SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Artikler fra Socialrådgiveren nr. 4, 23. februar 2005 "Sociale stramninger giver flere konflikter" og "En blød overgang"

Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Socialudvalget

SOU alm.

del - Bilag 13

Offentligt

V).

•

giver flere konflikter

Politikernes krav om

at skære i kontant-

hjælpen til genstridi-

ge klienter giver flere

konflikter på landets

socialforvaltninger.

Det rammer sagsbe-

handlerne i form af

både trusler og mere

papirarbejde.

AF SIMON KRUSE, JOURNALIST

FOTO: HANNE LOOP

• Harald Pedersen sad på sit

kontor og holdt møde med en

kollega, da en mand i 40erne

brasede ind ad døren. Med et par

stormskridt stod han foran skrive-

bordet og tog fat i kraven på den

49-årige socialrådgiver, mens han

hævede sin knyttede næve.

- Jeg har ingen penge. Jeg har

brug for penge, hvæsede man-

den.

Harald Pedersen nåede ikke

meget andet end at sige "slip

mig", før manden fortrød. Hans

ansigt krakelerede, og han faldt

ned på en stol og begyndte at

græde. Han var træt og havde

ikke spist i lang tid, lød hans

spæde undskyldning.

Episoden ligger to måneder

tilbage, men den står stadig helt

klart for Harald Pedersen, der

arbejder i socialforvaltningen i

den sydsjællandske kommune

Fladså. Kort inden hændelsen

havde han stoppet mandens kon-

tanthjælp, fordi han ikke havde

reageret på kommunens henven-

delser, og fordi han ikke var mødt

på sit aktiveringstilbud. Det var

blevet for meget for manden, der

var flygtning og led under alvorli-

ge krigstraumer.

Spørger man Harald Pedersen,

så er konflikten blandt andet en

konsekvens af, at man siden 1.

juli sidste år ikke længere kan

foretage en individuel vurdering,

før man beslutter at trække folk i

kontanthjælpen, når de ikke

møder op i deres aktivering.

- Man kan ikke undskylde

hans opførsel, men man kan

måske godt sætte sig ind i hans

situation. Praksis er blevet hårde-

re, og når man presser folk øko-

nomisk, så giver det uvægerligt

flere konflikter, siger han.

Flere trusler

Laila Holm Gudmund er medar-

bejderkonsulent i Fladså og syv

andre sjællandske kommuner og

sidder også i koordinationsudval-

get for fire kommuner. Hun arbej-

der blandt andet med trusler

mod medarbejdere og vurderer

ud fra samtaler med de ansatte,

at der er en stigning i antallet af

konflikter, og at flere af konflik-

terne ender i korporlige trusler.

Den stigning kæder hun sammen

med den strammere praksis på

det sociale område.

- Der har været sanktionsmu-

ligheder i lovgivningen i lang tid,

men det er først på det seneste,

at mange kommuner er begyndt

at håndhæve dem strengt. Jeg

kan se, at medarbejderne i de

kommuner, som følger sanktions-

reglerne nøje efter bogen, ople-

ver flere konflikter og trusler end

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Artikler fra Socialrådgiveren nr. 4, 23. februar 2005 "Sociale stramninger giver flere konflikter" og "En blød overgang"

Praksis er blevet hårdere, og når man presser folk økonomisk, så giver

det uvægerligt flere konflikter, mener Harald Pedersen, socialrådgiver i

Fladså Kommune. Han hor blandt andet oplevet at blive hevet i kraven

og truet med en knyttet næve.

.5%

andre. Det slider på sagsbehand-

lerne, siger Laila Holm Gudmund.

Hun fremhæver især aktive-

ringskravet og de såkaldte rådig-

hedsvurderinger som områder,

hvor praksis er blevet strengere i

flere kommuner.

- Langt flere vurderes i dag at

stå til rådighed for arbejdsmarke-

det. Før ville man måske sige, at

en alkoholiker eller en enlig mor

med en svær samværssag ikke

var til rådighed, men det har

ændret sig drastisk. Nu skal man

virkelig være dårlig for at falde

igennem, siger Laila Holm Gud-

mund.

hvert fald Simon Thorbæk, der er

lektor i socialret ved Den Sociale

Højskole i København.

