Skatteministeriet J.nr. 2005-618 - 0056 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt fremsendes aktuelle notater vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005. Kristian Jensen /Ivar Nordland

Aktuelle  notater  til  Folketingets  Skatteudvalg  vedr. rådsm ø det (ECOFIN) den 7. juni 2005 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005 1.   Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)   2.   Stabilitets- og Vækstpagten:   a)  Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Nederlandene b) (evt.) Revision af forordningerne 1466/97 og 1467/97   3.   Euromønter   Rådskonklusioner    4.   Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser Rådskonklusioner   5.    Finansiering af ulandsbistand    6.    Finansielle tjenesteydelser   a)  Genforsikring   Politisk enighed b) 3. hvidvaskdirektiv Politisk enighed c)  4. og 7. selskabsdirektiv   7.    Skat: a)   Rentebeskatningsdirektivet - status b)   Nedsat moms   c) Rapport fra adfærdskodeksgruppen d) Rente-/royaltydirektivet 8.    (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013   Udveksling af synspunkter 9.    Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 3 til EU’s 2005-budget – a-punkt   10.  Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s 2005-budget – a-punkt  

11.  EF-domstolens praksis på skatteområdet  

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde: 5. Finansiering af ulandsbistand 7. Skat: a)   Rentebeskatningsdirektivet - status b)   Nedsat moms   c) Rapport fra adfærdskodeksgruppen d) Rente-/royaltydirektivet 11. EF-domstolens praksis på skatteområdet (notat herom snarest muligt)

Dagsordenspunkt 5:Finansiering af ulandsbistand Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. juni 2005 i forlængelse af det uformelle ECOFIN den 13.-14. maj 2005 at drøfte muligheden for en fælles bruttopakke for finansiering af ulandsbistand, herunder de forskellige delelementer. Baggrund: Opfyldelse af FN’s mål for ulandsbistand og supplerende forslag til fina nsiering af ulandsbistand har gentagne gange været drøftet på ECOFIN og senest på det uformelle møde den 13. -14. maj 2005. I opfølgning heraf og som led i EU’s forb  eredelse forud for FN’s topmøde i september 2005, hvor stats- og regeringsledere mødes for at gøre status over opfylde  lsen af 2015-Målene, ventes der på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni endnu en drøftelse af f inansiering af ulandsbistand, herunder muligheden for en  fælles EU position på dette omr   å de. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en analyse fra Kommissionen. Hensigten er at kunne præsentere en samlet bruttopakke af initiativer, som EU  -landene kan bruge som en fælles referenceramme, men hvor alle lande ikke behøver at deltage aktivt i alle delelementer. De forskellige finansieringsmekanismer skal ses som et supplement til landenes nuvære  nde ODA (official development aid) i et forsøg på at øge den samlede u   dviklingsbistand med henblik på at nå 2015 -Målene  fastlagt på FN’s to pmøde i 2000. 1 På rådsmødet (GAERC) den 23.   -24. maj 2005 blev der vedtaget rådskonklusioner vedrørende bl.a. nye ODA mål og overvejelser om i nnovative finansieringsmuligheder. Desuden gav EU tilsagn om, at ville arbejde for at finde løsninger på udviklingslandenes gældsbyrder, at øge effektiviteten af bistanden og  at støtte udviklingslandene under Doha -runden. Medlemslandenes bistandsniveau: På Monterrey konferencen i 2002 forpligtede det internationale donorsamfund sig til gradvist  at øge ODA til FN’s må   lsætning på 0,7 pct. af BNI i 2015. EU's medlemsstater besluttede herefter ved det Europæiske Råds møde i Barcelona (2002) så hurtigt som muligt at tage konkrete skridt for at nå dette mål. EU  -landene blev enige om, at de medlemsstater, som endnu ikke opfyldte målet på 0,7 procent af BNI, skulle øge d   eres bistand til mindst 0,33 procent i 2006. Målet er et fælles EU  -gennemsnit på 0,39 procent i 2006. Udviklingen efter 2002 viser, at det er san dsynligt, at EU når 0,42 pct. ODA/BNI i 20 06. Af det samlede ODA-niveau for OECD på 78,6 mia. USD i 2004 bidrog EU med 42,9 mia. USD (dvs. ca. 55 pct.). Af de seneste ODA-opgørelser ses det, at kun fire medlemslande (Luxembourg, Holland, Sverige og Danmark) opfyldte FN’s 0,7 pct. målsætning i 20    04. I sammenligning hermed havde lande som Italien og Tyskland et bistandsniveau på hhv. 0,15 pct. og 0,28 pct. i 2004. Flere af EU10 landene havde et bistandsniveau på ca. 0,05 pct. af BNI i 2004. Figur 1: Ulandsbistand som pct. af BNI for EU15 i 2004 1 2015- målene omfatter: Bekæmpelse af fattigdom og sult (halvere andelen som lever    for mindre en én dollar om dagen og andelen som lever i hungersnød), sikring af grunduddannelse for alle, fremme ligestilling, reducere børnedødelighed, reducere d  ø deligheden blandt gravide og fødende kvinder, standse udbredelse af HIV/AIDS, mal aria mv., sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling og opbygge et globalt partnerskab for udvikling.    

