SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Vejledning om hjælp

i forbindelse med pasning af døende

Socialministeriets vejledning nr. 38 af 3. juni 2005

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Titel:

Udgiver:

Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af døende

Socialministeriet

Center for Økonomi, Pensioner og Internationale forhold

Tlf. 33 92 93 00

Fax. 33 93 25 18

E-post: [email protected]

2005

1. udgave, 1. oplag, 3000 eks.

ISBN 87-7546-339-3

Sat med Times New Roman hos

Socialministeriet

Nørhaven Book, Viborg

20 kr. (incl. moms) i boghandelen

eller ved henvendelse til:

Danmark.dk

Tlf. 1881

www.netboghandel.dk

Udgivelsesår:

Udgave, oplag:

Sats:

Tryk og bogbind.•

Pris:

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Indholdsfortegnelse

(Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen)

Afsnit 1

Kapitell

Plejevederlag

Generelt

Pleje af døende

Etablering af en plejeordning

Kort levetid

Forsvarligt

Plejekrævende

Nærtstående

Eget hjem

Plejebolig, plejehjem o.l.

Frivillig aftale

Information

Ekstra hjælp fra kommunen

Samarbejde

Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om plejevederlag

Plejeren bor i udlandet

Den døende bor i udlandet

Både den døende og plejeren bor i udlandet

Refusion til arbejdsgiveren

Ansøgning, udbetaling m.v.

Orlov

Reglerne fra 1. april 2005:

Beregning afplejevederlag, beskatning m.v.

Generelt

Beregning afplejevederlag når plejeren har ret

til sygedagpenge

Beregning

Arbejdsledige

Deltidspleje

Feriepenge

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Kapitel 7

Om ret til sygedagpenge

Arbejdsdirektoratet

Personkreds

Beskæftigelseskrav for lønmodtagere

Beskæftigelseskrav for selvstændige erhvervs-

drivende

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af syge-

dagpenge for lønmodtagere

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af syge-

dagpenge for selvstændige

Kapitel 8

Beregning afplejevederlaget når plejeren ikke

har ret til sygedagpenge

Fast beløb

Samordning med andre offentlige forsørgelses-

ydelse

Oplysningspligt

Udbetalingsregler

Særligt vedrørende samordning med social pen-

sion

Rådgivning

Flere deler plejeopgaven

Kapitel 9

Fælles beregningsregler, skat, arbejdsmarkeds-

bidrag m.v.

Maksimumsgrænse for samlede plejevederlag

Undtagelsesvis højere beløb

Dækning af plejerens udgifter

Skat m.v.

Kapitel 10

Ophør afplejeforhold og plejevederlag

Ophør ved dødsfald

Ophør af andre grunde

Midlertidig indlæggelse

Afsnit II

Kapitel 11

Afsnit III.

Kapitel 12.

Anden hjælp

Anden hjælp i stedetfor plejevederlag

Andre muligheder i serviceloven m.v.

Hjælp til sygeplejeartikler m.v.

Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og prak-

tisk hjælp

Formål

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Personkreds

Hospice

Eget hjem

Plejehjem, plejebolig o.l.

Ikke hjælp til medicin efter § 107

Hjælp til medicin efter sygesikringsloven

Sygeplejeartikler o.l.

Hjælp til egenudgiften

Personlig og praktisk hjælp

Hjælpemidler

Finansiering m.v.

Særligt om opholdskommune, mellemkommunal

refusion ogfinansiering

Opholdskommune

Mellemkommunal refusion

Finansiering

Afsnit IV.

Kapitel 13.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af døende

Indledning

Efter kapitel 20 i serviceloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 280 af 5. april 2005, kan der gives

hjælp i forbindelse med pasning af døende.

Hjælpen omfatter plejevederlag og hjælp til

dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lig-

nende.

Vejledningen beskriver reglerne om plej eve-

derlag m.v. i servicelovens kapitel 20, efter disse

senest er ændret ved lov nr. 1422 og lov nr. 1450

af 22. december 2004.

Vejledningen erstatter den gældende vejled-

ning om disse regler i kapitel 10 i Socialministe-

riets vejledning nr. 59 fra 1998 om sociale tilbud

til ældre m.fl., som ændret ved Socialministeri-

ets vejledning nr. 9744 af 9. juni 1999 og vejled-

ning nr. 95 af 9. oktober 2002.

Afsnit I

Plejevederlag

Kapitel 1

Generelt

Pleje af døende

1. Reglerne i servicelovens kapitel 20 omfatter

alene hjælp i tilknytning til pleje af døende i eget

hjem. Det karakteristiske ved pleje af døende er,

at vægten flyttes fra behandling med helbreden-

de sigte til omsorg og lindring. Indsatsen kon-

centreres således om at forbedre livskvaliteten i

et kortere tidsrum. Ordningen er ikke forbeholdt

bestemte sygdomskategorier. Blandt de oftest

forekommende sygdomme vil være kræftlidel-

ser, men der kan også være tale om fx langt

fremskredne lunge/hjertesygdomme, nyresyg-

domme og andre lidelser.

Kapitel 2

Etablering af en plejeordning

Serviceloven:

§ 104. Personer, som passer en nærstå-

ende, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til at få plejevederlag

som nævnt i § 105. Det er en betingelse for

at yde plejevederlag, at hospitalsbehand-

ling efter en lægelig vurdering må anses

for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke

i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller

forbliven på sygehus, ophold i plejehjem,

plejebolig eller lignende. Det er endvidere

en betingelse, at den syge er indforstået

med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til

en ansat under dennes fravær fra arbejdet i

forbindelse med pasning af en nærtstående

efter stk. 1, således at den ansatte ikke har

en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at fa

udbetalt det beløb, som den ansatte ellers

ville være berettiget til i plejevederlag efter

§ 105, stk. 1.

Kort levetid

2. Det er en generel betingelse for at give hjælp

i forbindelse med pasning af døende efter kapitel

20, at en læge har fastslået, at hospitalsbehand-

ling er udsigtsløs, og at prognosen er kort leve-

tid, oftest 2 til 6 måneder. Der er dog ikke fastsat

nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

kan ydes hjælp efter kapitel 20. Hjælp kan ydes,

så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder

betingelsen om, at den døende er plejekrævende.

