Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2610873_0001.png
Run&pø?ge - Handicappede hjælpes til prostituerede
Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del - Bilag 209
Offentligt
SOCIALPÆDAGOGERNES
LANDSFORBUND
Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 209
Offentligt
Socialpædagogen 26. august 2005 - nr. 17
Rundspørge - Handicappede hjælpes til
prostituerede
11 ud af 27 handicaptilbud har hjulpet brugere med at
kontakte en prostitueret. Kun 2 ville afslå, hvis brugeren selv
bad om hjælp til det
Tema om handicappede og seksualitet
I dette og de kommende numre af Socialpædagogen sætter vi fokus på
handicap og seksualitet. Læs mere i de kommende numre og på
www.sl.dk/socialpædagogen.
Af Maria Rizirbæk
- Herning/Arnborg. SOMMERPIGER, sexeksperter, store bryster, god tid.
Døgnåbent. -ABSOLUT KANONLIDERLIG, FRODIG, storbarmet malkemis
(42). Orgasmecocktail 500,- København.
Den slags læsning kan være arbejdsopgaver for en del socialpædagoger
på danske døgninstitutioner for udviklingshæmmede og andre tilbud for
handicappede.
Fagbladet Socialpædagogen har lavet en rundspørge om handicappede
og seksualitet, som 27 tilbud for psykisk handicappede og fysisk og
psykisk handicappede har besvaret.
Heraf angiver lidt under halvdelen (11), at tilbuddet har ydet hjælp til at
kontakte en prostitueret.
Næsten alle tilbud er åbne over for at hjælpe brugere i kontakt med
prostituerede, hvis de selv beder om det. Således svarer 12 institutioner,
at de altid vil formidle kontakten. Syv vil kun formidle kontakten, hvis
det har et klart terapeutisk formål som ikke kan løses på anden vis. To
vil aldrig formidle kontakten, og seks ved ikke.
- Det er beklageligt, at så mange tilbud har den holdning, at det er okay
at formidle kontakt til prostituerede, når vi samtidig ved, at mennesker
tager skade af at være i prostitution, siger Vibe Klarup Voetmann.
Modstridende holdninger
Hun er konstitueret formand for KFUKs Sociale Arbejde, der blandt andet
driver Rederne i København, Århus og Odense. Antallet kommer på den
anden side heller ikke bag på hende.
- Jeg kan godt forstå, at så forholdsvis mange tilbud hjælper brugerne
med at få kontakt til prostituerede, når det nu står som en mulighed i
Socialministeriets vejledning „Seksualitet uanset handicap". Men det
udtrykker en manglende viden om og refleksion over, hvad prostitution
er for et fænomen. Der er tale om proportionsforvrængning, for det at
man for eksempel vælger at hjælpe en ung mand med hans seksuelle
problemer, kan ikke opveje, at man samtidig skader en anden gruppe
mennesker, nemlig de prostituerede, siger hun.
Pædagog, psykoterapeut og seksualvejleder Marianne Secher, er
derimod tilfreds med, at de fleste tilbud er parate til at hjælpe
handicappede i kontakt med prostituerede.
- Personligt går jeg ikke ind for
prostitution, men så længe alle
andre danskere har ret til at gå til
prostituerede, skal handicappede
også have mulighed for det, siger
- Personligt går jeg ikke ind for
prostitution, men så længe alle
andre danskere har ret til at gå til
prostituerede, skal handicappede
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Rundspørge%20-%20Handi...
30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0002.png
Rundspørge - Handicappede hjælpes til prostituerede
Side 2 af 3
hun.
Sammen med „glædespigen"og
seksualterapeuten Vivian Nielsen,
driver Marianne Secher Pionerlinjen, der blandt andet formidler kontakt
mellem handicappede og mennesker, der laver seksualoplæring som i
enkelte tilfælde kan udvikle sig til samleje.
-Vi mener ikke, det er prostitution for det har et pædagogisk og
terapeutisk sigte. For 80 procent af brugerne handler det ikke om
samleje, men om oplæring og vejledning, siger hun.