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Rådskonklusionerne fra GAERC den 23. -24. maj 2005 indeholder en individuel forpligtigelse for EU15 til at opnå en bistandsprocent på 0,51 pct. af BNI i 2010. EU10 skal tilstræbe et mål på 0,17 pct. i 2010. Dette sammenholdt med, at flere lande allerede yder mere end 0,7 pct. vil samlet give en EU-bistandsprocent på 0,56 pct. i 2010 og en stigning i EU’s sa mlede bistand fra 2010 anslået til at svare til 20 mia. Euro årligt. Det blev også besluttet, at EU15 individuelt skal nå op  på FN -målet på 0,7 pct. i 2015, og at EU10 skal tilstræbe et mål på 0,33 pct. i 2015. Indhold: Bruttopakken ventes at indeholde følgende elementer: 1) nyt mål for EU’s samlede bistandsniveau (ODA/BNI) i 2010, 2) den internationale finansieringsfacilitet (IFF), 3) frivillig afgift på flybilletter, 4) gældslettelse, 5) højere bistandseffektivitet samt 6) ha ndelsliberalisering. Ad 1) ODA/BNI –  bistandsmål for 2010: Der er lagt op til, at en fælles bruttopakke skal indeholde et nyt midtvejs ODA/BNI mål i 201   0. Kommissionen foreslår, at EU forpligter sig til et nyt ODA -mål på 0,51  2 pct. af BNI for EU15 og 0,17 pct. for EU10 i 2010. Dette skal ses som et mellemmål for at sikre opfyldelsen af FN’s 0,7 pct. målsæ   tning i 2015. Forslaget vil fordele bistands-’byrden’ mellem nye og gamle medlemslande og vil resultere i et kollektivt EU-gennemsnit på 0,56 pct. ODA/BNI, idet der forudsættes, at de lande, hvis ODA  -niveau aktuelt ligger højere, fortsætter på dette n iveau. Ad 2) IFF og IFFIm: Siden 2003 har især UK frem  ført ideen om indførelse af en international finansieringsfacilitet (IFF). Ideen bag IFF er, at en gruppe af donorlande kapitaliserer værdien af den fremtidige gavebistand, som de har givet tilsagn om at yde på længere sigt, ved at optage lån på de finansielle markeder. Herved bliver donorlandene på kort sigt i stand til at yde en væsen   tlig forøget bistand. IFF er ikke et EU-instrument og forudsætter ikke en fælles beslutning blandt alle EU - medlemsstater eller hele donorsamfundet. Forslaget kan således væ   re en finansieringsmulighed for blot en gruppe lande. Et argument imod forslaget er bl.a., at det indebærer risiko for, at den traditionelle ulandsbistand bliver udhulet på lang sigt, når lånene, der optages til IFF, skal tilbagebetales. Dels vil et fald i den fremtidige bistand forårsage, at der diskrimin eres mellem generationer af fattige, således at fattige ’i dag’ hjælpes på bekostning af fattige i fremtiden. I forhold til donorlandenes befolkninger pålægger finansieringsfaciliteten fremtidige generati   oner at betale for at nuværende generationer øger bistanden. Af tidsprof   ilen for IFF ses det desuden, at tilbagebetalingen falder på det tidspunkt, hvor EU -medlemslandene står overfor stigende udgifter forbundet med den aldrende befolkning. Endvidere er det uklart, om IFF omgår reglerne i  Stabilitets- og Væks  tpagten, ved at man 2 Et mål på 0,51 pct. ODA/BNI repræse nterer et midtpunkt mellem 0,33 pct. i 2006 og 0,7 pct. i 2015.

gennem en gruppe af landes lånoptagelse teknisk un dgår at opgøre værdien af den samlede lånoptagelse på det nationale bu  dget. Eurostats behandling af IFF under ESA 95 er således vig tig i forhold til medlemslandenes forpligtelser til at undgå uforholdsmæssige store u   nderskud. En gruppe lande har intentioner om at igangsætte et IFF  -pilotprojekt (International Finance Facility for Immunisation - IFFIm) til 4 mia. USD over 10 år i peri oden fra 2005 til 2015 med henblik på at allokere ekstra bistandsmidler til vaccinationsprogrammer i tredjeverdensla nde. Tekniske aspekter samt spørgsmål vedrørende ’governance’ mv. i forbi ndelse med den internationale finansieringsfacilitet ventes analyseret yderligere. Ad 3) Afgift på flytransport: Bruttopakken ventes desuden at indeholde et forslag om en frivillig afgift på flytransport, hvis provenu allokeres til udviklingsbistand. Der arbejdes med forskellige modeller for udformning af en sådan afgif t f.eks. enten ved, at det bliver frivilligt, om landene vil udføre den og/eller, at forbrugerne kan fravælge bidraget og få det refunderet. Et problem med en a   fgift er bl.a., at det er uhensigtsmæssigt at øremærke bestemte indtægter til særl ige formål. Ad 4) Multilateral gældslettelse: På rådsmødet (GAERC) den 23.   -24. maj forpligtede EU sig til at finde en løsning på gældsproblemerne i samarbejde med de internationale institutioner   –  baseret på en konkret vurdering af hvert enkelt lands problemer. EU ville i den forbindelse bl.a. undersøge mulighederne for midlertidig suspension af gældsbetjeningen og særlige foranstaltninger for post-konfliktlande, der endnu ikke har opnået at kvalificere til gældsanering under HIPC   - initiativer. 3 Forslag om den yderligere gældslettelse skyldes, at HIPC initiativet på trods af en indtil videre vellykket gennemførelse, hvor det både er lykk  edes at nedbringe gælden og styrke fattigdomsreducerede investeringer i de involverede lande, stadig har efterladt en række lande med en uholdbar gæld. Desuden motiveres forslag om gældslettelse med, at der sikres stabil og forudsigelig bistand, hvilket gør det muligt for udviklingslandene at investere langsigtet for at nå 2015-Målene. Dertil kommer de lave transa ktioner forbundet med gældseftergivelse. UK har foreslået 100 pct. multil ateral gældslettelse til alle HIPC  -lande samt andre gældstyngede lavindkomstlande, medens andre har fremlagt alternative og knapt så omfatte nde forslag. Et argument imod 100 pct. generel multilateral gælds  lettelse er, at nogle lande vil få mere gældslettelse, end de har behov for, mens re  ssourcerne bliver allokeret væk fra de lande, der har mest brug for dem. I de alternative forslag opererer man med ’op til 100 pct.’ gældslettelse, ligesom der forudsættes   en differentieret tilgang, hvor hvert enkelt lands situation vurderes på baggrund af de konkrete forhold. Der er også ge nnemgående enighed om at, gældslettelse skal kombineres med stramme betingelser, der sikrer, at debitorlandet fører en ansvarlig økonomi  sk politik og gennemfører nødvendige reformer, som bl.a. skal bidrage til at r  educere fattigdommen. Forebyggelse af uansvarlig lånoptagelse i forven tning om fremtidig gældseftergivelse, som vil være problematisk i forhold til kredi  tkulturen, er en del af forudsætningerne for yderligere multilateral gældsle  ttelse. Der er blandt EU-landene enighed om, at den multilaterale gældslettelse ikke må underminere de internationale finansielle instituti   oner, og at donorlandene helt eller delvist må finansiere den mult ilaterale gældseftergivelse. Et vigtigt udestående spørgsmål er land  eafgrænsningen, hvor den mest restriktive tilgang er en begrænsning til lande, som har væ  ret igennem HIPC-processen, men atter er havnet i en uholdbar gældss  ituation.   Ad 5) Bistandseffektivitet: I EU’s Barcelona-mål fra 2002 blev det pointeret, at der inden 2004 skulle tages konkrete koordinerings- og harmoniseringstiltag i Kommissionens og medlemslandenes bistandspraksis for at øge effektiviteten af EU’s bistandsmidler. Kommissionen anbefaler, at donorkoordineringen blandt EU-landene forbedres, således at man undgår duplikering af projekter samt 3 HIPC-initiativet er et IMF/WB -program for gældseftergivelse til en række af verdens ’heavily indebted poor countries’.

