20. april 2005
12 CHM
Referat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005
Dagsordenspunkt:
De økonomisk-politiske retningslinier
Kommissionen præsenterede sit udkast til pakke med de integrerede ret-
ningslinier bestående af de overordnede økonomisk-politisk retningslinier
(BEPG) samt beskæftigelsesretningslinierne (EG) for perioden 2005-2008.
Pakken er første skridt i opfølgning på konklusionerne fra Det Europæi-
ske Råd marts 2005 om revision af Lissabon-strategien, og den skal danne
grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af nationale handlingspla-
ner. ECOFIN tog Kommissionens præsentation af pakken til efterretning.
I pakken har Kommissionen forsøgt at integrere de to instrumenter
BEPG og EG for at sikre konsistens i både udarbejdelse og den efterføl-
gende behandling. Kommissionens forslag vil herefter blive behandlet i en
række komiteer, hvorefter Rådet ventes at sende et endeligt udkast til Det
Europæiske Råds møde i juni, der skal endossere de endelige retningslini-
er.
Dagsordenspunkt:
Stabilitets- og Vækstpagten Grækenlands
stabilitetsprogram og opfølgning af Rådets
pålæg under Traktatens artikel 104.9 til
Grækenland
Rådet vedtog en udtalelse (vedlagt) vedrørende det græske stabilitetspro-
gram. Programmet er ligeledes et led i Grækenlands opfølgning på pålæg-
get om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2006.
I udtalelsen anbefaler Rådet bl.a., at Grækenland gennemfører de nød-
vendige tiltag for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssige store
underskud i 2006, og reducere det konjunkturrensende underskud med
mindst 0,5 pct. af BNP årligt fra 2007 for at sikre et budget tæt på balance
eller i overskud. Rådets udtalelse konstaterer ligeledes, at Grækenlands
beslutninger og planer er på linje med anbefalingerne i Rådets pålæg un-
der Traktatens artikel 104.9 den 17. februar 2005, og at det aktuelt ikke er
nødvendigt med yderligere skridt i proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud.
Dagsordenspunkt:
Stabilitets- og Vækstpagten EU-landenes
notifikationer vedrørende offentlig budget-
saldi og offentlig gæld marts 2005
Kommissionen redegjorde for medlemslandenes indberetninger af 1.
marts 2005 om den offentlige gælds- og budgetsituation for årene 2001-