SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Note fra SOU-sekr.:

LAP har sendt yderligere materiale i

form af medlemsblad og diverse

brochurer, som er fremlagt udvalgets

medlemmer og stedfortrædere i

Parlamentarisk Afdelings arkiv.

Landsforeningen

værende og tidligere

Psykiatribrugere

15-08-2005 11:23:00

eva rasmussen

side 1 af 4

søgning 2005.doc

satspuljean

Til Socialminister Eva Kjer Hansen

Til medlemmerne af Folketingets Socialudvalg samt

Til partierne bag Satspuljeforliget

Socialudvalget (2. samling)

SOU alm. del - Bilag 218

Offentligt

Landsforeningen af Tidligere og Nuværende Psykiatribrugere (LAP) har med glæde og

interesse registreret, at der i den offentlige debat er stort fokus på den arbejdsindsats,

frivillige organisationer yder til gavn for samfundet - og til gavn for den enkelte aktive.

Kort om LAP

LAP er en forening, udelukkende af psykiatribrugere. Ved årsskiftet havde vi godt 800

medlemmer. Grundtanken ved LAP er, at mennesker med erfaringer fra det psykiatriske

system får muligheder for at udnytte egne ressourcer og ikke behøver at lade sig begrænse

af de fremtidsudsigter, psykiatrien i mange år har stillet mennesker med psykiske

vanskeligheder i udsigt.

Med henblik på at styrke organisationerne både centralt og lokalt har LAP brug

for et driftstilskud fra Satspuljen på 3.5 millioner om året. For en treårig periode

indebærer det et tilskud på i alt 10.5 mio kr.

Siden sidst har vi flere gange søgt optagelse i DSI, der har omfattende muligheder for at

give driftsstøtte til sine medlemsorganisationer. LAP kan dog ikke komme i betragtning til

denne finansieringsform, pga. DSIs vedtægter, der udelukker medlemskab af mere end &I

organisation indenfor hvert område

Det ansøgte dækker udgiften til lokaler, lønudgifter, transport mv. efter de visioner, vi vil

beskrive herefter.

Der er meget, vi kan

At være aktiv i LAP kan være del af en bevidstgørelse af den enkeltes ressourcer, at vi

opdager, der er meget, vi som mennesker kan, og at vi har meget at bidrage til det

samfund, vi alle er en del af.

LAP er stadigvæk en ung forening, som til stadighed finder engagerede og nye aktive

medlemmer på det årlige landsmøde.

Vores aktiviteter består bl.a. i:

Netværksdannelse mellem psykiatrioverlevere og psykiatribrugere

Øge medlemmernes kompetencer til gøre deres demokratiske rettigheder gældende

Løbende pressekontakt

Kompetenceudviklende kurser for at udvikle den enkeltes ressourcer

Klingenberg 15, 2. th. • 5000 Odense C • Tlf. & Fax: +45 66 19 45 11 • www.lap.dk • e-mail: [email protected]

Sekretariatets telefontid: Mandag Id.10 - 16, onsdag og torsdag kl. 10 - 14.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

15-08-2005 11:23:00

eva rasmussen

side 2 af4

satspuljeansøgning 2005. doc

Vi har arbejdsgrupper, hvor medlemmerne bl.a. arbejder med:

Nej til mere tvang (revision af psykiatriloven)

Social- og arbejdsmarkedsforhold

Udgivelse af Medlemsblad fire gange årligt

Sommerlejrgruppe

Formulering af høringssvar til Folketinget

Selv om LAP er en ung forening, så er efterspørgslen efter vores repræsentation i

forskellige diverse foraer blevet større.

Ikke offer, men fokus på den enkeltes ressourcer

Melder man sig ind i en forening som LAP, sker det ofte med udgangspunkt i utilfredshed

med egen behandling, men som oftest flyttes fokus med tiden væk fra en selv.

I stedet oplever mange at bruge deres erfaringer som en ressource, at blive opkvalificeret

og gøre nytte, hvilket kan være en vigtig del for den enkelte, så du ikke ender ude i en

offerrolle, skabt af dig selv og/eller det psykiatriske system. Mange aktive vågner op i det

øjeblik, hvor man opdager, at man gør noget. At der er nogle ting, der kan flyttes.

En af styrkerne ved vores forening er, at vi er spejle for hinanden. Du er nået dertil og de

andre er nået et andet sted. En af LAPs primære funktioner er at fungere som rollemodeller

i forhold til, hvilke muligheder/begrænsninger mødet med psykiatrien kan betyde for ens

fremtidsmuligheder.

Når man arbejder som frivillig, stilles der krav til vores medlemmer ud fra, hvad den

enkelte kan overkomme, hvilket formindsker medicinforbruget og behovet for indlæggelse.

Vores ønsker til det gode liv er ikke forskelligt fra andre menneskers. Vi ønsker også en

rimelig levestandard, familie og at give noget igen til det samfund, vi er en del af.

Recovery

En af LAPs største succeser har været at få bragt begrebet recovery ind som et vigtigt

fokusområde indenfor psykiatrisk behandling på alle niveauer.

LAP har gennem det seneste stykke tid også arbejdet på at øge det nordiske samarbejde

bl.a. omkring recovery tankegangen, hvilket vi forventer os meget af. De sidste 3 år har vi

desuden sammen med foreningen BEDRE PSYKIATRI kørt projektet RECOVERY

ORIENTERING, der står foran sin afslutning i det kommende år.

Der er dog stadigt lang vej igen for at få implementeret en recovery orienteret tankegang

med respekt for den enkelte i hospitals- og socialpsykiatrien. Når projektet kommer med

sine endelige konklusioner, kan erfaringerne føres videre i nye projekter.

Gennem vores medlemskab i den nordiske Nordiska freningen for Social och Mental Hålsa

(NFSMH) er LAP med til at arbejde henimod finansiering af et flerårigt undersøgelses- og

udviklingsprojekt for at udvikle vidensbaserede retningslinjer for god praksis for

forebyggelse, behandling og rehabilitering på nordisk plan

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

15-08-2005 11:23:00

eva rasmussen

side 3 af 4

satspuljeansøgning 2005.doc

Støtte til at arbejde organisatorisk og politisk

LAP har 14 grundforeninger (FAPPER), som udelukkende organiserer brugere. De senere år

har vi etableret 3-4 nye FAPPER, hvoraf nogle er centreret omkring større byer. Meget af

det formelle papirarbejde er på plads, men det har vist sig, at psykiatribrugerne i de

respektive grundforeninger efterspørger administrativ og organisatorisk hjælp.

Desuden er der brug for en stadig og stabil indsats i forhold til opkvalificering vedr. politisk

arbejde, fundraising og medlemspleje, da vi er foreninger af mennesker, som i perioder

ikke har så mange ressourcer.

Nye foreninger har behov for støtte til opstart, men også eksisterende foreninger har behov

for tværgående kurser og opkvalificering, bl.a. til at yde juridisk rådgivning til medlemmer i

knibe. Vi har også tænkt os at give et grundkursus i politisk arbejde til nye medlemmer af

LAPs landsledelse.

Øget juridisk rådgivning grundet strukturreformen

De kommende år vil strukturreformen betyde store ændringer, også for psykiatribrugere.

LAP har derfor et ønske om at øge den juridiske rådgivning samt evt. at tilknytte en

socialrådgiver for at give vores medlemmer den nødvendige hjælp. Det sker ud fra

erkendelse at, at det er ekstremt vigtigt for ens selvrespekt, at man kender sine

rettigheder. At man er i stand til at stille krav som menneske overfor det system, som kan

virke så stort og uoverskueligt. Grundtesen er, at den enkelte får øget selvrespekt gennem

større indsigt i egne rettigheder.

Som menneske er det vigtigste ikke, at man nødvendigvis får ret, men at man får indblik i

lovsæt og regler, så man forstår grundlaget for en given afgørelse.

Finansiering de kommende år

LAPs treårige bevilling fra den sidste satspuljebevilling udløber med årsskiftet 2005/2006,

hvorfor ovennævnte visioner ikke dækkes af de tilskudsmidler, vi er sikre på at opnå. Vi er

kun sikret tilskud og andre indtægter på 436.000 kr. i 2006 og 350.000 kr. de kommende

år, hvilket langtfra er tilstrækkeligt til at opretholde vores hidtidige aktivitetsniveau.

LAP søger finansiering fra Satspuljen, da vi desværre kun har en medarbejder og har et

ønske om et oprette et par yderligere stillinger i flexjob, bl.a. til hjælp for vores

grundforeninger.

For LAP er det ønskværdigt med en god basisfinansiering, da vi er en sårbar gruppe og vi

ikke kan binde hele organisationens eksistens op på projekter, da de er underlagt stramme

tidsplaner og højt arbejdspres, der kan have en negativ stresseffekt på vores psykisk

sårbare frivillige.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

15-08-2005 11:23:00

eva rasmussen

side 4 af 4

satspuljeansøgning 2005.doc

Med venlig hilsen

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Eva Rasmussen

sekretariatsleder

Der vedlægges følgende bilag:

Regnskab år 2004

Budget 2006

Landsledelsens beretning 2004

LAP Medlemsbladet

Særnummeret af Recovery

3 udgivne pjecer

Rapport fra sommerlejren

Vedtægter

Principprogram

Handlingsprogram

Yderligere materiale kan rekvireres fra vores sekretariat.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Htibertz Kirkhoff

statsautoriseret revisionsaktieselskab

Gribskovvej 2

2100 København Ø

TIL: 3916 7600

Fax: 3916 7601

e-mail: [email protected]

www.ahk.dk

CVR-nr. 20 00 36 77

Medlem af:

RevisorGruppen Danmark

NEXIA International

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere

Klingenberg 15, 2, 5000 Odense

Årsregnskab for

2004

CVR-nr. 25 01 26 15

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hi bertz Kirkhoff

Indholdsfortegnelse

Side

Påtegninger

Ledelsespåtegning

Revisionspåtegning

Ledelsesberetning

Foreningsoplysninger

Ledelsesberetning

Årsregnskab 1. januar 2004 - 31. december 2004

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance

Noter

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen 1-kibertz Kirkhoff

Ledelsespåtegning

Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2004 for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere

Psykiatribrugere.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelse .

