Folketinget
Formanden for delegationen til OSCE's parlamentariske forsamling
Til
medlemmer og stedfortrædere af delegationen til OSCE PA
medlemmer og stedfortrædere af Retsudvalget
medlemmer og stedfortrædere af Socialudvalget
Den 13. maj 2005
J.nr. 2341/JSO
Invitation til møde med Dr. Helga Konrad,
OSCEs særlige repræsentant for Bekæmpelse af Menneskehandel
Østrigs tidligere ligestillingsminister, Dr. Helga Konrad, besøger den 8. 9. juni 2005 Danmark.
Konrad er koordinator vedrørende menneskehandel under Stabilitetspagten for Sydøsteuropa og blev
for et år siden desuden u dnævnt til OSCE formandskabets Særlige Repræsentant for Bekæmpelse af
Menneskehandel.
Besøget er led i en længere besøgsrække til OSCEs medlemslande, som har til formål at vu rdere,
hvordan man i praksis bedst bekæmper menneskehandel. Konrad skal under sit besøg have møder i
Justitsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet samt
Udenrigsministeriet. Herudover skal Konrad mødes med en række NGOer og internationale organi-
sationer. Helga Konrad har samtidig ønsket at møde medlemmer af Folketinget. Der er derfor arran-
geret et møde for de medlemmer og stedfortrædere, der måtte have mulighed for at de ltage:
Torsdag den 9. juni 2005 kl. 14.00-15.00
i vær. 1-117 (Grønlandsværelset)
En af Konrads centrale opgaver er at assistere OSCEs medlemslande i implementeringen af rele-
vante OSCE forpligtigelser og at støtte implementeringen af de anbefalinger, der er nedskrevet i
OSCEs handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel. Efter sit besøg i Danmark vil Konrad
udarbejde en kort rapport.
Konrads CV er vedlagt.
Interesserede medlemmer bedes tilmelde sig senest mandag den 6. juni 2005 på vedlagte tilme l-
dingsslip eller på mail til Britt Thøgersen ([email protected]), 1. Udvalgssekretariat.
Med venlig hilsen
Kristian Pihl Lorentzen
formand