uhensigtsmæssig allokering af bistand. Kommissionen påpeger vigtigheden af, at EU får en samlet europæisk strategi for at opnå et højere afkast af bistandsprojekterne. Det er vigtigt for kvaliteten af bistanden, at arbejdsdelingen bliver specificeret således, at man drager nytte af medlemslandenes erfaringer og komparative fordele på diverse sektorområder. Landene skal altså komplementere hinanden i bistandsarbejdet, og inddragelsen af den private sektor er vigtig i dette arbejde. Medlemslandene er enige om at højere bistandseffektivitet er en vigtig parameter i EU’s bistandspolitik.   Ad 6) Handelsliberalisering: Kommissionen påpeger ligeledes vig tigheden af WTO-forhandlingerne (Doha-runden), der sigter på at mindske told - og andre handelsbarrierer på varehandel for at fremme den internationale handel og give udviklingslandene bedre vilkår i den globale økonomi. I den forbindelse pointerer Kommissionen vigtigheden af EU’s handelsrelaterede assistance i form af dialog mv. til især de afrikanske lande, således at regionen kan udnytte de vækstmuligheder, der kommer fra liberaliseringen.   Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser   Afhængig a  f den nærmere udformning af den bruttopakke, der kan opnås enighed om, og som Danmark eventuelt vil kunne tilslutte sig, vil der kunne være statsfinansielle konsekvens  er. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for   rådsmødet for   økonomi - og finansministre den 12. april 2005. Desuden har en relateret sag været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råd smødet  for almindelige anliggender den 23.-24. maj 2005. Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark er ét blandt 5 lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI pr. år i udviklingsbistand. Det er i dansk interesse at arbejde for det bedst mulige resultat vedrørende generelle fremskridt mod opfyldelsen af 0,7 pct.-målsætningen, herunder et midvejsmål for bistandsniveauet i 2010. Det er Danmarks holdning, at ulandsbistand mest hensigtsmæssigt tilvejebringes gennem de offentlige bistandsbudgetter. Danmark opfordrer de lande, der ligger under 0,7 pct.-målsætningen til at øge bistanden mod dette niveau. Fra dansk side vil man fortsat arbejde for at højne bistandse ffektiviteten gennem koordination og harmonisering af bistandssamarbejdet i EU og mener at liberaliseringen af handel er et vigtigt instrument i opfyldelsen af 2015-Målene. Danmark er indstillet på at støtte en brutto  -pakke med delelementer, hvor alle lande ikke behøver deltage aktivt i alle elementer. Vedrørende andre landes holdninger Rådet forventes at udtrykke generel støtte til en fælles ’brutto-pakke’ af initiativer, hvor alle lande ikke skal deltage aktivt i alle elementer, såfremt tekniske udeståender mv. afklares.  

F.s.v.a. et nyt bistandsmål har der b landt medlemslandene vist sig stor interesse for forslaget, dog mener nogle lande, at målet er for ambit iøst, og de rmed for højt sat. F.s.v.a. IFF har mange medlemslande udtrykt skepsis overfor oprettelsen af en generel international finansieringsfacilitet (IFF).