- Kommunerne har fået travlt

med at stramme op, fordi de bli-

ver åndet i nakken af staten.

Beskæftigelsesministeren har lagt

et stærkt pres på kommunerne

for at bruge lovens sanktionsmu-

ligheder og lægge låg over udbe-

talingerne. Desuden ser vi efter-

hånden også et lokalt politisk

pres fra kommunalbestyrelserne

for at gennemgå bestemte sags-

typer, siger han.

Han henviser også til nye reg-

ler, som giver ministeriet mulig-

hed for at fratage kommunerne

deres refusion, hvis de ikke over-

holder reglerne. Det vil staten

blandt andet kontrollere ved at

kræve løbende indberetninger til

arbejdsmarkedsstyrelsen og flere

stikprøvekontroller. Alt det bety-

der, at sagsbehandlerne må tage

flere konflikter med borgerne.

- Når man vælger en hård

linie, så bliver flere klienter både

rasende og fortvivlede. Normalt

siger man, at det er væsentligt at

opbygge et tillidsforhold til bor-

geren, men hvis man stiller sig

ensidigt an som kontrollant, så

udebliver muligheden for en

positiv samtale, siger Simon Thor-

bæk.

brev, og der skal tilbydes parts-

høring, selvom det måske kun

drejer sig om 30 kroner.

- Jeg er ikke modstander af at

stille krav til klienterne - i mange

tilfælde hjælper det faktisk -

men det placerer sagsbehandler-

ne i en mere udsat position, siger

han.

Konsulent Laila Holm Gud-

mund er bekymret for tendensen

i lyset af de øgede muligheder

for statslig kontrol fremover.

- Jeg er overbevidst om, at

problemet vil vokse. Det betyder,

at mange af dem, som blev sags-

behandlere af et godt hjerte, vil

få det rigtig hårdt. De vil blive

sygemeldt eller søge bort, frygter

Laila Holm Gudmund.

Denne artikel har også været

bragt i Kommunalbladet.

Det siger loven

≥

Kofitant )O.-

eritrte

s merl

tre'tt.ter;. frvis.mtar-t

;tlt,

00€)ILVetfra etYm4de med en s'agsbellt i',1$1,e)

- -

afviser et t'ilbird0m'ar(?ejfde

uden

rimetrqigrurtd

ikke'.erj4r)4e(iCle eller undlader-3t 4g9e

trakk r. Mart et-1 tredjedel

Hvis overtrLedel r-L.s.ker anden

koritantht4elpen i 20 tiger.

for eksempeitivis ude-

grevel .,tilfælde stotipeS

Mari'

blivelsen tear karakter at en afvisning

st(fJ4 i at mute

2004 far

fordi 4er ei Ivyt åoft over dt -ttsirt-ilet1e1-4t'elp,tfripi-t jap )31-rtiltae,.

del-) iridt idueett ttrilstpttet

t_ decernhF:[~.20Q4

tradte d'ett

knit. Alle tisiritafittijattlpstri0dtta re. skal vurdeie4 trdlftatf ste -4ii-tte-

liojere3ttralr,4-

fief:Der

for r'11.eidsrriarl,tedet.'re -Mik.,e1:sidtt

sta til

rift 23104) -

veren

Et godt hjerte

Harald Pedersen fra Fladså Kom-

mune oplever, at den øgede kon-

trol med de sociale sager giver

mere arbejde i hverdagen. I Flad-

så Kommune laver sagsbehand-

lerne månedlig opfølgning på

aktiveringskravet, og oveni kom-

mer både en socialfaglig og en

økonomisk opfølgning på alle kli-

enter. Det koster flere arbejdsda-

ge om måneden, mener han.