Forsvarligt

3. Lægen skal desuden vurdere, at den pleje-

krævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæg-

gelse eller forbliven på sygehus eller ophold i

plejehjem, plejebolig o.l. Det skal altså være mu-

ligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i

hjemmet. Der må med henblik herpå foretages

en vurdering af patientens tilstand, ligesom det

må sikres, at boligforholdene ikke udelukker

muligheden for pleje i hjemmet.

Det er endvidere en forudsætning for etable-

ring af plejeforholdet, at kommunalbestyrelsen

vurderer, at plejeren kan løfte opgaven.

Plejekrævende

4. Det karakteristiske ved pleje af døende er, at

vægten flyttes fra behandling med helbredende

sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncen-

treres således om at forbedre livskvaliteten i et

kortere tidsrum. En plejeordning vil i de fleste

tilfælde blive etableret i umiddelbar forlængelse

af et sygehusophold. Det er dog ikke en forud-

sætning for at etablere en plejeordning, at den

døende udskrives direkte fra sygehus til eget

hjem.

Nærtstående

5. Som nærtstående anses fx ægtefælle, samle-

ver, børn, forældre og andre, der er så nært knyt-

tet til den døende, at det vil være nærliggende, at

denne person yder plejen. Der kan således ikke

stilles krav om et egentligt slægtskabsforhold.

Det er heller ikke en betingelse, at der har været

fælles bopæl forud for plejeforholdets etable-

ring.

Eget hjem

6. Det har ingen betydning om plejeordningen

etableres i den døendes hjem, eller om den døen-

de tager ophold hos plejeren. Der vil således fx

kunne udbetales plejevederlag, når den døende

tager ophold hos plejeren, uanset om den døende

bevarer sin hidtidige bopæl eller ej.

Plejebolig, plejehjem o.l.

7. Plejevederlag kan ikke udbetales, når den

døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l.

Ophold i plejehjem, plejebolig, hospice o.l., hvor

plejen i overvejende grad varetages af et tilknyt-

tet døgnpersonale, sidestilles med indlæggelse

eller forbliven på sygehus. Det er således en ge-

nerel forudsætning for at etablere eller fortsætte

en plejeordning, at den døendes tilstand ikke

nødvendiggør ophold i institutionslignende bo-

former, hvor plejen varetages af et tilknyttet

døgnpersonale.

Frivillig aftale

8. Den døende og den, der påtager sig plejeop-

gaven, skal være enige om, at der etableres en

plejeordning i eget hjem. Det er en grundlæggen-

de forudsætning for etablering af et plejeforhold,

at det er baseret på frivillighed. Reglerne om ple-

jevederlag må således ikke bruges som pression

over for nærtstående, som ikke mener, at de er i

stand til at påtage sig plejeopgaven eller over for

den døende, som ikke selv ønsker at blive plejet

af en nærtstående.

Information

9. Pleje af døende i hjemmet kan være en stor

fysisk og psykisk belastende opgave. Det er der-

for vigtigt, at den døende og den, der ønsker at

påtage sig plejeopgaven, informeres grundigt

om sygdommen, det forventede forløb og de

hjælpemuligheder, der kan tilbydes under et ple-

jeforløb i hjemmet.

Det er samtidig vigtigt, at plejeren og den dø-

ende informeres om forhold, der kan få økono-

misk betydning, herunder særlige ønsker, som fx

valg af sygesikringsgruppe. I denne forbindelse

bør kommunalbestyrelsen informere om mulig-

heden for at skifte sikringsgruppe. Overflytning

mellem sikringsgruppe 1 og 2 sker ved henven-

delse til kommunalbestyrelsen med virkning 14

dage efter, kommunalbestyrelsen har modtaget

skriftlig anmodning herom.

Kommunalbestyrelsen bør desuden informere

plejeren om mulighederne for at få plejevederlag

og om, hvor stort et beløb, der i givet fald kan ud-

betales.

Det er dog ikke en betingelse for at etablere en

plejeordning, at plejeren modtager plejeveder-

lag. Etablering af en plejeordning kan have be-

tydning for muligheden for hjælp til sygeplejear-

tikler og lignende, se pkt. 48.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Ekstra hjælp fra kommunen

10. Kommunalbestyrelsens almindelige tilbud

om hjælp til syge og personer med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne skal også gives til

døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående.

Kommunalbestyrelsen skal således oplyse om

mulighederne for at få fx personlig og praktisk

hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemid-

ler, boligændringer, smertebehandling og aflast-

ningsophold. Selv om en nærtstående påtager sig

plejeopgaven, vil der ofte være behov for, at

kommunalbestyrelsen giver ekstra hjælp.

Samarbejde

11. Der bør lige fra plejeforholdets etablering

være et nært samarbejde mellem den praktise-

rende læge, plejeren/den døende og kommunen.

Det kan være en fordel, at kommunalbestyrelsen

udpeger en kontaktperson, som kan koordinere

indsatsen. Det vil normalt også være en forud-

sætning for at kunne passe en døende i hjemmet,

at der er mulighed for at få bistand fra læge og

kommune uden for normale træffetider.

Kapitel 3

Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om plejevederlag

12. Ansøgning om plejevederlag skal indgives

til den kommune, som plejeforholdet ønskes

etableret i, se afsnit IV om finansiering m.v.

Plejeren bor i udlandet

13. Enhver, der opholder sig lovligt i Dan-

mark, har ret til hjælp efter serviceloven. En på-

rørende med bopæl i udlandet, som har mulighed

for at tage lovligt ophold i Danmark, vil derfor

kunne få plejevederlag ved pasning af en herbo-

ende døende.

Pårørende, der efter bestemmelser i EU-retten

eller efter Danmarks to- eller flersidede overens-

komster om social sikring er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, herunder reglerne

om sygedagpenge, kan få plejevederlaget bereg-

net på grundlag af det sygedagpengebeløb, som

de pågældende er berettiget til, se lovens § 105,

stk. 1. Ellers vil den pårørende være berettiget til

plejevederlagets basisbeløb, se lovens § 105, stk.

Hvis plejevederlaget udmåles som plejeveder-

lagets basisbeløb, se § 105, stk. 2, vil plejeren

ikke kunne medtage ydelsen inden for EU/EØS/

Schweiz. I dette tilfælde træder plejevederlaget

ikke i stedet for en arbejdsindtægt, og dermed er

forholdet ikke reguleret af fællesskabsrettens

regler om koordination af sociale sikringsord-

ninger for vandrende arbejdstagere og selvstæn-

dige erhvervsdrivende. Da fællesskabsrettens

regler heller ikke regulerer forholdene for perso-

ner, der ønsker at pleje en døende med bopæl

uden for EU/EØS/Schweiz, vil plejevederlaget

heller ikke kunne medtages her.