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende

billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.

Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Odense, den 1. april 2004

Sekretariatsleder

Eva

s ussen

Landsledelsen

Karl Bach

Eva Lindblom Pedersen

Jens Christian Friis Nielsen

Michael Brown

e VViingaard

Lise Jul Pedersen

Hanne El

a Rørbech

Helga Zenia Nyboe

Jakob ahl

Steen Mostrup

Ulrich Steinus

Sh,i(Æ'15

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen FlUbertz Kirkhoff

Revisionspåtegning

Til medlemmerne i Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere

Vi har revideret årsregnskabet for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for

regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004.

Foreningens ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke

en konklusion om årsregnskabet.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver,

at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten

ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information,

der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere

stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har

udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte

revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og

finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret

1. januar 2004 - 31. december 2004 i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til

regnskabsaflæggelse.

København, den 1. april 2004

Andersen Hiibertz Kirkhoff

statsautoriseret revisionsa, ieselskab

registreret revisor

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Arsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Habertz Kirkhoff

Foreningsoplysninger

Selskabet

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere

Klingenberg 15, 2

5000 Odense

CVR-nr.:

Stiftet:

Hjemsted:

Regnskabsår:

Landsledelse

Karl Bach

Eva Lindblom Pedersen

Jens Christian Friis Nielsen

Thoridt Allermand

Michael Brown

Hanne Wiingaard

Lise Jul Pedersen

Hanne Elena Rørbech

Helga Zenia Nyboe

Jakob Dahl

Bo Steen Jensen

Steen Mostrup

Ulrich Steinus

Sekretariatsleder

Eva Rasmussen

Revision

25 01 26 15

16. maj 1999

Odense

1. januar 2004 - 31. december 2004

Andersen Heibertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Arsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hi bertz Kirkhoff

Ledelsesberetning

Formål

Formålsparagraf i henhold til vedtægterne:

"Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, hvor nuværende og tidligere

psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formulere en politik og stille krav vedrørende

vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske,

behandlingsmæssige og religiøse interesser.

Foreningens formål er at:

- Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere

- Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.

- Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv.

- Bekæmpe enhver form for diskriminitaion og forskelsbehandling.

- Fremme udviklingen af et ikke-medicinsk psykosocialt handicapbegreb.

- Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov.

- Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og -institutioner indenfor og

udenfor psykiatrien."

Udvikling i regnskabsåret

Underskuddet i regnskabsåret 2004 er bl. a. et udtryk for den store aktivitet, der har været i foreningen.

Udover at tilskud fra Socialministeriet er ophørt, så har vi måttet klare os for midler fra Satspuljerne og

Tips & Lotto-puljen, har vi afholdt en verdenskonference, vi har engageret os i det nordiske samarbejde, vi

har udgivet brochurer og foldere, styrket vores hjemmeside og støttet de regionale FAP'er. En forening

som LAP kan selvfølgelig ikke tillade sig at bruge flere penge, end vi har - og derfor er der også fra det tye

års start skåret kraftigt ned på omkostningerne, bl. a. lønninger, således at foreningens økonomi nu igen

er sund og god.

Den forventede udvikling

Landsforeningen forventer i 2005 en fortsat udbygning af sin medlemsvirksomhed og en videreførsel af

udgivelsen af foreningens medlemsblad.

Til dækning af disse udgifter har landsforeningen fået tilsagn om støtte i år 2005 fra Den Sociale

Sikringsstyrelse, således at det økonomiske er sikret.

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hubertz Kirkhoff

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere er aflagt under

iagttagelse af bestemmelser i lov om visse fonde og foreninger.

Resultatopgørelsen

Indtægter

Under indtægter medregnes foreningens kontingenter, drifttilskud m.v.

Der foretages fuld periodisering af modtagne tilskud, således at der kun medtages tilskud som er forbrugt.

Direkte udgifter

Under posten direkte udgifter medregnes de til de modtagne tilskud hørende direkte udgifter.

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af

foreningen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler,

kontoromkostninger mv. samt afskrivninger.

Skat

Foreningen er skattefritaget.

Balancen

Materielle anlægsaktiver

Inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på

grunde.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen

omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører, direkte lønforbrug samt indirekte produk-

tionsomkostninger.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:

Inventar

3-5 år

Aktiver med en kostpris på under 10 tkr. pr. enhed samt anskaffelser der er dækket af modtagne tilskud,

indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgs-

prisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Fklbertz Kirkhoff

Anvendt regnskabspraksis

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende

regnskabsår.

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Arsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hedoertz Kirkhoff

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

2004

kr.

Indtægter

Direkte udgifter

Bruttofortjeneste

Distributionsomkostninger

Administrationsomkostninger

Resultat af primær drift

Andre finansielle indtægter

Andre finansielle omkostninger

Årets resultat

2.242.034

-1.135.197

1.106.837

-39.347

-1.212.129

-144.639

-3.668

-148.307

2003

tkr.

2.410

-1.122

1.288

-16

-1.212

Note

Forslag til resultatdisponering:

Overføres til overført resultat

Disponeret fra overført resultat

Disponeret i alt

-148.307

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen I-klbertz Kirkhoff

Balance

Aktiver

31/12 2004

kr.

Anlægsaktiver

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Materielle anlægsaktiver i alt

6.250

31/12 2003

tkr.

Note

Anlægsaktiver i alt

6.250

Omsætningsaktiver

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

344.367

23.889

368.256

Likvide beholdninger

1.168

322

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

369.424

375.674

383

396

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatrib

rugere • Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HObertz Kirkhoff

Balance

Passiver

31/12 2004

kr.

Egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

-47.222

132

31/12 2003

tkr.

Note

Gældsforpligtelser

Gæld til pengeinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden gæld

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

252.974

53.606

116.316

422.896

119

103

264

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

422.896

375.674

264

396

Medarbejderforhold

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Arsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HUbertz Kirkhoff

Noter

2004

kr.

2003

tkr.

Personaleomkostninger

Gager og lønninger

Andre omkostninger til social sikring

Personaleomkostninger i øvrigt

991.543

9.482

201

1.001.226

711

723

Materielle anlægsaktiver

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

12.500

6.250

Kostpris 1. januar

Kostpris 31. december

Årets afskrivninger

Afskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Overført overskud

Overført overskud 1. januar 2003

Overført af årets overskud

Overført bevilling 2003

131.666

-148.307

-30.581

-47.222

132

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

AL-n<

Andersen Hfibertz Kirkhoff

statsautoriseret revisionsaktieselskab

Gribskovvej 2

2100 København Ø

Tlf.: 3916 7600

Fax: 3916 7601

e-mail: [email protected]

www.ahk.dk

CVR-nr. 20 00 36 77

Medlem af:

RevisorGruppen Danmark

NEXIA International

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere

Klingenberg 15, 2, 5000 Odense

Specifikationer for

2004

CVR-nr. 25 01 26 15

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HUbertz Kirkhoff

Indholdsfortegnelse

Side

Revisors erklæring

Specifikationer til resultatopgørelse

Specifikationer til balance

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere - Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hilbertz Kirkhoff

Revisors erklæring

Til medlemmerne i Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere

Vi har efter aftale udført gennemgang af de regnskabsmæssige specifikationer for Landsforeningen af

Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004.

Specifikationerne indeholder uddybende information i forhold til årsrapporten for Landsforeningen af

Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004, som vi

har revideret og forsynet med påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Endvidere har vi ydet assistance med udarbejdelsen af specifikationerne.

Den udførte gennemgang

Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder

kræver, at vi tilrettelægger og foretager gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af

sikkerhed for, at specifikationerne ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er

begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til selskabets ledelse og medarbejdere samt

analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og

udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om specifikationerne.

Konklusion

Ved den udførte assistance og gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at

specifikationerne er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik.

København, den 1. april 2004

Andersen Hilbertz Kirkhoff

statsautoriseret revisionsaktieselskab

registreret revisor

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HObertz Kirkhoff

Specifikationer til resultatopgørelse

2004

kr.

2003

tkr.

Indtægter

Bevilling Tips og Lotto

Bevilling Den Sociale Sikringsstyrelse

Administrationsvederiag

Gaver

Kontingenter

Abonnementer

Diverse indtægter

317.145

1.700.000

131.386

795

75.544

8.400

8.764

2.242.034

268

2.000

2.410

Direkte udgifter

Landsmødeudgifter m.v.

Mødeudgifter landsledelse og formandskab

Verdenskonference

FAP kursus

Andre konference- og mødeudgifter

Udgifter til medlemsblad

Tryk af håndbøger

Folder, hjemmeside, plakater m.v.

