Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2610854_0001.png
Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 145
Offentligt
Unge misbrugere
sikres behandling
En flot tanke, men behand-
lingsgarantien er kun for de
hårdest ramte misbrugere.
Hvad med alle de andre unge,
spørger eksperter
Af Else Marie Andersen
Unge og misbrug
Kommuner og amter har pligt til at give
unge misbrugere under. 18 år behand-
lingsgaranti i løbet af 14 dage. Ordnin-
gen gælder fra 1. oktober 2005.
Antallet af helt unge misbrugere med
behov for decideret misbrugsbehand-
ling skønnes at udgøre 75 unge på
landsplan. Halvdelen skønnes allerede
at være i behandling i dag. Behand-
lingsudgiften til den anden halvdel, der
— som følge af garantien — skal have et
tilbud om social behandling af stofmis-
brug, er vurderet til at koste 4,8 millio-
ner kroner i årligt.
3000 unge skønnes på landsplan at ha-
ve et misbrug, der kalder på social-
pædagogiske tilbud. Det viser „Under-
søgelsen af under 18-årige stofmisbru-
geres situation", udarbejdet af Videns-
og formidlingscentret for Socialt Arbej-
de.
Kommuner har siden nytår haft pligt til
at udarbejde handleplaner for unge mis-
brugere.
53 procent af 20 årige unge har prøvet
at ryge hash. 52,6 procent af de 20-åri-
ge har prøvet at ryge cigaretter, viser
Sundhedsstyrelsens MULD-rapport fra
2002.
Socialministeriet udmelder igen i løbet
af 2005 en ansøgningspulje med mulig-
hed for at søge støtte til misbrugspro-
jekter i 2006 og 2007.
Kommuner og amter skal
om tre måneder sikre unge stofmisbrugere
under 18 år behandlingsgaranti inden for
14 dage. Men eksperter og fagfolk tvivler
allerede nu på, at det kan lade sig gøre.
Behandlingsgarantien er konsekvensen
af et lovforslag, som Folketinget netop har
vedtaget for at sikre, at også de yngste og
tungeste misbrugere får mulighed for at
komme i behandling. Nøjagtig som voksne
misbrugere har fået behandlingsgaranti.
Men fagfolk og eksperter peger på, at den
nye kommunalreform og de unges mang-
lende erkendelse af misbruget er nogle af
de største hindringer for, at behandlings-
garantien får en effekt. Manglende viden
og især berøringsangst over for misbrugere
handlingslammer tilsyneladende også det
sociale system i kommunerne.
- Behandlingsgarantien er en flot tanke,
men den bliver svær at få i mål lige nu.
Blandt andet fordi kommunerne er opta-
get af strukturdebatten. Derfor tror jeg, at
nogle kommuner vil få svært ved at få ud-
arbejdet de tilbud og handleplaner, de har
pligt til over for unge misbrugere. Og hvem
skal trække de unge hen til behandlingen?
Mange unge misbrugere føler sig sunde og
stærke. Det er først om 10 år; de mærker
konsekvensen af misbruget, siger forstan-
der på Ungdomshjemmet Seden-Eng-
gaard, Hans Jørgen Jønsson, der er for-
mand for Foreningen af Danske Døgnin-
stitutioner og tidligere misbrugskonsulent,
BASMISBRUG le
4
0
iv
-o
0_
0
Hvem skal behandles?
En tidligere undersøgelse har vist, at op
mod 3000 unge under 18 år er misbrugere.
De ryger typisk hash for at dulme sociale
eller psykiske problemer, men det er ikke
dem, behandlingsgarantien er beregnet
for. Deres problemer skal løses med social-
pædagogiske tilbud: aktiviteter, voksen-
kontakt og andre tilbud, der kan lede deres
fokus væk fra'cle euforiserende stoffer.
Behandlingsgarantien retter sig derimod
mod de 75-100 unge, som decideret har
brug for misbrugsbehandling. Altså unge
som „på grund af stofmisbruget har så al-
vorlige sociale og adfærdsmæSsige proble-
mer, at den unge ikke kan fungere i for-
hold til familie, uddannelse, arbejde eller
skole", som der står i bemærkningerne til
loven. Men selv blandt garvede behandlere
skaber den definition af målgruppen usik-
kerhed.
- Hvis det er definitionen, så har jeg be-
handlet halvdelen af dem allerede, siger
psykiater Henrik Rindom, der er leder af
Stofrådgivningen i København.
