SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 136: Artiklen "Retsstatens grundlag står på spil" fra socialrådgiveren nr. 10

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Kommunalreform:

Socialudvalget (2. samling)

SOU alm. del - Bilag 136

Offentligt

Retsstatens grundlag

Det menneskeretlige

og borgerperspektivet

er fuldstændig

fraværende i lovfor-

slaget om kommunal-

reformen, lyder kritik-

ken fra eksperter.

AF MORTEN SKÆRBÆK

• - Kommunalreformen er et

skridt i retning af mindre retssik-

kerhed for borgerne. Borgeren

bliver mere gennemsigtig, og for-

valtningen mindre gennemsigtig!

Sådan siger afdelingsleder på

Institut for Menneskerettigheder

Birgitte Kofod Olsen, der dermed

retter en hård kritik mod regerin-

gens lovforslag om den offentlige

forvaltning, når amterne bliver

nedlagt, og kommunerne overta-

ger en lang række opgaver.

Med overførslen af opgaverne

følger nemlig, at mange af de

informationer om borgersager,

der i dag flyder mellem kommu-

ner og amter, kommer til at være

interne dokumenter i de enkelte

nye storkommuner. Og netop

tilføjelsen interne er afgørende

for, om borgerne har ret til

aktindsigt i, hvad myndighederne

skriver om dem. Eller sagt med

andre ord: Når et kontor i kom-

munen i fremtiden ikke længere

skal rådføre sig med amtet, men

blot et andet kontor i samme

kommune om de ofte følsomme

personoplysninger, vil korrespon-

dancen pludselig være intern og

dermed ikke som i dag tilgænge-

lig for borgeren, lyder en af Bir-

gitte Kofod Olsens pointer:

- I praksis bliver det sværere

for den enkelte borger at få

aktindsigt i egne sager, sammen-

fatter hun.

Og hun bliver bakket op af

ekspert i forvaltningsret på Dan-

marks journalisthøjskole Oluf Jør-

gensen, der i et brev til Folketin-

gets kommunaludvalg og retsud-

valg konkluderer, at det "interne

rum" med kommunalreformen

bliver udvidet, og at der derved

"sker begrænsninger i borgerens

ret til aktindsigt, fordi undtagel-

serne for interne arbejdsdoku-

menter får større spillerum".

Krav om samtykke

indsnævres

Men det er ikke kun retten til

aktindsigt, der bliver indsnævret

med reformen, hævder Birgitte

Kofod Olsen fra Institut for Men-

neskerettigheder. Samtidig bliver

kravet om samtykke fra borgerne,

før oplysninger kan gives videre

til andre myndigheder, således

også indsnævret, forklarer hun.

- Her vil de store kommunale

enheder også gøre, at udvekslin-

gerne sker inden for den samme

enhed. Man videregiver altså ikke

oplysninger til enheder uden for

sin egen, og på den måde kan du

komme uden om kravet om sam-

tykke fra borgerne, forklarer hun

og fortsætter:

- Alt i alt kan man sige, at

borgeren får mindre kontrol med,

hvad der sker med vedkommen-

des oplysninger, når de kan køre

rundt i systemet i en stor enhed.

Endelig påpeger Birgitte Kofod

Olsen, at de nye kommunale bor-

gerservicecentre, der bygger på

filosofien om "6-1 indgang for

borgerne", kommer til at rumme

en masse oplysninger om den

enkelte borgers forskellige sager

med kommunen.

- Og hermed sker der en for-

ringelse af forudsigeligheden og

gennemsigtigheden i regelgrund-

laget. For det er frivilligt for kom-

munerne, om de vil oprette disse

borgercentre, og derfor kan der

opstå uforudsigelighed i forhold

til, hvordan forskellige kommuner

behandler oplysningerne om bor-

gerne. Det giver en usikkerhed

og sløring for borgeren i forhold

til, hvordan de forskellige

kom-

muner arbejder, og hvad de bru-

ger oplysningerne til, siger hun.

Den transparente borger

Men der kan vel også være for-

skelle i dag mellem de forskelli-

ge kommuners praksis?

- ja, men det nye er, at når du

skyder et borgercenter ind, får du

pludselig en helt ny og voldsom

ophobning af oplysninger om

borgerne i den samme enhed.

Årsagen til de foreslåede

ændringer er jo, at man vil effek-

tivisere forvaltningen, og langt

størsteparten af borgerne vil vel

forvente, at kommunen netop

videregiver oplysningerne, så

borgeren ikke behøver informere

alle kommunens kontorer om det

samme. Er det med andre ord

ikke bare noget "juristeri" at

påpege det som et skred i rets-

sikkerheden?

