Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2610844_0001.png
Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 133
Offentligt
Note (fra
udvalgssekretariatet):
Rapporten er omdelt på alm. del — bilag
174, 2004-05,
1. samling
De usynlige socialt udsatte
En ny undersøgelse viser, at førtidspensionister og enlige mødre er særligt udsatte for social eksklusion. En
dynamisk begrebsforståelse kan skærpe opmærksomheden over for, at social udsathed ikke er det samme
som at være synligt afvigende i gadebilledet.
AF JØRGEN ELM LARSEN, LEKTOR VED SOCIOLOGISK INSTITUT,
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Skal man være synligt afvigende i gadebilledet for at
blive karakteriseret som socialt udsat? Det kunne man
godt fristes til at tro. Men en stor og måske den største
del af socialt udsatte er usynlige, idet de ikke eller kun i
begrænset omfang er i politikernes og det sociale systems
søgelys.
Social udsathed
Det er bemærkelsesværdigt, at der er ganske få bud på,
hvad social udsathed er for en størrelse. Når social udsat-
hed omtales i politik og i embedsmandssprog, er der
som regel ikke tale om en egentlig definition, men om en
angivelse af de grupper, som man mener begrebet dækker
over, bl.a. sindslidende, stofmisbrugere og prostituerede.
Det er måske også mere vigtigt socialpolitisk set at ind-
kredse de grupper, som gøres til genstand for en given
indsats, end det er at fremkomme med en definition.
Definitioner har imidlertid den fordel, at de muliggør
en afgrænsning af et givet fænomen i forhold til andre
nærtliggende eller beslægtede fænomener. Det er jo ikke
nødvendigvis alle stofmisbrugere eller prostituerede,
der er socialt udsatte — med mindre definitionen på en
socialt udsat person altså er at være stofmisbruger eller
prostitueret.
Det er imidlertid min påstand, at social udsathed ikke
alene kan defineres ved hjælp af en "kategori". Min egen
umiddelbare definition på en socialt udsat person er, at
det er en person, som kan karakteriseres som en farebio-
grafi. Det vil sige en person, som har et liv og et livsfor-
løb (en biografi) vedkommende ikke længere kan eller
har svært ved at styre og retningsgive, og hvor risikoen
for social eksklusion er overhængende.
Social eksklusion
Og hvad er så social eksklusion? Overordnet set dre-
jer social eksklusion sig om mennesker, som på en og
samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede
på en række centrale levekårsområder. Der er tale om
en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse
inden for en række centrale områder i samfundet: Fx lav
indkomst, social isolation eller få sociale relationer, lav
eller manglende faglig eller politisk deltagelse, få fritids-
aktiviteter og dårligt helbred. Endvidere er der ofte tale
om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere
dårlige forhold til. Omvendt vil en proces mod inklusion
indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af
disse dårlige levekår.
SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 133: Artikel i UDSAT, maj 2005: De usynlige socialt udsatte
2610844_0002.png
Der er altså tale om mennesker,
som af den ene eller anden grund
- fx på grund af diskrimination,
dårlige opvækstforhold, manglende
uddannelse, handicap, alder, syg-
dom eller misbrug — udelukkes fra,
ikke har mulighed for eller ikke
evner at deltage i centrale levekårs-
områder i det samfund, de lever i.
Det gælder fx i forhold til at få et
job, have en rimelig levestandard,
være en del af et familienetværk og
sociale netværk i øvrigt, deltage i
faglige og politiske aktiviteter eller
deltage i fritidsaktiviteter.
Med en sådan definition er socialt
udsatte ikke alene afgrænset til
hjemløse, stofmisbrugere, sindsli-
dende og prostituerede.
Førtidspensionister og enlige mødre
En ny undersøgelse af social eks-
klusion i den danske "normalbe-
folkning" (SFI
2005,
se boks) har
afdækket nogle af de grupper, som er
særligt udsatte for social eksklusion.
Når begrebet "normalbefolkningen"
bruges, skyldes det, at undersøgelsen
bygger på en survey med deltagelse
af ca.
5000
personer, der er karakte-
riseret ved at have eget hjem, og som
overhovedet er villig til og evner
at deltage i en sådan undersøgelse.
Surveys vil derfor almindeligvis ikke
omfatte de synlige socialt udsatte
grupper.
