Skatteministeriet J.nr. 2003-429 - 0002 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes til Skatteudvalgets orientering et notat, som er sendt til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens stævning af 20. januar 2005   vedrørende   manglende   opkrævning   af  told  i  forbindelse  med transaktioner    vedrørende    indførsel    i    Fællesskabet    af    materiel    til fremstilling af containere. Kristian Jensen /Hans Larsen

Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens stævning af 20. januar 2005 vedrørende manglende opkrævning af told i forbindelse med transaktioner vedrørende indførsel i Fællesskabet af materiel til fremstilling af containere. Kommissionen har i stævning af 20. januar 2005 nedlagt påstand om, at Danmark har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler det i henhold til fæ llesskabsretten og særligt EF - traktatens artikel 10 samt artikel 2 og 8 i Rå dets afgørelse 94/728, om ordningen  for  De  Europæiske  Fællesskabers  egne  indtægter,  ved  at  de  danske myndigheder ikke har betalt et beløb på 18 687 475 DKK samt morarenter heraf fra den 27. juli 2000 i forbindelse med en sag om manglende opkrævning af told i forbindelse med indførsel af materialer til fremstilling af containere. Europaudvalget er tidligere blevet orienteret om Kommissionens åbningsskrive lse og begrundede udtalelse i samme sag. Sagen vedrører en virksomhed, som i 1990 i forbindelse med fabrikkens etablering anmodede  om  bevilling  til  toldlempelse  for  varer  til  særligt  anvendelsesformål (end-use). De materialer, der ønskedes omfattet skulle anvendes til fremstilling af skibscontainere. Efter toldbestemmelserne kan der opnås toldle mpelse for varer, der er   bestemt   til   indbygning   i   søgående   fartøjer   ved   nybygning,   reparati on, vedligeholdelse eller ombygning af disse, eller varer, der er bestemt som udstyr eller udrustning til sådanne fartøjer. Toldmyndighederne fandt, at de omhandlede skibscontainere var bestemt som udstyr eller udrustning til skibe og udstedte en bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end -use). Kommissionens kontrollører tilkendegav ved et senere kontrolbesøg, at containerne ikke opfyldte betingelserne for at kunne henføres under den omhandlede toldlempelses- ordning, og at bevillingen burde tilbagekaldes. De danske myndigheder var ikke enige med kontrollørerne, idet der var tale om specielle containere til brug i specialbyggede containerskibe, hvor de erstatter de traditionelle lastrum. Efter et møde i Det Rådgivende udvalg for  Egne Indtægter, hvor kontrolrapporten blev behandlet, anmodede de danske toldmyndigheder om at få behandlet spørgsmålet, om hvorvidt de omhandlede containere kunne a nses for omfattet af reglerne om bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end -use), i Toldkodeksudvalgets toldlempelsesgruppe. Samtidig underrettede man bevillingshaveren om Kommissionens holdning til den gennemførte forvaltningsakt, og at der med virkning fra 1. januar 1998 opstod  toldskyld ved indførsel af de omhandlede materialer. Virksomheden søgte herefter om en bevilling til aktiv forædling. Efter denne alternative løsning kunne den fortsat indføre materialer til fremstilling af   skibscontainere toldfrit, da containerne udføres ved levering til containerskibe. Med virkning fra 3. februar 1998 er  bevillingen til end-use bortfaldet og erstattet af en bevilling til aktiv forædling.