Dagsordenspunkt 7 a):Skat –  Rentebeskatningsdirektivet –  status Indhold Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) blev vedtaget  den 3. juni 2003. Direktivets ikrafttræden er imidlertid afhængig af indgåelse dels af aftaler mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz), dels af aftaler mellem hvert enkelt EU-land og ti tilknyttede områder til UK og Nederlandene. Rådet besluttede den 19. juli 2004, at direktivet  træder i kraft med virkning fra 1. juli 2005   - på baggrund af oplysninger fra tredjelandene og de tilknyttede områder om, at de kan anvend e de nye aftaler fra denne dato. ECOFIN den 12. april 2005 blev enig om to spørgsmål om fortolkningen af direktivet, nemlig - at direktivet omfatter renter, der betales fra og med 1. juli 2005, men ikke i det omfang de vedrører perioden inden denne dato, - at hvis et EU-land anvender undtagelsesbestemmelsen i artikel 6, stk. 6 [foretrækker at det formuleres helt teknisk og præcist, så der ingen mulighed er for at spekulere over andre mulige undtagelsesbestemmelser]hvorefter direktivet ikke omfatter afkast fra en investeringsforening,  når  højst  15  pct.  af  dens  kapital  består  af  fordringer     –   skal opgørelsen af de 15 pct. medtage både   direkte og indirekte investeringer i fordringer.   Rådet besluttede samtidig, at medlemsstaterne, Kommissionen (for så vidt angår    de fem tredjelande) samt UK og Holland (for så vidt angår de ti tilknyttede områder) skriftligt skal forsikre, at den nævnte  undtagelsesbestemmelse  i  rentebeskatningsdirektivet  og  de  tilsvarende  bestemmelser  i rentebeskatningsaftalerne anvendes i overensstemmelse med denne enighed. ECOFIN  ventes  den  7.  juni  2005  at  tage  stilling  til  at  rentebeskatningsaftalerne  med  de  fem tredjelande  og  de  ti  tilknyttede  områder  kan  træde  i  kraft  med  virkning  fra  1.  juli  2005  med fortolkningen af artikel 6, stk. 6 som vedtaget på ECOFIN mødet den 12. april 2005. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Aktuelt notat er senest forelagt Europaudvalget den 4. april 2005 forud for ECOFIN 12. april 2005. Andre landes holdninger Kommissionen   ventes   at   forelægge   breve   fra   de   fem   tredjelande   om,   at   de   er   enig   i,   at rentebeskatningsaftalerne  mellem  dem  og  EU  skal  forstås  i   overensstemmelse  med  ECOFIN’s enighed fra 12. april. UK og Holland ventes af forelægge noter om det samme vedr. rentebeskatningsaftalerne mellem de ti tilknyttede områder og hvert af EU -landene. Derefter ventes EU-landene at konstatere, at de er enig i, at rentebeskatningsaftalerne skal fortolkes i overensstemmelse med ECOFIN’s enighed fra 12. april 2005 om fortolkningen af direktivet. Dansk holdning Danmark er enig i, at rentebeskatningsaftalerne mellem Danmark og de ti tilknyttede områder skal fortolkes i overensstemmelse med ECOFIN’s enighed om fortolkningen af rentebeskatningsdirektivet.

Dagsordenspunkt 7 b): Direktiv om nedsat moms (KOM(2003)397) og direktiv om normalsatsen (KOM 2005(136)) Der  ventes  på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005  en    dnu en drøftelse af forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397] og af forlængelsen af direktiv om normalsatsen [KOM 2005 (136)]. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i et løsningsforslag fra Formandskabet. Sagen er senest drøftet på E  COFIN - mødet den 7. d ecember 2004. Baggrund Kommissionen  har  fremsat  forslag  til  ændret  direktiv  om  nedsat  moms [KOM(2003) 397] med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere området for nedsat moms i EU samt sikre en ensartet behandling af medlemsstaterne.   Rådet  (ECOFIN)  udskød  på  mødet  den  25.  november  2003  beslutningen vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms. Forslaget indebærer bl.a. en ændring af bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har  mulighed  for  at  anvende  nedsatte  momssatser  på  minimum  5  pct.  i modsætning  til  den ordinære momssats på minimum 15 pct. I stedet enedes Rådet om at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om at forlænge forsøgsordningen vedrørende såkaldt arbejdskraftintensive tjenesteydelser (bilag K), der ellers udløb den 31. december 2003, i yderligere to år – dvs. til udgangen af 2005. Ordningen angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens forslag herom blev vedtaget på rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004 som a-punkt. Kommissionen  har  endvidere  i  april  2004  fremsat  forslag  om,  at  de  ”nye” medlemslande, der ønsker det –  det er Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at anvende den omtalte forsøgsordning, så længe den løber [KOM (2004) 295 og 296]. Yderligere har Kommissionen i april 2005 foreslået, at direktivet angående normalsatsen for moms, der udløber den 31. december 2005, forlænges med 5 år [KOM 2005 (136)]. Direktivet bestemmer, at normalsatsen mindst skal være 15% og er tidligere blevet forlænget nogle gang e. For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder bilag H, var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003  en  uformel  drøftelse  herom  blandt  ECOFIN-ministrene.  Drøftelserne fortsatte på rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10. februar,  9. marts og 7. december 2004, hvor der ikke blev truffet konklusioner. Indhold Kommissionens forslag Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i: det nuværende bilag H til 6. momsdirektiv en   række   nationale   særordninger,   der   giver   visse   medlemslande mulighed for at anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller ydelser   bilag K.   Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende nedsatte momssatser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grundlag i et ændret  bilag  H,  og  at  såvel  de  nationale  særordninger  som  bilag  K  således

ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydelser overføres til dette ændrede bilag H.   Visse  medlemslande  mister  således  ifølge  Kommissionens  forslag  retten  til nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste H. Det  følger  endvidere  af  Kommissionens  forslag,  at  visse  medlemsstater  kan opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder – f.eks.  Portugal  for  så  vidt  angår  Madeira  og  Azorerne),  men  ordningen begrænses til varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen kan således ikke længere anvendes på salg til forbrug uden for områderne. Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag H i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland ikke behøver at anvende nedsat moms for en hel kategori i bilag H, men kan begrænse    det    til    dele    heraf    i    det    omfang,    dette    ikke    medfører konkurrenceforvridning. Forslaget er uddybet i bilag 1. Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at bilag H i den foreslåede udformning ikke vil medføre konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Derimod mener Kommissionen, at de særregler om nedsat   moms,   som   bortfalder   ved   forslaget,   har   givet   anledning   til konkurrenceforvridning. Formandskabets løsningsforslag Formandskabet forventes at præsentere et løsningsforslag, hvor der ge   nnemføres visse udvidelser af landenes   muligheder   for   at   anvende   nedsatte   momssatser,   først   og   fremmest   på   visse arbejdskraftintensive ydelser og restaurantydelser. Nogle  af  ordningerne  foreslås  gjort  permanente.  Det  drejer  sig  bl.a.  om  reparation  af  visse bygninger. Andre foreslås gjort mi dlertidige med udløb den 31. december 2015. Det drejer sig bl.a. om de 10 nye medlemslandes sæ  rordninger (overgangsordninger) med hensyn til nedsat moms og en ny ordning, hvor landene enkeltvis kan søge Rådets bemyndigelse til at anvende nedsat moms på visse arbejdskraftintensive ydelser og restaurantydelser. Forslaget   ændrer   ikke   de   ”gamle”   medlemslandes   særor dninger,   og   der   foreslås   ingen indskrænkninger i det gældende område, hvor alle lande kan anvende nedsat moms. Formandskabet  sammenkæder  sit  forslag  vedrørende  ne   dsat  moms  med  det  forslag  vedrørende normalsatsen for moms, som Kommissionen fremsatte i april 2005. Kommissionen foreslår en ny 5 års forlængelse. Formandskabet foreslår så en 10 -årig forlængelse til udløb 31. d ecember 2015, så det svarer til udløbsdatoen f or nogle af punkterne i forslaget vedrørende nedsat moms. Retsgrundlag Kommissionens  forslag  har  hjemmel  i  Traktatens  artikel  93,  som  kræver vedtagelse     med     enstemmighed.     Dog     har     Kommissionen     foreslået Tiltrædelsesaktens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som retsgrundlag for forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet. Lovgivningsmæssige konsekvenser Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig. Vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Danmark ifølge det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser.  