Hvis en klient eksempelvis

udebliver et par timer fra aktive-

ring eller sprogskole, så skal de

trækkes i kontanthjælpen. Det

skal registreres, der udsendes et

Ånde i nakken

Årsagerne til, at kommunerne

pludselig er begyndt at stramme

op på praksis, skal findes både i

økonomien og forsøg på øget sty-

ring fra politisk side. Det mener i

SOC I ALRÅDGIVEREN

4/ 2 0 0 5

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Artikler fra Socialrådgiveren nr. 4, 23. februar 2005 "Sociale stramninger giver flere konflikter" og "En blød overgang"

blød

overgang

ringelse

Efterværnsforløb er et tilbud til udsatte unge, der efter en anb

nej.

skal til at stå på egne ben. Men de mest udsatte takker ofte

AF MORTEN SKÆRBÆK

• 18-års fødselsdagen er for de

fleste unge en glædelig begiven-

hed, der betyder adgang til disko-

teker og måske endda forældre-

nes bil. For de godt 14.000 børn

og unge, der i Danmark er

anbragt på en institution eller i

en plejefamilie, markerer dagen

derimod en overgang, hvor den

unge så at sige "vokser ud af"

plejefamilien eller institutionen

og skal til at stå på egne ben. Og

det medfører ofte problemer,

viser både danske og internatio-

nale erfaringer.

- Ofte er unge, der har været

anbragt, mere sårbare end andre

unge. Det kan være i forhold til

uddannelse og job eller det at

administrere deres egne penge.

Men også basale livsfærdigheder

som at lave mad, vaske tøj og gå

i bad hver dag kan være et pro-

blem, forklarer Laila Dreyer Esper-

sen fra Socialforskningsinstituttet

(SFI).

Hun står bag en ny under-

søgelse, der har haft til formål at

opsamle nogle af erfaringerne

med de såkaldte efterværnsfor-

løb, der er et tilbud til udsatte

unge om eksempelvis at få en

:\ \\HRI\kd

Ft !FR\ I I:\

,1,1

laPd: 2

voksen kontaktperson, fra de fyl-

der 18, til de bliver 23 år. Efter-

værnsforløb blev indført i Service-

loven i 2001, og hensigten med

forløbene er at blødgøre overgan-

gen fra at være anbragt ung i en

plejefamilie eller en institution til

at skulle klare sig selv.

Undersøgelsen fra SFI bygger

på samtaler med blandt andre 16

sagsbehandlere, der arbejder

med efterværnsforløb. Målet har

været at finde ud af, hvad der vir-

ker, når de unge skal gøres klar til

et selvstændigt voksenliv.

- Det er vanskeligt at finde en

bestemt systematik i de tilfælde,

hvor efterværnsforløb har funge-

ret godt. Men højskoleophold,

praktikpladser og imødekommen-

de slægtninge er alle ting, der

peger i den rigtige retning, for-

klarer Laila Dreyer Espersen.

Det er altså stor forskel på,

hvordan de enkelte efterværns-

forløb strikkes sammen, men en

del af et efterværnsforløb kan

være, at den unge får tilknyttet

en kontaktperson eller en person-

lig rådgiver. En kontaktperson er

en voksen, der vejleder den unge

om alt fra uddannelse og job til

mere sociale spørgsmål, mens en

personlig rådgiver derimod ude-

lukkende rådgiver den unge om

job og uddannelse.

Frivillig ordning

På institutionen TurBo i Århus er

fire unge mellem 20 og 23 til-

knyttet i et efterværnsforløb. De

unge bor for sig selv, men har en

fast kontaktperson fra institutio-

nen, som de altid kan komme i

kontakt med. Desuden mødes de

unge med hinanden hver 14. dag.

TurBo startede med efter-

værnsforløb som et forsøg i 1998,

altså tre år før ordningen blev

gjort permanent. Og ifølge leder

på TurBo Marleen Stefansen er

det primært spørgsmål om socia-

le netværk, økonomi, beskæfti-

gelse og bolig, som er i fokus.

- De kommer fra meget usta-

bile familieforhold og bruger

deres kontaktperson til at drøfte

spørgsmål med, som andre unge

på den alder normalt drøfter med

en forælder.

Efterværns-tilbudet stopper,

når den unge fylder 23, men iføl-

ge Marleen Stefansen hænder

det, at nogle af de unge også

efter 23 års fødselsdagen hen-

Fakta om efterværnsforlob

424 unge mellem 18 og 23 har en kontakperson.

207 unge mellem 18 og 23 har en personlig rådgiver.

1.536 unge mellem 18 og 23 er fortsat i anbringelse.

