8. april 2005
Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af
Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004
Spørgsmål 118:
Ministrene bedes, som lovet på samrådet den 11. november 2004, over-
sende et notat om Europa-Kommissionens forslag til ændringer af 6. og 8.
momsdirektiv, som populært kaldes ”one stop shop”-forslaget. Notat må
gerne omfatte en række uddybende beregninger og faglige skøn over de
samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser af
forslaget. Herunder ønskes særligt en belysning af forslaget om at øge
beløbsgrænsen for, hvornår der betales moms i forbrugslandet ved fjern-
salg.
Svar:
Følgende svar blev oversendt til Skatteudvalget d. 29. november 2004:
”Aktuelt notat om one-stop-shop mv. blev oversendt til udvalget forud
for samrådet den 11. november 2004, og der henvises hertil for en beskri-
velse af forslaget. Konkrete skøn over de samfundsøkonomiske, admini-
strative og statsfinansielle konsekvenser af forslaget er under udarbejdelse
og vil blive oversendt til udvalget hurtigst muligt.”
Nedenfor følger skøn for de provenumæssige konsekvenser ved one-stop-
shop forslaget samt en uddybning af de konsekvenser, der følger af indfø-
relsen af et nyt godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv.
Konsekvenser af forslaget om one-stop-shop mv.
Forslaget indeholder følgende delforslag:
A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt (B2B)
B. Indførsel af et one-stop system
C. Indførsel af godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdi-
rektiv
D. Harmonisering af fradragsretten
E. Forenkling af fjernsalgsreglerne
F. Ændringen i særordningen for små virksomheder
Indledningsvis bemærkes, at der i øjeblikket på Rådets bord ligger to for-
slag, som på forskellig måde har betydning for de samfundsøkonomiske
2
og statsfinansielle konsekvenser af leasing af busser og tog i andre EU-
lande til den kollektive trafik.
Det ene er delforslag C (afløsning af 8. momsdirektiv) i one-stop-shop
forslaget, som dette svar angår. Det andet er forslaget om grænseover-
skridende moms til erhvervskunder, som udvalget er orienteret om senest
ved aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2004.
Det indgår således i delforslag C, at det land, der tilbagebetaler moms til
en virksomhed fra et andet EU-land, kun må tilbagebetale en andel af
momsen, hvis virksomheden i sit hjemland kun har delvis momsfradrags-
ret. Har f.eks. en trafikvirksomhed i Danmark en momsfradragsret på 5
pct., må f.eks. Tyskland kun tilbagebetale 5 pct. af den tyske moms og
ikke 100 pct.
Forslaget vedrørende grænseoverskridende moms vil medføre, at f.eks.
leasing skal momses i forbrugslandet. Således vil langtidsleasing fra f.eks.
tyske udlejere til f.eks. danske trafikvirksomheder skulle momses i Dan-
mark – dvs. der skal beregnes dansk moms af leasingydelsen, 25 pct. uaf-
hængigt af udlejers etableringssted.
Nedenfor er vist de samlede konsekvenser af one-stop-shop forslaget –
dels hvis dette vedtages uden at forslaget vedrørende grænseoverskriden-
de moms vedtages, dels hvis det sidstnævnte forslag også vedtages.
Det skønnes, at en vedtagelse af one-stop-shop forslaget alene vil reduce-
re det statslige provenu med 120 mio. kr., øge omkostningerne for danske
virksomheder med 90 mio. kr. og reducere danske borgeres momsudgifter
med 25 mio. kr., jf. tabel 1.
I indfasningsåret vil finansårseffekten afvige fra den varige effekt. Det
gælder især delforslag B, der indebærer en ændring af kredittiden for en
række udenlandske virksomheders momsangivelse i Danmark.
Tabel 1. Effekt ved vedtagelse af one-stop-shop forslaget alene
Mio. kr.
Statsligt provenu,
varig effekt
Statsligt provenu,
finansårseffekt,
1. år
Danske
virksomheder
Danske
borgere
A
0
0
0
0
B
-5
-50
0
0
C
-55
-50
-90
0
D
0
0
0
0
E
-60
-55
0
25
F
0
0
0
0
I alt
-120
-155
-90
25
3
Det skønnes, at en vedtagelse af one-stop-shop forslaget og forslaget om
grænseoverskridende moms vil øge det statslige provenu med 160 mio.
kr., øge omkostningerne for danske virksomheder med 190 mio. kr. og
reducere danske borgeres momsudgifter med 25 mio. kr., jf. tabel 2. Fi-
nansårseffekten i indfasningsåret skønnes til 100 mio. kr.