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene at anvende nedsat moms. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt ingen samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag ophæver muligheden for fjernsalg med særlig lav moms fra visse territorier i visse medlemslande til forbrugere bl.a. her i landet. Det  reducerer risikoen for provenutab som følge af et eventuelt stigende grænseove  rskridende salg. Forslaget  skønnes  ikke  at  få  administrative  konsekvenser  eller  økonom   iske  omkostninger  for erhvervslivet. Generelt vil en reduktion af forvridning og differentiering i andre lande styrke det indre marked og samhandlen. Mindre differentiering af momsen vil reducere de administrative omkostninger hos myndigheder og virksomheder samt øge produktionen. Nærhedsprincippet Kommissionens     forslag     skønnes     ikke     at     påvirke     medlemslandenes afgiftskompetence  ud  over,  hvad  der  er  nødvendigt  for  det  indre  markeds funktion. Regeringen skønner derfor at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Høring Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoris erede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Center for Ligebehandling af Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og   Danske Dagblades Forening. Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er p   ositiv over for direktivforslaget. Enkelte er kommet med konkrete forslag til udvidelse af listen med omfattede varer og ydelser. Det kan bl.a. nævnes, at Håndvæ rksrådet ønsker forslaget udvidet med a  nlægsgartnerarbejde og flere andre  håndværksfag.  Håndværksrådet  skr iver,  at  nedsat  moms  kan  bruges  som  et  middel  til  at bekæmpe sort arbejde. Under alle omstændi gheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om Danmark ø nsker at anvende nedsatte satser. Omvendt   anfører   Arbejderbevægelsens   Erhvervsråd   i   sit   høring ssvar,   at   forsøgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive yde  lser kun i begrænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsø gsordningen heller ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses -, sociale og andre formål bør fremmes med andre virkemidler end momsen. Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Fore   ning og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget vedrøre   nde Polens og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen. Dansk  Industri  udtaler,  at  organisationen  ikke  har  tekniske  bemærkninger  mens  Foreningen  af registrerede revisorer støtter dette forslag. Tidligere forelæggelser Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN)  den  7.  oktober  2003,  forud  for  rådsmødet  (ECOFIN)  den  25. november 2003 (til forhandlingsoplæg), og forud for rådsmøderne (ECOFIN) den  20.  januar,  10.  februar,    9.  marts,  16.  november  og  7.  december  2004. Grundnotat  og  supplerende  grundnotat  om  forslaget  vedrørende  Polen  og Tjekkiet er oversendt til Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 30. april og den  28.  juni  2004.  Nærheds-  og    grundnotater  om  forslaget  vedrørende normalsatsen for moms er oversendt henholdsvis den 3. maj 2005 og den 18. maj 2005.

Andre landes holdninger Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for nedsat moms på restaurantydelser. I forbindelse med det tysk-fransk-britiske topmøde den 18. februar 2004 i Berlin gav den tyske kansler Schröder angiveligt den franske præsident Chirac tilsagn om, at Tyskland ikke vil modsætte sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006 kan indføre nedsat moms på restaurantydelser. Sammen med andre lande (særligt Belgien men også Italien, Spanien og Holland) presser   Frankrig   også   på   for   at   kunne   fortsætte   med   nedsat   moms   på arbejdskraftintensive ydelser efter nytår. I forhold til formandskabets kompromis har en gruppe lande på forhånd oplyst at de kan tiltræde forslaget. Omkring halvdelen af medlemslandene accepterer kompromiset som forhandlingsgrundlag, men ønsker ti lføjelser og ændringer, som går i retning af yderligere udvidelser af anvendelsesområdet for nedsat moms. En gruppe lande har ti lkendegivet, at de ikke - eller helt overvejende ikke - kan acceptere forslaget som forhandlingsgrundlag. Dansk holdning Fra dansk side er man principielt fortsat imod udvidelse af anvendelsesområdet i EU for nedsat moms på varer og tjenesteydelser, herunder restaurantydelser, uanset om der er tale om en udvidelse af bilag H eller om yderligere nationale særordninger.   Man   er   fra   dansk   side   enig   med   Kommissionen   i,   at   et   kriterium   for anvendelsesområdet  for  nedsat  moms  kan  være  betydningen  for  det  indre marked. Denne afhænger bl.a. af, hvilke typer varer og ydelser der er tale om.