(Kilde: Socialforskinngsinslituttet)

vender sig med spørgsmål. Og de

bliver ikke afvist.

- Men succeskriteriet er klart,

at de etablerer andre netværk,

som de erstatter os med, inden

de fylder 23, siger hun.

Ifølge Laila Dreyer Espersen fra

SFI er det ikke er en forudsætning

for at komme i et efterværnsfor-

løb, at man har været anbragt,

ligesom det langt fra er alle

anbragte unge, der har behov for

et efterværnsforløb. Det er den

SOC IALRÅDG I VER EN

4/20

SOU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Artikler fra Socialrådgiveren nr. 4, 23. februar 2005 "Sociale stramninger giver flere konflikter" og "En blød overgang"

Erstatning

til medlem

Forvaltningsloven blev ikke

overholdt i forbindelse med

et ansættelsesforløb, og en

socialrådgiver fik derfor

20.000 kroner i erstatning.

AF MORTEN SKÆRBÆK

• Det kan nytte at brokke sig, når de kommunale

chefer går over stregen. Det er læren af en sag

fra Varde Kommune, hvor DS' Region Syd netop

har skaffet en erstatning på 20.000 kroner til et

kvindeligt medlem. Medlemlnet blev stik imod

Forvaltningsloven konfronteret med personlige

oplysninger om et tidligere sygdomsforløb, da

hun søgte et job i Varde Kommune, hvor hun også

bor.

I Region Syd er det faglig konsulent Anni Lade-

foged, der har kørt sagen. Hun blev tilbage i

november 2004 kontaktet af den pågældende

kvinde.

Kvinden var efter at have været til jobsamtale

i Varde Kommune blevet ringet op af en af dem,

der havde deltaget i jobsamtalen. Vedkommende

konfronterede hende i telefonen med, at hun tid-

ligere har modtaget sygedagpenge fra Varde

Kommune. Blandt andet blev hun spurgt, om hun

stadig tog antidepressiv medicin. Det viste sig, at

en fra ansættelsesudvalget ved jobsamtalen hav-

de genkendt kvinden som tidligere klient i kom-

munen og herefter havde tjekket hendes journal

og lægeakter.

Og det må kommunen som bekendt ikke.

Når en ansøger er kendt?

Anni Ladefoged fra Region Syd klagede derfor

over forløbet til Varde Kommune, og efter nogen

tid gik kommunen så med til at udbetale en

erstatning til det forurettede medlem.

Anni Ladefoged fra Region Syd siger om for-

løbet:

- Det er naturligvis vigtigt, at Forvaltningsloven

er kendt af alle i systemet - også på chefniveau.

Men det er lige så vigtigt, at DS-medlemmerne er

opmærksomme på, at det nytter at klage.

Socialchef i Varde Kommune Steen Rohr Diet-

richsen vil ikke kommentere den enkelte sag,

men vedgår, at kommunen naturligvis skal holde

sig inden for lovens rammer. Han mener dog, at

sagen rejser et principielt dilemma i de tilfælde,

hvor en ansøger er kendt som klient i kommunen:

- Der kan tvivlen jo så ikke komme ansøgeren

tilgode, når kendskabet ikke kan drøftes i åben-

hed. Alternativet er så måske, at en sådan ansøg-

ning vil ryge nederst i bunken, for hvem kan se

helt bort fra en viden, der er kendt?

unges sagsbehandler, der skal til-

byde den unge efterværnsord-

ningen, hvis vedkommende har

behov for det, men den unge

bestemmer selv, om han eller

hun vil tage imod tilbudet.

- jeg er i min undersøgelse

kommet frem til, at der er to

typer af tidligere anbragte unge,

der ikke kommer i et efterværns -

forløb. Der er dem, der er så vel-

fungerende, at de ikke har behov

for det. Men så er der altså også

dem, der er så dårlige, at de mel-

der pas over for ordningen. De

har simpelt hen glædet sig til at

blive 18 og komme ud af syste-

met. jeg har hørt fra flere sags-

behandlere, at den sidste gruppe

ganske enkelt forsvinder ud mel-

lem fingrene på dem, forklarer

hun.

Undersøgelsen om efterværnsfor-

løb kan rekvireres hos Social-

forskningsinstituttet www.sfi.dk.