En døende med bopæl i udlandet kan efter EF-

forordning nr. 1408/71 have ret til hjælp til syge-

plejeartikler og lignende efter servicelovens

§ 107, hvis den døende i medfør af fællesskabs-

retten er omfattet af dansk lovgivning om social

sikring. Hjælpen ydes af bopælsstaten efter den-

nes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulig-

hed for at rette et refusionskrav mod den danske

stat. Hjælp efter § 107 til en døende i udlandet

forudsætter altså, at denne ydelse også findes i

bopælsstatens lovgivning. I modsat fald kan den

Den døende bor i udlandet

14. Hvis den døende bor inden for EU/EØS/

Schweiz og modtageren af plejevederlaget er be-

skæftiget og i medfør af EF-forordning nr. 1408/

71 er omfattet af dansk lovgivning om social sik-

ring, vil fællesskabsrettens regler medføre, at

plejevederlaget kan udbetales inden for EU/

EØS/Schweiz. Det vil sige, at hvis plejevederla-

get udmåles på grundlag af det beløb, plejeren

ville have ret til i sygedagpenge, vil en i Dan-

mark bosat plejer have ret til plejevederlaget i

forbindelse med pasning af en døende med bo-

pæl inden for EU/EØS/Schweiz, idet plejeveder-

laget i disse tilfælde træder i stedet for en ar-

bejdsindtægt.

Hjælpen ydes i dette tilfælde af plejerens op-

holdskommune. Kommunalbestyrelsen må ind-

hente de nødvendige oplysninger til at behandle

sagen fra den pågældende borger, som søger om

plejevederlag. I det omgang dette ikke er muligt,

kan kommunalbestyrelsen tage kontakt til myn-

dighederne i det pågældende land. Ifølge forord-

ning 1408/71, artikel 84, skal medlemsstaternes

myndigheder og institutioner yde hinanden bi-

stand med henblik på anvendelsen af denne for-

ordning.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

døende få hjælpen udleveret under kortvarigt

lovligt ophold i Danmark.

Den Sociale Sikringsstyrelse vejleder om,

hvorvidt en person er omfattet af dansk lovgiv-

ning under ophold eller bopæl i EU/EØS/

Schweiz.

Både den døende og plejeren bor i udlandet

15. Det fremgår af de to foranstående punkter,

at der i dette tilfælde kan være ret til plejeveder-

lag, hvis den døende bor inden for EU/EØS/

Schweiz området og plejeren i medfør af fælles-

skabsretten er omfattet af dansk lovgivning om

social sikring.

Refusion til arbejdsgiveren

16. Plejevederlaget skulle før 1. april 2005 al-

tid udbetales til plejeren. Ved en lovændring (se

lov nr. 1422 af 22. december 2004) blev der med

virkning fra 1. april 2005 givet mulighed for at

udbetale plejevederlaget som refusion til ar-

bejdsgiveren. En arbejdsgiver, der yder fuld løn

til en ansat under dennes fravær fra arbejdet, så-

ledes at den ansatte ikke har en tabt arbejdsind-

tægt, er berettiget til at fa udbetalt det beløb, som

den ansatte ellers ville være berettiget til i pleje-

vederlag efter § 105, stk. 1.

Kapitel 4

Tjenestefrihed m.v.

Orlov

17. Muligheden for orlov til pasning af en dø-

ende var tidligere, dvs. før 1. april 2005, regule-

ret af overenskomster m.v. Med virkning fra 1.

april 2005 fik lønmodtagere en lovmæssig ret til

orlov i forbindelse med pasning af døende efter

servicelovens § 104.

Reglerne fra 1. april 2005

18. Lønmodtagere har ret til fravær fra arbej-

det i den eller de perioder, hvor lønmodtageren

modtager plejevederlag i henhold til § 104 i lov

om social service (se lov nr. 359 af 6. juni 2002,

som ændret ved lov nr. 1422 af 22. december

2004, om orlov til lønmodtagere, der passer

nærtstående døende, handicappede eller alvor-

ligt syge).

Loven anvendes dog ikke, hvis lønmodtageren

er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gi-

ver tilsvarende rettigheder.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte den

lovmæssige ret til fravær, skal senest samtidig

med indgivelse af ansøgning om plejevederlag

til kommunalbestyrelsen give arbejdsgiveren

meddelelse om det forventede tidspunkt for ple-

jeorlovens påbegyndelse og om den forventede

varighed af plejeorloven.

Lønmodtageren skal senest 2 hverdage efter

den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren

om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtage-

ren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage ef-

ter den nærtståendes død, medmindre andet afta-

les med arbejdsgiveren.

I tilfælde af afbrydelse af plejeforholdet skal

lønmodtageren underrette arbejdsgiveren herom

hurtigst muligt og samtidig hermed underrette

arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages.

Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbej-

det senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydel-

se, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

En lønmodtager, der udnytter retten til fravær,

og som ønsker at genoptage arbejdet før det op-

rindelig varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før

genoptagelsen af arbejdet give arbejdsgiveren

meddelelse herom.

Loven om orlov til lønmodtagere, der passer

døende m.v. hører under Familie- og Forbruger-

ministeriet. Spørgsmål om disse regler skal der-

for rettes til Familie- og Forbrugerministeriet.

Kapitel 5

Beregning afplejevederlag, beskatning m.v.

Generelt

Serviceloven:

§ 105. Plejevederlaget svarer til 1,5 gan-

ge det dagpengebeløb, som modtageren i

tilfælde af egen sygdom ville have ret til

efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændige er-

hvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den

frivillige forsikring, eller om i henhold til

den frivillige forsikring har ret til dagpen-

ge fra 3. fraværsdag, kan få udbetalt pleje-

vederlag fra 1. fraværsdag. Plejevederlaget

kan ikke overstige den hidtidige indtægt,

jf. § 9 i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

uafhængigt af plejerens eller den døendes øko-

nomiske forhold.