Omkostninger rejsekonsulenter

Gager rejsekonsulenter

Omkostninger regionalisering

Omkostninger arbejdsgrupper

Kontingent og tilskud FAP

Avishold landsledelse

Kursus

Husleje

El, vand og gas

154.782

81.610

58.559

3.709

53.339

128.331

60.095

46.702

71.045

188.413

24.288

128.578

54.291

58.284

23.171

1.135.197

322

222

127

1.122

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HObertz Kirkhoff

Specifikationer til resultatopgørelse

2004

kr.

2003

tkr.

Distributionsomkostninger

Diverse markedsføringsmateriale

39.347

Administrationsomkostninger

Kontorartikler

Porto og gebyrer

Telefon

Edb Udgifter

Revisorhonorar, rest sidste år

Forsikringer

Faglitteratur og tidsskrifter

Kontingenter

Revision og regnskabsmæssig assistance

Revision og regnskabsmæssig assistance vedr. projekter

Småanskaffelser

Reparation og vedligeholdelse

Afskrivninger driftsmidler og inventar

Repræsentation og gaver

Rengøring

Gager

Sociale udgifter

Personaleomk administration

55.213

83.555

18.878

26.167

17.500

13.171

12.787

34.150

22.500

16.795

33.488

6.250

5.286

31.076

803.130

9.482

201

1.212.129

169

711

1.212

Andre finansielle indtægter

Renter af bankkonti

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen Hiibertz Kirkhoff

Specifikationer til resultatopgørelse

2004

kr.

2003

tkr.

Andre finansielle omkostninger

Renter, pengeinstitutter

3.668

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Andersen HObertz Kirkhoff

Specifikationer til balance

31/12 2004

kr.

31/12 2003

tkr.

Andre tilgodehavender

Depositum lejemål

Lønrefusioner

Tips og Lotto

Deposita frankeringsmaskine

14.859

38.844

286.564

4.100

344.367

Likvide beholdninger

Danske Bank 3001888927

Kassebeholdning

Kassekredit

991

177

1.168

293

322

Anden gæld

A-skat

ATP

Feriepengeforpligtelse

Feriepenge

AM & SP bidrag

3.243

2.237

81.277

22.656

6.903

116.316

103

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

BUDGET 2006

INDTÆGTER

Kontingenter

Kollektive medlemmer

Abonnementer

Gaver, tilskud

Tips og Lotto anslået

Renter

INDTÆGTER I ALT

UDGIFTER

MØDEUDGIFTER

Internationalt arbejde

Deltagelse i konferencer

Møder i landsledelsen

Møder i formandskabet

Landsmøde

Andre møder (arbejdsgrupper)

LØNNINGER

Sekretariatsleder

Administrativ medarbejder

Juridisk medarbejder

Socialrådgiver

Bogholder

Konsulenter

ADMINISTRATION

Husleje inkl.forbrug

Porto

Kontorartikler

EDB-udgifter

Teleudgifter

Gebyrer

Gaver og repræsentation

Forsikringer

Revision

Anskaffelser

Vedligehold

Uforudsete udgifter

Etablering af 1 ekstra arbejdsplads

INFORMATIONSMATERIALE

Medlemsbladet

Hjemmeside

Andet info-mat'l

Annoncer

MEDLEMSAKTIVITETER

Abonnementer, faglitteratur

Kurser

Støtte til det lokale arbejde

100.000

20.000

30.000

10.000

275.000

1.000

436.000

80.000

30.000

60.000

30.000

300.000

90.000

590.000

400.000

300.000

200.000

1.600.000

100.000

110.000

100.000

60.000

15.000

8.000

20.000

50.000

43.000

40.000

706.000

300.000

50.000

90.000

50.000

490.000

50.000

100.000

400.000

550.000

3.936.000

436.000

3.500.000

Udgifter i alt

Indtægter i alt

Finansieringsbehov

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Landsledelsens skriftlige beretning siden sidste

landsmøde

Fra maj 2004 til maj 2005

Internt

Efter landsmødet valgtes Hanne Wiingaard,

Thoridt Allermand og Bo Steen Jensen til

formandskabet. Mårten Breum og Paul

Bjergager har forladt landsledelsen, og er

blevet afløst af Steen Moestrup og Michael

Brown. Helle Kudahl er rejst fra sekretaria-

tet, da hendes mand fik arbejde i Jylland.

Medlemmer

Ved årsskiftet 2004/2005 havde LAP 775

individuelle medlemmer, og 31 kollektive.

Aktiviteter

Der blev i august afholdt sommerlejr, med

stor succes.

Efteråret blev roligt med desværre en del

sygdom, vi havde en del høringssvar, og

omkring 1. december fik vi en stor portion

lovforslag i forbindelse med strukturkommi-

sionen, så vi havde noget at underholde os

med i julen, da svarene skulle afleveres 7.

januar 2005. Vi måtte desværre konstatere

at vores kamp med indførelse af døgnhuse,

hvor der ikke er nævnt at de skal være ledet

af læger, er flyttet fra lov om social service

og over i Sundhedsloven, og helt om til be-

mærkninger.

Vi startede i januar 2005 op med et indle-

dende møde med SIND og BEDRE PSY-

KIATRI, for fremtidig at have mere samar-

bejde, også i forhold til DSI, det er en lang

proces og er kun indledende i øjeblikket,

men vi vil holde fast i at holde 3-4 møder

om året, som vi aftaler fra gang til gang.

På landsmødet vil landsledelsesmedlemmerne forelægge hver deres mundtlige rapport over de-

res arbejde i Landsledelsen.

Vi er blevet enige om at samarbejde de gan-

ge det kan lade sig gøre om høringssvar,

nogle gange kan vi være så enige, at vi sen-

der det på et brevpapir med alle 3 logoer.

Vores første debut var i forbindelse med

folketingsvalget i februar 2005, vi var 3, 1

fra hver forening, som meget hurtigt blev

enige om 11 spørgsmål, som vi sendte pr.

mail til samtlige opstillede kandidater, og vi

fik over en weekend lavet en hjemmeside.

Vi fik 266 svar, men kun 15 af dem som

inden valget sad i folketinget havde svaret -

meget tyndt, men til gengæld fik vi Politi-

ken til at tage vores pressemeddelelse, og de

lavede et kort telefoninterview med hver af

os, og de havde også haft fat i 2 politikere,

men nu har vi nogle svar som vi kan arbejde

videre med..

Nu hvor regeringen igen er begyndt at ar-

bejde skal vi til at tale med en del politikere

for at søge om nye satspuljemidler, da vi

kun har til udgangen af i år, så det bliver en

udfordring til den nye Landsledelse

Vores 2 pjecer Brugerindflydelse og At ska-

de sig selv blev revet væk, så dem har vi

måttet genoptrykke, det sammen gælder de

smarte kuglepenne.

Vi har også søgt om penge til at lave 4 nye

pjecer, og det har vi fået 260.000 kr. til, og

vi er nu startet med forarbejdet, de skulle

gerne være færdig i efteråret.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Vores introduktionskontingent, har skabt

succes, vi har fået en del nye medlemmer,

og er spændt på om de bliver i år, når der

skal betale 100 kr.

Vi syntes også at vi kan mærke, at det er

nemmere af få medlemmer jo ældre for-

eningen bliver, vi er mere kendte.

Vi deltager nu også i et netværk om børn af

psykisk syge, og det bliver spændende.

Rambøll Management har for socialministe-

riet lavet en undersøgelse om tvang, hvor vi

er 2 som har deltaget fra LAP, en spænden-

de opgave, hvor vi fik rettet nogle af

spørgsmålene og fik indflydelse, vi venter

nu på resultatet af undersøgelsen.

Højskolen En bro til livet: der er en arbejds-

gruppe som består af nogle fra den gamle

bestyrelse, som har indkaldt foreningerne til

et samarbejde om at få højskolen i gang

igen, men på en anden måde, i skrivende

stund har der ikke været holdt møde, men

datoen er aftalt.

ler endnu dels noget af det gamle indhold på

den nye hjemmeside og dels at få rutinerne

omkring hjemmesiden til at fungere helt

glat. Vi vil gerne henlede opmærksomheden

på LAPs elektroniske nyhedsbrev, der giver

mulighed for hurtigt at bringe et budskab ud

til mange LAP-medlemmer og andre psy-

kiatri-interesserede (henvendelse

til sekretariatet). Alfred Knudsen, som har

været gruppens trofaste tovholder gennem

flere år, ønsker at stoppe, og gruppen søger

derfor en ny tovholder - og gerne 1 eller 2

nye medlemmer.

Medlemsbladet:

Vi har været en lille men god gruppe, som

har fået bladet ud til tiden, og som har holdt

os inden for det valgte budget, vi har været

heldige at have nogle spændende artikler, til

trods for at vi ikke har penge til at få nogle

til at skrive for os.

NFMSH:

Vi har to repræsentanter for LAP i den nor-

diske forening, vi var til et møde i foråret

2004 vores første, så vi skulle lige føle os

frem, og et i november 2004 i København.

Nordisk Forening for Mental Helse udtaler føl-

gende på sit møde i København dagene 12/14

nov. 2004.

Mennesker med psykosociale handikap, oplever

til stadighed barrierer med hensyn til adgang og

lige mulighed for deltagelse på arbejdsmarke-

det. Vi opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter

og de ansvarlige myndigheder til at arbejde for

en personalepolitik der sikrer at større virksom-

heder afsætter en procentdel af ansættelserne

til mennesker der oplever psykosociale handi-

kap.