Tabel 2. Effekt hvis begge forslag vedtages (one-stop-shop og B2B)
Mio. kr.
Statsligt provenu,
varig effekt
Statsligt provenu,
finansårseffekt,
1. år
Danske
virksomheder
Danske
borgere
A
0
0
0
0
B
-5
-50
0
0
C
225
205
-190
0
D
0
0
0
0
E
-60
-55
0
25
F
0
0
0
0
I alt
160
100
-190
25
Hvis B2B forslaget vedtages vil den danske transportsektors øgede
momsudgifter blive modsvaret af indtægter til den danske stat. Regerin-
gen har besluttet at kompensere amter og kommuner for merudgifter til
busdrift som følge af forslaget.
Skønnene baseres på umiddelbare konsekvenser af forslaget efter eventu-
el adfærdstilpasning til regelændringerne. De samfundsøkonomiske kon-
sekvenser af forslaget omfatter endvidere forvridningstab, forvridnings-
gevinster, effekt på arbejdsudbud mv., som ikke er medtaget.
I det følgende uddybes beregningerne.
Ad A - Udvidet brug af omvendt betalingspligt (B2B)
Ifølge forslaget skal der være obligatorisk omvendt betalingspligt for en
række tjenesteydelser, der handles fra virksomhed til virksomhed (B2B).
Dvs. at køber - i stedet for sælger - indbetaler moms til myndighederne i
købers hjemland, forbrugslandet. Fordelen ved omvendt betalingspligt er,
at sælger derved fritages for at skulle momsregistreres i købers hjemland.
Der er ingen provenumæssige konsekvenser af forslaget.
4
Den omvendte betalingspligt er i dag frivillig for medlemslandene, men
Danmark har allerede indført omvendt betalingspligt for størstedelen af
de ydelser, der omfattes af forslaget. De administrative ændringer for
involverede virksomheder i Danmark som følge af forslaget vil således
være begrænsede.
Ad B – Indførsel af et one-stop system
Ifølge forslaget oprettes der et one-stop system for virksomheder i EU,
der sælger til private forbrugere i andre lande (B2C).
Forslaget indebærer alene oprettelsen af en one-stop-shop ikke en æn-
dring af hvorvidt betalingspligten sker i købs- eller salgslandet. Der vil
derfor ikke være direkte provenumæssige konsekvenser som følge af mi-
stede momsindtægter eller lignende.
Der vil imidlertid komme visse effekter som følge af, at virksomheder,
der benytter one-stop-shoppen, afregner kvartalsvist med en angivelses-
og betalingsfrist på 20 dage efter kvartalets udløb.
Efter gældende danske regler – som også anvendes af udenlandske virk-
somheder, der sælger til private i Danmark - har virksomheder med en
årlig momspligtig omsætning over 15 mio. kr. måneden som afregnings-
periode. For disse virksomheder forlænges kredittiden fra i gennemsnit
40 dage til 65 dage. For mellemstore virksomheder vil kredittiden falde
fra 85 til 65 dage, og for små virksomheder med en omsætning under 1
mio. kr. vil kredittiden blive reduceret fra 151 dage til 65 dage, jf. tabel 3.
One-stop systemet giver mulighed for administrative lettelser for virk-
somheder, der sælger til flere andre EU-lande. Den enkelte virksomhed
kan selv vurdere om det er fordelagtigt at anvende one-stop-shoppen med
de nævnte kredittider - eller fortsætte som i dag med momsregistrering i
alle de EU-lande virksomheden sælger til kombineret med de nationalt
gældende kredittider.
5
Tabel 3. Ændring af kredittider
Afregningsperiode,
gældende regler
Afregningsperiode,
forslag
Kredittid,
gældende
regler
(dage)
Kredittid,
forslag
(dage)
Virksomheder
med omsæt-
ning under 1
mio. kr.
Halvår
Kvartal
151
65
Virksomheder
med omsæt-
ning ml. 1 og
15 mio. kr.
Kvartal
Kvartal
85
65
Virksomheder
med omsæt-
ning over 15
mio. kr.
Måned
Kvartal
40
65
Anm: Kredittiden er den gennemsnitlige kredittid fra en momsbetaling finder sted, til
den angives. For virksomheder med måneden som afregningsperiode er den gennem-
nitlige kredittid inden for måneden 15 dage, hvortil kommer 25 dage til angivelse og
betaling, dvs. i alt 40 dage.
Omfanget af danskeres køb af varer og tjenesteydelser i udlandet er kun
sparsomt belyst. Hverken nationalregnskabsstatistikken eller forbrugsun-
dersøgelsen indeholder disse oplysninger.