Vil selv tage initiativ
De 27 handicaptilbud er også blevet spurgt om deres holdning til, om de
på eget initiativ vil foreslå en beboer at kontakte en prostitueret.
Knap halvdelen (13) er parate til selv at bringe ideen på banen.
En lille tredjedel (otte) vil ikke gøre det, og en femtedel (seks) er i tvivl.
Marianne Secher beklager ikke, at nogle handicaptilbud således har visse
forbehold over for at bruge prostituerede.
-Man bør arbejde hen imod, at brugen af prostituerede er den absolut
sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømte. Men hvis en bruger
alligevel insisterer på, at han vil besøge en prostitueret, skal han have
muligheden, når det nu er lovligt. Det er bare problematisk, hvis den
prostituerede bliver brugt til en form for seksualoplæring og for eksempel
lærer vedkommende at onanere, hvis dette ikke medfører en skriftlig
handleplan, der sikrer, at oplæringen foregår på betryggende vis, siger
hun.
Vibe Klarup Voetmann er glad for, at nogle handicaptilbud har en vis
reservation. Men selv i de tilfælde, hvor kontakten til de prostituerede
kun bliver formidlet, når personalet ikke kan få øje på andre løsninger, er
hun imod:
-Det bliver ikke bedre af, at det er sidste udvej. Hvordan man er kunde,
og hvorfor man er kunde, interesserer mig ikke. Der skal være et totalt
kundefravær, siger hun.
Det siger vejledningen
Det siger Socialministeriets vejledning „Seksualitet -uanset
handicap"fra 2001 om prostitution: "Der er personer, der har
brug for mere konkret og handlingsrettet hjælp end mundtlig
vejledning, men ikke en så omfattende hjælp som
seksualoplæring.
Det kan fx være:
(—)
kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde
følge personen til den prostituerede. Det kan også være
relevant, at hjælpepersonen har en sam- tale med den
prostituerede for, sammen med personen, at formidle ønsker,
sørge for at der er afsat tid nok etc.
også have mulighed for det.
Marianne Secher, pædagog,
psykoterapeut og seksualvejleder
Socialpædagogens rundspørge
Fagbladet Socialpædagogen har bedt 98 tilfældigt udvalgte
handicap- tilbud deltage i en rundspørge om handicappedes
seksualitet.
27 har svaret, og med så lav en svarprocent skal resultatet
tages med et gran salt. Der er tale om et fingerpeg frem for en
videnskabelig undersøgelse.
Tilbudene har enten kategoriseret brugerne som fysisk og
psykisk handicappede voksne eller psykisk handicappede
voksne. Ingen tilbud, der karakteriserer målgruppen som fysisk
handicappede voksne, har svaret på spørgsmålene.
Der er tale om 10 døgntilbud, 8 dag- og døgntilbud, 7 dagtilbud
og 2 andre tilbud.
Størrelsen af bruger- og personalegruppen varierer meget, men
lidt under halvdelen har tilknyttet mere end 30 brugere.
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Rundspørge%20-%20Handi...
30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0003.png
Rundspørge - Handicappede hjælpes til prostituerede
Side 3 af 3
Få laver en skriftlig handleplan
Hvis en boform iværksætter tiltag til seksualoplæring, så en
beboer for eksempel kan lære at masturbere, skal boformen
lave en skriftlig handleplan, der skal godkendes af nærmeste
leder.
Når det gælder kontakt til prostituerede uden seksualoplæring,
er der derimod hverken krav om særlige tilladelser eller
skriftlighed.
Det er da også de færreste handicaptilbud i Socialpædagogens
undersøgelse, der laver skriftlige handleplaner i forbindelse med
kontakt til prostituerede.
Af de 11 tilbud, der har formidlet kontakt, er det kun de tre, der
altid udarbejder skriftlige handleplaner.
To gør det nogle gange og seks aldrig.