PR-gruppen

Pr gruppen har siden landsmødet i maj 04

haft to møder på sekretariatet i Odense. LAP

kuglepennene er blevet genoptrykt i 2000

eksemplarer. PR gruppen har haft et møde

med hjemmeside gruppen ang. links. Et

medlem henvendte sig til PR gruppen fordi

han savnede links til LAP når han surfede

rundt. PR gruppen har henvendt sig til nogle

relevante foreninger ang. linkudveksling og

'renset' LAPs hjemmeside for døde links.

Hjemmesidegruppen

Siden landsmødet 2004 har hjemmeside-

gruppen afholdt 4 møder (i skrivende

stund; vi forsøger at nå endnu et møde inden

landsmødet 2005). Vi har nået en del af de

mål, som vi satte os i 2004, men der mang-

LAP' s medlemskab af foreningen gør, at

vores medlemmer kan tage med på de som-

merlejre der bliver afholdt hver år, hvilket

har været annonceret i vores medlemsblad i

år.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Nordisk forening er ved at arrangere en kon-

ference i Stockholm, om Svenskernes Ater-

hæmnings projekt, vores Recovery-

Orientering. Lige inden Landsmødet skal vi

holde møde, så der kan vi orientere om me-

re.

Alternativ gruppen

Alternativgruppen har satset en del kræfter

på en konference med fokus på kostens be-

tydning for vores psyke, desværre har det

vidst sig, at kommunalreformen har taget

energien fra andre fokusområder i psykiatri-

en og dermed også fra dette projekt. Det bør

også nævnes, at et projekt i en sådan størrel-

se er det svært at finde energi til i en ar-

bejdsgruppe.

Networking for our human rights and

dignity- under denne overskrift afholdt

WNUSP (World Network of Users and

Survivors of Psychiatry) og ENUSP

(European Network of Users and Survivors

of Psychiatry en verdenskonference i

dagene 17. til 21. juli 2004 på Vej le

Idrætshøjskole. Konferencen blev finansie-

ret af Socialministeriet, Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet, den japanske regering, So-

cialpædagogernes Landsforbund, Alberts-

lund kommune, Frederiksborg Amt, Glad-

saxe Kommune, Københavns Kommune,

Københavns Amt, Lyngby Kommune,

Nordjyllands Amt, Sønderjyllands Amt,

Fyns Amt, Roskilde Amt og Århus Amt,

samt ikke mindst af LAP.

Der var mødt over 170 deltagere fra 50 for-

skellige lande. Lørdag den 17. juli gik kon-

ferencen i gang, alle mødte op med stor

spænding og entusiasme, og stemningen i

Vejle var rigtig god.

Der kom en masse godt ud af denne konfe-

rence, bl.a. afholdt både WNUSP og

ENUSP deres generalforsamlinger.

Der blev valgt en ny bestyrelse til WNUSP,

dygtige folk som helt sikkert vil videreud-

vikle den verdensomspændende indsats for

at forbedre psykiatribrugernes forhold og

menneskerettigheder.

Konferencer og møder

Vi har deltaget i et par konferencer/debatter

omkring "Depressionsindsatsen", hvor tan-

ker omkring psykoterapi blev luftet, men

desværre ikke helt fulgt til dørs, det virker

som om den druknede i "Kommunalrefor-

men."

Der ud over en konference omkring "seksu-

alitetens plads i psykiatrien", som fik et for

brugerne positivt forløb, set på den måde at

problemet omkring temaet skabte åbninger,

noget der skal følges op fortsat.

Projekt Recovery-Orientering

Vi har i projektet haft et godt samarbejde

mellem medlemmer af BEDRE PSYKIA-

TRI og LAP og Pernille Jensen. Desværre er

vi blevet forsinket i 5-6 måneder, da Pernille

var så uheldig at blive meget syg i efteråret.

I oktober afholdt vi en konference i Bella

Centret, hvor vi havde fået Patricia Deegan,

tidligere bruger, til at komme, hun var me-

get spændende, og havde en flot udstråling ,

da hun holdt sit oplæg så alle var meget

interesseret. Vi havde en deltagelse på 200

medarbejdere, pårørende og brugere, en god

dag, hvor Frank Ebsen også holdt oplæg om

vores projekt.

Der er lavet en video med Patricia Deegan,

bl.a. fra LiseJul Pedersens interview med

hende og med Patricia's oplæg i Bella

Centret.

Pernille Jensen skriver løbende artikler til

vores medlemsblad, så alle kan følge med i

hvor langt vi er kommet.

Verdenskonference

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Høringsdebat i paragraf 71 tilsynet, igen

tvang og efterværns ideologierne, og igen

kampen mod den tunge bagstræberiske

gruppe af psykiatere.

Vi deltog i Rådet for socialt udsattes + soci-

alpolitisk forenings seminar om socialt ud-

satte + Socialpolitisk forenings høring om

kommunalreformen som grundlovsstridig

Deltaget i SUS møde, hvor der var det posi-

tive, at man oplevet at der i dele af de sund-

hedsfaglige grupper er en voksende mod-

stand mod psykiaterne og deres forældede

menneskesyn.

Vi har deltaget i møder på socialforsknings-

instituttet og Videnscenter for socialpsykia-

tri, samt i Socialpolitisk forening, hvor

kampen for et menneskeligt menneskesyn

føres i "Mobiliseringen for et Danmark vi

kan være bekendt" foregår. Et forum der

kan bruges også til kampen for at få lige

retsvilkår for psykiatribrugere og resten af

befolkningen.

Høring i folketinget 8. juni 2004, Viden og

information om lægemidler. En interessant

konference, hvor det lykkedes at markere

LAP på en passende måde i forhold til te-

maet. På mange måder også en skelsættende

konference, fordi især de praktiserende læ-

ger ønsker deres videreuddannelse frilagt af

medicinalindustrien.

Vi er med i LNS's bestyrelse, hvor vi har

beskæftiget os en del med at få psykotera-

pien anerkendt som behandlings form, og

dermed ind under sygesikringen, så almin-

delige mennesker har en økonomisk mulig-

hed for at benyttet sig af tilbudene.

Vi er også repræsenteret i skolebestyrelsen

for lilleskolen MamaMia.

Vi deltager i foråret i bl.a. en arbejdshøring

omkring sprogbrug og samordning af be-

tydninger i ordvalg indenfor div. faggrupper

i forbindelse med arbejdet omkring indfø-

relse af elektroniske patientjournaler. Et

område der er meget vigtigt, fordi det berø-

rer stigmatiseringsproblematik, fordi de

elektroniske journaler vil være bredere til-

gængelige end journaler er nu.

Øvrige arrangementer

I juni deltog vii arrangementet Brugernes

Bazar.

Arrangør: Rådet for socialt udsatte.

Der blev bl.a. lavet et teaterstykke om det at

en nært pårørende pludselig bliver terminal

syg - Det var meget "sjovt" at være med til

at lægge deltager og tilfældige gæster i bæl-

te. Når de først var fastspændt fik de hele

svadaen om hvorfor man helst skal undgå

tvang i psykiatrien! og i hvert fald organise-

re sig i LAP eller den lokale FAP! Stor op-

bakning og ros til os.

Øvrige bemærkninger

Det har stor værdi, at der også er nogen i

Landsledelsen, der har været med længe og

kan komme med god råd og indspark, dels

til det nye formandskab, dels hvordan man

griber forskellige problemstillinger an, både

politisk men også internt i organisationen.

LAP er for øjeblikket i færd med en omstil-

lingsperiode, hvor nye kræfter skal sættes

ind på nye poster og gamle hoveder skal

vænne sig til at udføre arbejdsopgaver, vi

ikke før har haft. Det betyder, at medlem-

mer af landsledelsen må kunne skrive hø-

ringssvar på forskellige lovforslag, ligesom

der skal laves fundraisingarbejde for for-

eningen. I LAP er det vigtigt, at der løbende

sker opkvalificering af de forskellige lands-

ledelsesmedlemmer, men også at vi trækker

på hinandens kræfter, så man ikke nødven-

digvis skal starte forfra hver gang.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

I den kommende periode vil vi prøve at ar-

bejde konkret med et eller to projekter, som

bør profilere LAP i den offentlige debat og

overfor bevilgende myndigheder. Det er

vigtigt at lave aktiviteter ude i fapperne, tæt

på hvor folk er, samt at finde måder at give

råd og vejledning til de, der har lyst til at

yde en indsats for FAPperne og LAP. Efter

nogle fede år rent bevillingsmæssigt risike-

rer LAP igen at stå overfor endog særdeles

magre år. Her vil det være vigtigt at LAP

markerer sig med nogle få, vigtige markante

begivenheder, der sætter LAPs synspunkter

på landkortet.

vedtægtsspørgsmål, samt formuleringen af

enkelte breve.

Tilsvarende er der sket vejledning af nogle

FAPer, også her typisk vedrørende vedtæg-

ter og foreningsforhold.

LAPs juridiske telefonser-

vice

Der er typiske 3-5 telefonhenvendelser pr.

gang og 1-2 mailhenvendelser. Antallet kan

svinge noget fra gang til gang, men må siges

at fordele sig nogenlunde jævnt over året.

Da henvendelserne som udgangspunkt skal

kunne være anonyme, er det ikke muligt at

sige noget om fordelingen på kollektive

medlemmer og individuelle medlemmer.

