan

kun forbinde ord med

noget, de selv har erfaret

i de fleste tilfælde siger personalet ja til ud-

fordringen. Generelt har kvinder nemme-

re ved at arbejde med beboernes seksuali-

tet end mænd. Mænd synes måske, det er

mere grænseoverskridende, mens kvinder

mere tænker, at det skal jo gøres, vurderer

Inger Simonsen.

For nogle år siden påtog to mandlige

pædagoger sig at vise en beboer, hvordan

man kan anvende onaniteknik. De de-

monstrerede det ved at gøre det på sig selv

- Derved brugte de samme metode, som

vi også bruger i mange andre sammen-

hænge, hvor beboerne lærer ved at aflæse

andres handlinger og bruge pædagogerne

som rollemodeller, siger Helen Østergaard.

- Pædagogerne gjorde det ikke samtidig,

men så kunne de støtte sig til hinanden og

tale om det bagefter, supplerer Inger Si-

monsen.

I ansættelsessituationer indgår seksuali-

tet sjældent som et tema, men det bliver

pointeret, at man skal kunne rumme tæt

fysisk kontakt med beboerne.

- Man kan ikke arbejde med døvblind-

fødte, hvis man er meget kropsforskræk-

ket Her på stedet er beboernes seksualitet

blevet en naturlig ting for os. Vi tager hånd

om det, lige som vi tager hånd om mange

andre ting. Det er mest, når vi får stude-

rende ind, at vi lægger mærke til, at det ik-

ke er helt naturligt for andre. Vi skal huske

der

at informere de studerende om, hvad

sker, når nogle af beboerne for eksemp

går i enerum, siger hun.

Spørgsmålet om seksualvejledningen

bebo-

nogle gange er gået over grænsen, så

erne er blevet påduttet noget, de slet ikke

havde lyst til, får Inger Simonsen og Helen

Østergaard til at tøve. For hele problemstil-

lingen i arbejdet døvblindfødte er jo netop,

at det er meget svært at vide.

- Men vi tror det ikke. Efter og under kur-

serne prøver vi hele tiden at evaluere ved

at aflæse beboernes kropssignaler og re-

spektere, hvis de siger fra, siger Helen

Østergaard.

- Vi er også opmærksomme på, at vi skal

være sikre på, at det, vi tror handler om

seksualitet, også handler om seksualitet.

Man kan godt være for hurtige til at tolke.

Hvis en beboer for eksempel gentagne

gange klør sig i skridtet, behøver det ikke

være tegn på en seksuel frustration. Det

kan jo også skyldes noget helt andet som

for eksempel eksem. Hvis en person plud

selig begynder at onanere mere end

han/hun plejer, kan det også være, fordi

personen ikke kan overskue resten af sin

verden og søger tryghed. Eller det kan være

et tegn på kedsomhed. Vi prøver at se på

helheden og foretage grundige observatio-

ner, uddyber Inger Simonsen.

Overset seksualitet

Helen Østergaard og Inger Simonsen kan

til gengæld godt være bekymrede for, at

nogle beboere ikke får den hjælp til sek-

suel udvikling, som de kunne have glæde

af. Personalet instruerer kun i onani, hvis

der er tegn på særlige seksuelle problem

stillinger.

- I mange tilfælde kan vise, at de selv fin-

til-

der ud af det men der er også nogle, der

syneladende slet ikke har opdaget deres

seksualitet, siger Helen Østergaard.

Inger Simonsen supplerer:

- Vi har for eksempel en kvindelig bebo-

er på nogle-og-halvtreds, som vi aldrig har

set være seksuel aktiv. Hun er meget skep-

tisk overfor alt nyt, så hvis vi pludselig kom

med et massageapparat, ville det gå helt

galt. Det kan jo også være, at hun slet ikke

har en seksualdrift — måske fordi den er

blevet dæmpet af medicinen - men vi må

nok sige, at det er et eksempel på et dilem-

ma, vi ikke har løst. Er det forkert at vi ik-

ke hjælper hende med at få et seksualliv?

Eller ville det være endnu værre at gå

gang med noget, som måske overskred

hendes grænser og som hun havde svæ

ved at sige fra over for? Der er jo man

ting, der kan virke grænseoverskridende

på døvblindfødte. For eksempel er det

gel-

svært at lave en gynækologisk undersø

se uden fuld narkose, fordi det let bliver

meget angstpræget, når personen ikke for-

står sammenhængen og meningen i det,

lægen vil foretage sig med hende. Jeg tror

vi må sige, at vi lader dilemmaet stå, og at

vi ikke har fundet den optimale løsning.

det konkrete tilfælde gør vi ikke noget. Det

vigtigste er at se, om det ser ud som om, be-

boerne som helhed har det godt. Men jeg

kan da ikke lade være med at tænke på,

no-

hvis jeg selv først fandt ud af, at der var

til

get, der hed seksualitet, når jeg korn op

Sankt Peter. Så ville jeg blive godt sur!

mrkastdk

der op-

Alle navne på beboerne - på nær de,

træder på fotos - er ændret af redaktionen

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 236: Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

vil stoppe hjælp til købesex

Vejledningen "Seksualitet —

uanset handicap" bør ændres,

så det ikke længere fastslås, at

pædagoger og andre må hjæl-

pe handicappede i kontakt med

prostituerede. Det mener Soci-

aldemokraterne, men social- og

ligestillingsminister Eva Kjer

Hansen (V) synes, vejledningen

er god

Af Maria Rørbæk

HANDICAPPEDE

■

Dobbeltmoralsk. Sådan

stempler Socialdemokraternes ligestillings-

ordfører Kirsten Brostøl den del af Social-

ministeriets vejledning "Seksualitet - uan-

set handicap," der fastslår, at pædagoger og

andre medarbejdere gerne må hjælpe han-

dicappede i forbindelse med prostituerede.