De sidste to et halvt år har han behand-
nr. 1 1 • 3. juni 2005
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 145: Artiklen "Unge misbrugere sikres behandling" fra Socialpædagogen nr. 11
2610854_0002.png
,_ f.
Lxii
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 145: Artiklen "Unge misbrugere sikres behandling" fra Socialpædagogen nr. 11
2610854_0003.png
for egentlig misbrugsbehandling med for
eksempel tilbagefaldsforebyggende be-
handling.
Flere behandlingssteder
til helt unge
Socialpædagogens rundringning viser, at
nogle kommuner har eller er på vej til at
etablere misbrugsbehandling for de helt
unge. Det er eksempelvis tilfældet i Ålborg,
Århus, Fredericia, Herlev, Høje-Taastrup
og Københavns kommuner.
- Vi har fået vores egen behandlingsafde-
ling lige inde ved siden af. Det er helt fan-
tastisk, for tidligere kunne vi ikke henvise
de unge misbrugere til andre. Der findes jo
ikke mange behandlingssteder for de helt
unge misbrugere, og det er ikke smart at
sende dem ned til gamle narkomaner på
misbrugscentret, for så får de hurtigt en
identitet som misbrugere, siger Helle
Staun, der er leder af det opsøgende team,
Drivremmen, i Århus.
Drivremmen er netop blevet opnormeret
fra to til seks medarbejdere for at styrke
det opsøgende arbejde med fokus på mis-
brug.
- En stor del af arbejdet med unge mis-
brugere er at få dem til at erkende, at for-
bruget er for stort. De slår misbruget hen
og siger: „Jeg kan selv klare det" eller „Nu
drosler jeg også ned med hashen". Men det
er svært for dem. Vi har en del motivati-
onsarbejde for at få unge til at erkende, at
hashen er et problem. Og er vi i tvivl, om
der er et misbrug, beder vi den unge gå ind
til misbrugskonsulenten for at bede ham
hjælpe med at vurdere, hvor alvorligt mis-
bruget er. Det er helt fantastisk, at vi har
fået den mulighed, siger Helle Staun.
Også i Herlev har Misbrugscentret Kags-
huset netop søgt Socialministeriet om pen-
ge til behandling af unge misbrugere un-
der 18 år.
- Vi må erkende, at der er et problem
med unges omgang med rusmidler. Der er
helt klart flere unge, der eksperimenterer
med rusmidler i dag end tidligere, og hash
har fået en renæssance, men ikke alle un-
ge er ved at blive misbrugere. 85-90 pro-
cent af de unge stopper igen, når de har
prøvet det, men 10-15 procent er i risi-
kozonen for at blive misbrugere, og dem vil
vi gerne have fat i, inden de kommer for
langt ud, siger Bjarne Bisgaard, leder af
Kagshuset, Herlev Kommunes misbrugs-
center.
Misbruger, men hvorfor?
I København arbejder Stofrådgivningen,
som hører under alkoholambulatoriet
Lænken, både med de unges psykiske og
sociale tilværelse, som ofte bliver slået i
stykker, når hashen tager over og bliver til
misbrug.
- Men hvad hjælper det, at jeg diagnosti-
cerer en ung som skizofren misbruger, hvis
let 119 unge, der ønskede at komme ud af
misbruget. Halvdelen af dem var under 18
år. Han mener, det er svært at skelne mel-
lem unge misbrugere, der har brug for so-
cialpædagogiske tilbud og dem, der har
brug for decideret misbrugsbehandling,
som loven lægger op til.
- Hvad med Jens, der ryger hash hver
dag, og som ikke kan passe hverken skole
eller arbejde. Han har en plan om at holde
op efter sommerferien, når han skal på
produktionsskolen. Min erfaring siger mig,
at det gør han ikke, for det kan han ikke,
men tilhører han målgruppen, spørger
Henrik Rindom.
Mistrivsel kan føre til misbrug
Hidtil har kommunernes opsøgende teams
og sagsbehandlere manglet ambulante og
døgnbemandede behandlingssteder at
henvise de dårligste af de unge misbrugere
til. Men der har også manglet sociale pro-
jekter med tilbud om aktiviteter og vok-
senkontakt til de unge misbrugere, som på
grund af deres misbrug og sociale og psyki-
ske problemer ikke kan rummes i kommu-
nens øvrige tilbud til unge. Det viste en
undersøgelse fra 2001.