Der er givetvis også ikke-medlemmer i mel-

lem, men alle rar så vidt muligt hjælp. Det

er her indtrykket, at dette til gengæld giver

foreningen en betydelig goodwill, der støtter

medlemsrekrutteringen væsentligt.

Forespørgslerne dækker et meget bredt em-

nefelt og er ofte af ret kompleks karakter, så

der er tale om en række forskelligartede

juridiske problemstillinger inde for den

samme henvendelse. Der er ikke så sjældent

flere henvendelser fra samme person, og

jævnligt også tilbagemeldinger, hvor der

bliver takket for god hjælp. Dette er selvsagt

meget positivt at opleve om rådgiver.

I nogle tilfælde er der ydet hjælp til LAPs

ledelse typiske vedrørende forenings- og

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Landsforeningen

nuværende og tidligere

Psykiatribrugere

Vedtægter

Principprogram

Handlingsprogram 2005-6

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

§1 — navn og hjemsted

Stk. 1

Stk. 2

Foreningens navn er Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse.

§2 - formål

Stk. 1

Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, hvor nuværende og tidligere

psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formulere en politik og stille krav

vedrørende vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske,

økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.

Foreningens formål er at

Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere

Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.

Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv

Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling

Arbejde for at mennesker med psykosociale funktionshæmninger sikres lige

muligheder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse

f) Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov

g) Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og —institutioner

inden og uden for psykiatrien.

h) Støtte oprettelsen af arbejdspladser, der styres og/eller ejes af nuværende og tidligere

psykiatribrugere.

i) Styrke nuværende og tidligere psykiatribrugeres rettigheder som arbejdstagere og bevidstgøre

psykiatribrugere om faglige rettigheder.

Stk. 2

§3 — medlemskreds og kontingent

Stk. 1

Stk. 2

Indmeldelse kan ske både individuelt og kollektivt.

Som individuelle medlemmer optages mennesker, der er eller har været brugere af psykiatrien, hvorved

forstås personer, som har været eller er under psykiatrisk behandling, og som tilslutter sig foreningens

formål.

Som kollektive medlemmer optages organisationer, hvor minimum to tredjedele af medlemmerne er,

eller har været, brugere af psykiatrien. Kollektivt medlemskab godkendes af Landsledelsen, afslag kan

ankes til Landsmødet.

Som kollektive medlemmer med status af grundforeninger optages regionale foreninger af nuværende

og tidligere psykiatribrugere. Individuelt medlemskab af landsforeningen er ensbetydende med

individuelt medlemskab af den grundforening, der i henhold til godkendelse af landsledelsen dækker

det geografiske område, hvor medlemmet har sin adresse.

Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket, ved henvendelse til foreningens formandskab,

kasserer eller et andet medlem af Landsledelsen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har

betalt kontingent for det første år.

Kollektive og individuelle medlemmer betaler et af Landsmødet fastsat kontingent. Kontingentet

opkræves forud årligt. For medlemskab i landsforening og grundforeninger opkræves et samlet

kontingent. Fordelingen af kontingentet mellem landsforening og grundforeningen besluttes af

landsmødet.

Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5

Stk. 6

§4 — Landsmødet

Stk. 1

Stk. 2

Landsmødet er foreningens højeste myndighed.

Ordinært landsmøde afholdes 6-1 gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 3

ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i

medlemsbladet eller dagspressen.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Stk. 3

Møde- og stemmeberettigede på Landsmødet er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har

møde- og

betalt forfaldent kontingent. Kollektive medlemmer, der ikke er grundforeninger, har

stemmes

stemmeret. Denne begrænses dog til én delegeret per påbegyndt 35 medlemmer. Der kan ikke

ved fuldmagt.

Dagsorden for det ordinære landsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:

10.

Valg af stemmetællere

Valg af dirigenter og referent

Landsledelsens beretning

Regnskabsaflæggelse for det forgangne år

Behandling af indkomne forslag

Fastsættelse af kontingent for det kommende år

Godkendelse af budget

Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen

Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.

Eventuelt

Stk. 4

Stk. 5

Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være Landsledelsen i hænde senest 8 dage før

Landsmødet. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være Landsledelsen i hænde

senest 31. marts.

Landsmødet ledes af 61 eller flere dirigenter, der ikke må være medlemmer af Landsledelsen.

Ved landsmødets start indskrives deltagende stemmeberettigede medlemmer. Landsmødet træffer sine

beslutninger med simpelt flertal (at og halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved

håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog når det begæres af blot 10 mødedeltagere. Ved

personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages der altid skriftlig

afstemning. Ved sådanne afstemninger (personvalg) anvendes reglen om simpelt flertal.

Stk. 6

Stk. 7

§5 — ekstraordinært landsmøde

Stk. 1

Ekstraordinært landsmøde kan afholdes, når Landsledelsen finder det nødvendigt. Ekstraordinært

landsmøde skal afholdes, når mindst en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet

anmodning om det over for formandskabet. I sådanne tilfælde skal landsmødet afholdes højst 4 uger

efter, at anmodningen er kommet til formandskabets kendskab.

Indkaldelsesfristen for et ekstraordinært landsmøde er to uger, og sker ved brev til medlemmerne med

angivelse af mødested og dagsorden.

Stk. 2

§6 - foreningens daglige ledelse

Stk. 1

Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der foruden formændene består af ti

medlemmer. Landsledelsen vælges af landsmødet for en toårig periode, således at der hvert år vælges

henholdsvis 6 i lige år og 7 i ulige år. Derudover vælger landsmødet op til 13 suppleanter. Suppleanter

følger de suppleredes valgperiode. Som medlemmer af og suppleanter til landsledelsen kan kun vælges

personer, der er eller har været brugere af psykiatrien.

Landsledelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og landsmødets

beslutninger.

Senest 14 dage efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt

sine medlemmer vælger et formandskab på 3 personer, hvoraf den ene er kassereren.

Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til

varetagelse af afgrænsede opgaver.

Formandskabet indkalder og leder Landsledelsens møder, som afholdes mindst 4 gange årligt.

Indkaldelsen sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formandskabet skønner det er nødvendigt

eller mindst tre medlemmer af Landsledelsen fremsætter ønske om det overfor formandskabet. I

sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til formandskabets

kendskab.

Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 Landsledelsesmedlemmer er tilstede.

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5

Stk. 6

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

§7

Stk. 1

Stk. 2

Stk. 3

økonomi, regnskab og revision

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Landsledelsen er ansvarlig overfor Landsmødet for budget og regnskab.

Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige er ansvarlig for foreningens medlemsregister i

samarbejde med sekretariatet.

Regnskabet revideres af de på Landsmødet valgte revisorer.

Stk. 4

§8

Stk. I

tegningsregler og hæftelse

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formandskabet. Landsledelsen kan uddelegere

tegningsretten til foreningens kasserer og/eller sekretariatsmedarbejder i nærmere defineret omfang.

Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 9

medlemmer af Landsledelsen.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler

foreningen.

Stk. 2

§9 — Vedtægtsændringer

Stk. 1

Disse vedtægter kan kun ændres med to tredjedels flertal (af de gyldigt afgivne stemmer) på et

landsmøde eller ved almindeligt flertal på to hinanden følgende landsmøder.

Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra afslutningen af det landsmøde, de vedtages på.

Stk. 2

§10 - Opløsning

Stk. 1

Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal (af de gyldigt afgivne stemmer) på to

hinanden følgende landsmøder, hvoraf det ene skal være ordinært.

Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver organisationer, der tilstræber nogenlunde samme mål som

foreningen, efter det opløsende landsmødes nærmere bestemmelser.

Stk. 2

§11 — datering

Stk. 1

Således vedtaget på foreningens stiftende landsmøde den 14.-16.5.1999.

Signeret af dirigenteme Kenneth Sørensen og Carsten Andersen

Revidering af vedtægterne:

På foreningens ordinære landsmøde 19.-20. maj 2000

Dirigent Torsten Skjerne Dinesen

Revidering af vedtægterne:

På foreningens ordinære landsmøde 11.-12. maj 2001:

Dirigenterne David Bonde Henriksen og Torsten Skjerne Dinesen

På foreningens ordinære landsmøde 9.-10. maj 2002:

Dirigenterne David Bonde Henriksen og Torsten Skjerne Dinesen

På foreningens ordinære landsmøde 5-6. maj 2005:

Dirigenterne David Bonde Henriksen og Erik Olsen

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Principprogram

Vedtaget på LAP 's stiftende landsmøde 1999

Ændringer af Principprogrammetfor LAP blev vedtaget på Landsmødet 2000.

Mere end 20 år efter afviklingen af Statens Sindssygehospitaler er det danske samfunds tilbud og indsats overfor

mennesker i psykosocial nød i alt for høj grad præget af kontrol og systemtænkning.

Som tidligere og nuværende brugere af psykiatrien ønsker og forventer vi, at vores muligheder for relevant behandlin

hjælp og i deltagelse i samfundslivet udvikles og tilpasses vores oplevede behov i et helt andet omfang, end det nu

tilfældet.

Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettigheder radikalt forbedres.

Behandlingsmæssige forhold:

Vi ønsker og vil arbejdefor:

At en optimal behandling, hjælp og støtte tilbydes til brugeren, uanset om denne vælger medicinsk behandlin

til eller fra.

At der overalt i landet fmdes små og lettilgængelige enheder, der tilbyder behandling, hjælp og støtte afpasset

den enkeltes behov.

At de tilbageværende tidligere statshospitaler afvikles som psykiatriske sygehuse.