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til

plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt

11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Per-

soner, som er berettiget til plejevederlag

efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt

et plejevederlag som anført i 1. pkt. Pleje-

vederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2.

pkt., ikke udbetales sammen med en anden

offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere

personer deles om plejeopgaven, nedsæt-

tes beløbet svarende til den pågældendes

forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis flere personer deles om ple-

jeopgaven, kan det samlede plejevederlag

ikke overstige 1,5 gange det maksimale sy-

gedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan

kommunalbestyrelsen beslutte at yde ple-

jevederlag med et højere beløb end anført i

stk. 1-3.

19. Plejevederlaget udgør enten et beløb, som

beregnes ud fra det dagpengebeløb, som plejeren

ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom,

se lovens § 105, stk.1, eller et i loven fastsat be-

løb på 11.609 kr. kr. i 2005-niveau (basisbelø-

bet), se lovens § 105, stk. 2. Personer, der er be-

rettiget til at få beregnet plejevederlag på grund-

lag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet

at få udbetalt basisbeløbet, hvis dette skønnes

mere fordelagtigt.

Personer, der ikke er berettiget til sygedagpen-

ge i tilfælde af egen sygdom, får udbetalt basis-

beløbet. Hvis de forud modtog en anden offent-

lig forsørgelsesydelse forudsættes denne at op-

høre i den periode, hvor de modtager plejeveder-

lag.

Kapitel 6

Beregning afplejevederlag når plejeren

har ret til sygedagpenge

Beregning

20. Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb,

som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville

være berettiget til efter sygedagpengelovens § 9.

Plejevederlaget kan dog ikke overstige plejerens

hidtidige indtægt opgjort efter sygedagpengelo-

vens § 9. Plejevederlagets størrelse er i øvrigt

Personkreds

25. Ret til at modtage sygedagpenge fra kom-

munen i tilfælde af egen sygdom, har lønmodta-

gere og selvstændige erhvervsdrivende, der op-

fylder beskæftigelseskravet i sygedagpengelo-

ven.

Arbejdsledige

21. Arbejdsledige modtager det samme beløb i

sygedagpenge, som de kunne have modtaget i

dagpenge fra deres arbejdsløshedskasse. Pleje-

vederlaget kan ikke overstige den hidtidige ind-

tægt. Arbejdsledige vil derfor modtage et pleje-

vederlag, der svarer til det beløb, som de hidtil

har modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Da der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plej eveder-

lag, men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det

udbetalte beløb dog være mindre. Hvis der skøn-

nes fordelagtigt, vil den arbejdsledige kunne

vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet efter lo-

vens § 105, stk. 2.

Deltidspleje

22. Hvis en nærtstående nedsætter sin arbejds-

tid for at udføre plejeopgaven beregnes plejeve-

derlaget forholdsmæssigt svarende til den ned-

satte arbejdstid.

Feriepenge

23. Plejeren optjener ikke feriepenge i plejepe-

rioden, da der ikke er tale om et ansættelsesfor-

hold.

Kapitel 7

Om ret til sygedagpenge

Arbejdsdirektoratet

24. Reglerne om sygedagpenge hører under

Beskæftigelsesministeriet

(Arbejdsdirektora-

tet). Der henvises til lov om dagpenge ved syg-

dom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047

af 28/10 2004, bekendtgørelse nr. 442 af 23/6

1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og

vejledning nr. 185 af 18/9 1998 om syge — og

barselsdagpenge. Spørgsmål herom skal derfor

rettes til Arbejdsdirektorat. Nedenfor er alene

anført nogle hovedpunker vedrørende disse reg-

ler, som derfor ikke kan danne grundlag for sags-

behandlingen.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Personer, der modtager løn under sygdom, fx

funktionærer, er også berettiget til plejevederlag,

såfremt de opfylder beskæftigelseskravet i syge-

dagpengeloven.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til ple-

jevederlag fra første hele fraværsdag i plejeperi-

oden. Det er ikke en betingelse, at den selvstæn-

dige har tegnet en frivillig sygedagpengeforsik-

ring.

Beskæftigelseskravfor lønmodtagere

26. Ret til sygedagpenge fra kommunen har

lønmodtagere, se sygedagpengelovens § 4, stk.

1, der

- har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste

13 uger før sygdommens indtræden og i denne

periode har været beskæftiget i mindst 120 ti-

mer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejds-

giveren for samme periode og beskæftigelses-

forhold, eller

- hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,

ville have været berettiget til arbejdsløsheds-

dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet

herfor, se lov om en aktiv arbejdsmarkedspoli-

tik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

eller

- inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 må-

neders varighed, eller

- er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der

er reguleret ved eller i henhold til lov.

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i

sygedagpengelovens § 4, stk. 1, er opfyldt, bort-

ses fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet

plejevederlag, se § 6 i bekendtgørelse nr. 442 af

23/06 1998 om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Beskæftigelseskravfor selvstændige

erhvervsdrivende

27. For selvstændige erhvervsdrivende, herun-

der medarbejdende ægtefæller, er det en betin-

gelse for retten til sygedagpenge, at den pågæl-

dende har drevet selvstændig erhvervsvirksom-

hed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder in-

den for de sidste 12 måneder, heraf den seneste

måned før fraværet, se sygedagpengelovens

§ 10, stk. 2.

Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed

anses for væsentlig, når den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af fuld

overenskomstmæssig arbejdstid, som er på 37 ti-

mer.

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i

sygedagpengelovens § 10, stk. 2, er opfyldt,

bortses fra perioder på indtil 2 år, hvor der er

ydet plejevederlag, se § 30 i bekendtgørelse nr.

442 af 23/06 1998 om dagpenge ved sygdom og

fødsel.

Om indtægtsgrundlaget ved beregning

af sygedagpenge for lønmodtagere

28. Efter sygedagpengelovens § 9, stk. 1, 1.

pkt., beregnes sygedagpengene som hovedregel

på grundlag af den timeindtægt, som lønmodta-

geren ville være berettiget til under sygefraværet

efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. I time-

fortjenesten indgår foruden grundlønnen sæd-

vanlige tillæg, fx personlige tillæg m.v. Derimod

omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse,

pensionsbidrag og ATP-bidrag.

Der betales arbejdsmarkedsbidrag af plej eve-

derlaget. Det forhold, at grundlaget for beregnin-

gen af plejevederlaget (via sygedagpengene) er

en timeindtægt efter fradrag af arbejdsmarkeds-

bidrag, har ikke betydning for spørgsmålet om,

hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag

af plejevederlaget.