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Rundspørge%20-%20Handi...
30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0004.png
Debat - Etik, prostitution og ligeret for handicappede
Side 1 af 5
SOCIALPÆDAGOGERNES
LANDSFORBUND
Socialpædagogen 26. august 2005 - nr. 17
Debat - Etik, prostitution og ligeret for
handicappede
Vibe Klarup Voetmann kæmper imod prostitution i Danmark.
Lars Nielsen sender nogle af sine udviklingshæmmede
beboere på massageklinik. Vi lod forstanderen møde
formanden
Af Maria Rørbæk
Lars Nielsen og Vibe Klarup Voet- mann repræsenteret to vidt forskellige
holdninger til prostitution.
Som forstander for Hulegården i Brøndby nær København har Lars
Nielsen ansvaret for, at pædagoger på boformen hjælper nogle af de
udviklingshæmmede beboere i kontakt med prostituerede. Bade når
beboerne selv beder om det, og når pædagogerne kan fornemme, at det
ville være gavnligt.
- Initiativet kan godt komme som et forslag fra os. Det kan for eksempel
være, hvis en beboer meget gerne vil have nogle seksuelle erfaringer, og
kun oplever nederlag ved at prøve at få dem. Det kan også bare være en
beboer, der selv beder om at få telefonnummeret på en prostitueret. Så
giver vi det altid, fortæller Lars Nielsen.
Som konstitueret formand for KFUKs Sociale Arbejde kæmper Vibe
Klarup Voetmann derimod for at bremse den fuldt lovlige aktivitet, hvor
socialpædagoger hjælper handicappede til prostituerede.
Socialministeriets vejledning „Seksualitet -uanset handicap"fra 2001
pointerer, at hjælpepersoner kan bistå den handicappede med at
d
kontakt til en prostitueret, følge ham/hende derhen og eventuelt tage en
indledende samtale med den prostituerede. (Se faktaboks på side 4).
Den bestemmelse ønsker KFUKs Sociale Arbejde at få fjernet fra
vejledningen.
Blåstempling af prostitution
- Det er forkert, at staten på den måde går ind og blåstempler
prostitution, når vi i Danmark ellers har tradition for at se prostitution
som et socialt problem, siger Vibe Klarup Voetmann.
KFUKs Sociale Arbejde ønsker at køb af seksuelle ydelser skal
kriminaliseres efter svensk forbillede, sådan at kunderne kan straffes
med en bøde.
Derfor har de udgivet pjecen „Ti myter om prostitution", der blandt andet
behandler det, de kalder myte 5: „Handicappede mænd har også krav på
sex".
- Nej! Fri adgang til sex er ikke en menneskeret. Det er beklageligt, at
man bruger hensynet til handicappede mænd som argument for en
handling, der bliver begået af langt flere ikke-handicappede mænd.
Socialministeriet udsendte efter en debat i Folketinget en vejledning,
hvor man fast- slår, at sundheds- og pædagogisk personale kan
rekvirere kvinder i prostitution til handicappede og gamle mænd.
Argumentet for denne praksis er, at man vil give handicappede mænd
samme muligheder som ikke handicappede. Intet sted i vejledningen står
der noget om sundhedspersonalets ansvar. Ansvar for at sikre sig at
kvinden ikke er handlet, ikke er mindreårig, ikke er psykisk syg, og ikke
selv er handicappet af seksuelle og andre over- greb i barne- og
ungdomsårene, står der i pjecen.
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Debat%20-%20Etik,%20pro... 30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0005.png
Debat - Etik, prostitution og ligeret for handicappede
Side 2 af 5
Mødes på Hulegården
Nu sidder Vibe Klarup Voetmann og Lars Nielsen ved samme bord i et
mødelokale på Hulegården. Der er kaffe og morgenbrød på bordet, men i
begyndelsen er stemningen lidt afventende. Forstanderen og formanden
sætter sig instinktivt med lidt luft imellem sig, og fotografen er nødt til at
bede dem rykke tættere sammen, så de kan fanges på samme billede.
