Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 133
Offentligt
Note (fra
udvalgssekretariatet):
Rapporten er omdelt på alm. del — bilag
174, 2004-05,
1. samling
De usynlige socialt udsatte
En ny undersøgelse viser, at førtidspensionister og enlige mødre er særligt udsatte for social eksklusion. En
dynamisk begrebsforståelse kan skærpe opmærksomheden over for, at social udsathed ikke er det samme
som at være synligt afvigende i gadebilledet.
AF JØRGEN ELM LARSEN, LEKTOR VED SOCIOLOGISK INSTITUT,
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Skal man være synligt afvigende i gadebilledet for at
blive karakteriseret som socialt udsat? Det kunne man
godt fristes til at tro. Men en stor og måske den største
del af socialt udsatte er usynlige, idet de ikke eller kun i
begrænset omfang er i politikernes og det sociale systems
søgelys.
Social udsathed
Det er bemærkelsesværdigt, at der er ganske få bud på,
hvad social udsathed er for en størrelse. Når social udsat-
hed omtales i politik og i embedsmandssprog, er der
som regel ikke tale om en egentlig definition, men om en
angivelse af de grupper, som man mener begrebet dækker
over, bl.a. sindslidende, stofmisbrugere og prostituerede.
Det er måske også mere vigtigt socialpolitisk set at ind-
kredse de grupper, som gøres til genstand for en given
indsats, end det er at fremkomme med en definition.
Definitioner har imidlertid den fordel, at de muliggør
en afgrænsning af et givet fænomen i forhold til andre
nærtliggende eller beslægtede fænomener. Det er jo ikke
nødvendigvis alle stofmisbrugere eller prostituerede,
der er socialt udsatte — med mindre definitionen på en
socialt udsat person altså er at være stofmisbruger eller
prostitueret.
Det er imidlertid min påstand, at social udsathed ikke
alene kan defineres ved hjælp af en "kategori". Min egen
umiddelbare definition på en socialt udsat person er, at
det er en person, som kan karakteriseres som en farebio-
grafi. Det vil sige en person, som har et liv og et livsfor-
løb (en biografi) vedkommende ikke længere kan eller
har svært ved at styre og retningsgive, og hvor risikoen
for social eksklusion er overhængende.
Social eksklusion
Og hvad er så social eksklusion? Overordnet set dre-
jer social eksklusion sig om mennesker, som på en og
samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede
på en række centrale levekårsområder. Der er tale om
en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse
inden for en række centrale områder i samfundet: Fx lav
indkomst, social isolation eller få sociale relationer, lav
eller manglende faglig eller politisk deltagelse, få fritids-
aktiviteter og dårligt helbred. Endvidere er der ofte tale
om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere
dårlige forhold til. Omvendt vil en proces mod inklusion
indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af
disse dårlige levekår.