- Det er dobbeltmoralsk, at samfundet

med den ene hånd gør en indsats for at fo-

rebygge prostitution og hjælpe kvinder ud

af prostitution, og med den anden hånd

støtter efterspørgslen efter prostituerede,

siger hun.

Fagbladet Socialpædagogen har lavet en

rundspørge, der viser, at 11 ud af 27 han-

dicaptilbud har hjulpet brugere i kontakt

med prostituerede. (Socialpædagogen

nummer 17, 2005.)

Efterfølgende har Kirsten Brostøl stillet

spørgsmål til Socialministeren i håb om at

ændret vejledningen, men det har Social-

og Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen

bestemt ikke til sinds at gøre.

- Prostitution er ikke kriminelt i Dan-

mark, og derfor kan handicappede jo lige

som alle andre tage kontakt til en prostitu-

eret. Som handicappet, der for eksempel er

bosiddende på en institution, kan man ba-

re være i en vanskeligere situation, så man

simpelt hen har brug for nogen til at for-

midle kontakten, siger hun.

Handlede kvinder

På ligestillingsministeriets hjemmeside,

www.lige.dk, har I skrevet, at det er regerin-

gens klare mål at forhindre at kvinder hand-

les til Danmark, ligesom det er målet at støt-

te de kvinder, der allerede er blevet ofre for

kvindehandel

- Ja, absolut, og jeg synes jo også at pro-

stitution er et socialt problem.

Men er det så ikke problematisk, at det of-

fentlige øger efterspørgslen ved at gå ind og

formidle kontakten?

-Vi sætter ind på rigtig mange områder i

forhold til at få stoppet handlen med kvin-

der, men vi kommer ikke uden om at pro-

stitution i Danmark ikke er kriminelt, og så

synes jeg blot, at der også skal være mulig-

hed for at handicappede kan få hjælp til at

få formidlet en kontakt, hvis de har brug

for det.

Hvad nu hvis de får formidlet kontakt til en

prostitueret, der er handlet?

- I det øjeblik man får mistanke om, at

det kan være en kvinde, der er handlet, vil

jeg gå ud fra at man reagerer på det og ta-

ger kontakt til myndighederne.

Men har man som pædagog en særlig for-

pligtelse til at prøve at undersøge det?

- Jeg vil gerne opfordre til, at man er be-

vidst om at reagere, hvis man får mistanke

om, at det er en, der er handlet.

Så det vil du opfordre til, men det er ikke

noget krav?

- ...Jeg vil opfordre til det.

Et dilemma

Kirsten Brostøl ønsker ikke at forbyde, at

handicappede går til prostituerede. De skal

bare ikke kunne få hjælp til det gennem

det offentlige system, mener den socialde-

mokratiske ligestillingsordfører.

Vil det ikke i praksis være det samme som

at fratage nogle handicappede muligheden

for at gå til prostituerede? Hvis en person for

eksempel har et talehandicap, er han jo nødt

til at få hjælp til at etablere kontakten?

- Jeg er godt klar over, at det er et dilem-

ma, men jeg kan ikke forsvare, at det of-

fentlige tilskynder til prostitution.

Men er du enig i, at det betyder, at handi-

cappede mænd stilles ringere end ikke-handi-

cappede?

- Jeg ved godt, at handicaporganisatio-

neme siger, at det er et spørgsmål om lige-

stilling mellem handicappede og ikke-han-

dicappede, men man kan også se det som

et spørgsmål om ligestilling mellem mænd

og kvinder. Og hvad med de handicappede

kvinders rettigheder? Jeg er grundlæggen-

de imod den opfattelse at mænd har ret til

sex. Et seksuelt forhold er et gensidigt for-

Strid om økonomien

Nogle kommuner betaler handicappe-

des udgifter til prostituerede. Andre

gør ikke.

Nu skal Den Sociale Ankestyrelse ta-

ge stilling til en klage fra en handicap-

pet mand i Århus, der har fået afslag

fra Århus Kommune, der ikke vil beta-

le for en escortpige.

Hvis han ender med at få medhold,

vil Eva Kjer Hansen ændre loven.

- Uanset om det skulle være den ene

eller den anden paragraf i serviceloven

det sker i medfør af, så vil jeg ikke ac-

ceptere det. Seksualitet er ikke en of-

fentlig opgave. Det er en privat sag, si-

hold som kræver to mennesker, der begge

ønsker det.

Nogle vil sige, at de prostituerede også selv

ønsker det?

- Ja, men der er ingen, der skal bilde mig

ind, at når nogen tager sig betalt for at ha-

ve sex er det fordi de ønsker det og synes

det er sjovt. Prostituerede er en udsat grup-

pe.

Burde man så ikke forbyde alle at købe sex

- handicappede såvel som ikke-handicappe-

de?

- Personligt mener jeg også, at det burde

være strafbart at købe sex, men det mener

mit parti ikke. Men det er en anden di-

skussion. Dette er ikke en diskussion af om

det bør være lovligt eller ulovligt at købe

sex. Det handler om, hvorvidt det offentli-

ge skal tilskynde til prostitution, og det me-

ner Socialdemokraterne ikke.

Men vejledningen "Seksualitet - uanset

handicap" blev jo lavet under en socialdemo-

kratisk socialminister, Henrik Dam Kristen-

sen...

- Ja, men selv om den er blevet lavet af en

socialdemokrat, er jeg villig til at lave den

om.

mrkOsLdk

Læs hele interviewet med Kirsten Brostøl og

Eva Kjer Hansen via denne artikel på

www.sl.dk/socialpædagogen

nr. 18 • 9. september 2005