Om indtægtsgrundlaget ved beregning

af sygedagpenge for selvstændige

29. Sygedagpenge til selvstændige erhvervs-

drivende, herunder medarbejdende ægtefæller,

beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved

erhvervsvirksomheden. Som beregningsgrund-

lag anvendes årsopgørelsens oplysninger om

overskud af erhvervsvirksomheden m.m., herun-

der egne sygedagpenge, som man har modtaget i

det pågældende år.

Når den selvstændige kun har drevet virksom-

hed i en kortere periode og derfor ikke har kun-

net indgive selvangivelse som selvstændig for et

helt regnskabsår, anvendes som dokumentation

enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager

eller et revisorattesteret regnskab for virksomhe-

den, som er opgjort efter de samme principper

som årsopgørelsen.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Kapitel 8

Beregning afplejevederlaget når plejeren

ikke har ret til sygedagpenge

Fast beløb

30. Når plejeren ikke er berettiget til sygedag-

penge udgør plejevederlaget et fast beløb (basis-

beløbet), se § 105, stk. 2. Beløbet er et skatte-

pligtigt. Personer, der er berettiget til at få bereg-

net plejevederlag på grundlag af sygedagpenge-

beløbet, kan vælge i stedet at få udbetalt basisbe-

løbet.

Samordning med andre offentlige

forsørgelsesydelser

31. Basisbeløbet kan ikke udbetales sammen

med en anden offentlig forsørgelsesydelse, fx

social pension, efterløn m.v., som ikke er betin-

get af, at modtageren skal udnytte sine arbejds-

muligheder. Modtager ansøgeren en anden for-

sørgelsesydelse skal udbetalingen heraf derfor

ophøre i den periode, hvor der udbetales plejeve-

derlag. Ansøgeren overgår dermed fra den hidti-

dige forsørgelsesydelse til at være modtager af

plejevederlag. Det kan have afledte konsekven-

ser. Ydelser, der forudsætter, at pågældende

modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse

(som bortfalder), vil dermed også bortfalde. Fx

vil en folkepensionist, der overgår til at modtage

plejevederlag, ikke kunne modtage boligydelse

samtidig med plejevederlaget. Hvis der er en an-

den folkepensionist i husstanden, kan husstan-

den dog fortsat modtage boligydelse.

Oplysningspligt

32. En ansøger om plejevederlag har pligt til at

oplyse kommunalbestyrelsen om, hvorvidt på-

gældende modtager andre forsørgelsesydelser.

Ansøgeren har også oplysningspligt over for den

myndighed, som hidtil har udbetalt den pågæl-

dende forsørgelsesydelse. Kommunalbestyrel-

sen skal gøre ansøgeren opmærksom på denne

oplysningspligt.

Udbetalingsregler

33. Der er ikke fastsat regler om, hvordan ple-

jevederlaget udbetales. Kommunalbestyrelsen

kan således tilrettelægge udbetalingen på den

måde, der skønnes mest hensigtsmæssigt. Kom-

munalbestyrelsen kan herunder bestemme, om

udbetalingen skal ske forud eller bagud. Udbeta-

lingen kan ske, når der er truffet afgørelse om be-

villing af plejevederlag, og betingelserne for ud-

betaling heraf i øvrigt er til stede (fx at plejeren

ikke modtager en anden forsørgelsesydelse).

Særligt vedrørende samordning

med social pension

34. I § 38 a i lov om social pension og i § 37 a

i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at

pensionsudbetalingen standser med virkning fra

den 1. i måneden efter, at der er bevilget plejeve-

derlag. Det er en forudsætning, at der kan udbe-

tales plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af

pensionsudbetalingen.

Udbetalingen af pension genoptages med virk-

ning fra den 1. første i den måned, hvor den dø-

ende dør, eller modtageren af plejevederlag an-

moder herom. Derved sikres det, at plejeren har

ret til efterlevelsespension, hvis der var tale om

to gifte eller samlevende pensionister. Ligeledes

vil den pågældende kunne være berettiget til bo-

ligydelse i den måned.

Hvis der er udbetalt plejevederlag for døds-

faldsmåneden skal dette tilbagebetales. Der kan

dog ikke kræves tilbagebetalt mere, end der er

dækning for i den pågældende måneds pension.

Genoptagelse af pensionsudbetalingen sker

uden ansøgning. Pensionssagen skal således

ikke genoptages i forbindelse med, at pensions-

udbetalingen genoptages.

Rådgivning

35. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at

overskue, om det er mere fordelagtigt at modtage

plejevederlag end en anden offentlig forsørgel-

sesydelse. Det vil fx ofte gælde for folkepensio-

nister, da der skal tages hensyn til konsekvenser-

ne for pågældendes boligydelse, varmetillæg og

andre ordninger, som forudsætter, at pågældende

modtager pension. Det samme kan gøre sig gæl-

dende i forhold til andre offentlige forsørgelses-

ydelser. I den forbindelse er kommunalbestyrel-

sen forpligtiget til at rådgive den pågældende

om, hvad der er mest fordelagtigt for den enkel-

te.

Flere deler plejeopgaven

36. Hvis en person deler plejeopgaven med an-

dre nærtstående, nedsættes plejevederlaget (ba-

sisbeløbet) svarende til den pågældendes for-

holdsmæssige andel af plejeopgaven.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Hvis en person, som ikke deler plejeopgaven

med andre nærtstående, men på grund af fx fort-

sat erhvervsarbejde efter kommunens konkrete

vurdering kun påtager sig en vis andel af pleje-

opgaven, nedsættes plejevederlaget (basisbelø-

bet) tilsvarende forholdsmæssigt.

Kapitel 9

Fælles beregningsregler, skat,

arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Maksimumsgrænse for samlede plejevederlag

37. Hvis flere personer udfører plejeopgaven,

kan det samlede plejevederlag ikke overstige et

beløb, der svarer til 1,5 gange det højeste beløb

efter sygedagpengelovens § 9, stk. 2, se dog pkt.

38.

En overskridelse af maksimumsgrænsen vil

kun kunne forekomme, hvis en del af plejeopga-

ven varetages af personer, der modtager hjælp

efter § 105, stk. 1, dvs. får beregnet plejeveder-

lag med udgangspunkt i sygedagpengereglerne.

