SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 173: Artiklen "Anbringelser på norsk" fra Socialpædagogen nr. 13/2005

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Socialudvalget (2. samling)

SOU alm. del - Bilag 173

Offentligt

eller

Næsten ni ud af ti anbragte

børn og unge

Norge bor

familiepleje. Langt de fleste er

anbragt efter en form for

tvangsparagraf, og loven giver

mulighed for adoption, hvis

tilknytningen mellem plejebarn

og plejeforældre bliver så

stærk, at barnet vil lide skade af

at forlade plejeforældrene

Af Maria Rørbæk

Fotos: Maria Rørbæk

IMERNATIONALT •

En time og tyve minutter.

tager det ikke at flyve fra Køben-

ere

e norske by. Bergen, der ligger

Man behøver ingen ordbog f .. istå

skiltet på døren til Elisabeth

bejdspja

„Bergenhus,

Men selv om

efii :`0149rske..pg

det Ø

der også.' 'an

det

I Danmark er under halvdelen anbragt i

familiepleje. I Norge gælder det næsten ni

ud af ti.

- Som udgangspunkt vælger vi altid at an-

bringe børn i plejefamilier, fordi vi mener,

det er bedst for barnet, siger Elisabeth Gal/7

len.

Hun er gruppeleder for i alt fem medar-

bejdere i den kommunale ..barnevemstje-

neste",,I:*år • tid fra en generalistmo-

del dt- -

„:

OrToge

sager med

mistanke om vanrøgt afbørn tilsyn med

plejefamilierne og visitation.

I langt de fleste tilfælde mener Elisabeth

Gavlen, der har arbejdet i Bergenhus Barne-

verntjeneste siden 1997, at plejefamilier

slår institutioner og lignende med flere

længder.

- I en plejefamilie bliver de anbr

børns liv mest lig andre børns liv, og men

kan bedre op 1de, e e ovet for nærhed og

omsorg

on. De

~,i'tll1rl'~r"

, I

•,

I 3

I I I ,

•

r- r .

1 nr. 13

1 . juli 2005

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 173: Artiklen "Anbringelser på norsk" fra Socialpædagogen nr. 13/2005

.•

~ ;..a:.

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 173: Artiklen "Anbringelser på norsk" fra Socialpædagogen nr. 13/2005

skal. som udgangspunkt kun påinstitution

enkort periode for at blive observeret.

Helst ikkemere end tre måneder, et år er

alt for lang tid, vtirderer.htin,'

Flere typer plejefamilier

I Norge opererer de med flere forskellige

former for plejefamilier.

Beredskabshjemmene står til rådighed i

akutte situationer. Her får plejeforældrene

løn ligegyldig, om de har børn eller ej, og

(mindst en af dem) har ikke andet arbejde.

Til gengæld skal de være klar til at tage

imod et barn med dags varsel. De har høj-

st en søskendeflok boende ad gangen.

- Børnene bor i beredskabshjemmet, ind-

til vi finder en egnet, permanent plejefa-

milie til dem. Det er en midlertidig ord-

ning, men det kan godt ske, at de bliver bo-

ende i helt op til et år, fortæller Elisabeth

Gavlen.

I de almindelige plejefamilier har begge

forældre andet arbejde. Den økonomiske

kompensation svinger afhængig af barnets

alder, men ligger omkring 9.000 danske

kroner, hvoraf halvdelen skal dække udgif-

ter til barnet og derfor er skattefrit. Pleje-

forældrene behøver ikke en pædagogisk

uddanhelse, men gennemgår det såkaldte

Pride-kursus.

De forstærkede plejefamilier er i ud-

gangspunktet almindelige plejefamilier,

der får.'tilført ekstra ressourcer, så de kan

it-aødekåmme bainets' behov.

Ion

se, plejefamilier kan for. ek-

. tivor et

barn,

ikke

kbornehaven, fordi det

ikke kan klare alle impulserne. Så kan mo-

deren i den forstærkede plejefamilie få

kompensation, så hun kan gå ned i tid. I

nogle tilfælde frikøber vi også faderen eller

moderen helt, så de slet ikke arbejder. Vi

kan også fOrstærke ved hjælp af vejledning

af en pSykolog, aflastning og.støtte til for

eksempel lektiehjælp, siger Elisabeth Gay-

len.

