PLEJEFAMILIERNES LANDSFORENING Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre, tlf. 24 25 90 07    Mail: [email protected] www.plejefamilierne.dk Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Socialminister Eva Kjer Hansen Hvidovre 28. februar 2005 Reduktion af vederlag i plejefamilie Kære Eva Kjer Hansen Jeg skriver til dig, fordi jeg som formand for Plejefamiliernes Landsforening har fået forelagt en sag, som jeg gerne vil høre din mening om.   En af vores medlemsfamilier har gennem en længere årrække haft et søskendepar i pleje. Den ældste søskende flyttede ind 5 mdr. gammel og da den yngste blev 5 mdr. gammel gentog historien sig. Begge plejeforældre arbejder hjemme og er hidtil blevet aflønnet med 7*normalvederlag svarende til ca. 21.000 kr. om måneden pr. barn. Et beløb, der i parentes bemærket knap svarer til, hvad en nyuddannet kontorassistent tjener om måneden.   Den anbringende kommune har nu meddelt plejeforældrene, at man ønsker at de fortsætter samarbejdet, men man har samtidig meddelt, at betalingen for det ene barn nedsættes med 1*normalvederlag og for det andet barns vedkommende med 3*normalvederlag. Der er således tale om en samlet indtægtsnedgang på ca. 12.000 kr. om måneden.   Der er ikke tale om, at familien ikke har levet op til den anbringende kommunes ønsker eller at der ikke er tale om en relevant anbringelse.  
PLEJEFAMILIERNES LANDSFORENING Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre, tlf. 24 25 90 07    Mail: [email protected] www.plejefamilierne.dk Plejeforældrene rettede henvendelse til kommunen, og i sit svar skriver socialudvalgsformanden følgende: Jeg vil gerne understrege, at kommunen har været tilfreds med jeres arbejdsindsats i forhold til xxxxx og xxxxx, og jeg håber I fortsat har lyst til at varetage opgaven under de ændrede vilkår.” Plejeforældrene har nu rettet henvendelse til Plejefamiliernes Landsforening, og jeg har i den forbindelse haft et møde og en række telefonsamtaler med dem. Familien oplever dels at de presses hårdt på deres økonomi, at det vil kunne komme til at gå ud over såvel deres egne børn som deres plejebørn.   De oplever, at de ”ikke er noget værd” når deres arbejde vurderes på den måde. De oplever, at ansvaret for om børnene skal forblive i plejefamilien lægges over på deres skuldre, hvad sker der med børnene hvis plejefamilien ikke vil anerkende de nye vilkår. De oplever sig følelsesmæssigt afpresset, idet de ved, at det vil gå ud over plejebørnene, hvis de siger nej og samtidig har de naturligvis også selv et personligt følelsesmæssigt dilemma idet de selv er involveret i børnene, som deres daglige familie. Plejefamilien har nu spurgt mig til råds om, hvad jeg synes de skal gøre, - skal de sige nej til de ændrede vilkår og risikere at kaste børnene og dem selv ud i en uoverskuelig situation eller, - skal de sige ja og opleve, at deres arbejdsindsats ringeagtes, en personlig ydmygelse, som de har udtrykt det, at de kan få svært ved at samarbejde med anbringende kommune fremover, at de som familie bliver drænet for personligt overskud, som ellers er essentielt for at kunne fungere som plejefamilie og rumme såvel deres plejebørn som den baggrund som plejebørnene kommer med. PÅ baggrund af ovenstående ville jeg gerne høre dig som landets socialminister give mig et godt råd. Hvad skal jeg svare plejeforældrene. Med venlig hilsen Jens Vegge Bjørck c.c.: Folketingets Socialudvalg