Danmarks Statistik offentliggør imidlertid en undersøgelse af befolknin-
gens brug af internet, herunder hvor mange der har adgang til internet,
hvor ofte de køber ind på nettet og hvilke varer, de køber. Statistikken
indeholder ingen beløbsoplysninger, og der sondres ikke mellem køb i
ind- og udland. Med udgangspunkt i denne statistik er forudsat med stor
usikkerhed, at ca. 0,3-0,4 pct. af det momsbelagte private forbrug kan
stamme fra indkøb i udlandet via internettet, svarende til momsindtægter
på ca. 0,3 mia. kr. eller ca. 120 kr. pr. husstand. Dermed skønnes hver
husstand at købe for ca. 600 kr. inkl. moms på nettet i udlandet. På læn-
gere sigt må det formodes, at en større del af det private forbrug sker via
fjernsalg.
Størstedelen af momsindtægterne på 0,3 mia. kr. kommer sandsynligvis
fra store virksomheder, der med one-stop-shoppen vil få en forlængelse
af kredittiden på gennemsnitlig 25 dage. Det vil give en årlig rentebelast-
ning på små 5 mio. kr., jf. tabel 4.
Danske virksomheder, der sælger varer til udenlandske private kunder,
kan tilsvarende få ændret deres betalingsvilkår i forhold til gældende reg-
ler afhængig af reglerne i de lande, der sælges til. Det er ikke muligt at
skønne herover, men samlet set må det vurderes, at virksomhederne får
en lempelse på samme måde, som udenlandske virksomheder vil få ved
salg til Danmark.
6
Der er ingen virkninger for danske forbrugere.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser ved indførsel af one-stop system
Mio. kr.
Statsligt
provenu
Danske
virksomheder
Danske
borgere
Varig effekt
-5
0
0
Effekterne på det statslige provenu stammer fra de ændringer af kreditti-
derne, etableringen af one-stop-shoppen vil medføre. Forslaget om one-
stop-shop indebærer ikke i sig selv yderligere ændringer af reglerne, f.eks.
vedr. momsafregning i forbrugslandet frem for salgslandet, men etable-
ringen af en one-stop-shop baner vejen for eventuelle fremtidige ændrin-
ger i retning af forbrugslandsbeskatning, hvilket kan føre til statsligt mer-
provenu.
I indfasningsåret vil der være en ekstraordinær finansårseffekt, som følge
af at virksomheder, der med gældende regler afregner oktober- og no-
vembermomsen måneden efter, dvs. i november og december, med for-
slaget vil skulle afregne moms i januar, dvs. det efterfølgende finansår.
Dermed vil der i indfasningsåret mangle 2 måneders momsindtægter. Fi-
nansårseffekten skønnes til godt -50 mio. kr.
Ad C - Indførsel af godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, der har et momsbelagt køb i et andet EU-
land, hvor den ikke er registreret, kan få momsen refunderet i det pågæl-
dende medlemsland. Det sker ved, at virksomheden henvender sig direkte
til det andet EU-lands myndigheder.
Med forslaget skal virksomheden i stedet henvende sig til myndighederne
i hjemlandet, der videresender anmodningen til det andet EU-land, som
herefter refunderer momsen direkte til virksomheden.
Mange virksomheder finder de gældende procedurer meget besværlige, og
i nogle tilfælde vælger virksomhederne ikke at henvende sig til det andet
EU-land for at få momsen refunderet. Refusion af købsmoms i et andet
EU-land vedrører først og fremmest vognmænd, der har en række moms-
belagte udgifter, ikke mindst til brændstof ved transport i andre lande.
En forenkling af proceduren for at få refunderet moms i andre EU-lande
skønnes at føre til, at flere virksomheder vil søge om momsrefusion. Det
gælder både danske virksomheders refusion i udlandet og udenlandske
virksomheders refusion i Danmark.
7
Det skønnes, at danske virksomheder i dag søger refusion for ca. 450
mio. kr. i udlandet med Tyskland som det største enkeltland. Udenland-
ske virksomheder søger refusion for ca. 300 mio. kr. årligt, heraf flest fra
Sverige. Der er formentlig primært tale om vognmænd på gennemkørsel i
Danmark.
En forenkling af godtgørelsesproceduren kan med stor usikkerhed øge
refusionsanmodningerne med 20 pct. Det vil betyde, at danske virksom-
heder vil fremsætte refusionskrav på 90 mio. kr. mere end i dag og at de
danske myndigheder vil få refusionskrav på ca. 55 mio. kr. mere end i
dag.