Videns- og formidlingscenter for Socialt
Udsatte og UFC Børn og Unge er i øjeblik-
ket i gang med at opdatere undersøgelsen
med aktuelle oplysninger om omfanget af
unges misbrug og kommunernes tilbud til
dem.
- Det bliver spændende at se, om kom-
munerne har fået flere sociale tilbud til
den gruppe unge, der har behov for kon-
takt fra troværdige voksne, aktiviteter, vej-
ledning og rådgivning, men vi er ikke fær-
dige med at analysere spørgeskemaerne
endnu, siger Henriette Zeeberg, temaleder
på misbrugsområdet på Videns- og formid-
lingscenter for Socialt Udsatte.
Hun understreger, at langt de fleste un-
ges misbrugsproblemer bedst hjælpes med
socialpædagogisk støtte. De har ikke behov
ZZZ
nr. 11 • 3. juni 2005
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 145: Artiklen "Unge misbrugere sikres behandling" fra Socialpædagogen nr. 11
2610854_0004.png
jeg ikke har en erhvervskonsulent der kan
hjælpe mig med at finde et fleksjob til den
unge. Jeg har haft held med at samarbejde
med sagsbehandlere, erhvervskonsulenter
og arbejdsgivere for at få unge misbrugere
i arbejde, og det er netop den tværfaglig-
hed, der skal til for at løse misbrugeres si-
tuation, for de fleste har som regel også an-
dre problemer end misbruget, understre-
ger Henrik Rindom.
Hans erfaring er, at unges misbrug altid
er forårsaget af enten social mistrivsel - og
det gælder flertallet - begyndende psykisk
sygdom eller personlighedsforstyrrelser
med karakterafvigende adfærd.
- Spørgsmålet er, hvad er hønen, og hvad
er ægget. Men det er tankevækkende, at vi
finder en del skizofrene blandt hashmis-
brugere. Uden at de har talt sammen, siger
de samstemmende, at de midlertidigt får
det bedre, når de ryger hash. Noget tyder
på, at de medicinerer sig selv, siger Henrik
Rindom.
Nye kriterier og tværfaglighed
Efter hans opfattelse bør kommunerne
forstærke den forebyggende indsats over
for unges misbrug. Og det kan de blandt
andet gøre ved at etablere en god tværfag-
lig indsats over for unge.
- Mange gode sagsbehandlere fornem-
mer godt, at der er noget galt med den un-
ge, men de har ikke den fornødne faglig-
hed til at fastslå, hvad der er galt. Derfor
skal man nedsætte mindre arbejdsgrupper
af forskellige fagfolk, der kan samarbejde
om de unge misbrugere, siger han.
Henrik Rindom peger på tre kriterier,
som efter hans opfattelse indkredser
størsteparten af unge hashmisbrugere. Og
de ville være lettere at håndtere for front-
personale, sagsbehandlere og andre fag-
folk, der møder unge med problemer, som
er svære at udrede og skelne fra hinanden.
- Hvis vi går efter de unge, der er smidt
ud af skolen, taget for deres første krimi-
nelle forhold og kommer fra brudte hjem,
så fanger vi 95 procent af de unge has-
hmisbrugere. For de tre elementer indgår i
næsten alle hashmisbrugeres liv, siger
Henrik Rindom.
bevægelser. Altså bliver unges følelser, ind-
læring og koordination af bevægelser ned-
sat, når de ryger hash, og det er der rigtig
mange unge, der gør. Faktisk har antallet af
unge hashrygere overhalet antallet af ciga-
retrygende unge, og det er skræmmende,
siger Henrik Rindom, der henviser til
Sundhedsstyrelsens seneste MULD-rap-
port fra 2002.
Den viser netop, at 53 procent af de unge
20 årige har prøvet at ryge hash, mens kun
52.6 procent af de 20 årige har prøvet at
ryge cigaretter.
- Problemet er, at du ikke kan se på de
unge, at de har røget hash. Hvis de unge,
der røg hash i stedet drak alkohol og mød-
te op i skolen, som hashrygere gør i dag, så
ville du virkelig opdage, hvor stort proble-
met er. Men hashmisbruget er usynligt, og
i den grad et overset problem, for det er så
let at få fat i, og de unge ved, hvor de kan
få fat i det, siger Henrik Rindom.
Hashrygere bliver yngre
Sundhedsstyrelsens seneste MULD-rap-
port om unges livsstil og vaner viser, at
hash - og illegale stoffer i det hele taget -
er blevet mere udbredt blandt de yngre be-
folkningsgruppeide senere år. Men under-
søgelsen går ikke længere ned end til de 16
årige.