Disse personers samlede plejevederlag reduce-

res svarende til overskridelsen. Plejevederlaget

til personer, der modtager en andel af basisbelø-

bet, svarende til deres andel af plejeopgaven, se

pkt. 36, berøres ikke.

Undtagelsesvis højere beløb

38. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særli-

ge tilfælde beslutte at udbetale et plejevederlag,

der er højere end 1,5 gange det højeste sygedag-

pengebeløb. Kommunalbestyrelsen afgør efter

en konkret vurdering, om der foreligger særlige

forhold. Som eksempler kan nævnes store for-

sørgerbyrder eller andre høje, faste og rimelige

udgifter, som ellers kunne hindre ansøgeren i at

pleje den døende.

Dækning afplejerens udgifter

39. Plejeren kan ikke få dækket udgifter som

pågældende måtte have i tilknytning til plejeop-

gaven, fx udgifter til kørsel.

Skat m. v.

40. Plejevederlaget udbetales af kommunen,

men der er ikke tale om et ansættelsesforhold

med kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver.

Kommunen skal dog alligevel indeholde A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af pleje-

vederlaget (bidraget til Særlig Pensionsopspa-

ring — SP — er suspenderet for 2004 og 2005).

Kommunen skal ikke trække ATP-bidrag i pleje-

vederlaget, da der ikke skal betales ATP-bidrag

af plejevederlag. Plejevederlaget er skatteplig-

tigt og skal derfor selvangives.

Det forudsættes, at de sociale myndigheder

oplyser skattemyndighederne om det udbetalte

plejevederlag.

Kapitel 10

Ophør afplejeforhold og plejevederlag

Serviceloven:

§ 106. Retten til plejevederlag ophører

ved plejeforholdets afslutning. Ved den

plejekrævendes død bevares retten til ple-

jevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.

Den plejekrævendes indlæggelse af korte-

re varighed på sygehus eller lignende med-

fører ikke i sig selv bortfald af plejeveder-

lag.

Stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis

træffe afgørelse om ophør af retten til ple-

jevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fort-

sat kan anses for hensigtsmæssig.

Ophør ved dødsfald

41. Plejevederlaget ophører ved den plejekræ-

vendes død. Plejeren har dog ret til at få udbetalt

plejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det

ikke kan forventes, at plejeren begynder at arbej-

de umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis plejeren

begynder at arbejde før udløbet af 14 dages-peri-

oden ophører udbetalingen af plejevederlag.

Ophør af andre grunde

42. Udbetaling af plejevederlag kan bringes til

ophør, når betingelserne for ydelse af plejeve-

derlag ikke længere er til stede.

Det forhold, at den døendes situation tilsynela-

dende er stabiliseret (pågældende bliver ikke

dårligere), eller at tilstanden har strakt sig væ-

sentligt udover det oprindeligt forventede tids-

rum, kan ikke i sig selv begrunde, at plejeveder-

laget bringes til ophør. Det afgørende er i den

forbindelse vurderingen af, hvorvidt det fortsat

efter en lægelig bedømmelse gælder, at progno-

sen er kort levetid (oftest 2-6 måneder).

Det er ligeledes en betingelse, at den døende

fortsat har et behov for pleje og omsorg. Det

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

kommer an på en konkret vurdering, om dette er

opfyldt.

Hvis plejeforholdet ophører af andre grunde

end den plejekrævendes død, ophører plejeve-

derlaget, når plejeforholdet afsluttes.

Plejeren og den plejekrævende kan til hver en

tid og uden varsel bringe plejeforholdet til ophør.

Kommunalbestyrelsen kan desuden undtagelses-

vis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis

det viser sig, at pleje i hjemmet ikke mere kan

anses for hensigtsmæssig; for eksempel fordi det

skønnes for uforsvarligt.

Midlertidig indlæggelse

43. Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der

blive behov for, at den døende indlægges midler-

tidigt, fx som led i aflastning. Efter servicelo-

vens § 72 skal kommunalbestyrelsen sørge for

tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle,

forældre eller andre nære pårørende, der passer

en person med nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne. Kortvarige ophold i sygehus, plejebo-

lig, plejehjem o.1., medfører ikke i sig selv, at

plejevederlaget bortfalder. Der kan ikke fastsæt-

tes nogen bestemt tidsgrænse for længden af et

kortere ophold. Det må bero på en konkret vur-

dering, hvori kan indgå, om indlæggelsen sker

med udskrivning til videre plejeforhold for øje.

Afsnit II

Anden hjælp

Kapitel 11

Anden hjælp i stedet for plejevederlag

Andre muligheder i serviceloven m.v.

44. Hvis den nærtstående ikke ønsker at få ple-

jevederlag kan kommunalbestyrelsen eventuelt

yde hjælp efter andre bestemmelser:

a. Den døende kan ansætte den pårørende.

Hvis den døende modtager personlig og praktisk

hjælp i mere end 20 timer om ugen, er der mulig-

hed for, at den døende efter servicelovens § 76,

stk. 2, kan få udbetalt et kontant beløb i stedet for

at få naturaliehjælp. Personkredsen for service-

lovens § 76, stk. 2, er personer under 67 år med

betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Den døende kan herefter selv an-

sætte en person - f.eks. en pårørende - til at udfø-

re opgaverne.

b. Den døende kan selv udpege hjælperen. Der

er også mulighed for, at den døende vælger at

gøre brug af retten til selv at udpege en person til

at udføre personlig og/eller praktisk hjælp, se

servicelovens § 75 c, stk. 6. Den udpegede per-

son skal godkendes og ansættes af kommunalbe-

styrelsen.

Både løsning a. og b. indebærer, at den pårø-

rende overtager de opgaver, som hjemmehjæl-

pen ellers skulle udføre. Den pårørende påtager

sig dermed et ansvar for at levere den nødvendi-

ge personlige og praktiske hjælp til den døende i

overensstemmelse med afgørelsen om den tildel-

te hjælp. Det bør bero på en meget nøje vurde-

ring, om det vil være hensigtsmæssigt at vælge

disse løsninger som følge af det ansvar, der føl-

ger af at være personligt udpeget hjælper

c. Merudgifisydelse. I nogle situationer vil det

også være muligt at kompensere den døende via

særlige tilskud. Efter servicelovens § 84 yder

kommunalbestyrelsen hjælp til dækning af nød-

vendige merudgifter ved den daglige livsførelse

til personer mellem 18 og 65 år med varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne, når mer-

udgiften er en følge af den nedsatte funktionsev-

ne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en

langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den en-

kelte er af indgribende karakter i den daglige til-

værelse og som medfører, at der må sættes ind

med betydelige hjælpeforanstaltninger.

d. Plejetillæg. Personer, der får førtidspension

efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er

ikke berettiget til merudgiftsydelse, med mindre

de tillige er bevilget personlig hjælpeordning ef-

ter servicelovens § 77. De kan i stedet søge om

et plejetillæg efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. Plejetillæg kan tilkendes personer i alderen

18 til 65 år, der har faet tilkendt pension efter de

før 1. januar 2003 gældende regler. Plejetillæg

udbetales med en fast ydelse, som den berettige-

de selv kan disponere over til dækning af beho-

vet. Plejetillægget tildeles efter en konkret vur-

dering af plejebehovet sammenholdt med den

hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende.