B I L A G OVERSIGTER 1. Bilag K - særordning  er for “gamle” medlemslande med udløbsd   ato den 31. december 2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms  - ned til 5 % - på arbejdskraftintensive ydelser. KATEGORI - YDELSE MEDLEMSLAND 1. Småreparationer - Cykler Belgien, Holland og Luxembourg - Sko og lædervarer Belgien, Holland og Luxembourg - Beklædningsgenstande og linned Belgien, Grækenland, Holland og Luxembourg 2. Reparation og renovering af private boliger    Belgien, Frankrig, Italien, Holland, Portugal, Spanien og UK (kun Isle of Man) 3. Vinduespudsning Frankrig, Luxembourg 4. Pleje i hjemmet Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal 5. Frisørvirksomhed Luxembourg, Holland og Spanien 2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordni  nger har alle udløbsdato. MEDLEMS- LAND UDLØBS  - DATO VARE/TJENESTE/SATS Letland 31.12.2004 Varme til husholdninger (0-sats) Estland 30.6.2007 Varme og brændsel til private og vi  sse organisationer m.v. (ned til 5%) Tjekkiet 31.12.2007 Varme og brændsel til pr  ivate og små ikke - momsregistrerede virksomheder (ned til 5%) Boligbyggeri (ikke materialer) uden for det sociale område (ned til 5%) Cypern 31.12.2007 Medicin og fødevarer un dtagen is, snacks o.lign (0-sats) Restaurantydelser (ned til 5%) Ungarn 31.12.2007 Kul, brænde, lokal   fjernvarme, restaurantydelser (ned til 12%) Polen 31.12.2007 Visse bøger og tidsskrifter (0 -sats) Restaurantydelser, boligbyggeri og – renovering, reparation m.v. (ikke materialer) uden for det sociale område samt lev ering af hele eller dele af nye bygninger til boligformål (ned til 5%) Slovenien 31.12.2007 Restaurantydelser, boligbyggeri og – renovering, reparation m.v. (ikke materialer) uden for det sociale område  (ned til 5%)   Slovakiet 31.12.2007 Boligbyggeri (ikke materialer) uden for det sociale område (ned til 5%) Polen 30.4.2008 Fødevarer og varer til landbruget (B ilag H, punkt 1 og 11) (ned til 3%) Slovakiet 31.12.2008 Energi til varme til private og små ikke - momsregistrerede virksomheder (ned til 5%) Malta 1.1.2010 Fødevarer og medicin (0 -sats) Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3. Forslag fra Kommissionen 3.A  Tidsubegrænsede særordninger  for ”gamle” medlemsla nde, som Kommissionen har foreslået  ophævet  . Det drejer sig om varer og tjenester uden for 6. momsdirektivs bilag H. 3.A.1 ”Parkeringssatser” MEDLEMS- LAND SATS VARE/YDELSE Belgien 12% Kul, koks og dæk Irland 13,5% Energi til belysning og opvarmning, maskiner og udstyr til anvendelse ved opførelse og vedligeholdelse af fast ejendom, reparation og vedligeholdelse af visse former for maskiner og udstyr, ydelser vedrø rende pleje af det menneskelige legeme, visse ydelser til turister, fotografers ydelser, jockey-ydelser samt kunstværker og antikviteter Luxembourg 12% Visse brændselsprodukter, heru  nder olie træ og blyfri benzin, reklamer, kataloger samt turistbrochurer, rejsebureauvirksomhed, reklamebureauvirksomhed o. lign., liberale erhverv, finans- og opsparingsforvaltning, varer til vask og rengø ring, tobak og visse vine Østrig 12% Vin leveret i produktionsleddet Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig 3.A.2. ”Super nedsatte satser” MEDLEMS- LAND SATS VARE/YDELSE Luxembourg 3% Sodavand, børnetøj og   – sko. Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig 3.A.3 ”0-satser” MEDLEMSLAND VARE/YDELSE Irland Børnetøj og   – sko, vokslys og visse ydelser leveret af ’Commissioners of Irish Lights’ Italien Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan anvendes til byggeformål og metalskrot UK Børnetøj og   – sko, visse campingvogne og husbåde, støvler og hjelme til anvendelse i industrien samt motorcykel- og cykelhjelme Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig. 3.B Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede 4. I Kommissionens forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne videreføre disse satser for varer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6. momsdirektivs bilag H. Det gælder eksempe lvis for aviser. 3.B.1 ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser. MEDLEMSLAND VARE/YDELSE Danmark Aviser Belgien Aviser Irland Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, 4 Under forudsætning af at den nuværende momsordning ikke bliver ændret til den ”endelige EU-momsordning”. Mange medlemslande har forbehold overfor den ”endelige EU - momsordning”.

hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder samt   medicinsk udstyr Finland Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af mindst én måneds varighed Sverige Receptpligtig  medicin samt medicin til sygehuse UK Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer, såsæd m.v., vand, receptpligtig medicin, medicinsk udstyr, boligbyggeri uden for det sociale område, velgørende organisationers salg af varer modtaget gratis, bå ndoptagere og bånd til Blindeinstituttet, kloakrensning, passagertransport samt transport af gods og passagerer til og fra en destination uden for UK Cypern Medicin og fødevarer Polen Visse bøger og tidsskrifter 3.B.2 ”Supernedsatte satser” MEDLEMS- LAND SATS VARE/YDELSE Grækenland 4% Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kult urelle tjenester og shows (biograf, teater, sport m.v.) Frankrig 2,1% Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og TV-licens Irland 4,3% Fødevarer, levering af nye bygninge r, arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt r enovering og vedligeholdelse af bygninger Italien 4% Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,  radio  - og TV-licens, levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt renovering og vedligeholdelse af bygninger, medicinsk udstyr, visse tjenester på det sociale område samt  visse kunstgødningspr odukter Luxembourg 3% Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskri  fter, hoteller, spildevandsrensning,  persontransport, levering af nye bygninger til boligformål, arbejdsydelser vedrørende nybyggeri til boligformål samt renovering og vedligeholdelse af boliger, og rå uld Spanien 4% Levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt renovering og reparation af bygninger Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig. 3.C Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og tjenester, hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan maksimalt vælge to forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste må ikke være mindre end 5%. KATEGORI NR. BILAG H I DAG ÆNDRINGER FORESLÅET AF KOMMISSIONEN 1. Levnedsmidler og foder (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkevarer); levende dyr, frø, planter og ingredienser , der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder; produkter, der normalt er bestemt til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder Uændret 2. Vandforsyning Uændret 3. Farmaceutiske produkter, som normalt anvendes til sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og medicinsk og Uændret