Det er især blandt førtidspensio-
nister og enlige mødre, at der er en
overrepræsentation af socialt eksklu-
derede. Førtidspensionister er ikke
nødvendigvis socialt udsatte i den
forstand, at de er misbrugere eller
hjemløse, men de er ofte karakteri-
seret ved at have en dårlig økonomi,
ringe sociale relationer, en ringe del-
tagelse i politiske/faglige aktiviteter,
en ringe deltagelse i fritidsaktiviteter
og i særdeleshed et ringe helbred
(generelt dårligere end folkepensio-
nisternes). Som sådan tilhører en
del førtidspensionister gruppen af
socialt udsatte.
Enlige mødre er generelt set også
dårligt stillede på disse levekårs-
områder — og det gælder især den
gruppe af enlige mødre, som er på
kontanthjælp. Der er en gruppe af
enlige forsørgere, som trænger til et
grundlæggende socialpolitisk efter-
syn, fordi de tilhører en af de aller-
ringest stillede grupper i "normalbe-
folkningen".
Hvorfor usynlige socialt udsatte?
Der er flere grunde til, at disse men-
nesker kan betegnes som usynlige
socialt udsatte. For det første er der
ikke et særligt fokus på disse grup-
per i det socialpolitiske system. For
det andet er det som regel politisk
set tavse mennesker, og de færreste
af dem har slagkraftige organisatio-
ner til at varetage deres interesser.
En del af de udsatte enlige mødre
er i kontakt med socialforvaltningen
i og med, at de modtager kontant-
hjælp. En hel del taler imidlertid
for, at fokus primært eller udeluk-
kende er på kontanthjælpen og ikke
på andre sider af enlige mødres
vilkår og levekår. Hvad angår enlige
mødre på kontanthjælp, vil det givet
hjælpe, hvis socialrådgiverne skær-
pede deres fokus på enlige mødres
hverdagsliv og havde mulighed for
at give andre tilbud end blot økono-
misk hjælp eller aktiveringstilbud.
Der kan for eksempel være tale om
lektiehjælp til børnene, diverse for-
mer for sociale aktiviteter for enlige
mødre og/eller deres børn — og så
er der spørgsmålene om at finde en
rimelig bolig til en rimelig pris og
om at vurdere muligheden for og
hjælpe til gældssanering. Gæld er
for mange enlige mødre en klods
om benet i forhold til at opnå bedre
levekår.
Hovedparten af socialt udsatte
førtidspensionister er sandsynligvis
ikke i kontakt med det socialpoliti-
ske system ud over, at de modtager
førtidspensionsydelsen. Da især
førtidspensionister, men også en del
socialt udsatte enlige mødre, har
et dårligt helbred, vil de sandsyn-
ligvis jævnligt være i kontakt med
en praktiserende læge eller andre
dele af sundhedsvæsenet. Selvom
sundhedsvæsenets primære opgave
er at fokusere på sundhed og syg-
dom i relation til kroppen, kunne
sundhedsvæsenet givetvis med for-
del skærpe blikket for patienternes
sociale "sygdomme" og eventuelt
anbefale patienterne at henvende sig
de steder, hvor de kan få hjælp og
rådgivning i sådanne anliggender.
Al form for tænkning kan ende
med at gå i så faste baner, at den
reduceres til vaner. Det gælder også
den tænkning, der handler om, hvor-
dan vi forstår begreber som udsathed
og social eksklusion. Men kun en
dynamisk forståelse af begreberne
giver rum for, at morgendagens
socialt udsatte grupper ikke nødven-
digvis er de samme som gårsdagens.
Og den dynamik er nødvendig, hvis
vi skal sikre os, at socialt arbejde
med udsatte ikke skal stivne i ved-
tagne indsatser over for de måske
mest oplagte eller synlige grupper.
JØRGEN ELM LARSEN (født 1954) er ph.d. i sociologi og
ansat som lektor ved Sociologisk Institut i København. Hans
arbejdsområder er bl.a. fattigdom, velfærdsstat, marginali-
sering og social udstødte. Jørgen Elm Larsen har en række
udgivelser bag sig og har bl.a. skrevet: Fattigdom og social
eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede.
Socialforskningsinstituttet 04:27, 2005.
udsat
nummer 4
2. år an•
maj 2005
7