- Nej, det synes jeg ikke, det

er. Hele tænkningen bag kommu-

nalreformen er en snæver myn-

SOCIALRÅDG

I VEREN

0 / 2 0 0 5

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 136: Artiklen "Retsstatens grundlag står på spil" fra socialrådgiveren nr. 10

Har man

sagt A ...

• De

kommunale jobcentre, som

står på spil

dighedsinteresse. Det er da natur-

ligt, at man gerne vil effektivise-

re. Men set fra min stol er vi nødt

til at se på, om det nødvendigvis

er godt for borgerne og samfun-

det. Skal vi bare give borgerne

det, de forventer, eller skal vi

stoppe op og spørge, hvad det

egentlig på lang sigt fører til. De

overvejelser mangler fuldstændig

i hele kommunalreformen.

Hvad frygter du, at det kom-

mer til at betyde?

- Jeg ser et billede af den

totalt transparente borger og så

den ikke-transparente myndig-

hed. Det scenario er problema-

tisk, fordi vi lever i et demokra-

tisk samfund, hvor vi har valgt, at

beskyttelsen af borgernes privat-

liv og integritet har stor betyd-

ning for retssikkerheden for bor-

gerne. Det handler om at sikre

mod vilkårlig magtudøvelse fra

myndighederne. Den beskyttelse

har politikere valgt at skrive ind i

Grundloven, Menneskerettigheds-

konventionen og nu EU-charteret.

Det anses altså som en grund-

læggende demokratisk rettighed,

og vil vi skubbe det over bord,

må vi først have en diskussion af,

hvad det vil betyde, forklarer Bir-

gitte Kofod Olsen.

Hun fik forleden mulighed for

sammen med en række andre eks-

perter at fremlægge sine syns-

punkter ved en høring på Christi-

ansborg. Og tilsyneladende har fle-

re af medlemmerne i Folketingets

retsudvalg noteret sig kritikken.

Formand for retsudvalget

Peter Skaarup (OF) oplyser såle-

des, at udvalget har kaldt inden-

rigsminister Lars isikke Rasmus-

sen (V) i samråd for at diskutere,

om justeringer af loven på områ-

det er nødvendige. Ved redaktio-

nens deadline havde samrådet

endnu ikke fundet sted.

- Alt i alt kan

man sige, at

borgeren for

mindre kontrol med,

hvad der sker med

vedkommendes

oplysninger, når de

kan kore rundt i

systemet i en stor

enhed, siger Birgitte

Kofod Olsen

kommer med kommunalereformen,

bliver alligevel ikke opdelt i A- og B-

og C-centre, som regeringen og

Dansk Folkeparti ellers oprindeligt

havde aftalt.

Det meddelte beskæftigelsesmini-

ster Claus Hjort Frederiksen (V) for

nylig.

Dermed skal alle de kommende

jobcentre tage sig af alle ledige, uan-

set hvor lang tid de har gået arbejds-

løse, og uanset hvilke problemer de

står med.

Beskæftigelsesministeren begrun-

der ændringene med, at det har vist

sig, at de mange kommunesammen-

lægninger medfører færre - og der-

med større og mere ressourcestærke

- kommuner, end regeringen oprinde-

ligt regnede med.

Ifølge den oprindelige aftale skul-

le A-centrene tage sig af de ledige

med færrest problemer, mens B-cen-

trene skulle tage sig af ledige med

særlige problemer. Men med den nye

ændring bliver A-centre altså så at

sige til B-centre, og ministeren glæ-

der sig over, at ændringen giver

"mulighed for at have alle varer på

hylderne i alle jobcentre", som han

formulerer det i en pressemeddelel-

se.

Regeringen holder dog fast ved de

cirka 10 såkaldte C-jobcentre, hvor

kommunen forsøgsvis skal løse opga-

ven med at få forsikrede ledige i

arbejde på vegne af staten.

Om de to typer af jobcentre, der

bliver i fremtiden, så skal kaldes hen-

holdsvis B- og C-jobcentre (eftersom

det jo er de planlagte A-centre, der

forsvinder), eller om man vil kalde

dem A- og B-centre, så B bliver til A,

og C bliver til B, melder historien

ingenting om.

Forvirret? Det er de også i Beskæf-

tigelsesministeriet, og det lykkedes

ikke Socialrådgiveren at få opklaret

mysteriet før deadline. Vi følger

naturligvis sagen tæt!