Lars Nielsen lægger ud med at fortælle om praksis på Hulegården.
Imens ryster Vibe Klarup Voetmann af og til på hovedet.
- Jeg har ikke tal på, hvor ofte pædagoger herfra tager beboere med til
prostituerede, men det er ikke sådan, at de valfarter dertil. Nogle år er vi
måske af sted to-tre gange, andre år kan det være mange flere gange.
Det er for det meste ikke noget, jeg bliver involveret i som leder, for det
er jo meget privat, om folk går til prostituerede eller ej. Derfor er der for
det meste kun to personer, som ved, når det foregår. Nemlig den
pædagog, der følger, og den person, der går til den prostituerede,
fortæller Lars Nielsen.
Han har ikke kendskab til, at kvinder har opsøgt mandlige prostituerede.
- Men prostitution er vel også primært en mandsorienteret branche. Det
hænger vel sammen med vores kultur, og kvinders seksualitet kan
generelt lettere bliver over- set, siger han.
Hulegården udarbejder ikke nødvendigvis handleplaner i forbindelse med
prostitutionsbesøg, og det bliver ikke kun brugt som en form for terapi
med et målrettet pædagogisk sigte -for eksempel at dæmpe en beboers
aggressive adfærd.
Massageklinikker
Hulegården har kontakt med en række massageklinikker.
- I forhold til det, KFUKs Sociale Arbejde er inde på, at vi risikerer at
støtte et rime- lig skummelt erhverv, så har vi almindeligvis en snak med
den prostituerede inden forløbet, så vi har et vist kendskab til, at det er
en ordentlig forretning. Vi frekventerer jo ikke gadeprostituerede, for
eksempel. Jeg er fuldstændig enig i, at der godt kunne stå i
vejledningen, at man skal være særlig opmærksom på at undgå at tage
kontakt til en prostitueret, hvor der kan være sociale forhold eller andre
forhold, der gør, at man hellere skal vælge nogle andre. For eksempel
hvis der er mistanke om, at der er tvang i deres ansættelsesforhold. At
de ikke er her frivilligt.
Hvordan sikrer I selv, at de
Kulturelle forskelle
prostituerede har det godt med det, Videns- og formidlingscenteret for
spørger Socialpædagogen.
socialt udsatte vurderer, at det i
Danmark er cirka 14 procent af
- Jeg går jo ud fra, at de siger ikke mændene, der går til
prostituerede.
ja til at gennemføre forretningen,
KFUKs Sociale Arbejde vurderer at
hvis de ikke vil. Det er jo klart, at
de kan afvise de kunder, de ikke vil det i Italien er det cirka en
have. Sådan skal det også være, og tredjedel og i Thailand op til 70
procent.
vi gør det altid klart, at det er en
-Det er jo ikke fordi italienske
udviklingshæmmet, der kommer,
mænd er mere virile eller har
svarer Lars Nielsen.
større behov, det er bare et
spørgsmål om, hvad der er
Så er det Vibe Klarup Voetmanns
kulturelt accepteret, vurderer
tur til at kommentere:
konstitueret formand, Vibe Klarup
Voetmann.
- Jeg må jo konstatere, at I bare gør, hvad vejledningen siger I skal -
eller kan...Jeg synes, det er enormt bekymrende, at du som forstander
ligesom den enkelte social- pædagog bliver pålagt at være formidlere til
prostitution. Socialarbejdere i Danmark har en lang tradition for at have
en meget høj etik og være meget socialt ansvarlige, og her beder man
dem om at hjælpe &) gruppe på bekostning af en anden meget svag
gruppe, siger hun.