Der har siden været en brevveksling mellem de danske myndigheder og Kommissionens GD for Budget om betalingen af det omhandlede  toldbeløb. Spørgsmålet om fortolkningen af den omhandlede toldlempelsesbestemmelse har ikke været forelagt toldlempelsesgruppen, som henhører under Kommissionens GD for beskatning og toldunion (TAXUD). Kommissionen  fastholder  i  stævningen,  at  de  danske  myndigheder  har  overtrådt fællesskabsretten  ved  at  udstede  en  bevilling    til  toldlempelse  for  varer,  der  var bestemt til særlige anvendelsesformål dvs. til udstyr i skibe. Kommissionen  finder,  at  de  danske  myndigheder  uberettiget  har  undladt  at fastlægge de pågældende egne indtægter og siden betale dem til Kommissionen inden  for  de  foreskrevne  frister.  Efter  Kommissionens  opfattelse  er  Danmark finansielt ansvarlig for denne formindskelse af de egne indtægter, som er opstået på grund af de danske  myndigheders  administrative fejl. Efter modtagelsen af åbningsskrivelsen i 2002 drøftes sagen mundtligt med en medarbejder fra Kommissionens TAXUD, som oplyser, at end-use proceduren ikke tillader, at der sker en videreforarbejdning af de indførte materiale, og at den rette   procedure   er   aktiv   forædling,   hvor   varerne   kan   indføres   toldfrit   og videreforarbejdes,  inden  de  udføres  til  skibe.  Regeringen  erkender  på  denne baggrund, at man har fortolket reglerne for vidtgående. Som følge heraf anmodede de danske toldmyndigheder derfor Kommissionen om undladelse af efterfølgende bogføring i medfør af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, idet handlingen måtte betragtes som en myndighedsfejl, som debitor ikke kunne have opdaget.             Kommissionen  GD  TAXUD  meddelte  herefter  i  brev  af  6.  juni  2002,  at  der manglede  en  udtalelse  fra    virksomheden,  hvorfor  Kommissionen  ikke  kunne behandle    sagen    på    det    foreliggende    grundlag.    Derudover        meddelte Kommissionen, at det måtte forventes, at den ville afvise at behandle sagen  efter toldkodek sens  artikel 220, eftersom der ikke var opstået nogen toldskyld, idet den udstedte    end-use    bevilling    havde    været    gyldig    i    hele    perioden,    indtil tilbagekaldelsen den 3. februar 1998, hvor den blev erstattet af en bevilling til aktiv forædling. De danske myndigheder har derfor på denne baggrund hjemkaldt sagen fra Kommissionens GD TAXUD. Efter regeringens opfattelse gælder der ikke et finansielt ansvar for medlemsstaterne i forbindelse med de fejl, der begås i forbindelse med forvaltningen af toldlovgivningen. Der vil i svarskriftet blive henvist til regeringens svarskrift  i sagen C- 392/02 mod Danmark  vedrørende medlemsstaternes finansielle ansvar for toldmyndighedernes administrative fejl, hvor det blev afvist, at medlemsstaterne har et så dan finansielt ansvar som følge af myndighedsfejl. Sidstnævnte sag er endnu ikke afsluttet ved domstolen. Endelig vil der i svaret blive argumenteret for, at Fællesskabet ikke har lidt nogen finansiel  skade  som  følge  af  de  danske  myndigheders  fejlagtige  anvendelse  af toldbestemmelserne. Efter 3. februar 1998 har virksomheden været i besiddelse af bevilling til  aktiv forædling, hvilket er den procedure som rent faktisk skulle have været anvendt. Begge procedurer kræver specifik regnskabsførelse, hvorefter det er muligt successivt at følge produktionen, og materialerne ville ikke kunne anvendes til andre formål end til fremstilling af de omhandlede skibscontainere. Efter regeringens

opfattelse   anlægger   Kommissionen   en   meget   formalistisk   tankegang   ved   at argumentere for, at myndighedsfejlen har medført tab. Regeringen  vil  således  i  svarskriftet  afvise  at  imødekomme  Kommissionens anmodning, fordi der ikke er hjemmel hertil, og fordi Fællesskabet ikke har lidt noget tab som følge af myndighedsfejlen. Kommissionen har i 2004 truffet afgørelse om, at der ikke skulle ske efteropkrævning for virksomheden i forbindelse med den toldskyld, der var opstået efter 1. j anuar 1998 til 3. februar 1998 på grund af myndighedsfejlen og som følge af, at den ikke havde haft virkninger på fællesskabets budget, idet virksomheden havde opfyldt betingelserne for at få udstedt en bevilling til aktiv forædling fra 1990. Kommissionens GD for Budget har i februar 2005 trukket en betalingsanmodning for tolden i den nævnte periode tilbage, idet ikke fandt, at der kunne gøres noget finansielt ansvar gældende. Forholdene er ens både før og efter den 1. januar 1998, hvorfor heller ikke kan gøres et finansielt ansvar gældende for perioden før 1. januar 1998.