At der satses på helhedsbehandling, frem for overvejende symptomdæmpende behandling.

At der iværksættes øget forskning i alternative behandlingsformer til den eksisterende psykiatri.

At alternative behandlingsformer, hvis positive virkning kan dokumenteres, bliver anerkendt og taget med.

At den enkelte får fuld selvbestemmelse i forhold til egen behandling, ud fra princippet om informeret sam-

tykke.

At man, hvis man er psykisk syg og ønsker dette, får ret til medicinfri behandling

At man, hvis man er psykisk syg, får fri og gratis adgang til at konsultere

privatpraktiserende psykolog.

10. At psykiatemes monopol på ledelsen af psykiatriske afdelinger og andre psykiatriske afsnit opblødes gennem

tværfaglighed i ledelsen.

11. At tørne- og ungdomspsykiatrien bliver forbedret og i højere grad lokalgjort. Vi kan ikke acceptere ventetider

for psykotiske børns behandling.

12. At psykofarmakaforbruget i psykiatrien nedsættes gennem stærk opprioritering af samtaleterapi, naturmedicin

og andre ikke-psykofarmakalogiske metoder.

13. At der forskes i og arbejdes med, hvordan man forebygger, at traumer, kriser og psykiske lidelser udvikler

til mere eller mindre kroniske tilstande.

Juridiske forhold:

Vi ønsker og vil arbejdefor:

At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om

nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere.

At retten til at få sit psykiatriske livstestamente/forhåndserklæring respekteret indarbejdes i lovgivningen.

sig

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Automatisk domstolsprøvelse af enhver psykiatrisk frihedsberøvelse.

At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer.

At have samme ret som andre borgere, hvad angår privatlivets fred og forvaltning af personfølsomme

lysninger.

At tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme afskaffes.

At behandlings- og anbringelsesdomme maksimalt udstrækkes svarende til varigheden af en almindelig

for tilsvarende forseelser.

straf

op-

Gratis juridisk bistand ved domstolsprøvning og klagebehandling i forbindelse med tvang i psykiatrien og ved

retssager, der kan føre til behandlings- eller anbringelsesdomme.

Ret til at opnå erstatning for skader forvoldt af psykiatrisk behandling, fx hjerneskader og beskadigelse af

tænder.

tages

10. At brugeren tilbydes adgang til ethvert behandlingsmøde, visitationsmøde eller andet møde, hvor ens sag

op til afgørende drøftelse.

Sociale forhold:

Vi ønsker og vil arbejdefor:

Ret til frit at organisere vores interessefællesskab og varetagelse inden- og udenfor eksisterende institutioner

og strukturer.

Demokratisk og afgørende indflydelse på de offentlige og private institutioner og organisationer, der udfylder

vores behov for behandling, omsorg, hjælp og støtte.

At man fra samfundets side aktivt modvirker de faktorer, der begrænser psykiatribrugeres aktivitet og delta-

gelse

At sikre sociale hjælpeydelser med henblik på aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet.

At mennesker, der begrænses af psykosociale funktionshæmninger, får sociale rettigheder og muligheder sva-

rende til andre borgere med nedsat funktionsevne. Fx ret til relevante kompenserende ydelser i forbindelse med

uddannelse og arbejde.

Bedre mulighed for at udnytte vore kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for os selv,

men også til berigelse af det samfund, vi lever i.

Bedre mulighed for at udtrykke seksualitet, have seksuelle forhold, blive forældre og bevare forældreværdighe-

den.

At udvikle alternative arbejdspladser (kooperativer m.v.) til gavn for nuværende og tidligere psykiatribrugere

Favorable og realistiske vilkår for deltagelse i arbejdslivet, fx. mulighed for at ansætte personlig hjælper,

fortrinsstilling for sociale virksomheder og kooperativer af og for psykiatribrugere og andre med nedsat

arbejdsevner.

10. Mere målrettet arbejds-/uddannelsesvejledning og støtte fra personer, der er bekendt med psykiske lidelser, ud-

dannelsessystemets krav og arbejdsmarkedets muligheder for skånejobs/flexjobs o.l.

11. Sikring af den enkeltes økonomi når tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kan etableres eller opretholdes.

12. At fagbevægelsen får øjnene op for, og organiserer psykiatribrugere i skånejobs/flexjobs, så vi også på den

måde far ligestilling i forhold til samfundets øvrige lønmodtagere.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Handlingsprogram

for ledelse og medlemmer i LAP i landsmødeperioden 2005-2006

Følgende blev vedtaget af landsmødet:

At LAP går aktivt ind i arbejdet med revisionen af psykiatriloven

At den nye landsledelse kommer med udkast til et nyt Principprogram til næste landsmøde

At der bliver gjort en indsats for de kollektive medlemmer

At fremme initiativer vedrørende udvalgte grupper

At øge medlemstallet og fastholde de nuværende medlemmer

At fremme kendskabet til LAP i offentligheden og blandt beslutningstagere

At undersøge mulighederne for at stifte og starte et refugium

At styrke samarbejdet med organisationer med sammenfaldende interesser

At styrke FAP'erne.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Opsamling fra LAP-seminar på Endelave 2004

Indholdsfortegnelse

Opsamling fra LAP-seminar på Endelave 2004

Foredrag

Peter Q. Rannes: Hald Hovedgård

Mellem institution og hjem

Iris Willing: Berliner Weglaufhaus

Lisbeth Krohn: Tvinds fællesskaber

Mårten Breum: Økonomi

Frands Wisbech F: Kærlighedslaboratoriet

Gruppearbejder

Gruppe l's opsamlingsplanche torsdag :

Gruppe l's opsamlingsplanche fredag:

Gruppe 3' s opsamlingsplance torsdag:

Gruppe 3's opfølgningsplance fredag•

Gruppe 4's opsamling torsdag:

Gruppe 4's opsamling fredag

Nogle opsummeringer (ved Frands)

Personale

Medicin

Struktur, rammer, regler

Målgruppe

Opholdslængder, størrelse og sted

Behandling, ikke-behandling, handling

Økonomi, financiering

Arbejde, beskæftigelse

Uddannelse

Evaluering

Foredrag

Peter Q. Rannes: Hald Hovedgård

Foredragsholder: Peter Q. Rannes, Centerleder på Hald hovedgårds forfatterrefugium.

Hald Hovedgård er ejet af staten siden 1947 og drevet som kursuscenter. DIS-møder for unge

studerende mellem 1953 og -74.

K. E. Hermann og Peter Seeberg indførte ideen om forfatterrefugium. Ideen var, at det skulle være

et folkeligt, kulturelt og pædagogisk mødested. For at komme i betragtning skal man være forfatter

eller oversætter, som har fået udgivet mindst 1 bog. Refugievirksomheden begyndte som små

tidsrum i hullerne mellem centrets kursusaktiviteter, og efterhånden bredte de sig; men de dækker

stadig ikke hele året.

Der er 8 pladser, man skal søge om plads og får i givet fald gratis ophold. Opfyldt året rundt.

Imødekommelse af ansøgning afhænger ikke af projektets art, men af plads og - meget vigtigt - af

at der sikres kontinuitet i ånden. Der skal altid være gamle deltagere sammen med nye. Man gives

altså plads på det tidspunkt, hvor man kan glide rigtigt ind "i strømmen". Gæsterne laver selv deres

mad. 1800 døgn pr år fordelt på ca. 70 gæster. Krydderurtehaven giver møder ude og knytter

kontakter.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Mellem institution og hjem

"Atmosfærerenovering". En bygning med historie, et smukt miljø og en omsluttende natur støtter

meget. PQR skabte desuden stemning ved at opsætte nips og billeder op, før de første gæster kom.

Billederne var valgt efter deres virkning på stemningen; mens deres præcise indhold - feks. hvem

forestillede - var ikke så vigtigt. Efterhånden fyldes en tavle med billeder af tidligere gæster, og når

det bliver for mange sættes visse af dem i et album, som interesserede kan søge tilbage til. Desuden

føres gæstebog.

Ved en lejlighed blev nogle gæster blev jaget ud af en stambruger, da de kom og opførte sig, som

var det en offentlig institution.

Et refugium skal indeholde en kerne, som kan sættes på 6 -1 utvetydig formel — i Halds forfatter og

oversættercenter er det skriveprocessen og dens krav, der udgør fællesskabets kerne.

Man kunne sagtens forestille sig en "befrugtning" ved en samtidig tilstedeværelse af f. eks.

billedkunstnere; men det ville koste for meget i retning af uklarhed om fællesskabets kerne.

Gæsternes arbejde udfolder sig i en "trekant af forventninger":

1. Centrets forventninger til den enkelte — som oprettet i forbindelse med ansøgningen. Det er selve

arbejdet, samt en rapport (som ikke behøver være lang) til Hald om opholdets forløb.

2. Den enkeltes forventninger til sig selv

3. Gæsternes forventninger til hinanden.

Generelt oplever folk både, at de når mere arbejde, end de selv forventede, og at de kommer til at

omgås de øvrige gæster mere end de selv forventede — og de kommer mere ud. De indbyrdes

forventninger opmuntres af traditioner, som f. eks. den, at man må bekendtgøre (med slag på en

klokke) og fejre det, når man har skrevet 100 enheder (sider for prosaskribenter, for digtere enheder

efter eget valg: Digte, linier) Centret forventer også at modtage et eksemplar af den bog man skriver

der, og bogen står så sammen med alle de andre i centrets bibliotek og gør deres virkning på

forventningerne.