veterinærmedicinsk behandling, he  runder svangerskabsforebyggende produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder 4. Medicinsk udstyr, hjæ  lpemidler og andre apparater, der normalt anvendes til at mindske eller behandle handicaps, udelukkende til handicappedes personlige brug, herunder også reparation af sådanne varer samt bø  rnesæder til biler ”Hjælpemidler til handicappede” in dsættes 5. Befordring af personer og disses bagage Uændret 6. Levering af bøger, heru nder udlån på biblioteker (herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billedbø ger, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), aviser og tidsskrifter, bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame Uændret 7. Entré til forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter, museer, zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle begivenheder og etablissementer samt radio- og TV-modtagelse Uændret 8. Tjenester ydet af eller honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere Uændret 9. Levering, opførelse, ren overing og ombygning af boliger som led i en socialpolitik Betingelsen vedr. ”socialpolitik” u  dgår. Udvides i øvrigt med ”udlejning, reparation, vedligeholdelse og rengø ring” 10. Levering af varer og ydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i landbrugsproduktionen, bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger Uændret 11. Ophold på hoteller og lignende eta blissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne Uændret 12. Entré til sportsbegivenheder Uændret 13. Adgang til brug af sportsfaciliteter Uændret 14. Levering af varer og ydelser fra velgørende organisationer, der af medlemsstaterne er anerkendt som så danne, og som arbejder med sigte på velfærd og social sikring, medmindre disse leveringer er fritaget i henhold til artikel 13 Uændret 15. Begravelsesvirksomhed og ligbrænding samt levering af goder i forbindelse hermed Uændret 16. Lægebehandling, tandlægebehan dling og termoterapi, medmindre disse tjenesteydelser er fritaget i henhold til artikel 13 Uændret 17. Ydelser i forbindelse med renholdelse af gader og renovation samt behandling af affald, som ikke ydes af organer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5 Udvides med ”kl oakarbejde og genbrug af affald” Ny kategori: ”L evende planter, blomstervarer og træ til brændsel”

Ny kategori: ”R estaurantydelser” Ny kategori:”Levering af el, gas og varme” Ny kategori: ”Pleje i hjemmet” 3.D   Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat norma  lmomssats ved salg ud af visse territorier MEDLEMSLAND Mulighed for lavere normalmomssats ophæves for fjernsalg til andre lande Frankrig: Korsika Grækenland: Lesbos, Chios, S  amos, Dodekaneserne, Kykladerne, Thassos, De nordlige Sporader, Samothrake og Skyros Portugal: Azorerne og Madeira Østrig: Kleines Wassertal 3.E  Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i forsøgsordningen vedrørende arbejdskraftintensive ydelser. Ordni ngen udløber 31.12.2005. KATEGORI - YDELSE MEDLEMSLAND 1. Småreparationer på cykler, sko og lædervarer samt beklædningsge nstande og linned Polen 2. Vinduespudsning Tjekkiet 3. Pleje i hjemmet Tjekkiet

Dagsordenspunkt 7 c): Rapport fra adfærdskodeksgruppen Baggrund Som del af EU’s skattepakke har EU-landene indgået en politisk aftale om, at et land ikke må have særordninger med nedsat beskatning   på se lskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. I  adfærdskodeksen  er  der  fastlagt  kriterier  for,  hvornår  en  skatteordning  anses  som  skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et b  etydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er f.eks. opfyldt, hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandske virksomheder. EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand   -still”), og de skal ophæve eller ændre deres nuværende skadelige ordni nger, så de skadelige elementer fjernes (”roll  -back”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeks -gruppe til at overvåge, at kodeksen ove rholdes. Adfærdskodeksgruppen    undersøgte    omkring    270    skatteordninger    og    ide   ntificerede    (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der var i strid med kodeksen, heraf 40 ordninger i EU-lande og 26 i  EU-landenes  tilknyttede  områder.  Resultatet  blev  præsenteret  i  november  1999  til  ECOFIN. ECOFIN aftalte i november 2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet af 2005. Alternativt skal ordninge n forlænges efter godkendelse af Rådet. Som  led  i  gennemførelsen  af  skattepakken  den 3. juni 2003 godkendte ECOFIN en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændri  ngerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige til, at ordningerne ikke længere var i strid med kodeksen. Rådet gav endvidere tilladelser til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter 2005. ECOFIN pålagde gruppen at fortsætte arbejdet med at overvå ge, at EU-landene gennemfører afviklingerne og ikke indfører nye skadelige ordni nger. Adfærdskodeksgruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket skal ske på det kommende ECOFIN   -møde den 7. juni 2005. Tidligere rapporter er endvidere fremlagt den 25. november 2003 og den 12. december 2004. Indhold Adfærdskodeks  -gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN om dens arbe  jde i første halvdel af 2005 med at overvåge afviklingen af skadelige ska tteordninger (roll back) og overholdelsen af forpligtelsen til ikke at indføre nye skadelige ordninger (standstill). Roll back Gruppen noterer, at der er gennemført afvikling af følgende ordninger: Slovenien: Foreign Income Litauen: Law on Tax on Profit Litauen: Law on the Fundamental of Free Economic Zones stipulating the taxation of business entities established in free economic zones in the Republic of Lithuania Luxembourg: Luxembourg 1929 Holding Companies Tjekkiet: Investment Incentives. Gruppen har drøftet roll back foranstaltningerne vedrørende: Malta: International Trading Companies Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income. De Britiske Jomfruøer: International Business Companies Act Gruppen vil fortsætte drøftelsen af disse ordninger på næste møde. Gruppen har drøftet: Gibraltars ordning: Exempt (Offshore) Companies and Captive Insurance. Gruppen har noteret Kommissionens statsstøtte -afgørelse, som Gibraltar har accepteret, hvorefter Gibraltar er forpligtet til at udfase denne ordning, så et begrænset antal foretagender kan