Socialpædagogens rundringning til nogle
opsøgende gademedarbejdere i kommu-
nerne viser imidlertid, at hashrygerne flere
steder er yngre i dag.
- De yngste med hashforbrug og hash-
misbrug, vi møder i Aalborg, er omkring
14-15 år. Sjældent ser vi børn helt ned til
12 år være påvirket af hash, fortæller Ran-
di Riis Michelsen, der er leder af Midtby-
sjakket i Aalborg.
I Herlev fortæller opsøgende medarbej-
der Michel Papapetros fra Det Flyvende
Korps, at han forleden hørte, at unge i 6.
klasse ryger hash. I Fredericia er det ikke
Hash er farligere
end de unge tror
For nogle unge er risikoen for
at blive afhængig af hash større
end risikoen for at udvikle
alkoholmisbrug, mener Stof-
rådgivningens leder
0
"E
-Us
HASHMISBRUG
Af Else Marie Andersen
tZ
<0
0
co
43)
nr 11 .
Hash er et undervurderet
og overset problem, der er langt mere lvor-
ligt for unges fremtidige trivsel, end mange
går og tror.
Det mener psykiater Henrik Rindom, der
leder Stofrådgivningen, som har haft over
100 unge misbrugere i behandling de se-
neste to år.
- Man ved, at hash påvirker de centre i
hjernen, der styrer temperament, korttids-
hukommelse, hurtighed og præcision af
9nns
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 145: Artiklen "Unge misbrugere sikres behandling" fra Socialpædagogen nr. 11
2610854_0005.png
unormalt at møde en enkelt ung hash-
ryger i 7. klasse.
- Problemet er, at unge hashrygere
bliver udstødt og marginaliseret af fæl-
lesskabet, så de finder lynhurtigt alter-
native fællesskaber med ligesindede, og
cl& kommer behovet for en indsats, så
de ikke bliver hængende i det miljø, si-
ger afdelingsleder Hrolf Langgaard,
Den Matrikelløse Klub i Fredericia.
Hash bliver i kroppen
Selv om hashrygeren føler, at han ikke
længere er påvirket, så har forskere
påvist, at stoffet sidder i kroppen i 48 ti-
mer efter, man har røget. Med andre
ord vil selv et forbrug af hash hver tred-
je dag være nok til, at den unge kon-
stant er påvirket - uden den unge selv
kan mærke det.
- Hash er vanedannende. Hvis de psy-
kosociale omstændigheder er til stede,
er risikoen for at udvikle hashmisbrug
langt større end risikoen for at udvikle et
alkoholmisbrug - i hvert fald blandt de
helt unge, siger Henrik Rindom.
Han nævner, at de psykosociale om-
stændigheder er, hvis den unge trives
dårligt socialt i skolen eller på arbejde,
hvis den unge er begyndende psykisk
syg eller har personlighedsforstyrrelser
med karakterafgivende adfærd.
Usynligt misbrug
Og systemets frontpersonale: pædago-
ger, lærere og andre skal blive bedre til
at opdage unges misbrug, mener Hen-
rik Rindom.
- Problemet med hashmisbrug er, at
du ikke kan se på unge, at de ryger
hash, og misbruget dækker altid over
andre problemer. Jeg har eksempelvis
behandlet Peter, som fortæller, at lære-
ren de sidste 14 dage har rost ham for
at sidde stille i timerne, efter han er be-
gyndt at ryge hash om morgenen og til
frokost. Det viste sig, at Peter havde
DAMP og var i gang med selvmedicine-
ring. Nogle unge misbrugere får ikke
den behandling, de har brug for, kon-
staterer Henrik Rindom.
Netop unge med dobbeltdiagnoseme:
„psykisk sygdom" og „misbrug" falder
typisk ned mellem systemets tilbud,
fordi psykiatrien og misbrugsbehand-
lingssystemet har svært ved at enes om,
hvem der skal løse de unges problem.
Henrik Rindoms erfaring fra behand-
ling af unges hashmisbrug er, at de un-
ge selv er klar over, at deres liv går i stå,
når de ryger meget hash. Men de kom-
mer ind i et miljø, der er kendetegnet
ved: „I morgen skal jeg nok tage mig
sammen...", men det sker ikke.
- Der er alt for mange unge, der bli-
ver ødelagt af hash, advarer Henrik
Rindom.