Nogle børn flytter direkte ind i en fors-

tærket plejefamilie, fordi observationen på

en institution har vist, at de har særlige be-

hov, men for det meste bliver plejefamilien

forstærket i løbet af processen.

- Når vi anbringer et barn, ved vi ikke al-

tid alt om, hvordan barnet fungerer. Når vi

finder ud af det, skal vi ofte ind og forstær-

ke. Det er ikke sådan, at plejeforældrene

får forstærkning bare fordi, de siger, de

gerne vil have det. De skal komme med

konkrete begrundelser, og ofte går barnet

jo i en børnehave eller en skole, hvor per-

sonalet også har mulighed for at vurdere

barnets behov. Men det sker ofte, at pleje-

familierne kommer igennem med deres

ønsker, siger Elisabeth Gavlen.

Den sidste type plejefamilie er ungdoms-

familien, hvor enten plejefar eller plejemor

er frikøbt fra andet arbejde, så de kan tage

sig 100 procent af den unge. I modsætning

til alle andre plejefamilier kan ungdomsfa-

milierne tage to unge, selv om de ikke er

søskende.

De fleste er anbragt på

tvangsparagraffen

I Danmark el de fleste anbringelser frivilli-

ge, I Norge er det lige omvendt. fler ci de

fleste tvangsanle ing l5 r.

Norske børn kan ,~nhain,es ged hjalp af

to forskellige paragraffer.

Den ene medfører en midlertidig, frivillig

anbringelse, og kræver kun, at barnevær-

net og forældrene skriver under. Forældre-

ne,kan få barnet hjem igen, hvis de ønsker

det.

Den' anden paragraf medfører en langsig-

tet anbringelse, hvor det offentlige.overta-

ger omsorgen for barnet; og forældremyn-

digheden sættes ud af kraft. Denne type

anbringelse kræver en godkendelse af det

såkaldte fylkesnævn, der består af «I jurist,

to børnesagkyndige og to lægmænd. Bør-

neværnet og forældrene er part i sagen og

bliver repræsenteret med hver sin advokat.

Barnet kan kun komme hjem til forældre-

ne, hvis fylkesnævnet omstøder afgørelsen.

- De fleste børn er anbragt på tvangspa-

ragraffen, for vi bruger kun den frivillige

paragraf til kortvarige anbringelser eller til

anbringelser, hvor forældrene er motivere-

de til forandring og for eksempel indvilger

i en behandlingsplan, så de kan komme ud

af deres stofmisbrug. Hvis vi forestiller os,

at anbringelsen skal være langvarig, fore:-

trækker vi tvangsparagraffen - også når

forældrene er enige. Det er for at øge bør-

nenes tryghed og undgå, at de lever i usik-

kerhed om, hvor de skal bo. Når et barn

flytter ind i en permanent plejefamilie, for-

tæller vi det, at her skal du bo til du bliver

voksen. I realiteten ender nogle børn med

at komme hjem til deres forældre, men så

vil vi hellere tage den konflikt, når den op-

1 ill

I I I

(1)

nr.

13 • 1. juli 2005 CD

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 173: Artiklen "Anbringelser på norsk" fra Socialpædagogen nr. 13/2005

Elisabeth Gavlen lægger vægt på, at børnene

føler sig trygge i deres plejefamilie. - Når et

. barn flytter ind i en permanent plejefamilie,

fortæller vi det, at her skal du bo, til du

bliver voksen, siger hun.

står end at lade børnene leve i usikkerhed,

siger Elisabeth Gavlen.

Loven giver mulighed for at fylkesnævnet

kan beslutte, at et barn kan blive boende

hos plejefamilien, selv om forældrene på et

senere tidspunkt bliver i stand til at tage

vare på barnet. Det sker, hvis barnets til-

knytning til plejeforældrene er blevet så

stærk, at det vil tage skade af at flytte, og så

kan der måske i stedet blive tale om øget

samkvem med forældrene.

Der er også mulighed for tvangbortadop-

tion, men det sker kun et par gange om

året i hele Norge.