Iris Willing: Berliner Weglaufhaus

Det tog 10 år at få det i sving, heri ikke engang medregnet et langt forberedende i&arbejde. Man

sigtede efter et antipsykiatrisk perspektiv, men ønskede alligevel et omfattende samarbejde ( ikke

mindst financielt ) med de sociale myndigheder, og vindskift i det politiske klima forsinkede

processen adskillige år.

Weglaufhaus ligger i en villa (Villa StOckle) i et velhaverkvarter i det nordlige Berlin. Der er 13

pladser; men er det fuldt besat, virker det overfyldt. Anden sal rummer 4 pladser og er forbeholdt

kvinder, resten er blandet.

Medarbejderne er ansatte og praktikanter, mindst halvdelen af medarbejderne skal selv være

tidligere psykiatribrugere.

Holdningen er anti-psykiatrisk: Man tror ikke på begrebet mental sygdom eller på diagnoser og

medicin.

Man lægger på den anden side ikke noget pres på brugerne for at ophøre med medicin eller anden

psykiatrisk behandling.

Man tror på, at et fællesskab kan støtte et menneske på vejen gennem en krise — herunder også

vejen ud af medicin og psykiatri. Man arbejder ud fra brugernes egen beskrivelse af sig selv, ønsker

og behov; men man opfylder dem ikke kritikløst.

Det er forekommet, man følte sig nødt til at sende nogen bort med politiets hjælp; men da vil man

bede politiet gøre netop dette. Man vil aldrig bede politiet tage nogen med til psykiatrien.

Der er nogle få formulerede grænser:

1. Ingen vold

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

2. Ingen indtagelse af stoffer (herunder alkohol) i huset.

3. Hvis man indtager stoffer uden for huset, kommer man ikke tilbage, før man er ovre den værste

rus.

I praksis er grænserne for forstyrrelse afhængig af fællesskabets tolerance, og en samtale, som

sætter en forstyrrende opførsel i perspektiv med at det kan blive nødvendigt at sende et beboer bort

er i reglen nok til at ændre opførslen.

Lisbeth Krohn: Tvinds fællesskaber

Danmark er gennem de sidste 50 år ændret til noget, man ikke kan være bekendt. Id&n om at være

sin egen lykkes smed har udviklet sig til en foragt for dem, som ikke kan være det. Tvind har villet

skabe fristeder for mange mennesker og drevet skoler i 25 år. De senere år er vægten lagt på

fristeder, opholdssteder og småskoler (4 — 15 elever) . Tvind har egentlig ikke ønsket at drive

specielle skoler, såsom specialskoler for specielle mennesker, men er blevet presset ud i denne

niche af udviklingen.

Tvinds grundkoncept har to led:

1. Hold sammen.

2. Se verden selv.

Det har udfoldet sig i skoler, som har rejser på programmet, og som alle har princippet, at man ikke

kan blive smidt ud.

Det er ikke lykkedes at lave skoler, som kunne rumme alle, så på gennem årene har Tvindskoler i

mange tilfælde måttet se elever eller lærere forlade skolerne, endda ofte med dårlige erfaringer og

bitre følelser. Lisbeth Krohn indrømmede dette blankt, og tilskrev det manglende dygtighed. Det er

bestemt ikke udtryk for Tvinds principper eller hensigt.

Princippet om at man holder sammen, er baggrunden for, at man ikke kan smides ud. I forvisningen

om, at man aldrig vil skride til udsmidning, siger man "noget til hovedet af hinanden" - og derefter

kommer man videre. Det kan være ganske hårdt; men det tager hensyn til, at også alternativet - en

udsmidning - er meget traumatisk både for den udsmidte og for fællesskabet. En mulighed for

udsmidning giver en tendens til, at kammerater dækker over hinanden. ( Suppl. Inger Bertelsen,

Bustrup: - eller til at de bruger denne trusel til at presse hinanden.)

Et vigtigt virkemiddel for Tvind er at lade mennesker være med til at skabe noget stort — og meget

gerne langt ude i den store verden. Bygge noget, organisere noget: Skoler, sanitetsanlæg,

oplysningskampagner.

Tvind undgår flertalsbeslutninger, hvis det overhovedet er muligt

Tvinds lærergruppe har fællesskab i økonomi og tid. Den grundlovsbestemte private ejendomsret

forhindrer en kollektiv ejendomsret, så fællesskabet er organiseret i en fond ved navn "Fælleseje",

og når først værdier ligger dft, kan de ikke tages ud af nogen enkeltperson. Det minder i den

henseende om et ægteskab. Fællesskabet i tid betyder, at man forventer af hinanden, at man kan

disponere over hinandens tid og hjælp, når det er er nødvendigt og muligt.

Mårten Breum: økonomi

Oplægget omfattede dels en elementær indføring i regnskabsføring og dels overvejelser om,

hvordan man søgte støtte hos forskellig fonde. Man skal indstille sig på, at ens projekt og især

projektformulering må tilpasses fondens formål, som man altså skal sætte sig nøje ind i. EU-fonde

har mange penge, men kræver samarbejde med partnerprojekter i flere EU-lande, og desuden er

sagsbehandlingen meget langsom. Arbejdsmarkedets feriefond kan også give støtte, men da må

projektet omfatte bestemte andre samfundsgrupper, f. eks. børn og børnefamilier.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Frands Wisbech F: Kærlighedslaboratoriet

Frands fremlagde dele af sin såkaldte "Glejpner-teori" om stemningen i det naturlige, sunde

fællesskab, som er reguleret af sproget, latteren og tabuerne. Teorien forklarer, hvordan et

menneske med en god situationsfornemmelse tager hensyn til andre på en måde, som ændrer sig

systematisk, alt efter om situationen kan betegnes med offentlighed/ritual,

fortrolighed/åbenhjertighed, hjælp, alliance eller forhandling/modsætning.

Refugiet skal være af tilflugtssted fra det moderne samfunds pres, men det skal også have sit eget

positive indhold. Refugiet kan fokusere på at metodisk udvikling af omgangsformer, som støtter

kærligheden. Når refugiet anskues som kærlighedslaboratorium kan alle bidrage, både med deres

ressourcer og med deres problemer.

Gruppearbejder

På grund af deltagerantallet og tilmeldingsfordelingen blev de 6 planlagte grupper slået sammen,

først til 4 og derefter til 3 med følgende emner:

1. Personale, medicin, opholdslængder, struktur, rammer, regler, målgruppe, størrelse, sted. I denne

gruppe gik Thoridt, Poul, Elisabeth, Ren, Iris, Lars H og Sabine

2. (Blev fordelt)

3. Behandling, ikke-behandling, handling, medicin. I denne gruppe gik Anette, Lars A, Sven, Nina,

Hanne, Thomas, Jan, Henrik og Ulrich

4. Økonomi, financiering, arbejde, beskæftigelse, uddannelse, målgruppe, størrelse, sted. I denne

gruppe gik Eva, Inger M, Inger L og Frands.

Opgaven for hver gruppe var at samle id&r til hvert af emnerne, så mange som muligt.

Det var udtrykkeligt ikke opgaven at skabe enighed om forskellige opfattelser; men man kunne

gerne bemærke det, hvis der var id&r, der var almindelig enighed om eller begejstring for.

Her følger afskrift af de noter, grupperne afleverede efter torsdag først at have set på de spørgsmål,

de blev bedt om , og derefter freda på det spørgsmål, som de syntes at de savnede behandlet.

Gruppe l's opsamlingsplanche torsdag :

Erfaringer danner reglerne/ LAP-definerede regler

Natur, strand, skov — plads luft

Udelukkende psykiatribrugere (+ex-brugere) / også professionelle ikke-psykiatribrugere

Hjælp til nedtrapning af "medikakoser" / en privatsag ml. bruger og læge.

Rum: Boksebold, det muntre køkken, stillerum, træningslokale

Mulighed for fysisk arbejde: Båd (fiskekutter), have, planter, bygge noget etc.

Brugerbetaling 100 kr pr dag / - eller intet?

Lønnede psykiatribrugere (selvfølgelig!)

Produktion/aktivitet — men ikke en pligt

Bøger. Filosofi, psykologi, love (bistandsloven), tro.

Forbillede: Brugerkiosken i Risskov, eller "Gaderummet" på Nørrebro. AA?

LAP strikker en uddannelse sammen.

Gruppe l's opsamlingsplanche fredag:

Kok, sund kost. Vrå?. Frivillige medarbejdere. Plejehjem/ ekspr. ejendomme. Lille eller stort

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

refugium. Tilsynspligt embedslæge. Hvordan undgår vi

Støtte, respekt.. Tvind ( + og -). Terapi/behandling: Antipsykiatri — ikke en mini-hospitalsafdeling.

Gruppe 3's opsamlingsplance torsdag:

Ingen psykiatere på stedet, folk styrer selv deres medicin.

Refugiet skal kunne bruges som udtrapningssted, men gerne med feed-back fra de andre brugere

Aktivitetsniveauet skal være intuitivt inspireret, tilbud om fælles aktiviteter, men man planlægger

selv sin egen dag.

Selskabelige aktiviteter, f. eks. latter-yoga

Kreative tilbud

Gerne frivillige medarbejdere med brugerbaggrund

Fællesmøder og aktiviteter, der ryster folk sammen.

Alle skal føle ansvar for hinanden. Fokus på egne handlemuligheder og eget ansvar.

I stedet for medicin: En personlig hjælper (f. eks.) ligesom en handicapmedhjælper. AA-princippet.