Myten om lykkelige Laila
Vibe Klarup Voetmann mener, Lars Nielsen og mange andre har et
forkert billede af prostitution:
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Debat%20-%20Etik,%20pro... 30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0006.png
Debat - Etik, prostitution og ligeret for handicappede
Side 3 af 5
- Mange tror, der findes prostituerede, som ikke er svage, og som selv
har valgt det. At der findes en Laila, der er lykkelig luder, men hun
eksisterer formentlig ikke. Efterhånden er der lavet så mange
undersøgelser af, hvem de prostituerede er, og de er ikke mennesker,
der selv har valgt deres liv. De fleste er selv seksuelt misbrugte som
børn, formentlig ni ud af ti, så de er egentlig også handicappede psykisk
og seksuelt. Og hvis de ikke er det, når de begynder i prostitution, er de
det i hvert fald, når de er færdige med at være det. Jeg har lige set et
interview med Odile Poulsen, der er tidligere luksusluder på
massageklinikker. Hun var selv incestoffer, og hun er et typisk eksempel
på en pige, der aldrig får et normalt liv efter at have været prostitueret.
Hun lider af det som soldater også lider af, Post Traumatisk
Stresssyndrom. Hun kan aldrig få et normalt sexily, hun har meget svært
ved at oprette intime forhold til andre mennesker, og hun har jo aldrig
nogen sinde ønsket for sig selv, at hun skulle være prostitueret. Hun
kunne bare ikke finde ud af andet, fordi hun kom med den baggrund.
Vibe Klarup Voetmann griber fat i Lars Nielsens kommentar om, at
Hulegården har et vist kendskab til de massageklinikker, brugerne
besøger med hjælp fra pædagogerne.
- Reelt har I ingen jordisk chance for at vide, hvilken bevæggrund de
prostituerede har for at være prostituerede. Nogle er jo handlet af
bagmænd, og så kan I formentlig se det på deres østeuropæiske eller
thai- landske udseende. Andre gør det, fordi de ikke har kunnet finde
anden udvej end prostitution. Mange vil terne have det her billede af, at
prostitution er en handel, der bliver indgaet mellem to voksne
mennesker, men den ene er altså ikke fri.
- Det er da rigtigt, at der er et stort dilemma, indskyder Lars Nielsen og
fortsætter:
-To socialarbejdere kunne i realiteten møde hinanden i døråbningen til
en massageklinik. Den ene er på vej ud med en rehabiliteringsplan, og
den anden er på vej ind med en kunde...så kan man sige: Hvem står med
den bedste socialpædagogik her, men det er jo et dilemma, for der er
ikke noget svar på det. Selvfølgelig kan man godt indtage den vinkel, du
har, og sige, at det er skønmaleri at tro, at der er nogen inden for
prostitutionserhvervet, der har valgt det og synes, det er godt, men jeg
er ikke sikker på, at det er så ligetil...Det handler vel også om, at den
enkelte kvinde kan bestemme over sin egen krop, og altså også kan
bestemme, at hun vil bruge den til at sælge seksuelle ydelser.
Debat om prostitution skader
- Mener du, at nogle prostituerede kan være sammen med jeres beboere
uden at tage skade af det, spørger Socialpædagogen.
- Ja, jeg vil sige det sådan, at de jo har retten til selv at bestemme om,
de vil udøve det erhverv. Så kan der være nogle, der bliver tvunget, og
nogle der lever i sociale omstændigheder, der gør, at retten bliver mere
teoretisk end en realitet, svarer Lars Nielsen.
- Ja, nikker Vibe Klarup Voetmann.
- Og det kan man jo altid strides om...Jeg kan jo ikke vide, om den
prostituerede, vi sidst har frekventeret, har været udsat for incest eller
noget andet, men det gør jo så heller ikke, at hun er frataget sin frie ret
til at vælge, fortsætter Lars Nielsen.
- Men som socialpædagog ved du også, at det bliver et teoretisk frit valg,
siger Vibe Klarup Voetmann.
- Ja, men jeg tror bare tingene er lidt mere nuancerede end som så...Der
bliver hurtigt en lidt moralsk fordømmelse af det her, sådan lidt
korstogsagtigt...Det er ikke fordi, jeg ikke mener, man skal hjælpe dem
der har det dårligt i miljøet, men jeg tror bare ikke, det hjælper at
forbyde sig ud af det, siger Lars Nielsen.