Forslaget indeholder endvidere en ændring, således at virksomheder med
blandet momspligtig og momsfri omsætning fremover kun vil få refunde-
ret moms svarende til den andel, den momspligtige omsætning udgør af
den samlede omsætning. Det vil i Danmark især have betydning for lea-
sing af transportmidler i Tyskland. I dag refunderes i praksis hele mom-
sen til de danske transportvirksomheder, med de nye regler vil kun en
meget begrænset del kunne refunderes. Med udgangspunkt i den leasing
danske virksomheder foretager i Tyskland i dag, skønnes det med nogen
usikkerhed, at ændringen vil føre til, at danske virksomheders refusion vil
blive reduceret med ca. 180 mio. kr.
På EU-plan er der i dag uklarhed over gældende regler vedrørende godt-
gørelse af grænseoverskridende moms for delvis momspligtige virksom-
heder. Kommissionen oplyser, at EF-Domstolen i flere domme har af-
gjort, at en virksomhed, der er delvis momspligtig i et land, kun kan få
delvis tilbagebetaling i et andet. Tyskland deler ikke i dag denne tolkning.
Vedtagelse af one-stop-shop vil medføre en ændret praksis i Tyskland,
men det kan ikke afvises, at Tyskland vil ændre adfærd – dvs. ophøre med
tilbagebetaling af hovedparten af den berørte moms - også uafhængigt af,
om forslaget vedtages.
De samlede effekter, hvis godtgørelsesforslaget vedtages alene, og Tysk-
land som følge heraf ændrer adfærd er et provenutab for staten på ca. 55
mio. kr. og økonomiske tab for danske virksomheder på ca. 90 mio. kr.
Såfremt forslaget om grænseoverskridende moms til erhvervskunder
(B2B-forslaget) vedtages, vil de økonomiske konsekvenser være anderle-
des. Det vil f.eks. betyde, at der ved leasing i Tyskland af transportmidler,
som anvendes i Danmark, skal beregnes moms efter danske regler.
For virksomhederne vil det betyde, dels at den danske momssats på 25
pct. skal anvendes, dels at der kun vil blive refunderet moms svarende til
den andel, den momspligtige omsætning udgør af den samlede omsæt-
ning. Det skønnes, at det vil betyde merudgifter for virksomhederne på
280 mio. kr.
8
For staten vil det betyde øgede momsindtægter fra danske virksomheders
leasing i udlandet. Beløbet svarer til virksomhedernes merudgifter på 280
mio. kr.
Hvis både one-stop-shop forslaget og B2B-forslaget vedtages, vil der for
staten blive tale om merindtægter på 225 mio. kr. årligt og for virksom-
hederne om merudgifter på ca. 190 mio. kr. årligt før kompensationen.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser ved indførsel af nyt godtgørelsessystem
Mio. kr.
Statsligt
provenu
Danske
virksomheder
Danske
borgere
Vedtagelse af one-stop-shop alene
-55
-90
0
Vedtagelse af one-stop-shop og B2B-forslaget
225
-190
0
I det første år vil finansårseffekten være en anelse mindre end den varige
effekt som følge af at der går lidt tid fra at en udenlandsk virksomhed har
et momsudlæg til at den modtager refusion fra den danske stat. Finans-
årseffekten skønnes på denne baggrund til –50 mio. kr. det første år for
one-stop-shop forslaget, og ca. 205 mio. kr., hvis både one-stop-shop og
B2B-forslagene vedtages.
Hvis B2B forslaget vedtages vil den danske transportsektors øgede
momsudgifter blive modsvaret af indtægter til den danske stat. Regerin-
gen har besluttet at kompensere amter og kommuner for merudgifter til
busdrift som følge af forslaget.
Ad D – Harmonisering af fradragsretten
Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte virksom-
hedernes fradragsret for en række varer og tjenesteydelser, nemlig
biler, både og fly,
rejser, overnatninger, mad og drikke,
luksusvarer, underholdning og repræsentation,
udgifter til varer og ydelser hovedsageligt til privat anven-
delse.
Til gengæld skal lande med begrænsninger af fradragsretten for andre
varer end de ovenfor nævnte ændre dem til normale fradragsregler.
Forslaget giver ikke anledning til ændringer i de danske regler og vil der-
for ikke umiddelbart have nogen provenumæssige konsekvenser. Der kan
være visse afledte effekter, hvis forslaget fører til ændringer i andre lande
med betydning for danske virksomheders køb i disse lande, men det er
ikke muligt at skønne herover.