Vi kan sagtens hente inspiration fra Tvind og Weglauf modellerne. Syntese.

Focus på sund kost og motion

Tilbud om alternativ behandling og/eller naturmedicin.

Gruppe 3's opfølgningsplance fredag:

Start i det små og lad det forgrene sig.

For alle/ ikke kun for LAP-medlemmer.

Yde efter evne, nyde efter behov

Frands's model: Et hus med flere rum; Anarki / struktur

Den rige onkel eller statsstøtte.

Gruppe 4's opsamling torsdag:

Økonomi og financiering, : Tryghed er vigtig, så stedets økonomiske grundlag skal være sikkert, og

det kan være en ulempe på et flot sted, hvis det økoniske grundlag kan svigte - afhængigt af de

bevilligende myndigheder. Da er det bedre med et ydmygt sted, som hviler i sig selv og brugernes

bidrag, end et flottere sted, som er afhængigt af offentlig eller fondsfinanciering.

Arbejde, beskæftigelse: "Beskæftigelse" er en fornærmelse. Arbejde er produktivt, og på refugiet er

der i det mindste arbejde med den daglige husholdning; men refugiet kan være produktivt i en helt

anden betydning: Overfor samfundet uden for ved at udvikle viden og metoder, som kan hjælpe på

psykiske og sociale konflikter, udadvendt aktivitet gennem kurser og kunst. Alle kan være

medarbejdere i "Kærlighedslaboratoriet".

Uddannelse: Refugiet er nok tilflugtssted; men det bliver også uddannelsessted. Det afgørende er

dog fred, bl. a. til at samle tankerne. Når man er klar, skal refugiet kunne lære en noget. Især om

menneskelig kontakt. Oplagte emner er positivt sprog og "girafsprog". Medarbejdernes faglige

uddannelser fra andre sammenhænge kan være en stor ressource; men vi skal være opmærksom på,

at visse professionelle holdninger ikke er produktive. Anti-psykiatri.

Gruppe 4's opsamling fredag

Ildsjæle. Ens tillid skal ikke krænkes. Tolerance. Slyngelstue (Uhøjtideligt, muntert samvær) At

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

bygge huset selv — storslået med vision og sjæl. Refugiet skal være forskelligt fra et almindeligt

socialpsykiatrisk center.

Kontakt og holdning til pårørende. Familien ønsker ofte, at man skal blive normal. Det kolliderer

med den antipsykiatriske holdning. Refugiet kan have en funktion i stil med socialpsykiatriens

"psykoedukation": En oplysningsvirksomhed til de pårørende, som nuancerer deres viden og

holdninger. Refugiet kan også være centrum i et netværk af kontakt og støtte til ligesindede, som

bor i omegnen.

Brugerne må lære både at finde fred med deres egen personlighed og refugiets særlig fællesskab —

og at finde en fredelig måde at omgås de mennesker og det samfund, som bekender sig til det

normale.

Nogle opsummeringer (ved Frands)

Her følger min egen opsamling af tanker fra diskussionerne i plenum og rundt omkring, som ikke

allerede er refereret. De er her fordelt efter de opstillede emner. Jeg har bevaret visse overskrifter,

selv om der ikke er kommet noget i de tilsvarende "kasser". Så kan vi putte noget i dem senere,

hvis der er noget, jeg har glemt.

Mange forskellige ønsker og synspunkter kan forenes i et "refugium med flere rum"; men de kan

ikke alle forenes i & refugium.

De mest uforenelige modsætninger er: På den ene side ønsker om en antipsykiatrisk tilgang med et

alternativt samfundssyn, som står over for ønsker om tilsyn fra embedslæge og støtte fra psykiatere

og advokater.

For at vi kan fa det hele med vil antager jeg, at vi skal opstille forskellige "scenarier": Altså at vi

kan fordele i&erne på et antal forskellige refugier, og måske realisere flere af dem, så kan de

forskellige refugier eventuelt samarbejde. Hvilken form for refugium, LAP ender med at lægge

navn til og kræfter i, er naturligvis Landsledelsens afgørelse.

Personale

Forstander eller forstanderpar. De skal især værefaste, fuldtids til rådighed. De skal altså bl. a. være

økonomisk uafhængige af arbejde udenfor refugiet. Enten skal de være lønnet af refugiet eller på

pension og tilfreds med det.

Medicin

Der var på den ene side stærke ønsker om at refugiet kan medvirke til udtrapning af medicin, (f.

eks. ved at kunne tilbyde alternativ behandling) og på den anden side stærk bekymring om, at et

sådant refugium kan komme til at lægge pres på beboerne eller fremkalde forhastede nedtrapninger

og tilbagefald. Man må kunne finde balancen ved at fokusere på, at refugiet ikke skal udøve noget

pres overhovedet, frem for at fokusere på principielle holdninger til medicin. Ellers kan vi igen

tænke på at lave flere forskellige refugier og lade det komme an på en prøve, hvad der er bedst.

Struktur, rammer, regler

Synspunkterne bredte sig fra det synspunkt, at det var nødvendigt med regler, til det modsatte

synspunkt, at det var reglerne, der skabte problemerne.

De sidste mente, at det var muligt at etablere en ånd, som sikrede "selvjustits". Spørgsmålet er,

hvordan gør man egentlig det — men det er jo bare at gøre det vi gør nu og her pålejren, for faktisk

har vi en god selvjustits. Vi har ikke haft megen brug for at indskærpe rammer. Men hvad er det

egentlig, vi gør?

Der var flere forslag om et refugium med flere rum (både fysiske rumltidsrum): Enerum, hvor

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

individet kunne føle sig helt tryg og fri for noget fællesskabs krav, og et antal forskellige fællesrum,

hvor der gjaldt forskellige regler, og som tilsammen kunne danne både struktur og give frihed.

Målgruppe

Gruppen af psykiatribrugere er central; men synspunkterne spredte sig fra det snævre ( kun for

LAP-medlemmer) til det bredeste (for alle).

Synspunkterne kan dog ses i sammenhæng: Det langsigtede mål er et samfund med plads til alle,og

hvor sindslidende ikke udstødes. Konsekvensen er, at sindslidende heller ikke skal udstøde nogen.

Refugiet kan være et fællesskab, som bruger og udvikler metoder til at realisere dette mål i lille

målestok, og de mennesker, som har det største behov for det, er jo psykiatribrugeme.

Opholdslængder, størrelse og sted

Refugiet skal ikke ligge for ensomt, gerne i et godt, levende lokalsamfund.

Vi kan tænke os både et permanent refugium og en periodisk refugievirksomhed.

Det periodiske refugium kan udvikles i tidsrum på lejrskoler, efterskoler eller højskoler, og gerne

omfatte størregrupper, som vores gruppe nu på 25 — 30 mennesker. Måske som et par ugers

refugium i tilslutning til LAP's sommerlejr og på samme sted — som her. Louisenlund er jo velegnet,

og nu har det allerede en historie. (Hvad er der blevet af Hoptrup?)

Ulempen ved det periodiske refugium er, at det ikke kan yde tilflugt for dem som behøver det "uden

for sæsonen". Egentlige kriseforløb kan vare op til 8 uger og er ligesom akut opståede behov en

opgave for et permanent refugium. Et permanent refugium kan i hvertfald i begyndelsen være småt

og måske kun huse ret få brugere, 5 — 15 stykker.

Tvind er muligvis interesseret i en refugiefunktion og kan bakke op med både bygninger og andre

ressourcer, hvis vi kan få et godt samarbejde.

Nina Stetter kan formidle forbindelse til en dame i Vrå, som muligvis kan hjælpe os med egnede

bygninger.

Behandling, ikke-behandling, handling

Økonomi, financiering

Flere uafhængige skøn (bl. a. Inge Norling, Eva Lindblom P) tyder på, at et refugieophold kan

dækkes af ca. 3500 kr om måneden pr person. Ideelt set skal refugiet kunne bruges gratis af dem,

der ikke kan bidrage, men for dem der kan skal være muligt at gøre det — til dækning af eget ophold

eller som gaver. En kongelig protektor, f. eks. kronprinsesse Mary vil være et stort aktiv.

Arbejde, beskæftigelse

Refugiet vil altid have et arbejde med husholdning, byggeri og vedligehold af bygninger og

omgivelser.

Uddannelse

Evaluering

Generelt har lejren været meget vellykket. Der havde være en god ånd.

Det faste køkkenhold virkede fint.

Nogen havde været forskrækkede ved velkomsthæftets bemærkninger om rammer, men havde ikke

siden oplevet det som et problem. Nogen havde været bekymret ved en fornemmelse af at lejren

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 218: Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

havde for store ambitioner med sit emne; men de havde fundet, at det jo var frit, hvor meget og

hvordan man ville deltage i de enkelte aktiviteter. Alle havde fundet deres eget niveau.

Programmet. Der burde være en tavle med et synligt program, som blev rettet og suppleret

e ft-hånden. Det var uheldigt, at de mere ferieprægede aktiviteter lå først på lejren, mens

jdet mest lå til sidst. På dagen med emnearbejde levnedes for lidt tid til badning etc.

Det var forekommet, at nogen havde været berusede om aftenen, så de ikke kom op til fællesmødet

oinwprgenen.

Endelave med Louisenlund er et vældig godt sted og kan gerne bruges igen. Det ville dog være godt

med mulighed for flere eneværelser. Næste sommerlejr skal være med et nyt emne.