De ovenfor nævnte andre muligheder for

hjælp er ikke udtømmende, fx kan der være mu-

lighed for hjælp efter servicelovens kapitel 19 a

om pasning af nærtstående med handicap eller

alvorlig sygdom, og efter servicelovens § 29 om

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

pasning af børn med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-

bende kronisk eller langvarig lidelse.

Afsnit III

Hjælp til sygeplejeartikler m.v.

Kapitel 12

Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og

praktisk hjælp

Serviceloven:

§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften

ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sy-

geplejeartikler og lignende, når

1) nærstående i forbindelse med et etab-

leret plejeforhold, jf. § 104, passer en

døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller

delvis eller yder tilskud efter § 76 til

hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den

pågældendes eller familiens økonomiske

forhold.

Formål

45. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at

døende personer, som ønsker at blive plejet i

hjemmet, ikke påføres udgifter til sygeplejear-

tikler og lignende, som de ikke ville have haft

under indlæggelse på sygehus.

Udtrykket »kan yde hjælp« i lovteksten skal

ikke forstås sådan, at kommunalbestyrelsen frit

kan vælge om den vil yde hjælp til nogle af de

ydelser, som er omfattet af § 107. Udtrykket

»kan yde hjælp« skal forstås således, at hjælpen

skal ydes efter en konkret individuel vurdering

af, om betingelserne er opfyldt, herunder om

hjælpen er sagligt begrundet sammenholdt med

bestemmelsens formål.

Efter § 107 kan der ydes hjælp til sygeplejear-

tikler og lignende uden hensyn til den døendes

og familiens økonomiske forhold.

Personkreds

46. Hjælp til sygeplejeartikler og lignende ef-

ter § 107 kan ydes til plejekrævende personer,

som vælger at dø i eget hjem eller i et hospice.

Hospice

47. Hospice er en institution som yder pleje og

omsorg til alvorligt syge og døende. Et selvejen-

de hospice som har indgået driftsoverenskomst

med en amtskommune skal i medfør af sygehus-

loven yde vederlagsfri behandling/pleje, herun-

der sørge for sygeplejeartikler, medicin m.v. Op-

hold på et hospice med driftsoverenskomst er så-

ledes at sidestille med sygehusophold. Der kan

ikke ydes plejevederlag, når den døende ophol-

der sig på hospice, se pkt. 7.

Eget hjem

48. Der kan gives hjælp til sygeplejeartikler og

lignende efter § 107 til døende, der plejes i hjem-

met af nærtstående i forbindelse med et etableret

plejeforhold efter lovens § 104. Det er uden be-

tydning, om plejeren modtager plejevederlag.

Hjælpen kan også ydes, når kommunalbestyrel-

sen helt eller delvis varetager plejeopgaven eller

yder tilskud efter § 76 i serviceloven til hjælp,

som familien selv antager.

Plejehjem, plejebolig o.l.

49. Beboere i plejehjem, plejebolig eller lig-

nende, hvor plejen i overvejende grad varetages

af et tilknyttet døgnpersonale, har ikke ret til

hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter

§ 107, da der kun kan ydes hjælp i tilknytning til

pleje af personer, der vælger at dø i eget hjem el-

ler hospice.

Ikke hjælp til medicin efter § 107

50. Der kan ikke efter servicelovens § 107

ydes hjælp til dækning af medicinudgifter.

Hjælp hertil ydes efter sygesikringsloven.

Hjælp til medicin efter sygesikringsloven

51. I medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk.

2, kan personer, der vælger at dø i eget hjem,

herunder på plejehjem eller plejebolig, efter an-

søgning fra den behandlende læge til Lægemid-

delstyrelsen fa bevilliget hjælp til køb af lægeor-

dineret medicin (terminaltilskud). Det er i den

forbindelse en forudsætning, at lægen har fast-

slået, prognosen er kort levetid, og at sygehusbe-

handling med henblik på helbredelse er udsigts-

løs.

Såfremt en person er tildelt terminaltilskud af

Lægemiddelstyrelsen, modtager vedkommende

100 pct. tilskud til køb af lægeordinerede læge-

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

midler (både håndkøbslægemidler og receptplig-

tige lægemidler). Baggrunden for denne hjælp til

lægeordineret medicin er, at alvorligt syge og

døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem,

ikke skal påføres medicinudgifter, som de ikke

ville have haft under indlæggelse på sygehus.

Omfanget af den døendes plejebehov er i øv-

rigt ikke afgørende for at opnå terminaltilskud

efter sygesikringslovens § 7 c, stk. 2.

Sygeplejeartikler o.l.

52. Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og

lignende (fx sondeernæring og ernæringspræpa-

rater) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt til-

fælde. I skønnet indgår en vurdering af, om den

ansøgte hjælp ville være blevet givet under ind-

læggelse på sygehus. Der kan ydes hjælp til

egenudgiften til fx sondeernæring, ekstra vask af

tøj og sengelinned. Ved hjælp til fx egenbetalin-

gen til sondeernæring kan ikke fratrækkes spare-

de kostudgifter.

Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fy-

sioterapi, og psykologisk bistand, hvis denne

hjælp kan antages at ville være blevet givet til

den døende under indlæggelse på sygehus.

Hjælp til egenudgiften

53. Der kan kun ydes hjælp efter § 107 til ud-

gifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning.

Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter den-

ne bestemmelse til den pågældendes egen andel

af udgiften til sygeplejeartikler og lignende. Der

kan kun ydes tilskud efter § 107 til den del af ud-

giften, som ikke kan dækkes efter fx sygesik-

ringsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark.