- Men hvad er din konklusion. Tror du, at der er nogen prostituerede, der
ikke tager skade af at være sammen med jeres beboere, spørger
Socialpædagogen.
- Nej, jeg håber sandelig ikke, at de tager skade af det. Det håber jeg da
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Debat%20-%20Etik,%20pro... 30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0007.png
Debat - Etik, prostitution og ligeret for handicappede
Side 4 af 5
i hvert fald ikke, og det tror jeg da heller ikke, at de gør, svarer Lars
Nielsen.
-Men det tror du helt sikkert, spørger Socialpædagogen Vibe Klarup
Voetmann.
- Ja, det er dokumenteret. Altså jeg tror ikke, at fordi de har været hos
Lars'beboer &I gang, så tager de skade, men det at de er i prostitution
og blandt andet servicerer beboerne her, det tager de skade af, og det er
fakta, svarer Vibe Klarup Voetmann.
Sid med ryggen til
- Men det handler vel ikke så meget om, at det, de laver, er forkert, men
mere om at sikre dem nogle ordentlige vilkår. Jeg ved selvfølgelig godt,
at man kan være så socialt fornedret, at man i og for sig finder i sig i
hvad som helst, fortsætter Lars Nielsen.
- Ja, præcis, svarer Vibe Klarup Voet- mann.
-Og man bliver drevet ind i, havde jeg nær sagt, mors tidligere erhverv,
og det overtager man så selv...
-Ja, siger Vibe Klarup Voetmann.
- Og det nærmest går i arv, men jeg tror bare ikke på, at man ved hjælp
af forbud og den slags ting løser denne her problemstilling. Der bliver
flettet to problemstillinger ind i hinanden. De prostituerede, der lever et
forfærdeligt liv, plus de mennesker, der har brug for at komme til en
prostitueret. Ved at tage anvendelse af prostituerede kan vi hjælpe nogle
mennesker med at komme videre i deres liv, siger Lars Nielsen.
- I skal så bare vide at ved at hjælpe de mennesker med at komme
videre i deres liv, bidrager I til at undertrykke nogle andre, som har det
skidt, og som er socialt udsatte, svarer Vibe Klarup Voetmann.
- Jeg har faktisk altid forholdt mig meget kritisk til det her, indskyder
Lars Nielsen og fortsætter:
- For nylig læste jeg en reportage om en journalist, der bevægede sig ind
i massage- feltet og skulle introduceres til arbejdet af en bordelmutter,
eller hvad det var...Bordelmutteren sagde, at det klogeste er, hvis man
kan komme til at sidde oven på manden med ryggen til, for så har du
ligesom dit ansigt for dig selv og kroppen bevaret nogenlunde intakt.
Med sådan en udtalelse kan man jo godt høre, at det følelsesmæssigt
ikke er uproblematisk at være inde i el& erhverv, og det tror jeg da
heller ikke det er...Det her med at frekventere prostituerede er altså også
kun en meget lille del af vores arbejde. Vi arbejder meget rundt om den
seksuelle akt og meget mindre i forhold til selve den seksuelle akt. Vi
laver kærestekurser, og mande- og kvindegrupper, hvor beboerne lærer
om kropsbevidsthed, følelser, hygiejne og meget mere.
Er sex en menneskeret
- Jeg synes, du mangler at svare på, om sex er en menneskeret. Skal
man partout kunne købe sig til en udløsning, indskyder Vibe Klarup
Voetmann.
-Ikke partout. Men jeg vil sige det sådan, at sex skal også være en
menneskeret for handicappede. De skal også have lov til at have et
seksualliv.
- Men der er jo masser af mennesker, der er afskåret fra at have et
seksualliv. Kvinder over 50 har svært ved at have et seksualliv, påstår
de...