Elisabeth Gavlen ved ikke, hvad det bety-

der for plejefamilierne, at de modsat dan-

ske plejeforældre har en mulighed for at

beholde barnet, selv om de biologiske for-

ældre bliver i stand til at tage vare på det

- Vi fortæller altid plejeforældrene om

muligheden, så de ved det godt, men jeg

ved ikke hvor meget, det indvirker på det

psykologiske. Jeg er usikker på, hvor meget

det spiller ind i deres daglige omsorg for

barnet, siger hun.

Hun er heller ikke klar over, hvilken be-

tydning det har, at nogle plejebørn ender

med at komme hjem til deres biologiske

forældre.

- Det kan være en motivationsfaktor for

forældrene, men jeg er i tvivl om, hvorvidt

det er godt for børnene. De er afhængige af

at føle sig trygge i deres plejefamilie.

Mere tilsyn

I Danmark medfører den nye anbringel-

sesreform, at der mindst skal føres tilsyn

med plejefamilierne en gang årligt.

I Norge er lovkravet langt strengere.

Her skal det kommunale børneværn

mindst føre tilsyn fire gange om året.

- Det er dog ikke altid, at vi kommer på

fire hjemmebesøg. Nogle gange deltager

kuratoren (som i Norge er kommunalt an-

sat, red.) og plejefamilien for eksempel i

Her er danske og norske børn og unge anbragt:

Danmark

Familiepleje

Institution

Andet (fx kostskole eller skibsprojekt)

45 procent

24 procent

31 procent

Norge

87 procent

9 procent

4 procent

(Alle procenttal angiver procent af alle anbragte børn og unge i det pågældende land.)

Kilde: Rapporten „Anbringelsesmønstret i de nordiske lande", der i 2003 blev udgivet af

sammenslutningen af nordiske familieplejeforeninger (NOFCA). Tallene er fra udgangen

af 2001.

møder, der gælder for et besøg, så de på et

år for eksempel kun får to hjemmebesøg

og to møder, siger Elisabeth Gavlen.

Ud over det kommunale tilsyn, er der og-

så koblet en neutral, timelønnet tilsyns-

førende på det enkelte barn. Denne til-

synsførende må ikke være ansat i kommu-

nen, og personen behøver ikke have en re-

levant uddannelse.

- Det kan for eksempel være en tømrer

eller en tandlæge. Det eneste krav er, at de

har en evne til at se barnet. Formålet er at

kontrollere, at barnet har det godt hos ple-

jefamilien, og grunden til, at det skal være

en neutral person er, at Barnevernet ikke

skal påvirke ham eller hende, siger Else-

beth Gavlen.

Den tilsynsførende skriver så en rapport,

som sendes til Barnevernet. Tidligere har

der ikke været formkrav, men nu er Ber-

gen Kommune ved at udforme et skema

med bestemte spørgsmål, der skal besva-

res.

- Personligt har jeg endnu ikke oplevet,

OD nr. 13 • 1. juli 2005

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 173: Artiklen "Anbringelser på norsk" fra Socialpædagogen nr. 13/2005

at en tilsynsførende skriver, at en plejefa-

milie decideret gør det dårligt. Men de kan

for eksempel skrive, at barnet har store be-

hov, og at plejefamilien har brug for mere

vejledning, fortæller Elisabeth Gavlen.

Hun oplever ikke, at plejefamilierne stej-

ler over de mange hjemmebesøg.

Det føles ikke som kontrol, men som su-

pervision.

- Jeg tror, det hænger sammen med, at

der er en høj grad af legitimitet omkring

vores besøg. Ingen stiller spørgsmålstegn

ved, om vi skal komme eller ikke. Vi skal

komme. Det er sådan, det er, og alle godta-

ger det.

mrkOstdk

Kommuner skal

stramme op på tilsyn

Kommunerne skal være mere

opmærksomme på, at det er

de rigtige børn, der kommer

på kost- og efterskole. Sådan'

lyder meldingen fra Vagn Ry

Nielsen (S) efter, at det er

kommet frem, at unge bliver

fejlanbragt på efterskoler

Af Gitte Rebsdorf

Formanden for Kommu-

nernes Landsforenings Socialudvalg,

Vagn Ry Nielsen (S) er enig i, at kommu-

nerne ikke altid er gode nok til at sikre,

at det er de rigtige børn, der bliver an-

bragt på kost- og efterskoler.