Hvis betingelserne er opfyldt for at fa hjælp til

udgifter til sygeplejeartikler o.l. efter § 107, skal

kommunalbestyrelsen dog ikke vurdere, om der

kan gives hjælp til disse udgifter efter §§ 14 og

14 a i lov om social pension (personligt tillæg,

helbredstillæg), eller §§ 17 og 18 i Lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v. (personligt tillæg, hel-

bredstillæg), servicelovens § 97 (hjælpemidler

m.v.) eller aktivlovens § 81 (enkeltudgifter). Lo-

vens § 107 går forud for de nævnte bestemmel-

ser.

Personlig og praktisk hjælp

54. For personlig og praktisk hjælp efter reg-

lerne i servicelovens kapitel 14, der ydes i tilslut-

Afsnit IV

Finansiering m.v.

Kapitel 13

Særligt om opholdskommune, mellemkommunal

refusion ogfinansiering

Opholdskommune

56. Den sociale lovgivnings almindelige be-

stemmelser om opholdskommune og mellem-

kommunal refusion fremgår af retssikkerhedslo-

vens kapitel 3.

Plejevederlag og anden hjælp efter servicelo-

vens kapitel 20 udbetales af den døendes op-

holdskommune, da det er den døendes forhold,

som er afgørende for, om der kan gives hjælp.

Hvis den døende tager ophold i en anden kom-

mune for at blive plejet i plejerens hjem, men be-

holder sin egen bopæl, anses plejerens opholds-

kommune som den døendes midlertidige op-

holdskommune. Den midlertidige opholdskom-

mune yder hjælp til plejevederlag m.v. efter ser-

vicelovens kapitel 20 samt hjælp til personlig

pleje og omsorg efter servicelovens § 71.

ning til pleje af døende, kræves der ikke betaling

for udgifter til personale, uanset om den tildelte

hjælp er midlertidig eller varig, se servicelovens

§ 82 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26

af 14. januar 1998 om betaling for tilbud § 2, stk.

1, nr. 1.

Hjælpemidler

55. Hvis den døende far behov for hjælpemid-

ler eller hjælp til boligindretning, kan denne

hjælp ydes efter reglerne i servicelovens §§ 97

og 102. Personer, der rar hjælp efter kapitel 20,

må anses for at opfylde betingelserne i §§ 97 og

102 om varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne.

Et hospice forudsættes at have de redskaber,

hjælpemidler og lignende til rådighed, som nor-

malt anvendes i forbindelse med ophold, pasning

og pleje af døende i plejehjem, plejebolig o.l. Så-

danne hjælpemidler kan således ikke ydes efter

servicelovens § 97 til døende, der passes i et ho-

spice.

Hjælpemidler, som den døende herudover har

behov for, kan ydes efter servicelovens § 97, så-

fremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Hvis den døende har bopæl uden for Danmark

ydes plejevederlaget af plejerens opholdskom-

mune, se pkt. 14. Hvis både den døende og ple-

jeren har bopæl uden for Danmark udbetales ple-

jevederlaget af den kommune i Danmark, som

plejeren hører til (fremgår af blanket E 101 DK,

der skal være attesteret af Den Sociale Sikrings-

styrelse).

En døende med bopæl i udlandet kan efter EF-

forordning nr. 1408/71 have ret til hjælp til syge-

plejeartikler og lignende efter servicelovens

§ 107, hvis den døende i medfør af fællesskabs-

retten er omfattet af dansk lovgivning om social

sikring. Hjælpen ydes af bopælsstaten efter den-

nes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulig-

hed for at rette et refusionskrav mod den danske

stat.

Ansøgning om plejevederlag skal indgives til

den kommune, som plejeforholdet ønskes etab-

leret i. Hvis den døende har bopæl uden for Dan-

mark indgives ansøgningen til plejerens op-

holdskommune.

Mellemkommunal refusion

57. Plejevederlag m.v. (servicelovens kapitel

20) er ikke nævnt blandt de ydelser i retssikker-

hedslovens § 9 c, hvor der kan være ret til refu-

sion fra en tidligere opholdskommune. En even-

tuel midlertidig opholdskommune, se ovenfor,

kan derfor ikke fa sine udgifter til plejevederlag

m.v. refunderet af opholdskommunen. Derimod

kan den midlertidige opholdskommune få refun-

deret udgifter til personlig og praktisk hjælp ef-

ter servicelovens 71, se retssikkerhedslovens § 9

c, stk. 6.

Finansiering

58. Udgifterne til hjælp efter kapitel 20 finan-

sieres af kommunen efter servicelovens § 129,

stk. 3, nr. 16.

Socialministeriet, den 3. juni 2005

EVA KJER HANSEN

/ Bent Nielsen

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Bilag 1

Stikordsregister

Registret henviser til punkter i vejledningen

Anden hjælp

Ansøgning

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsledige

Basisbeløbet

Beregning, når ret til sygedagpenge

Beregning, når ikke ret til sygedagpenge

Beskæftigelseskrav, lønmodtagere

Beskæftigelseskrav, selvstændige er-

hvervsdrivende

Bopæl, i udlandet

Deltids- og delepleje

Eget hjem

Ekstra hjælp, fra kommunen

Etablering, betingelser for ordningen

30ff

19ff, 37ff

19, 30ff

13ff

22, 36

6, 48

2ff

Fast beløb, basisbeløbet

Feriepenge

Finansiering

Forsvarligt

Frivillig aftale

Hjælpemidler

Hospice

Indtægtsgrundlaget, lønmodtagere

Indtægtsgrundlaget, selvstændige

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 183: Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af dødende, fra Socialministeriet

Information

Kort levetid

Maksimumsgrænse, plejevederlag

Medicin

Mellemkommunal refusion

Midlertidig indlæggelse

Nærtstående

Opholdskommune

Ophør

Oplysningspligt

Orlov

37ff

50ff

12ff, 56

41ff

17ff

Personlig og praktisk hjælp

Pleje af døende

Plejebolig, plejehjem o.l.

Plejehjem, plejebolig o.l.

Plejekrævende

Refusion til arbejdsgiveren

Rådgivning

9, 35

Samarbejde, med læge m.v.

Skat m.v.

Social pension

Sygeplejeartikler o.l.

Udbetalingsregler

Udgifter, plejerens

Udlandet

45ff

13ff