- Nå, ja, men det kan vi vel ikke sidestille med udviklingshæmmede...Men
hvis du med spørgsmålet, om sex er en menneskeret, mener, om man
uanset hvad har ret til at få det indfriet, så har man det jo ikke, hvis det
skader andre...
- Og når jeg nu siger, at det ved vi, at prostitution gør...?
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Debat%20-%20Etik,%20pro... 30-08-2005
 SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 209: Artikel i Socialpædagogen nr. 17/2005 "Handicappede hjælpes til prostituerede"
2610873_0008.png
Debat - Etik, prostitution og ligeret for handicappede
- Jo, men så må vi jo så arbejde på at blive bedre til at finde dem, der
helt klart giver udtryk for, at det her erhverv, det kan jeg godt lide...Eller
også skal vi vælge at sige til de handicappede mænd, at det her vil vi
ikke hjælpe jer med, for det er imod vores etik...Hvor vil de mænd så gå
hen? Hvad skal de gøre?
- Hvad tror du, de vil gøre, spørger Vibe Klarup Voetmann stille.
- For nogens vedkommende vil de få et rimeligt kedeligt liv, ikke. Det tror
jeg.
- Det tror jeg også, men...jeg synes stadig prisen er for høj, når en anden
gruppe skal trædes under fode for, at de skal have et spændende liv.
-Jo, men jeg vil sige, at de handicappede kan jo ikke være dem, der skal
være kanonføde i denne her debat om, hvad der skal være legalt o9 ikke
legalt. Der må man finde nogle andre, stærkere kræfter, der kan ga
forrest i den kamp, hvis det er det man vil, siger Lars Nielsen.
Ligeberettigelse
- Kan man ikke sige, at så længe det er lovligt at gå til prostituerede her i
landet, hvorfor skal lige præcis handicappede så ikke have mulighed for
det, når alle andre kan, spørger Socialpædagogen Vibe Klarup Voetmann.
-Jeg synes jo også det er hæsligt, at almindelige mænd kan få lov. Lige
gyldig hvilken slags kunde man er, er man medansvarlig. Både
handicappede mænd og ikke-handicappede mænd bør blive klar over, at
det er altså ikke omkostningsfrit for den kvinde at indgå i den
konstellation.
-Men hvis vejledningen blev ændret, så der ikke længere blev lagt op til,
at socialarbejdere kan hjælpe handicappede i forbindelse med
prostituerede, ville det jo kun være et meget lille og meget svagt
mindretal, der ikke kunne gå til prostituerede?
- Ja, og hvad så? At ændre på vejledningen er kun et lille skridt, og
endemålet er at slå fast, at sex er altså ikke en menneskeret, og sådan
er det.
- Hvad ville være konsekvensen, hvis vejledningen blev ændret, så I ikke
længere kunne hjælpe beboerne i kontakt med prostituerede, spørger
Socialpædagogen Lars Nielsen.
- Der ville da være nogle, som vi ikke kunne give den praksisorienterede
under- visning. For nogle af dem har det da været et gennembrud i deres
seksuelle karriere. Det er der ingen tvivl om. De historier, jeg hører, er i
hvert fald, at de kommer ud og er glade og tilfredse.
-Ville der blive flere aggressioner?
- Nej, det tror jeg ikke, der ville. Ikke herude i hvert fald.
- Men beboerne ville få en ringere livskvalitet?
-Ja, men man kan jo ikke vide, hvad vi ellers kunne have gjort. Vi kunne
også have prøvet nogle andre ting måske, hvis vi ikke kunne bruge de
prostituerede. Det ville handle om at være kreativ.
Lars Nielsen er medlem Foreningen af Seksualvejledere i Danmark.
Næste år arrangerer de en konference om prostitution, og her vil han
måske inviterer Vibe Klarup Voetmann til at uddybe sine holdninger og
viden.
Side 5 af 5
http://www.sl.dk/Socialpædagogen/Arkiv/2005/2005-17/Debat%20-%20Etik,%20pro... 30-08-2005