begynde at få  fordele efter ordningen indtil juni 2006, og så de omfattede foretagender fortsat kan få fordele efter ordningen frem til udgangen af 2010. Gruppen noterede, at UK, for så vidt angår Gibraltar, endnu ikke har overholdt pligten til roll back i henhold til a dfærdskodeksen. Standstill EU-landene er forpligtet til ikke at indføre ny skatteordninger i strid med kodeksen. Landene blev opfordret til at oplyse, om de havde gennemført ordninger, som kunne være i strid med kodeksen. Tre EU-lande har meddelt, at de har gennemført ordninger, som potent ielt er omfattet af kodeksen: Slovenien: Forskellige ordninger (skattefritagelse for indkomst fra overskudsdeling, fritagne foretagender, investeringsfradrag, beskatning af renter og royalties, gennemførelsen af moder -/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet) Irland: Holding Companies Grækenland: Ordning til afløsning af ordningen Tax Incentives for Investment. Gruppen mente, at den slovenske og irske ordning falder uden for kodeksens anvendelsesområde. Grækenland præciserede, at der endnu ikke er indført en ny ordning til afløsning af en ophævet ordning, der var i strid med kodeksen. Gruppen drøftede ændringen af ordningen: Aruba: New Fiscal Framework Gruppen blev enig om, at denne ordning er afviklet. Gruppen drøftede endvidere tre ungarnske ordninger: Ungarn: Revenue from Stock Exchange Operations Ungarn: Interest from Affiliated Companies Ungarn: Royalty Income. Gruppen var enig om, at den førstnævnte ordning ikke er i strid med    kodeksen. Gruppen vil fortsætte behandlingen af de to andre ordninger på næste møde. Forlængelse af visse ordninger Endeligt noterede gruppen, at der er fremsat anmodning om forlængelse af særstilling vedr. følgende ordninger ud over udgangen af 2005 ind til 31. december 2015: Malta: International Trading Companies Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income Gruppen vil drøfte denne anmodning på næste møde. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Rapporten fra Adfærdskodeksgruppen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Aktuelt notat vedrørende tidligere  rapporter blev forelagt forud for ECOFIN- møderne den 29. november 1999, den 25. november 2003 og den 12. december 2004. Andre landes holdninger Udkast til rapport er endnu ikke modtaget. Andre landes holdninger er ikke kendt. Dansk holdning Danmark lægg  er generelt vægt på gennemførelsen af adfærdskodeksen som et middel til at undgå konkurrenceforvridende særordninger på selskabsskatteområdet. Danmark kan støtte rapporten og støtte, at gruppen fortsætter arbejdet med at overvåge standstill

og rollback.

Dagsordenspunkt 7 d): Skat –  Rente/royaltydirektivet Indhold Rente-/royaltydirektivets (2003/49/EF) hovedprincip er, at et EU-land ikke må kildebeskatte  renter  og  royalties,  som  et  selskab  i  dette  land  betaler  til  et forbundet selskab i et andet EU-land.5 I et bilag til direktivet er opregnet, hvilke typer selskaber der er omfattet af direktivet. Kommissionen fremsatte den 6. januar 2004 forslag om ændring af rente  -/royaltydirektivet, KOM (2003) 841. Forslaget går ud på, at direktivet ændres, så - det er en betingelse, at modtageren i det andet EU-land er omfattet af en effektiv beskatning af renten, henholdsvis royaltyen, i dette land, og - bilagets liste over omfattede selskaber ændres i overensstemmelse med den vedtagne ændring af den tilsvarende list  e i moder-/datterselskabsdirektivet, så det anvendes på et større antal juridiske personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE). Kommissionen foreslår dermed en præcisering af direktivet, således at et EU -land undlader kildebeskatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land. Ændringen skal sikre, at kildebeskatning kan finde sted i de tilfælde, hvor et   selskab har lempelige skattevilkår i sit hjemland, f.eks. fordi selskabet er omfattet af en af de skatteordninger, som ganske vist er i strid med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, men som har opnået en tidsbegrænset forlængelse ved tidligere forhandlinger. ECOFIN skal den 7. juni 2005 forhandle direktivforslaget med henblik på politisk enighed. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Gennemførelse af direktivforslaget kræver ikke ændringer af skattelovgivningen, idet de gældende regler   henviser til reglerne i rente-/royaltydirektivet. Forslaget indeholder kun mindre ændringer af rente  -/royaltydirektivet, som ikke skønnes af have provenumæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Forslaget skal fortrinsvis sikre, at der kan ske beskatning én gang af rente- og royaltybetalinger mellem koncernforbundne selskaber i EU. Forslaget ajourfører og forbedrer det eksisterende direktiv og må nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau. Regeringen finder, at forslaget til ændring af direktivet er    i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Grundnotat er oversendt 15. juni 2004. Andre landes holdninger Det irske, hollandske og luxembourgske formandskab har afholdt flere møder om forslaget og senest har formandskabet foreslået en ny formulering af ændringsdirektivet. Alle lande - bortset fra Belgien - kan acceptere direktivforslaget med den foreslåede ændring. Dansk holdning Danmark kan gå ind for dir ektivforslaget med den foreslåede ændring vedrørende betingelsen om, at det modtagende selskab ikke må være frit   aget for beskatning af de modtagne renter eller royalties. 5 Flere EU-lande har dog overgangsordninger.