9
Ad E – Forenkling af fjernsalgsreglerne
Efter gældende regler er en virksomheds fjernsalg til private forbrugere i
Danmark momspligtigt i sælgers land, hvis varesalget ikke overstiger
280.000 kr. Overstiger varesalget 280.000 kr. er salget momspligtigt i
Danmark. Fjernsalgsgrænsen fastlægges i dag af de enkelte lande, blot
skal den være mellem 35.000 euro og 100.000 euro svarende til fra ca.
260.000 kr. til ca. 750.000 kr.
Med forslaget ændres det til, at en virksomheds samlede salg kan være op
til ca. 1.100.000 kr. (150.000 euro), før momsning skal foregå i forbrugs-
landet. Med samlede salg menes det samlede salg til alle andre EU-lande,
ikke kun til Danmark. For danske virksomheder, der har fjernsalg til an-
dre EU-lande, vil gælde tilsvarende.
En vurdering af de provenumæssige konsekvenser er behæftet med stor
usikkerhed, da der ikke er tilgængelig statistik på området, der kan belyse
omfanget af fjernsalg fra udlandet til danske forbrugere og omvendt fra
danske virksomheder til udenlandske forbrugere.
De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af forslaget, dvs. uden
adfærdsændringer, vurderes imidlertid at være beskedne. At grænsen for
obligatorisk forbrugslandsbeskatning hæves til 1.100.000 kr. vil betyde, at
udenlandske virksomheder, der kun sælger til danske forbrugere vil kunne
afregne moms i udlandet indtil værdien af varesalget når 1.100.000 kr.
mod i dag 280.000 kr. Dette vil isoleret set reducere momsindbetalinger
til den danske stat. Da den nye grænse imidlertid omfatter virksomheder-
nes samlede salg til forbrugere i alle andre EU-lande, og da danske for-
brugere udgør en relativ lille del af de samlede forbrugere i alle EU-lande,
kan den nye grænse på 1.100.000 kr. for visse virksomheder øge momsbe-
talingen til Danmark i forhold til den eksisterende grænse på 280.000 kr.,
som vedrører salg til Danmark alene.
Der kan imidlertid komme adfærdsændringer, der på sigt påvirker prove-
nuet i større grad. Forslaget vil give incitament til, at der oprettes butik-
ker, der henvender sig til danske forbrugere og sælger varer fra lande med
lavere generel momssats end den danske eller med en reduceret sats for
udvalgte produkter. Det er usikkert om den nye grænse på 1.100.000 kr.
er tilstrækkeligt til, at der opstår en større fjernsalgsindustri specialiseret
til det danske marked. Således er 1.100.000 kr. et relativt lille beløb, når
der måles omsætning.
På den baggrund skønnes effekten at blive begrænset. Forslaget kan føre
til, at der vil blive oprettet fjernsalgsbutikker i udlandet, der udelukkende
henvender sig til danske forbrugere, men forslaget vil næppe føre til en
stor udflagning af danske forretninger.
10
I det følgende er det beregningsteknisk forudsat, at forslaget vil føre til,
at der oprettes ca. 250 udenlandske fjernsalgsbutikker, der hovedsageligt
sælger til danske forbrugere. Samtidig forudsættes, at forslaget også vil
vedrøre et beskedent antal danske butikkers salg til udenlandske forbru-
gere.
Under disse forudsætninger vil forslaget medføre et statsligt provenutab
på 60 mio. kr., mens forbrugerne vil vinde 25 mio. kr. ved at skulle betale
mindre i moms, jf. tabel 6. Der er tale om et skøn med meget stor usik-
kerhed.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser ved ændring af fjernsalgsregler
Mio. kr.
Statsligt
provenu
Danske
virksomheder
Danske
borgere
Salg fra udlandet til Dan-
mark
-65
0
25
Salg fra Danmark til udlan-
det
5
0
0
I alt
-60
0
25
Da momsindtægterne typisk angives med en måneds forsinkelse, vil fi-
nansårseffekten det første år kun vedrøre 11 måneder, svarende til et pro-
venutab på ca. 55 mio. kr.
Ad F – ændringen i særordningen for små virksomheder
Med forslaget gives der mulighed for, at medlemslandene kan indføre en
grænse på op til 100.000 euro for, hvornår en virksomhed skal momsregi-
streres. Det foreslås endvidere, at medlemslandene kan fastsætte forskel-
lige grænser for grupper af afgiftspligtige.
Grænsen på 100.000 euro er en maksimumsgrænse, dvs. at Danmark kan
fastholde den nuværende grænse på 50.000 kr. for pligten til momsregi-
strering. Der er således ikke umiddelbart nogen provenumæssige konse-
kvenser af forslaget.