- Vi har en tilsynsforpligtigelse. Nogle

kommuner er mindre kritiske med de-

res tilsyn, og de skal være mere op-

mærksomme, siger Vagn.Ry Nielsen.

Som beskrevet i Socialpædagogen den

20. maj, nr. 10, får mere end 4.000 børn

og unge kommunal støtte til et ophold

på en kost- eller efterskole. Heraf er cir-

ka 1.000 anbragt. Det viser tal fra Soci-

alministeriet.

Men eksperter med kendskab til om-

rådet peger på, at skolerne bliver brugt

som et discounttilbud, og at der ikke er

styr nok på, hvad det er for børn, der

kommer på kost- og efterskoler. Det

hænger blandt andet sammen med, at

tilsynet med skolerne er meget lempeli-

gere end tilsynet med eksempelvis døg-

ninstitutioner, mener både psykolog

Knud Erik Pedersen og afdelingschef i

Fyns Amts familieafdeling, Lillian Vaa-

ben.

Også kostskoleinspektør på Bagsværd

Kostskole, Søren Børgesen, kritiserer

den måde skolerne bliver anvendt på.

Han har tidligere sagt til Socialpædago-

gen, at socialforvaltningerne i kommu-

nerne burde være garant for, at det er

de rigtige børn, der kommer på kost- og

KOSTSKOLER •

Sådan uddannes

norske plejeforældre

Plejeforældre i Norge gennemgår det

såkaldte Pride-kursus, der er udviklet i

USA.

Kurset er bygget op om fem færdig-

hedskategorier:

• At give barnet omsorg og opdragel-

• At møde udviklingsbehov og kunne

håndtere forstyrrelser i udviklingen

• At støtte relationerne mellem børn

og deres familier

• At give barnet adgang til trygge og

udviklende relationer som skal vare li-

vet ud

• At arbejde som medlem af professi-

onelle team rundt om plejebarnet

Kurset er bygget op med 10 fælles-

samlinger å tre timer.

Derudover får de vordende plejefo-

rældre en række hjemmeopgaver samt

nogle hjemmebesøg, hvor der er mulig-

hed for at drøfte mere personlige

spørgsmål'.

Kursisterne skal blandt andet arbejde

med en „livsbog", der gerne skulle give

dem mulighed for tættere kontakt med

dem selv og deres egen baggrund.

Spørgsmålene lyder for eksempel:

„Tænk tilbage på din barndom, på de

lykkelige stunder. Hvad gjorde dig glad

og lykkelig som barn?" og „Hvilke

kundskaber og informationer har du

brug for, for at føle dig parat til at tage

imod et plejebarn i din familie".

Ud over grundkurset, Pride, får erfar-

ne plejeforældre også tilbudt efterud-

dannelse.

efterskole. Men at sådan forholder det

sig ikke.

Til det siger Vagn Ry Nielsen:

- Det er også efterskolernes ansvar, at

de får de rigtige børn. De må sige fra,

hvis de vurderer, at det er børn, de ikke

kan tage. Men skolerne er eftertragtede

både blandt forældre og børn. Og vi har

intet belæg for at sige, at det ikke skulle

være et godt tilbud.

Som det er nu, ved myndighederne

nemlig ikke meget om, hvad det er for

børn og unge, som får

et ophold på skoler-

ne med kommunalt

tilskud. Eller om til-

budet til dem er

godt nok. Derfor

tinge fejlanbra

har Styrelsen for

gt på

efterskoler

Social Service un-

der Socialministe-

riet som et led i

det

såkaldte

KABU-projekt

iværksat en un-

dersøgelse.

Målet med

KABU-projek-

tet er netop at

kvalificere

anbringel-

sesarbejdet

med børn

•

og unge. Og det er i det

perspektiv, undersøgelsen skal ses,

påpeger souschef i Styrelsen, Bente

Danholt.

- Vi har sat undersøgelsen i værk for

at få mere viden om, hvordan vi kan

kvalificere brugen af kost- og efterskoler

som anbringelser. Der er intet belæg for,

at kommunerne bruger dem for at spa-

re penge. Det ved vi på nuværende tids-

punkt for lidt om, siger Bente Danholt.

Resultaterne af undersøgelsen er klar

til december.

Tidligere numre af Socialpædagogen

'kan læses på www.stclk/Socialpædagogen

nr. 13 • 1. juli 2005